Den offentlige beskæftigelse er steget kraftigt
Under corona er den offentlige beskæftigelse steget med godt 24.000 personer. Ifølge skøn fra Finansministeriet reduceres den offentlige beskæftigelse med den planlagte politik kun lidt i de kommende år. Det falder sammen med, at virksomhederne melder om stor mangel på arbejdskraft. DI mener, at regeringen bør lægge sig i selen for hurtigt at reducere den offentlige beskæftigelse med op mod 30.000 personer for at understøtte opsvinget.
Coronakrisen og den omfangsrige test- og vaccinationsindsats har naturligt betydet en stor stigning i den offentlige beskæftigelse i sundhedsvæsenet. Samtidig har der været behov for flere ansatte i den offentlige administration til at sagsbehandle kompensationsordningerne. Samlet set er den offentlige beskæftigelse steget med 24.200 personer fra fjerde kvartal 2019 ‒ dvs. før coronakrisen indtraf ‒ og frem til de seneste tal fra andet kvartal 2021.
Anm.: Den skønnede beskæftigelse i 2023 er beregningsteknisk beregnet på baggrund af den højest mulige offentlige forbrugsvækst i 2023 (råderummet) og et uændret forhold mellem varekøb og lønsum.
Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet
Selvom en stor del af stigningen må ventes at være midlertidig og coronarelateret, ligger regeringens politik kun op til en begrænset tilpasning på samlet set -9.000 fra andet kvartal 2021 og frem til 2023.1 Det viser, at der ikke blot er tale om et midlertidigt løft i den offentlige beskæftigelse, men et mere permanent løft, der ikke er set siden de store offentlige budgetskred i 2009.
Den høje offentlige beskæftigelse og den begrænsede forventede tilpasning falder sammen med, at de danske virksomheder mangler hænder og hoveder til at imødekomme den stigende efterspørgsel efter danske varer og tjenester. I en ny undersøgelse blandt DI’s medlemmer vurderer virksomhederne, at de kunne ansætte 32.000 flere medarbejdere, hvis kandidaterne var der. Det er næsten dobbelt så mange som i starten af juni.2
DI foreslår, at den offentlige beskæftigelse inden 2023 kommer tilbage på det gennemsnitlige niveau i 2011-2019 for at afhjælpe den akutte mangel på arbejdskraft. Det betyder i praksis, at der skal frigøres omkring 30.000 personer fra den offentlige sektor, som kan ansættes i den private sektor.
Kilde: DI. Surveys gennemført henholdsvis i starten af juni og midt september
Manglen på arbejdskraft skal håndteres, hvis opsvinget skal blive holdbart og langvarigt. Alternativt går vi glip af øget velstand. Det kræver politiske aftaler, der øger arbejdsudbuddet her og nu, f.eks. gennem lettere adgang til kvalificeret udenlandsk arbejdskraft via en sænkelse af grænsen i beløbsordningen til 360.000 kr.
Manglen på arbejdskraft kan dog også afhjælpes ved at reducere den offentlige beskæftigelse. Hver gang der ansættes én mere i det offentlige, kan der ansættes én mindre i det private.
Stigningen i den offentlige beskæftigelse er drevet af sundhed og administration
Ifølge Danmarks Statistiks arbejdstidsregnskab er beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service steget med 24.800 personer fra fjerde kvartal 2019, dvs. før coronakrisen satte ind, og frem til andet kvartal 2021. Stigningen i den offentlige beskæftigelse er drevet af områderne social- og sundhedsvæsen og offentlig administration, forsvar og politi med stigninger på hhv. 18.800 og 8.500 personer.
Anm.: Egen sæsonkorrektion.
Kilde: Danmarks Statistik arbejdstidsregnskab.
Fra første kvartal 2016 og frem til fjerde kvartal 2019 (dvs. lige før coronakrisen), var beskæftigelsen inden for social- og sundhedsvæsen omtrent uændret. Samlet set er beskæftigelsen inden for området steget med ca. 23.500 fra 2016 og frem til andet kvartal 2021, men stigningen er altså næsten udelukkende sket efter coronakrisen indtraf.
Anm.: Egen sæsonkorrektion.
Kilde: Danmarks Statistik arbejdstidsregnskab.
Mens stigningen inden for social- og sundhedsvæsen i høj grad er sket under coronakrisen, er stigningen inden for offentlig administration, forsvar og politi en fortsættelse af en længerevarende tendens, som dog er accelereret yderligere i løbet af coronakrisen.
Fra første kvartal 2016 og frem til andet kvartal 2021, er den offentlige beskæftigelse på dette område steget med 20.300, men allerede inden coronakrisen, var beskæftigelsen inden for offentlig administration mv. steget med 11.800 personer. Tendensen har således været stigende over længere tid og skal i de seneste år bl.a. ses i lyset af, at regeringen har besluttet at hjemtage konsulentydelser.
Det indikerer, at selvom der må ventes at være en række midlertidige ansættelser under corona, så ligger der en underliggende stigning i den offentlige beskæftigelse, som regeringen lægger op til at fortsætte i de kommende år. DI mener, at det er vigtigt, at regeringen og Folketinget løbende ser den offentlige sektor efter i sømmene, så den drives så effektivt som muligt, sådan at vi får mest muligt for skattekronerne, og så vi opnår højere velstand. Det kan også være med til at frigøre midler til andre områder, f.eks. til den grønne omstilling.
Noter
- Jf. Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2025, Finansministeriet
- DI-analyse (september 2021). Virksomhederne mangler 32.000 medarbejdere.
