Analyser

Virksomhedernes skattebidrag fordelt på kommuner – dokumentationsnotat

1. Indledning - DI har siden 2012 lavet en opgørelse over, hvor stor en del af aktiviteten i den private sektor, der er pålagt skatter og afgifter. Formålet har primært været at opgøre, hvor meget virksomhederne og deres medarbejdere samlet bidrager til samfundet i form af skatter og afgifter, der pålægges virksomhederne og deres medarbejdere.

En netop offentliggjort DI-analyse1 viser, at den aktivitet, som blev skabt af danske virksomheder og deres medarbejdere i 2020, giver et samlet bidrag til den danske statskasse på knap 560 mia. kr. Det svarer til, at cirka halvdelen af de samlede skatter og afgifter, der årligt opkræves i Danmark, er direkte afledt af aktiviteten i den private sektor. Den anden halvdel af det offentlige budget kommer fra bl.a. beskatning af produktionen i den offentlige sektor, skat af offentlige ydelser og fra udbytter og kursgevinster af private husholdningers opsparing og pensionsordninger, der ligeledes beskattes.

I dette notat redegøres nærmere for, hvilke data, regnemetoder og forudsætninger, der anvendes i opgørelsen over virksomhederne og deres medarbejderes skattebidrag på landsplan. Endvidere præsenteres en metode, der anvendes til at opgøre skattebidraget fra virksomhedernes aktivitet for landets 98 kommuner baseret på tal fra 2019, som er de seneste tilgængelige tal på kommuneniveau.

Der tages i beregningerne udgangspunkt i oplysninger fra ADAM, som bygger på nationalregnskabet og detaljerede input-output tabeller fra Danmarks Statistik.2 Herfra er det muligt at opgøre, hvor stor en andel af aktiviteten i den private sektor, som pålægges skatter og afgifter på landsplan. Disse oplysninger er suppleret med et særudtræk fra Danmarks Statistik, som er blevet anvendt til at inddele den kommunale aktivitet på produktionskomponenter på et brancheniveau svarende til brancheafgrænsningen i ADAM.

Der anvendes en lidt forskellig brancheafgrænsning i ADAM og Danmarks Statistiks opdeling af produktionen på kommuner. Samtidig er der behov for en række antagelser for at kunne fordele visse typer af skatter og afgifter på kommuner. Disse forhold medfører, at der er en vis usikkerhed forbundet med opgørelsen af skattebidraget fra virksomhederne og deres medarbejdere på kommunalt plan. Det er ikke fundet muligt at fordele cirka 65 mia. kr. af det samlede skatteprovenu i 2019 på i alt cirka 590 mia. kr. ud på kommuner på en fornuftig måde, hvorfor vi har valgt, at se bort fra disse ikke-fordelbare skatter og afgifter i den kommunale opgørelse.

DI vurderer på den baggrund, at opgørelsen giver et retvisende om end forholdsvist konservativt skøn over virksomhederne og deres medarbejderes skattebidrag i hver af landets 98 kommuner.

Efter en mere uddybende gennemgang af beregningerne er der afslutningsvis i notatet en oversigt over skattebidraget fra virksomhederne og deres medarbejdere for hver af landets 98 kommuner opdelt på forskellige typer af skatter og afgifter. I alle beregningerne er der afrundet til nærmeste 100 mio. kr.

2. Datagrundlag og regnemetode

Der tages i opgørelsen udgangspunkt i, at værdien af den samlede produktion i den private sektor – inden denne pålægges moms og andre indirekte afgifter – per definition kan inddeles i fire komponenter: 1) forbrug i produktion, 2) indirekte ikke-varetilknyttede skatter, 3) aflønning af medarbejdere samt 4) aflønning af kapitalapparat og selvstændige erhvervsdrivende.

