Stort potentiale i tættere kontakt mellem erhvervshusene og byggeriet

Erhvervshusene skal tilbyde specialiseret vejledning til alle virksomheder i hele landet og på alle stadier i virksomhedernes livscyklus. Det er et tilbud, som 23 pct. af alle de adspurgte virksomheder benytter sig af. Bag det pæne landsgennemsnit gemmer sig imidlertid store brancheforskelle i erhvervshusenes virksomhedskontakt.

Virksomhedernes kontakt til erhvervshusene kan have forskellig karakter. For nogle dækker kontakten over, at de har modtaget specialiseret vejledning fra erhvervshusene om deres drift og udvikling. For andre dækker kontakten til erhvervshusene over deltagelse i fysiske eller digitale arrangementer. Mange virksomheder tager selv kontakt til erhvervshusene, men kontakten kan også være etableret via en opsøgende indsats fra erhvervshusene eller det lokale erhvervscenter for at nå ud til virksomheder i alle dele af deres område.

Blandt de branchegrupper, der indgår i analysen, har erhvervshusene bedst fat i virksomheder inden for industri, råstofvinding og forsyning. Det dækker over en bred vifte af industrivirksomheder specialiseret inden for bl.a. fødevarer, fremstilling, tekstil, plast og metal. Men også træ- og møbelvirksomheder indgår i denne branchegruppe. Hele 33 pct. af virksomhederne inden for industri angiver, at de har været i kontakt med erhvervshusene, hvilket er langt over landsgennemsnittet på 23 pct.

Dernæst kommer virksomheder inden for information og kommu-nikation, hvor en andel på knap 31 pct. har været i kontakt med erhvervshusene.
Erhvervshusene spiller en central rolle i forhold til at understøtte og anspore virksomhederne til at gøre brug af ydelser fra private rådgivere. Det kræver, at erhvervshusene har tilstrækkelig overblik over private rådgivere i deres område, så de henviser virksomhederne til relevante private tilbud. Det fremgår af analysen, at kontakten til erhvervshusene blandt virksomheder inden for branchegruppen rådgivning og erhvervsservice ligger på niveau med landsgennemsnittet for alle adspurgte virksomheder. Her indgår blandt private rådgivere inden for virksomhedsrådgivning mv.
Derimod synes færre bygge- og anlægsvirksomheder at være i dialog med erhvervshusene. Blot 15 pct. inden for bygge- og anlægsbranchen angiver, at de har været i kontakt til erhvervshusene.

Ser man nærmere på bygge- og anlægsvirksomhedernes kontakt til erhvervshusene fordelt på tværs af landsdele, så er de geografiske forskelle tydelige. Blot 7 pct. af bygge- og anlægsvirksomhederne har været i kontakt med henholdsvis Erhvervshus Sydjylland og Erhvervshus Hovedstaden. Blandt de øvrige erhvervshuse har knap 20 pct. af bygge- og anlægsvirksomheder været i kontakt med erhvervshusene.

Ca. halvdelen af alle de adspurgte bygge- og anlægsvirksomheder i Nordjylland og i Sydjylland angiver, at de ikke finder det relevant at have kontakt til deres erhvervshus.

Bygge- og anlægsbranchen udgør over 10 pct. af det samlede antal virksomheder i Danmark¹ og bidrager med godt 7 pct. af landets samlede produktionsværdi². Branchen spiller derfor en central rolle for samfundsøkonomien. Det gælder særligt i krisetider, hvor det offentlige typisk investerer i bygge-, anlægs- eller renoveringsprojekter for at generere øget vækst og aktivitet i samfundet. Det ses bl.a. i forbindelse med COVID-19, hvor størstedelen af kommunerne har udnyttet muligheder for at fremrykke anlægsinvesteringer til renovering af skoler, institutioner eller lokal infrastruktur.

Samtidig står bygge- og anlægsbranchen i de her år over for store grundlæggende forandringer som følge af øget digitalisering, teknologisk udvikling, grøn omstilling og hård international konkurrence. De professionelle bygherrers øgede fokus på bæredygtighed og totaløkonomi for projekterne betyder, at der bliver stillet større krav om nye kompetencer og øget dokumentation. Der kan også være brug for professionalisering af virksomhedernes ledelse og strategi.

Det kræver, at særligt SMV’er inden for bygge- og anlægsbranchen prioriterer at investere i ny teknologi, digitalisering og kompetencer. Mange virksomheder er allerede godt i gang med at omstille deres virksomhed til nye krav, men ofte kan råd og sparring fra en tredjepart være godt givet ud. Her kan erhvervshusene spille en afgørende rolle ved at knytte tættere kontakt til branchen og åbne virksomhedernes blik for øget brug af faglig ekspertise hos private rådgivere.

Sådan har vi gjort

DI har i perioden fra primo august til medio september 2020 gennemført en stor landsdækkende survey blandt virksomheder i alle dele af Danmark.
DI’s medlemmer udgør 47 pct. af besvarelserne. De øvrige 53 pct. af besvarelserne er indsamlet blandt ikke-medlemmer inden for brancher beslægtet med DI’s medlemskreds, bl.a. produktion, byggeri, transport, fødevarer, handel, rådgivning og service. Undersøgelsen dækker over svar fra virksomheder i 95 kommuner (ekskl. Fanø, Læsø og Samsø). Data er opdelt i fem overordnede branchegrupper baseret på Danmarks Statistiks branchekoder (DB07). Følgende branchekategorier indgår i hver af de fem branchegrupper;

1. Industri, råstofvinding og forsyningsvirksomhed indeholder kategorier 5, 8-39
2. Bygge og anlæg indeholder kategorier 41-43
3. Handel og transport indeholder kategorier 45-47, 49-53
4. Information & kommunikation indeholder kategorier 58-63
5. Rådgivning og erhvervsservice indeholder kategorier 69-75, 77-82

De 7.103 virksomheder, der befinder sig inden for de fem overordnede branchegrupper, udgør datagrundlaget for analysen. Virksomheder inden for følgende branchekategorier indgår ikke i analysen; landbrug, skovbrug og fiskeri, hoteller og restauranter, finansiering og forsikring, ejendomshandel og udledning, offentlig administration, undervisning og sundhed, kultur og fritid, detailhandel og andre serviceydelser.

Data fra virksomheder i undersøgelsen er opdelt på baggrund af deres placering i de kommuner, der hører under erhvervshusenes geografiske dækningsområde jf. KL og Erhvervsministeriets aftale om etablering af tværkommunale erhvervshuse (offentliggjort den 25. oktober 2018).

Noter

1. DST, Statistikbanken - Generel Firmastatistik 3, 2019.
2. DST, Statistikbanken – Nationalregnskab og offentlige finanser, 2019.