Højeste vækst i 27 år bremses af mangel på arbejdskraft

Beskæftigelsen for lønmodtagere er fra januar til juli 2021 steget med 91.000 personer. Det er den klart største stigning der nogensinde er målt over en seks måneders periode. Den voldsomme vækst i beskæftigelsen har støvsuget arbejdsmarkedet for arbejdskraft, så ledigheden i august faldt til det laveste niveau i 12 år.

I både industri, byggeri og serviceerhverv melder virksomhederne nu om mangel på arbejdskraft på et højere niveau end nogensinde tidligere registreret.

Beskæftigelsen ventes fortsat at stige i de kommende år, men væksten kunne have været større, hvis virksomhederne ikke var ramt af mangel på medarbejdere. Allerede i dag kunne de danske virksomheder tilsammen have haft 32.000 flere medarbejdere, hvis de ikke havde oplevet udfordringer med at rekruttere¹.

Sidst vi havde meget omfattende mangel på arbejdskraft var i 2006 og 2007, hvor ledigheden lige som nu faldt voldsomt. Erfaringerne fra dengang viste, at produktionsbegrænsningerne førte til forringelser af konkurrenceevnen og en markant stigning i importen.

Fra 2003 til 2007 steg importen af varer (ekskl. energi) med 15 pct. mere end den sammenvejede efterspørgsel. Denne merstigning skyldtes en kombination af en svag konkurrenceevne og produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft.

Samtidig med merimporten oplevede vi, at industrieksporten fra 2003 til 2007 faldt med ni pct. relativt til den udenlandske efterspørgsel efter industriprodukter. Også dette må tilskrives en kombination af en svag konkurrenceevne og en begrænset produktionskapacitet² .

Vi må fremadrettet forvente nogle tilsvarende effekter i den nuværende situation. Den danske konkurrenceevne er i udgangspunktet dog ikke svækket i modsætning til situationen i 2006 og 2007. Også omfanget af udflytning af dansk produktion vurderes at være mindre end i årene op til finanskrisen.

Det bedre udgangspunkt må skønnes at føre til effekter, der er en del mindre, end vi så i 2006 og 2007. Vi regner derfor med en merimport af varer ekskl. energi i forhold til efterspørgslen i Danmark på 3,2 procentpoint frem til 2023. For industrieksporten regner vi med, at væksten vil blive 5,4 procentpoint mindre end stigningen i efterspørgslen på eksportmarkederne.

Merimporten på 3,2 procentpoint svarer til 22,0 mia. kr. Den mindre eksport på 5,4 procentpoint svarer til 26,7 mia. kr. Den danske omsætning ventes dermed reduceret med 48,7 mia. kr., hvilket reducerer indkomsterne med knap 25 mia. kr. i prognoseperioden. Væksten og velstanden ville dermed have været højere i de kommende år i fraværet af mangel på arbejdskraft (og materialer).

Højeste vækst siden 1994

Dansk økonomi har i år kurs mod den højeste vækst i 27 år. Ikke siden 1994 har vi haft en vækst på over fire pct. Væksten er bredt funderet med fremgang i eksporten, investeringerne samt det private og offentlige forbrug.

Det stærke opsving vil vare ved ind i 2022, hvor der især vil være fortsat fremgang i privatforbruget og eksporten. Udløb af en del af den offentlige coronaindsats vil give et fald i det offentlige forbrug i 2022.

Mængden af ledige ressourcer på arbejdsmarkedet svinder ind i løbet af prognoseperioden og det sætter væksten under pres. Væksten i BNP falder til 2,6 pct. i 2022. I 2023 falder væksten til under to pct. igen.

Stærk efterspørgsel fra udlandet

Verdensøkonomien har været igennem en stor turn-around. Coronakrisen førte i 2020 til den største nedtur siden anden verdenskrig. Det er i 2021 vendt til den største fremgang siden 1973. Væksten vil også være høj i 2022 og 2023, men væksten vil være aftagende ned mod mere normale vækstrater. Det er et bredt funderet opsving med fremgang i alle verdensdele.