For hver af de fire komponenter beregnes de afledte skatter og afgifter. De består af henholdsvis indirekte skatter og afgifter pålagt input, som virksomhederne anvender i produktionen, indirekte ikke-varetilknyttede skatter betalt af virksomhederne, skatter og afgifter af den løn, som virksomhedernes medarbejdere modtager (og bruger) samt skatter og afgifter af den indkomst, der går til aflønning af virksomhedernes kapitalapparat og selvstændige erhvervsdrivende.

Opgørelsen fokuserer særskilt på den private sektor opgjort ved den samlede produktion i ADAM fratrukket produktionen i brancherne boligbenyttelse samt offentlige tjenester.Der ses bort fra bolig-sektoren, da størstedelen af denne omfatter ejerboliger, der i nationalregnskabet er defineret som virksomheder, men som ikke beskattes ved eventuelle overskud i forbindelse med salg. Med denne brancheafgrænsning ses der derfor bort fra, at en mindre del af selskabsskatteprovenuet kommer fra henholdsvis udlejningsboliger og offentlige tjenester.

Som beskrevet ovenfor, er der visse udfordringer forbundet med at fordele de samlede skatter og afgifter mellem kommuner. ADAM-modellen indeholder alene tal for den nationale økonomi, som ikke kan opdeles regionalt endsige kommunalt. Herudover er det ud fra Danmarks Statistiks standardafgrænsninger (i statistikbanken) kun muligt at opgøre den samlede produktion på kommuner og ikke for hver af de fire komponenter i produktionen, som anvendes i opgørelsen til at beregne skatteindtægterne afledt af aktiviteten i den private sektor.

For at overkomme disse udfordringer benyttes et særudtræk fra Danmarks Statistik, som i videst muligt omfang er blevet anvendt til at inddele den kommunale produktion på brancher svarende til den afgræsning, der anvendes i ADAM. I opgørelsen anvendes en lidt bredere afgrænsning af offentlige tjenester hvilket betyder, at skattebidraget fra virksomhederne og deres medarbejdere undervurderes i den kommunale opgørelse.

Herudover benyttes en række fordelingsnøgler baseret på andre datakilder, der anvendes til at fordele forskellige typer af skatter og afgifter mellem kommunerne. Det gælder blandt andet i forhold til fordelingen af indirekte skatter og afgifter, der pålægges virksomhedernes input i produktionen, beskatning af lønindkomst for medarbejdere og selvstændige erhvervsdrivende samt selskabsskat.

3. Nærmere gennemgang af beregningerne

I det følgende uddybes beregningerne af skattebidraget fra virksomhederne og deres medarbejdere på landsplan og kommunalt plan, direkte afledt af aktiviteten i den private sektor i 2019.

3.1 Samlet produktionsværdi i den private sektor

Som beskrevet ovenfor, tages der udgangspunkt i den samlede produktion ekskl. produktionen i brancherne boligbenyttelse og offentlige tjenester. I 2019 var den samlede produktion i Danmark på 4.081 mia. kr. inkl. produktionen i den offentlige sektor. Heraf kom 3.288 mia. kr. fra produktionen i private
erhverv.

Anm.: Øvrige erhverv omfatter brancherne boligbenyttelse samt offentlige tjenester.

Kilde: ADAM-banken

3.2 Indirekte skatter og afgifter pålagt virksomhederne

De samlede skatter og afgifter udgjorde lige under 1.100 mia. kr. på landsplan i 2019. Disse kan overordnet inddeles i følgende tre overordnede kategorier: direkte skatter og afgifter i alt på cirka 719 mia. kr., indirekte skatter og afgifter i alt på cirka 368 mia. kr. samt øvrige skatter og afgifter i alt på knap 10 mia. kr., jf. tabel 3.

Kilde: ADAM-banken

I det første trin i opgørelsen over virksomhederne og deres medarbejderes skattebidrag beregnes de indirekte skatter og afgifter pålagt virksomhedernes produktion. Det vil sige andelen af indirekte skatter og afgifter, der enten er tilknyttet vareforbruget i produktionen eller som pålægges uafhængigt af de varer, som produceres (svarende til punkt 1 og 2 i tabel 2 ovenfor).

