DI Analyser Analyser

Metodenotat til beregning af produktivitet på virksomhedsniveau

Produktivitetsudviklingen har historisk set været den primære drivkraft til økonomisk vækst og velstand. Derfor har produktivitetsvækst og virksomhedsdynamik også været genstand for mange analyser og stor diskussion over den seneste årrække, hvor der findes forskellige måder at måle produktivitet på virksomhedsniveau.

1. Indledning

Produktivitetsudviklingen har historisk set været den primære drivkraft til økonomisk vækst og velstand. Derfor har produktivitetsvækst og virksomhedsdynamik også været genstand for mange analyser og stor diskussion over den seneste årrække, hvor der findes forskellige måder at måle produktivitet på virksomhedsniveau.

Et af de mest anerkendte og anvendte mål er totalfaktorproduktivitet (TFP). Dette mål angiver en virksomheds evne til at skabe værdi ud fra de ressourcer, som virksomheden har til rådighed i produktionen i form af kapital, arbejdskraft mv. Målet adskiller sig fra andre mere traditionelle produktivitetsmål ved, at det måler den del af en virksomheds produktion, der ikke kan forklares af ressourceanvendelsen. Det kan blandt andet dække over forbedringer af virksomhedernes processer og evne til at organisere sig mere hensigtsmæssigt, teknologiske fremskridt, udvikling af nye produkter og services mv., der alle trækker i retning af at øge produktiviteten.

TFP er i princippet et mere rent og sammenligneligt mål for produktivitet end andre produktivitetsmål, da det tager højde for, at ressourceanvendelsen kan variere på tværs af virksomheder. Der er imidlertid en række udfordringer forbundet med at opgøre TFP på virksomhedsniveau. Dels baseres det på nogle restriktive antagelser samtidig med, at det kræver virksomhedsdata af høj kvalitet.

Dansk Industri (DI) har beregnet TFP som mål for produktiviteten i danske virksomheder i perioden 2001-2017 på baggrund af detaljerede registerdata fra Danmarks Statistik. I dette notat beskrives datagrundlaget og metoden, der anvendes til at beregne TFP, som i store træk følger metodetilgangene i tidligere studier udarbejdet af Finansministeriet (2016) og De Økonomisk Råd (2017).

Nedenfor sammenfattes nogle af hovedresultaterne i DI’s notat, som generelt bekræfter resultaterne fra de andre studier på feltet:

• Der er generelt store forskelle på produktivitetsniveauet på tværs af virksomheder i Danmark. Blandt den halvdel af virksomhederne, der ligger midt i fordelingen, har de mest produktive virksomheder omtrent dobbelt så højt et produktivitetsniveau, som de mindst produktive virksomheder.

• Der er også store produktivitetsforskelle mellem virksomheder i samme branche, og det gælder både i industrien og private serviceerhverv. Det er især i den kemiske industri, fødevareindustrien samt inden for adm. tjenester, at spredningen er stor mellem virksomhedernes produktivitetsniveauer.

• Virksomheder med højt produktivitetsniveau er karakteriseret ved at være større (målt ved antal medarbejdere). Hertil kommer, at virksomheder, der eksporterer og/eller er udenlandsk ejet, er mere produktive end andre virksomheder.

• Medarbejdere med lange uddannelser og mange års erfaring på arbejdsmarkedet har generelt højere lønninger, og er dermed forbundet med højere produktivitet. Eksempelvis har medarbejdere med en lang videregående samfundsvidenskabelig uddannelse og mere end 20 års erhvervserfaring en medianløn, der er over tre gange højere end medianløn-nen for u-faglærte medarbejdere med under fire års erhvervserfaring.

• Produktivitetsvæksten varierer mellem brancher. Produktivitetsudviklingen har været højest inden for brancherne kemisk industri, øvrig industri, information og kommunikation, bilhandel og -værksteder samt detailhandel, hvilket også findes Danmarks Statistiks opgørelse af produktivitetsudvik-lingen.


Struktur for notatet: Indledningsvis er der en gennemgang af metoden bag beregningen af TFP, hvorefter der redegøres for datagrundlaget og de populationsafgrænsninger, der anvendes i analysen. Efterfølgende præsenteres de væsentligste resultater. Afslutningsvis er et bilag, hvor nogle af resultaterne uddybes nærmere.

Download pdf'en for at læse notatet i sin helhed.

Relateret indhold