En stadig stigende andel af verdens befolkning er nu vaccineret mod corona, og mængden af restriktioner for at håndtere smitten er på laveste niveau siden sidste forår. Danmark er generelt langt foran udlandet med udrulning af vacciner og fjernelse af restriktioner. Corona spøger dog stadig og giver bl.a. forstyrrelser i verdenshandlen med coronalukkede havne. Der er dog kommet så godt styr på coronasituationen, at det ikke vil bringe det globale opsving i fare.

Høj vækst i udlandet giver grobund for en stigende efterspørgsel efter danske varer og tjenester.

Vareeksporten er allerede kommet utrolig godt igennem det seneste år. Vareeksporten er steget fire kvartaler i træk og ligger aktuelt 18 pct. højere end for et år siden. Vareeksporten vil også stige i de kommende år, men tempoet bliver en del lavere som følge af mangel på medarbejdere og materialer.

Industrieksporten er i de seneste år vokset hurtigere end efterspørgslen i udlandet, hvilket betyder, at vi har vundet markedsandele – godt hjulpet på vej af den særligt konjunkturrobuste danske eksport med et relativt højt indhold af bl.a. life-science, fødevarer og grønne løsninger. Det forventes, at vi fremadrettet vil tabe markedsandele igen, da virksomhedernes produktionsbegrænsninger betyder, at vi ikke kan imødekomme hele stigningen i efterspørgslen fra udlandet i de kommende år. En del af den øgede efterspørgsel i udlandet vil i den kommende tid også være målrettet tjenester med et lavere dansk vareindhold.

Tjenesteeksporten har endnu ikke fået luft under vingerne og faldt i andet kvartal til det laveste niveau siden starten af 2013. Tjenesteeksporten er over det seneste år faldet med syv pct. og ligger hele 25 pct. lavere end for to år siden.

Tjenesteeksporten, ikke mindst luftfarten og turistindtægterne, har udsigt til en ganske pæn vækst i de kommende år, da normalisering af forbrugsmønstre og lempede rejserestriktioner vil åbne op for mere aktivitet på tværs af landegrænserne.

Den samlede eksport vokser på den bagrund med tæt på fem pct. i 2021, hvilket er drevet af massiv fremgang i vareeksporten. I de kommende år falder væksten i vareeksporten, mens tjenesterne forventes at bidrage kraftigt til den samlede fremgang i eksporten.

Privatforbruget er kommet stærkt igen

Den gradvise ophævelse af restriktioner og lavere smitte i løbet af foråret har som ventet afstedkommet en markant stigning i privatforbruget. Privatforbruget steg med 5,9 pct. i 2. kvartal og er igen tilbage over niveauet fra før krisen.

Trods den flotte vækst i 2. kvartal er der stadig masser af ilt tilbage i opsvinget af privatforbruget. Lønkompensation, udbetaling af indefrosne feriepenge og stigende beskæftigelse har løftet husholdningernes indkomster.

Husholdningernes disponible indkomst er præget af de ekstraordinære skattebetalinger i forbindelse med udbetaling af indefrosne feriepenge³. Ses bort fra de ekstraordinære skattebetalinger er forbrugskvoten i 2. kvartal faldet til 90,9 pct. mod 95,1 pct. før krisen.

Det er ikke alene store opsparinger under nedlukningerne, der kan give privatforbruget et rygstød. Stigende kurser på værdipapirer og boligpriser har også øget danskernes formue betydeligt. Vindene blæser derfor mod et stærkt opsving i privatforbruget, og DI skønner, at privatforbruget vokser med 2,9 pct. i 2021, 5,7 pct. i 2022 og 3,0 pct. i 2023.

Kapacitetsproblemer bremser byggeaktiviteten og øger materielinvesteringerne

Boligmarkedet har buldret frem under coronakrisen, hvor priserne på huse og lejligheder er steget kraftigt. Der er dog tegn på, at boligmarkedet er på vej ned i tempo. Hen over de seneste måneder er der sket en stagnation i både priser og antal bolighandler samtidig med, at de lidt højere realkreditrenter forventes at dæmpe boligefterspørgslen.

