DI Analyser Analyser

Velfærdsloven fjerner tilskyndelsen til at gøre det klogere

Regeringen har sendt et lovforslag i høring, der hvert år skal binde væksten i det offentlige forbrug til væksten i det demografiske træk. En vedtagelse af loven vil dog højst sandsynligt komme til at betyde endnu højere offentlig udgiftsvækst og vil fjerne tilskyndelsen til, at de mere end 500 mia. kr., der bruges i dag, bruges klogere.

Finanslovforslaget for 2022 lægger samlet set op til, at det offentlige forbrug vil blive løftet med 16¾ mia. kr., fra regeringen trådte til i 2019 og frem til 2022. Det er 10 mia. kr. mere end væksten i det
demografiske træk over samme periode. Hvis skønnet for det offentlige forbrug på baggrund af finanslovforslaget står til troende, har regeringen således allerede mere end dækket væksten i det demografiske træk frem mod 2025 målt ift. 2019.

Anm.: "løft i det offentlige forbrug under regeringen" afspejler alene det samlede løft fra 2019-2022. Niveauerne i 2020 og 2021 er i høj grad påvirket af coronasituationen, og er derfor ikke afspejlet i figuren.
Kilde: Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2025 og egne beregninger

Det demografiske træk er en mekanisk beregning for, hvor meget ressourceanvendelsen til offentligt forbrug rent teknisk vil ændre sig, når befolkningens sammensætning ændrer sig over tid, hvis udgifterne pr. bruger af den offentlige sektor, holdes konstant. Hvis regeringens ambition er at dække væksten i det demografiske træk, behøver den derfor ikke sætte flere penge af til det offentlige forbrug på de næste tre års finanslove. Men hvis regeringens udkast til en velfærdslov vedtages i Folketinget, vil det offentlige forbrug frem mod 2025 som minimum skulle løftes med 10 mia. kr. ud over, hvad det demografiske træk tilsiger.

Som lovteksten er formuleret, er det nemlig den årlige vækst i det demografiske træk, der skal dækkes, og ikke væksten over en årrække. Hvis det offentlige forbrug i ét år løftes mere end væksten i det demografiske træk tilsiger, bliver løftet således permanent. Med andre ord indebærer loven, at uanset hvor højt niveauet for det offentlige forbrug er, skal den fremtidige vækst være omtrent den samme.

Det er derfor nærmest givet på forhånd, at en vedtagelse af velfærdsloven i dens nuværende form vil føre til et endnu højere offentligt forbrug, end væksten i det demografiske træk tilsiger.

Der er i dag intet til hinder for, at den til enhver tid siddende regering kan fremsætte et finanslovforslag, som fører til en offentlig forbrugsvækst svarende til eller højere end væksten i det demografiske træk eller et andet fastsat mål, som den siddende regering måtte mene er rigtig, så længe det er inde for rammerne af budgetloven. Men velfærdsloven vil ikke give plads til en offentlig forbrugsvækst, der er lavere end væksten i det demografiske træk, selvom det politiske flertal måtte mene, at det er det rigtige.

Diskussionen skal rettes mod basen

Det er ofte de ekstra penge til næste års finanslov, der er fokus for den politiske diskussion (råderummet). Det politiske mål bliver ofte en bestemt udgiftsvækst, som er let at kommunikere udadtil. Det er netop det, udkastet til velfærdsloven er udtryk for. Men samlet set udgør det offentlige forbrug mere end 500 mia. kr., mens det årlige råderum kun udgør omkring 1 pct. af det offentlige forbrug.

Anm.: Opgjort ved inputmetoden ekskl. afskrivninger.
Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger.

For at sikre, at skattekronerne bruges klogest og bedst muligt, er det nødvendigt med et forstærket og vedvarende fokus på det allerede høje offentlige forbrugsniveau. Der skal holdes et skarpt fokus på, at
de mange milliarder, der allerede bruges i dag, anvendes på en klogere måde, så vi får mest mulig velfærd for skattekronerne. Derigennem kan velfærdskvaliteten sikres samtidig med, at vi har penge til
bl.a. at sikre et konkurrencedygtigt erhvervsliv og til at håndtere klimaudfordringerne.

Relateret indhold