Analyser

Aktiviteten i bygge- og anlægsbranchen fastholder højt niveau

Det går godt i bygge-og anlægsbranchen, der bygges og renoveres i stor stil. Aktiviteten har været på et højt niveau under coronakrisen, og branchen har, modsat tidligere kriser, fungeret som en stødpude for dansk økonomi. Aktiviteten ventes dog at være toppet, til dels fordi bran-chen er udfordret af mangel på arbejdskraft og materialer og til dels fordi det ventes, at den ekstraordinært høje efterspørgsel under coronakrisen vil aftage.

Aktiviteten i bygge- og anlægsbranchen er steget kraftigt i 2021 Branchen er i denne analyse som afgrænset af Danmarks Statistik, dvs. udførende entreprenører og håndværkere. Stigningen var især drevet af stort efterspørgsel efter boliger og en række politiske tiltag, der øgede aktiviteten i branchen.

Kilde: Danmarkst Statistik og DI

Men kapacitetsbegrænsninger ventes at være med til at lægge en dæmper på aktiviteten i de kommende år. Næsten halvdelen af bygge- og anlægsvirksomhederne oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft og en fjerdedel oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på materialer.

Et mere normaliseret boligmarked og udfasning af en række politiske tiltag, der øgede aktiviteten under coronakrisen, ventes også at lægge en dæmper på fremgangen i bygge- og anlægsbranchens aktiviteter.

Boliginvesteringerne ventes at vokse med 14,1 pct. i 2021. I de efterfølgende år ventes derfor en mere afdæmpet udvikling i boliginvesteringerne med en fremgang på 1,7 pct. i 2022, efterfulgt af et fald på 0,7 pct. i 2023.

Erhververnes bygge- og anlægsinvesteringer forventes at stige med 8,1 pct. i 2021. I 2022 og 2023 forventes derimod et fald på henholdsvis 1,9 og 0,8 pct., og erhvervenes bygge- og anlægsinvesteringer er derfor med til a trække de samlede bygge-og anlægsinvesteringer ned.

Højere anlægsniveau for kommuner og regioner i 2021 forventes at bidrage positivt til bygge- og anlægsinvesteringerne i år. Også Femern – Bæltforbindelsen vil bidrage positivt til de offentlige bygge- og anlægsinvesteringer, som ventes at stige med 7,1 pct. i 2021 og falde med henholdsvis 2,4 og 0,6 pct. i 2022 og 2023.

Samlet set forventes de øvrige bygge- og anlægsinvesteringer (ud over boliger) at stige med 7,8 pct. i 2021 for derefter at falde med 2,1 pct. i 2022 og 0,7 pct. i 2023.

Byggebeskæftigelsen forventes at stige med ca. 7.400 personer i 2021, og stige med ca. 1.000 personer i 2022 og falde med 2.500 i 2023. Faldet i 2023 skal blandt andet ses i lyset af, at den ekstraordinært høje renoveringsaktivitet ventes at aftage.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Tendenser og udfordringer i bygge- og anlægsbranchen

Boliginvesteringerne er steget kraftigt under coronakrisen. Nedlukningen og manglende forbrugsmuligheder har kanaliseret penge ind i boligmarkedet. En meget stærk økonomi i de danske husholdninger styrket af høj beskæftigelse samt et lavt renteniveau har bidraget til øgede boliginvesteringer.

BoligJobordningen, som i år er midlertidigt udvidet, forventes at have fremrykket mange projekter. Hertil kommer renoveringer i den almene boligsektor som følge af Grøn boligaftale 20201. Også udbetaling af de indefrosne feriepenge formodes at have bidraget positivt til boliginvesteringerne.

Renterne er på et lavt niveau, men bevæger sig opad, og det har de gjort det meste af 2021, hvor det 30-årige fastforrentede lån er steget fra 0,5 pct. i starten af året til nu 1,5 pct. Og der forventes yderligere stigninger over de kommende år. Kombineret med den planlagte boligskattereform i 2024 vil det være med til at lægge en dæmper på boligmarkedet.

På den baggrund ventes beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen at vokse med cirka 7.400 personer i 2021, primært drevet af reparationer og vedligeholdelse samt Femern-Bæltforbindelsen. Prognosen tegner et billede af et meget varmt arbejdsmarked med meget pres på, særligt i 2021, men presset forventes at aftage i de kommende år. I 2022 forventer vi næsten uændret beskæftigelse med en lille fremgang på cirka 1.000 personer og et fald på 2.500 personer i 2023 primært på grund af aftagende aktivitet i almene boliger og mere dæmpet aktivitet på boligmarkedet. Og hvis de danske virksomheder kan blive ved med at tiltrække og fastholde flere kvalificerede udenlandske medarbejdere kan de være med til at tage presset af arbejdsmarkedet.

Bygge- og anlægsbranchen er udfordret af mangel på materialer og kvalificeret arbejdskraft. Ifølge tal fra Danmarks Statistik har 47 pct. af bygge- og anlægsvirksomhederne oplevet produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft og 25 pct. oplevede produktionsbegrænsninger som følge af mangel på materialer (og/eller udstyr). De seneste tal viser et lille fald i andelen af virksomheder, der melder om mangel på arbejdskraft, fra 48 pct. i september til 47 pct. i oktober.