De høje boligprisstigninger har sammen med stigende indkomster bidraget til øgede boliginvesteringer. Det gælder særligt i 2021, hvor boliginvesteringerne ventes at vokse med hele 14 pct. Det skal også ses i lyset af den midlertidigt udvidede Boligjobordning, der forventes at have fremrykket mange projekter. Hertil kommer renoveringer i den almene boligsektor som følge af Grøn boligaftale 2020⁴. I de efterfølgende år ventes derfor en mere afdæmpet udvikling i boliginvesteringerne med en fremgang på 1,7 pct. i 2022, ef-terfulgt af et fald på 0,7 pct. i 2023.

Erhvervenes bygge- og anlægsinvesteringer ventes at stige med 8,1 pct. i 2021 for derefter at falde med 1,9 pct. i 2022 og 0,8 pct. i 2023.

Opbremsningen i investeringerne i boliger, bygninger og anlæg skal ses i lyset af, at aktiviteten er kommet op på et historisk højt niveau. Umiddelbart er der efterspørgsel til mere, men bygge- og anlægsbranchen har store kapacitetsudfordringer som følge af en historisk stor mangel på både medarbejdere og materialer. Der er således ikke plads til at øge aktiviteten, men omvendt er ordrebeholdningen så stor, at der heller ikke er udsigt til større fald i aktiviteten.

Virksomhedernes investeringer i materiel, herunder maskiner og transportmidler, faldt kraftigt under både første og anden nedlukning, men er begge gange kommet hurtigt tilbage. Der ventes en fremgang i materielinvesteringerne (ekskl. skibe) på 4,2 pct. i 2021. Med udsigt til øget aktivitet, både herhjemme og på vores eksportmarkeder samt stigende kapacitetspres, ventes materielinvesteringerne at stige med 5,2 pct. i 2022 og 2,7 pct. i 2023. Manglen på arbejdskraft vil dog dæmpe virksomhedernes nødvendige investeringer inden for blandt andet den grønne omstilling og digitalisering. Det indebærer, at investeringskvoten stiger lidt de kommende år, men forbliver nogenlunde på gennemsnittet siden 2005.

De samlede erhvervsinvesteringer (ekskl. skibe og avlsdyr) ventes at stige med 5,4 pct. i 2021 for derefter at stige med yderligere 3,0 pct. i 2022 og 1,6 pct. i 2023.

Højt offentligt forbrug

Det offentlige forbrug er steget kraftigt i fjerde kvartal 2020 og har holdt et højt niveau i første halvdel af 2021. Den høje offentlige forbrugsvækst i 2021 kan i høj grad tilskrives coronakrisen. Lav aktivitet i første halvdel af 2020⁵ er blevet afløst af en omfangsrig test- og vaccinationsindsats, hvor der bliver afholdt mange offentlige forbrugsudgifter i 2021 – både til ansættelse af personale (navnlig i første halvår) og til indkøb af vacciner mv. Dette trækker den offentlige forbrugsvækst i vejret i 2021.

I 2021 skønnes det offentlige forbrug, på linje med Finansministeriets skøn, at vokse med 4,6 pct. Det er en særdeles høj vækst, som ikke er set siden slutningen af 1970’erne. I 2022 skønnes der et fald på 1,8 pct. som følge af, at midlertidige coronainitiativer bortfalder, og i 2023 skønnes en vækst på 0,7 pct., hvilket følger udviklingen i det finanspolitiske råderum.

Vi skønner - på linje med Finansministeriet - en vækst i de offentlige investeringer på hhv. 3,8, -1,6 og 17,4 pct. i prognoseårene. Den meget høje vækst i 2023 skal ses i lyset af, at der her ventes en større levering af kampfly. Den høje vækst er således drevet af de offentlige maskininvesteringer.