Det er ikke lige til at opgøre de indirekte skatter og afgifter, der pålægges produktionen i virksomhederne. Dette skyldes ikke mindst, at en forholdsvis stor andel af de indirekte skatter og afgifter også påhviler de danske private husholdninger. Hertil kommer, at visse virksomheder er underlagt særligt lempelige regler. Begge dele er eksempelvis tilfældet for energiafgifter.

I tabel 4 er angivet, hvordan den samlede opkrævning af indirekte skatter og afgifter på 367,7 mia. kr. på landsplan fordelte sig i 2019. Når subsidier er fratrukket, udgjorde de indirekte skatter og afgifter samlet set 323,3 mia. kr. (netto). Disse fordelte sig på henholdsvis 298,9 mia. kr. (netto) til indirekte vare-tilknyttede afgifter og skatter og 24,4 mia. kr. (netto) til indirekte ikke-varetilknyttede skatter.

Kilde: ADAM-banken

Af de indirekte varetilknyttede afgifter og skatter på i alt 298,9 mia. kr. (netto) var de 34,3 mia. kr. pålagt virksomhedernes forbrug i produktionen i den private sektor (ekskl. branchen boligbenyttelse), jf. tabel 5. De resterende indirekte varetilknyttede skatter og afgifter på 266,3 mia. kr. (netto) knyttede sig til forbruget i produktionen i de øvrige erhverv bestående af branchen boligbenyttelse og den offentlige sektor (36,3 mia. kr.) samt til det indenlandske private og offentlige forbrug, investeringer samt eksport (228,4 mia. kr.).

Tilsvarende fremgår det, at de ikke-varetilknyttede skatter ud-gjorde 6,7 mia. kr. (netto) af virksomhedernes produktion. Dette beløb er beregnet ud fra, at de indirekte ikke-varetilknyttede skatter var på 28,2 mia. kr. (brutto), som fratrækkes indirekte subsidier på 21,4 mia. kr. Subsidierne er medregnet i vores opgørelse på trods af, at der typisk er knyttet visse betingelser til udbetaling af midlerne, hvor virksomhedernes omkostninger ikke reduceres tilsvarende.

Anm.: Øvrige erhverv omfatter brancherne boligbenyttelse samt offentlige tjenester.

Kilde: ADAM-banken

Det skønnes dermed, at virksomhederne i den private sektor (ekskl. branchen boligbenyttelse) bidrog med 41 (34,3+6,7) mia. kr. (netto) på landsplan i 2019 i form af varetilknyttede og ikke-varetilknyttede skatter og afgifter pålagt virksomhedernes for-brug i produktionen.

Hvis der ses bort fra de indirekte ikke-varetilknyttede subsidier på 21,4 mia. kr., var de samlede indirekte skatter og afgifter på 62,4 mia. kr. Heraf var lidt over halvdelen knyttet til moms, energiafgifter samt ejendomsskatter. Det er ikke muligt at udskille de varetilknyttede subsidier, herunder PSO-finansierede tilskud til produktion af vedvarende energi.

De samlede indirekte varetilknyttede skatter og afgifter på 34,3 mia. kr. (netto) i den private sektor (ekskl. branchen boligbenyttelse) på landsplan er fordelt på kommuner ved at gange virksomhedernes forbrug i den kommunale produktion med de branchespecifikke (opdelt på 10 brancher) andele af indirekte varetilknyttede skatter og afgifter på landsplan. Ud fra denne metode er det således muligt at fordele 32,1 af de i alt 34,3 mia. kr. på landets 98 kommuner.

Af de samlede indirekte ikke-varetilknyttede skatter på 6,7 mia. kr. (netto) i de private erhverv er det muligt at kommunefordele de 3,6 mia. kr. Fordelingen er foretaget af DI på baggrund af et særudtræk fra Danmarks Statistik af produktionskomponenter på kommuner.

