DI Analyser Analyser

Betydelige konsekvenser efter coronakrisen i turisme- og oplevelseserhvervet

Turisme- og oplevelseserhvervet var hårdest ramt af alle erhverv under coronakrisen. Hver anden virksomhed kom ud af 2020 med underskud, og hver tredje virksomhed er finansielt presset. 2021 har givet lidt fremgang, men de fleste virksomheder er presset yderligere i 2021.

Coronakrisen har kostet turisme- og oplevelseserhvervet mere end 40 mia. kr. i tabt omsætning i 20201. Restriktioner, lukkede grænser og usikkerhed påvirkede i lange perioder indtjeningen negativt. DI har analyseret nye årsregnskaber for mere end 2.000 virksomheder i turisme- og oplevelseserhvervet, og coronakrisen har sat tydelige spor i dem. Andelen af virksomheder med underskud er skudt i vejret, fra 28 pct. i 2019 til 49 pct. i 2020.

Anm.: Figuren inkluderer virksomheder med mindst tre ansatte i 2019 og mindst en ansat i 2020. En virksomhed har underskud, når driftsresultatet er negativt. En virksomhed er finansielt presset, hvis den har en rentedækningsgrad under en og en gældskvote større end 0,75.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af årsregnskaber fra Lasso X.

Tabt omsætning og usikkerhed har også medført betydelige konsekvenser i form af øget gæld og mindre finansiel robusthed. En virksomhed kan godt klare sig et par år med underskud, hvis den er velpolstret. Men har den høje renteudgifter og en høj gældskvote, er den finansielt presset og vil være i markant større risiko for at lukke. Det er i høj grad en problemstilling i turisme- og oplevelseserhvervet, hvor en ud af tre virksomheder var finansielt pressede ved indgangen til 2021. En presset virksomhed har et mindre råderum til nye investeringer i de kommende år og har en større sandsynlighed for at gå konkurs.

Krisen har bidt sig yderligere fast mange steder i erhvervet i år på grund af fortsatte restriktioner og stor usikkerhed. Dermed kan antallet af finansielt pressede virksomheder stige endnu mere. I første halvår af 2021 var den samlede omsætning i erhvervet 54 pct. lavere end omsætningen i første halvår af 2019. Og der er ifølge Det Nationale Turismeform udsigt til en længevarende krise for erhvervet – især for de dele, der er afhængige af udenlandske turister2.

Restriktioner, nedlukninger og usikkerhed har kostet på bundlinjen

Rejserestriktioner og bekymringer om smitte på tværs af landegrænser har medført et stort fald i antallet af udenlandske gæster herhjemme. Forbruget fra udenlandske turister blev mere end halveret fra 2019 til 2020, og antallet af overnatninger foretaget af udenlandske gæster faldt med mere end 70 pct3.

Manglen på udenlandske turister har ramt erhvervet bredt, hvor virksomheder i forskelligt omfang er dybt afhængige af udenlandske turister. Det ses tydeligst hos brancherne luftfart, rejsebureauer og konferenceafholdelse, hvor 2020 bød på underskud hos mere end 60 pct. af virksomhederne. En branche som forlystelsesparker har til sammenligning en lavere andel af underskudsramte virksomheder i 2020, men dog en betydelig stigning fra 2019 til 2020. Det er udtryk for, at forlystelsesparker rundt om i landet har forskellige sammensætninger af danske og udenlandske gæster.

Anm.: Figuren inkluderer virksomheder med mindst tre ansatte i 2019 og mindst en ansat i 2020. En virksomhed har underskud, når driftsresultatet er negativt.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af årsregnskaber fra Lasso X.

Samtidig er virksomheder, som har været hårdt ramt af restriktioner og nedlukninger, hårdt ramt på indtjeningen. Det gælder næsten samtlige brancher inden for erhvervet. Det er dog tydeligst hos virksomheder ramt af forsamlingsforbud og begrænsninger på større forsamlinger. Således har markant flere teatre, spillesteder, biografer, event catering og konference- og messesteder røde tal på bundlinjen i 2020 sammenlignet med tidligere år.

For museernes vedkommende er der dog flere virksomheder med overskud i 2020 end i 2019. Det kan skyldes den rabatordning for kulturoplevelser, der var en del af ”Sommerpakken 2020”, og som gav 50 pct. rabat på entrebilletter til udvalgte kulturoplevelser, herunder museer.

Underskuddene har medført, at mange virksomheder har øget gælden. Det har bl.a. været muligt pga. statens rentefri lån, som dækker betalinger af A-skat, AM-bidrag og moms. I gennemsnit er gældskvoten (gæld ift. samlede aktiver) i erhvervet steget fra 78 pct. i 2019 til 85 pct. i 2020. Gælden vil – med al sandsynlighed – stige yderligere i 2021. Året blev indledt med betydelige restriktioner for turisme- og oplevelseserhvervet. Samtidig faldt omsætningen, og antallet af udenlandske turister er fortsat langt under niveauet fra før coronakrisen.

Anm.: Figuren inkluderer virksomheder med mindst tre ansatte i 2019 og mindst en ansat i 2020. Gældskvoten er beregnet som den samlede gæld divideret med samlede aktiver.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af årsregnskaber fra Lasso X.