Påvirkninger fra corona ses som nævnt i udviklingen i den offentlige beskæftigelse. Siden 4. kvartal 2019 er den offentlige beskæftigelse i nationalregnskabet vokset med 24.200 personer til et rekordhøjt niveau. Tal fra juli for den offentlige lønmodtagerbeskæftigelse indikerer, at den offentlige beskæftigelse er begyndt at falde, men det er endnu for tidligt at konkludere, om udviklingen er vendt, eller om det er et midlertidigt fald.

Vi forventer, at den offentlige beskæftigelse flugter med Finansministeriets prognose, med et fald på 7.200 i den resterende del af 2021 og et begrænset fald gennem 2022 og 2023, således at den offentlige beskæftigelse i fjerde kvartal 2023 er ca. 9.000 personer lavere end i 2. kvartal 2021.

Den offentlige beskæftigelse skønnes således fortsat at være på et højt niveau i 2022 og 2023 på trods af faldet som følge af, at de midlertidige ansættelser knyttet til corona ophører.

En række priser er steget kraftigt

Priserne på en lang række råvarer og priserne på fragt er steget kraftigt især i første halvdel af 2021. På det seneste har vi set nogle kraftige prisstigninger på naturgas.

De stigende priser har ført til, at de danske forbrugerpriser har vist den højeste stigningstakt siden 2012. Den danske inflation er dog fortsat på under to pct. Og der er nu udsigt til, at priserne på en lang række råvarer vil falde lidt igen.

Arbejdsmarkedet sætter mange rekorder

Arbejdsmarkedet slap mere nådigt gennem coronakrisens første år end økonomien generelt. Henover foråret og sommeren er der endda sket en stor fremgang i beskæftigelsen, og antallet af lønmodtagere var i juli 51.000 personer over det tidligere rekordniveau fra før krisen. Samlet er lønmodtagerbeskæftigelsen i alt steget med 130.000 personer fra krisens bund i maj 2020 frem til juli 2021. Arbejdsmarkedet er således i stærk fremgang.

Udviklingen i beskæftigelsen under coronakrisen har været vidt forskellig fra branche til branche, men den seneste fremgang er kommet næsten alle brancher til gode. De fleste brancher har nu mere end indhentet de tabte job under krisen. Og de brancher, der blev ramt hårdest under krisen er samtidig de brancher, der ubetinget har haft den største beskæftigelsesfremgang i foråret og først på sommeren. Det gælder hoteller og restauranter samt kultur og fritid, som nu blot har et efterslæb i beskæftigelsen på henholdsvis 8.000 og 2.000 medarbejdere siden krisens begyndelse.

Alt i alt viser udviklingen fra februar 2020 til juli 2021 en stigning i beskæftigelsen på 29.000 i den private sektor og en stigning på 22.000 i den offentlige sektor. Den offentlige sektors andel af beskæftigelsen er dermed vokset som tidligere nævnt.

Udviklingen på arbejdsmarkedet i foråret og sommeren 2021 viser et arbejdsmarked, hvor opsvinget har haft godt fat. Det ses ikke kun på beskæftigelsen, men også i form af et stort omfang af nye jobannoncer, der ligger på det højeste niveau i årevis. Der er i løbet af de seneste seks måneder blevet slået hele 200.000 jobannoncer op, og antallet har taget endnu et spring op i september til et månedligt niveau, der ikke er set højere i mere end 14 år.

Ledigheden er i august kommet ned på det laveste niveau i 12 år. I september har et yderligere fald i ledigheden desuden kunnet ses i Beskæftigelsesministeriets seneste daglige tal for antallet af tilmeldte ledige, der rækker frem til midten af september.

Mangel på medarbejdere er aktuelt den største vækstudfordring for virksomhederne⁶. Seks ud af ti virksomheder mangler kvalificerede medarbejdere i så stort omfang, at det udfordrer deres vækst. Mangel på kvalificerede medarbejdere er med afstand den største vækstudfordring både samlet og på tværs af brancher og landsdele. En ny spørgeundersøgelse blandt DI’s medlemmer i september viser, at virksomhederne kunne ansætte 32.000 flere medarbejdere, hvis kandidaterne var der, og at manglen på medarbejdere er kraftigt forværret i løbet af de seneste tre måneder, da tallet er næsten dobbelt så højt som i juni⁷ .