3.3 Direkte og indirekte beskatning af lønindkomst

I det næste trin i opgørelsen over virksomhederne og deres medarbejderes skattebidrag beregnes skatter og afgifter af den lønindkomst, som medarbejderne modtager (og bruger). Dette gælder både direkte skatter i form af arbejdsmarkedsbidrag og direkte indkomstskat samt indirekte afgifter, når medarbejderne før eller siden forbruger deres lønninger i danske butikker.

Der tages udgangspunkt i den samlede lønsum for den private sektor (ekskl. lønsummen i branchen boligbenyttelse) på 844,5 mia. kr. i 2019. På baggrund af tal fra Skatteministeriet (2019) samt OECD’s rapporter ”Taxing wages” anslås det i opgørelsen, at den gennemsnitlige sammensatte (direkte og indirekte) beskatning af medarbejdernes lønindkomst var på 49,6 pct. i 2019.

Dette skøn bygger på et gennemsnit af den direkte skat på lønindkomst på 33,3 pct. tillagt en indirekte skat på 16,3 pct. (beregnet som ((100-33,3)/100*24,5)), når lønindkomster anvendes.4 Den gennemsnitlige direkte skat for alle indkomster på 33,3 pct. er baseret på Skatteøkonomisk Redegørelse 2019.Den samlede beskatning på 49,6 pct. svarer ifølge OECD til en gennemsnitlig sammensat beskatning, der er lidt lavere end
beskatningen af enlige uden børn generelt, men til gengæld er lidt højere end for ægtepar på forskellige indkomstniveauer med to børn.

Den direkte og indirekte beskatning af virksomhedernes medarbejdere udgjorde 416,8 mia. kr. på landsplan, idet der foretages en mindre korrektion for, at der gælder særlige beskatningsregler for branchen søtransport. Det antages således, at den gennemsnitlige sammensatte beskatning for denne branche var på 24,8 pct. i 2019 svarende til halvdelen af det nationale gennemsnit.

Ved at anvende denne metode medregnes nutidsværdien af personbeskatningen af fremtidige pensionsudbetalinger, der kan henføres til lønindkomst i 2019. Og dermed, hvor stor en andel af den samlede lønsum i den private sektor (ekskl. branchen boligbenyttelse), der før eller siden ender i den danske statskasse.

De samlede skatter og afgifter af medarbejdernes lønindkomst er fordelt på kommuner ved at gange de privatansatte medarbejderes lønsum i de enkelte kommuner med den gennemsnitlige sammensatte beskatning af medarbejdernes lønindkomst på landsplan. Beregningerne tager således ikke højde for, at der er forskel i kommuneskatten på tværs af kommuner.6 Desuden er det ikke muligt at tage højde for de særlige beskatningsregler i branchen søtransport, hvorfor der i den kommunale opgørelse antages samme skattesats for alle brancher svarende til det nationale gennemsnit. I DI’s opgørelse udgør medarbejdernes samlede lønindkomst i de 98 kommuner i alt 386,8 mia. kr., hvilket er 30 mia. kr. lavere end i ADAM. Det er ikke muligt at fordele de resterende 30 mia. kr. ud på kommunerne på en fornuftig måde, hvorfor vi har valgt at se bort fra disse ikke-fordelbare skatteindtægter i den kommunale opgørelse.

3.4 Direkte og indirekte beskatning af bruttorestindkomst

I det tredje og sidste trin i opgørelsen over virksomhederne og deres medarbejderes skattebidrag beregnes skatter og afgifter af den indkomst, der går til aflønning af virksomhedernes kapitalapparat samt fra selvstændige erhvervsdrivende (samlet betegnet bruttorestindkomsten). I 2019 udgjorde denne 614,9 mia. kr. i den private sektor (ekskl. branchen boligbenyttelse) og fordelte sig på følgende måde:

Anm.: Øvrige erhverv omfatter brancherne boligbenyttelse og offentlige tjenester.