Øget gæld gør virksomhederne mindre robuste og mindre modstandsdygtige overfor fremtidige tab. I denne analyse defineres en virksomhed som finansielt presset, hvis den har en rentedækningsgrad (driftsresultat divideret med finansielle omkostninger) under én og en gældskvote (gæld divideret med samlede aktiver) større end 0,75. Der har historisk været en del pressede virksomheder i visse grene af turisme- og oplevelseserhvervet på grund af en lav overskudsgrad og en høj gældskvote, for eksempel blandt hoteller og restauranter.

Før coronakrisen var 23 pct. af virksomhederne i turisme- og oplevelseserhvervet pressede. I 2020 er det 33 pct. Inden for rejsebureauer og reservationstjenester er 45 pct. af virksomhederne finansielt pressede – den højeste andel i turisme- og oplevelseserhvervet. Hvis ikke disse virksomheder får genvundet den tabte omsætning i nær fremtid, risikerer en stor del at gå konkurs.

Anm.: Figuren inkluderer virksomheder med mindst tre ansatte i 2019 og mindst en ansat i 2020. En virksomhed er finansielt presset, hvis den har en rentedækningsgrad under en og en gældskvote større end 0,75.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af årsregnskaber fra Lasso X.

Hovedstaden er hårdest ramt

Det er hovedstadsregionen, som tegner sig for den største andel underskudsramte virksomheder i turisme- og oplevelseserhvervet. 59 pct. af virksomhederne i Region Hovedstaden har røde tal på bundlinjen. Det skyldes i høj grad, at hovedstaden har den højeste andel af udenlandske turister, som er blevet væk i 2020. Hovedstaden blev desuden hårdt ramt af den såkaldte 6-dagesregel, som afholdt både danske og udenlandske turister fra besøg, som typisk er på to til tre dage for storbyferier. Det har haft store konsekvenser for blandt andet hoteller, turisttransport, attraktioner, restauranter og erhvervs- og mødeturismen i hovedstaden.

Region Nordjylland har med 34 pct. den laveste andel virksomheder med underskud. I Nordjylland er der, også før krisen, en relativ større vægt af danske turister. Her har en stigning i danske feriehusovernatninger i 2020 dæmpet faldet fra de udenlandske gæster. Region Syddanmark og Region Midtjylland er i samme grad afhængige af udenlandske turister som hovedstaden, men her har faldet i overnatninger været mindre på grund af et mere dæmpet fald i tyske feriehusgæster, sammen med flere danske turister. Region Sjælland havde som Region Nordjylland også relativt flere danske turister før krisen, men i 2020 blev regionen mere påvirket af faldet i udenlandske turister end Region Nordjylland.

Der er dog stadig brancher, som er hårdt ramt lokalt, for eksempel rejsebureauer og virksomheder inden for møder, scene og events. Inden for disse brancher har virksomheder på tværs af landet været ramt på samme vis af rejserestriktioner og forsamlingsforbud.

Anm.: Figuren inkluderer virksomheder med mindst tre ansatte i 2019 og mindst en ansat i 2020. En virksomhed har underskud, når driftsresultatet er negativt.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af årsregnskaber fra Lasso X.

Bilag: Regionalfordeling af underskudsramte virksomheder

I de følgende tabeller vises andelen af virksomheder med underskud fordelt på de fem regioner. For at sikre, at der er et tilstrækkeligt antal virksomheder i hver celle er nogle af brancherne lagt sammen. Desuden vises celler med færre end 10 virksomheder ikke.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af årsregnskaber fra Lasso X.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af årsregnskaber fra Lasso X.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af årsregnskaber fra Lasso X.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af årsregnskaber fra Lasso X.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af årsregnskaber fra Lasso X.

Sådan har vi gjort

Vi har hentet årsregnskaber for 2019 og 2020 fra Lasso X. Vi betragter kun virksomheder med mindst tre ansatte i 2019 og mindst en ansat i 2020. I alt indgår 2.058 virksomheder i analysen. Der er brancher, der ikke er inkluderet i analysen, men som stadig er en del af erhvervet. Det gælder eksempelvis AV-branchen eller andre underleverandører, som det ikke er muligt at afgrænse entydigt i branchekoder.

Turisme- og oplevelseserhvervet er defineret ud fra følgende DB07-branchekoder:


 

Noter

  1. Omsætningen i de erhverv, vi analyserer, faldt fra 102 mia. kr. i 2019 til 58 mia. kr. i 2020. Det er et fald på 44 mia. kr. Erhvervene er defineret ved de branchekoder, der er angivet under ”Sådan har vi gjort”. Omsæt-ningstallene er fra Danmarks Statistik (https://www.statistikbanken.dk/FIKS44).
  2. Krisen kan risikere først at være slut i 2023 ifølge Det National Turismeforum. Se rapporten ”Statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne” fra februar 2021 (https://www.visitdenmark.dk/corporate/videncenter/analyser/statusanalyse)
  3. Tallene stammer fra hhv. Det National Turismeform og Danmarks Statistik. Se ovenstående rapport og statistik for overnatninger på hoteller og feriecentre (https://www.statistikbanken.dk/HOTEL1).

Relateret indhold