Den nuværende positive udvikling i beskæftigelsen forventes at fortsætte uafbrudt i resten af 2021. Ifølge DI’s prognose vil beskæftigelsen i 2021 samlet set ligge 68.500 højere end i 2020. I løbet af 2022 forventes en beskæftigelsesfremgang på yderligere godt 67.000 personer, mens fremgangen i 2023 ventes at være i størrelsesordenen 22.500 personer. Det dækker over en opbremsning i fremgangen gennem 2022 og 2023.

Tilbage i februar 2020 - før coronakrisen – lå ledigheden på 3,6 pct. Frem mod maj 2020 steg den brat til 5,5 pct. I august 2021 er ledigheden nu igen nede på 3,6 pct. I de kommende måneder er der udsigt til fortsat faldende ledighed. DI forventer, at ledigheden for hele 2021 vil ligge 22.700 personer under niveauet for 2020. I 2022 og 2023 forventes ledigheden at falde med yderligere 20.100 og 11.700 personer, hvilket betyder, at ledigheden i 2023 nærmer sig det laveste niveau nogensinde målt.

Der forventes en udvidelse af arbejdsstyrken på 44.800 personer i 2021, 42.300 personer i 2022 og yderligere 10.600 personer i 2023. Arbejdsstyrken påvirkes positivt af højere folkepensionsalder og tilgang af udenlandske medarbejdere, mens indførslen af tidlig pension i 2022 giver et negativt bidrag fra 2022 og frem. Virksomhederne har et stort behov for flere kvalificerede medarbejdere, så indførelsen af tidlig pension kommer på et ganske uheldigt tidspunkt. Uden tidlig pension ville både arbejdsstyrken og beskæftigelsen stige mere i 2022 og 2023.

Prognosen er udarbejdet af:

· Chefanalytiker Klaus Rasmussen, kr@di.dk, 3377 3908
· Cheføkonom Allan Sørensen, als@di.dk, 3377 3912
· Chefanalytiker Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk, 3377 4863
· Konsulent Johan Mathiesen Dam, jomd@di.dk, 3377 4873
· Konsulent Nicolaj Nyholm, niny@di.dk, 3377 3948
· Konsulent Jacob Hangaard, jaha@di.dk, 3377 3367
· Chefkonsulent Michael Eliasen, miel@di.dk, 3377 4756
· Skatteøkonom Bo Sandberg, bsa@di.dk, 7216 0142

SÅDAN HAR VI GJORT

Prognosen bygger på offentliggjort dansk og international statistik om nationalregnskab, udenrigshandel, finansielle forhold mv. Til udarbejdelsen af prognosen er den makroøkonomiske model MONA anvendt. MONA er udviklet af Danmarks Nationalbank. Prognosen er dog alene DI’s ansvar og vurdering.

Prognosen er færdigredigeret mandag den 4. oktober 2021.

Fodnoter

1. DI Analyse: Virksomhederne mangler 32.000 medarbejdere, september 2021.
2. Både væksten i eksporten og importen kan også have været påvirket af udflytning af dansk produktion, der var ret omfattende grundet både en dårlig konkurrenceevne og mangel på arbejdskraft.
3. Husholdningernes indtægt fra udbetaling af indefrosne feriepenge indgår ikke som disponibel indkomst i samme periode som beskatningen, da feriepengene er bestemt som indkomst på optjeningstidspunktet.
4. Læs mere om Grøn Boligaftale 2020 på: https://www.trm.dk/politiske-aftaler/2020/groen-boligaftale-2020-landsbyggefondens-rammer-2021-2026-og-fremrykket-indsats-i-2020/
5. I 2020 betød hjemsendelser af mange offentligt ansatte en negativ offentlig forbrugsvækst, fordi hjemsendelserne isoleret set trak ned i det reale offentlige forbrug.
6. DI Analyse: Væksten i 6 ud af 10 virksomheder bremses af mangel på medarbejdere, september 2021.
7. DI Analyse: Virksomhederne mangler 32.000 medarbejdere, september 2021.