Kilde: ADAM-banken

Bruttorestindkomsten er imidlertid ikke et udtryk for det egentlige overskud i virksomhederne, da der først skal fradrages forbrug af fast realkapital (altså det forhold, at der skal afholdes udgifter til slitage og vedligehold af kapitalapparatet). I det omfang investeringerne modsvarer afskrivningerne i et givent år, kan udgifterne til investeringerne betragtes som de udgifter, der er forbundet med anvendelsen af kapitalapparatet i året. Og dermed kan de indirekte skatter og afgifter på investeringer betragtes som en udgift ved forbruget af kapitalapparatet i virksomhederne.

På baggrund af tal fra ADAM anslås det, at de indirekte skatter og afgifter på investeringer i den private sektor (ekskl. branchen boligbenyttelse) var på 21,3 mia. kr. i 2019. Heri indgår blandt andet registreringsafgift, told, punktafgifter samt moms.

I det omfang virksomhederne har overskud, opkræves der yderligere en række skatter, før overskuddet eventuelt udbetales til virksomhedernes aktionærer. Det gælder først og fremmest selskabsskat, som i 2019 udgjorde 72,7 mia. kr. på landsplan (inkl. selskabsskat af kulbrintevirksomhed, som var på 1,4 mia. kr.). Herudover betaler virksomhederne i Nordsøen også kulbrinteskat af bruttorestindkomsten, som var på cirka 1 mia. kr. i 2019.

Endelig indgår i beskatningen af bruttorestindkomsten også et bidrag fra selvstændige erhvervsdrivende, som udgjorde 36,6 mia. kr. i 2019. Dette beløb er beregnet ud fra den skattepligtige indkomst, der opgøres som restindkomsten i husholdningssektoren fratrukket den andel af afskrivningerne, der kan henføres til selvstændige erhvervsdrivende.7 Vi forudsætter samme gennemsnitlige sammensatte beskatning for selvstændige erhvervsdrivendes lønindkomst som for lønmodtagere (49,6 pct.), mens kapitalindkomst beskattes med 33,6 pct. Dette svarer til den marginale beskatning, der gælder for negativ kapitalindkomst på under 50.000 kr. i 2019.

Det skønnes samlet set, at skatten af bruttorestindkomsten udgjorde 131,7 mia. kr. i 2019, jf. tabel 7. Heri er ikke medregnet bidrag fra den indirekte beskatning af afkast fra opsparing, hvilket svarer til den metode, der blev anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af Skattekommissionens rapport. At der ikke er medregnet bidrag fra indirekte skatter på opsparing begrundes med, at de skatteindtægter, som mistes i perioden, hvor opsparingen foretages, modsvares af skatteindtægterne ved den senere realisering af forbruget.

Anm.: Øvrige erhverv omfatter brancherne boligbenyttelse og offentlige tjenester.

Kilde: ADAM-banken

De samlede skatter fra selvstændige erhvervsdrivende er fordelt på kommunerne ved at gange husholdningernes restindkomst i den kommunale produktion med de branchespecifikke (opdelt på 10 brancher) andele af skatter for selvstændige erhvervsdrivende på landsplan. Ved hjælp af denne metode er det således muligt at fordele 31,0 af de i alt 36,6 mia. kr. på landets 98 kommuner.

Herudover er virksomhedernes selskabsskat (ekskl. selskabsskat af kulbrintevirksomhed) på landsplan fordelt på landets 98 kommuner ud fra Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale fordeling af selskabsskat.8 Til gengæld er det ikke muligt at fordele skatter og afgifter af investeringer samt kulbrinteskat på landets kommuner, hvorfor disse er udeladt i den kommunale opgørelse.


3.5 Virksomhedernes samlede skattebidrag

I tabel 8 er sammenfattet det samlede skattebidrag fra aktiviteten i i den private sektor (ekskl. branchen boligbenyttelse) i 2019. Tabellen angiver bidraget fra virksomhederne og deres medarbejdere fra forskellige typer af skatter og afgifter opgjort på både landsplan og kommuneplan, hvor der i sidstnævnte opgørelse er set bort fra de skatteindtægter, som ikke er mulige at opdele på kommuner.

Anm.: Tabellen omfatter den private sektor ekskl. branchen boligbenyttelse.

Kilde: DI-beregninger på baggrund af ADAM-banken, Danmarks Statistik og DI-beregninger.

Af tabellen fremgår, at cirka 590 mia. kr. af den samlede værdi af produktionen i den private sektor (ekskl. branchen boligbenyttelse) i 2019 – som var på 3.288 mia. kr. – på et tidspunkt ender i den danske statskasse i form af skatter eller afgifter. Heraf udgjorde beskatningen af medarbejdernes lønindkomst cirka 417 mia. kr. (det svarer til lidt over 70 pct.), mens de resterende skatteindtægter omfattede selskabsskat der pålægges enten som indirekte skatter og afgifter eller af selvstændige erhvervsdrivendes lønindkomst.

4. Virksomhedernes skattebidrag fordelt på kommuner

I tabel 9 er vist det samlede skattebidrag fra aktiviteten i den private sektor (ekskl. branchen boligbenyttelse) i 2019 fordelt på landets 98 kommuner i det omfang, at det er fundet muligt at kommunefordele de forskellige typer af skatter og afgifter. Se eller download analysen for tabeller over "Skattebidrag fra virksomhedernes aktivitet i den private sektor fordelt på kommuner, 2019"

5. Litteraturliste

· ADAM-modellen (2012): ”ADAM – en model af dansk økonomi”, marts

· Bolig- og Indenrigsministeriets nøgletalsdatabase

· Dansk Industri (2021): ”Virksomhederne har hjulpet Danmark godt       gennem Corona”’

· OECD (2021): ”Taxing wages 2021”, april 2021.

· Skattekommissionens rapport (2009): ”Lavere skat på arbejde”, marts

· Skatteministeriet (2019): ”Skatteøkonomisk Redegørelse” 2019”, december

· Skatteministeriet (2018b):   https://www.skm.dk/skattetal/beregning/skatteberegning/skattevaerdi-af-     fradrag-i-2018


 

Fodnoter

  1. Se DI-analysen (2021): "Virksomhederne har hjulpet Danmark gennem Corona".
  2. ADAM (Annual Danish Aggregate Model) er en makroøkonomisk model af dansk økonomi, som udvikles i Modelgruppen i Danmarks Statistik.
  3. Brancheinddelingen i ADAM er følgende: Landbrug, Udvinding af kulbrinter mv., Olieraffinaderier, El-, gas-, og fjernvarmeforsyning, Næringsmiddelindustri, Fremstilling, Bygge- og anlægsvirksomhed, Boligbenyttelse, Søtransport, Finansiel virksomhed, Private tjenester samt Offentlige tjenester.
  4. Den gennemsnitlige sammensatte beskatning af lønindkomst beregnes af Skatteministeriet (2019) med udgangspunkt i en tilbageløbsfaktor på 24,5 pct.
  5. Beregnet på baggrund af figur 2.16 i "Skatteøkonomisk Redegørelse 2019".
  6. I modsætning til Danmarks Statistik fordeles lønindkomst ud fra ansættelseskommune og ikke bopælskommune. Dette skyldes, at vi i nærværende opgørelse tager udgangspunkt i virksomhedernes aktivitet og dermed deres beliggenhed, hvilket medfører, at der kan forekomme visse afvigelser i kommunefordelingen af medarbejdernes lønindkomst som følge af pendling på tværs af kommunegrænser.
  7. De selvstændige erhvervsdrivendes indkomst består af løn, kapitalindkomst og afskrivninger. Der findes dog ikke en opgørelse over den faktiske fordeling på disse indkomstelementer. Fordelingen i nærværende opgørelse er derfor antaget at være ligesom fordelingen i selskabssektoren, hvor bruttorestindkomsten er fordelt på afskrivninger samt løn- og kapitalindkomst.
  8. Se Bolig- og Indenrigsministeriets nøgledatabase.

Relateret indhold