Mangel på materialer er også en medvirkende faktor til at bremse aktiviteten i bygge- og anlægsbranchen, da mange virksomheder ikke kan igangsætte eller færdiggøre projekter. En ud af fire virksomheder mangler materialer. En analyse fra Dansk Industri (2021) viser, at stål og jern efterfulgt af træ og plast er nogle af de varer som virksomhederne mangler mest2. Manglen og de højere priser på materialer skyldes både en højere efterspørgsel samt lavere udbud. Det lavere udbud skyldes blandt andet produktionsudfordringer som følge af coronakrisen samt andre globale udfordringer som tørke, kulde og skovbrande.

De globale prisindeks for materialer er dog begyndt at falde efter at have toppet i foråret, hvilket kan indikere en bedring, men de er dog fortsat på et meget højt niveau.

Anm.: Data er på månedsniveau, og sidste observation oktober 2021

Kilde: Danmarks Statistik

På trods af mangel på materialer og arbejdskraft så er ordrebeholdningen og produktionsforventningerne i branchen så stor, at der ikke er udsigt til et større fald i aktiviteten.

De stigende byggeomkostninger kan også få betydning for påbegyndelse af nye almene boliger, da der en bestemmelse om en maksimal opførelsespris pr. kvadratmeter for, at det almene byggeri kan få statsstøtte3.

Efter bygningsreglementet fra 2018 (BR18) trådte fuldt i kraft fra januar 2020 har der vist sig en række uforudsete udfordringer med den nye certificeringsordning for hhv. brand og statik der betyder, at det nu tager længere tid at få en byggetilladelse for mange men ikke alle bygherrer. Formålet med det nye bygningsreglement var at få en mere ensartet byggesagsbehandling på tværs af landet. Den nye ordning har medført, at kravene til dokumentation er vokset, og der er fortsat problemer med forskellige fortolkninger i kommunerne. Disse forskelle og de skærpede regler betyder, at ansøger kan være usikre på kravene til ansøgningen, og det sker derfor at ansøgninger sendes frem og tilbage flere gange mellem myndigheder og ansøgeren. En analyse fra Dansk Industri (2021) viser, at landsgennemsnittet hvad angår byggesagsbehandlingstid er steget fra 36 dage i 2017 til 52 dage i 2020.4

Aktivitet i bygge-og anlægsbranchen giver fremgang i hele værdikæden

Øgede bygge- og anlægsinvesteringer giver værditilvækst i hele værdikæden – altså øget aktivitet i andre brancher. Nedenstående figur viser, hvad der sker i andre brancher i økonomien, hvis der bruges 10 mia. kr. på henholdsvis nybyggeri, anlæg samt reparation og vedligehold.

Anm.: Nybyggeriets bidrag til nybyggeri er ikke med i figuren, det samme gælder delbrancherne anlæg samt reparation og vedligehold.

Kilde: Baseret på input-output multiplikatorer fra Danmarks Statistik og tager udgangspunkt i nationalregnskabstal fra 2018.

Når aktiviteten inden for byggeri og anlæg stiger med 10 mia. kr., så skabes der værditilvækst i hele økonomien. Værditilvækst er forskellen mellem produktionsværdien og forbrug af varer og tjenester, der er medgået til produktionen. Derfor vil værditilvæksten være mindre end de 10 mia. kr. efterspørgslen blev øget med.

Når aktiviteten inden for nybyggeri stiger med 10 mia. kr., så skabes der værdier i hele økonomien på 7,5 mia. kr., mens gevinsten for reparation og vedligeholdelse er på 7,9 mia. kr. For anlægsarbejde er værditilvæksten med 5,2 mia. kr. Der skabes lidt mindre værditilvækst inden for anlægsarbejde i forhold til de to andre delbrancher, fordi der bruges flere varer og tjenester i produktionen.

Når man ser på nybyggeri, så sker 54 pct. af værditilvæksten hos den udførende del af branchen selv, svarende til ca. fire mia. kr. og 46 pct. i andre dele af økonomien. Bygges der eksempelvis for 10. mia. kr. nybyggeri, vil værdiforøgelsen hos de rådgivende arkitekter, ingeniører mv. være på ca. 840 mio. kr. svarende til ca. 11 pct. af hele værditilvæksten. For industri, hvor der blandt andet produceres beton og teglværker, træ, metal mv., vil der være en værditilvækst på 800 mio. kr. svarende til ca.10 pct. af den samlede værditilvækst.

Inden for professionel reparation og vedligehold sker 69 pct. af værditilvæksten hos de udførende, svarende til ca. 5,5 mia. kr. Her vil værdiforøgelsen hos de rådgivende arkitekter, ingeniører mv. være noget lavere end ved nybyggeri. Den ville være på ca. 330 mio. kr. svarende til ca. fire pct. af hele værditilvæksten. Industrien vil få en værditilvækst på 680 mio. kr., svarende til otte pct. af den samlede værditilvækst.

På anlægsområdet vil 50 pct. af værditilvæksten, svarende til ca. 2,6 mia. kr., blive skabt hos entreprenørerne, mens 50 pct. vil gå til andre dele af økonomien. Ca. 20 pct. af værditilvæksten vil gå til industrien, mens de rådgivende arkitekter og ingeniør vil få en andel på seks pct.

Figuren viser, at rådgiverne har mere aktivitet inden for nybyggeri, end de har inden for de to andre delbrancher. På anlægsområdet bruges der flere industriprodukter end på markedet for reparation og vedligehold. Og det kan tydeligt ses, at reparation og vedligehold gør mindre brug af udlejning og leasing af materiel end nybyggeri og anlæg.

1. Boligmarkedet

Den høje handelsaktivitet på boligmarkedet er allerede ved at aftage, og prisvæksten på boliger ventes at blive betydeligt lavere. Men der er stadigvæk svagt stigende priser på boligmarkedet, og de er stadigvæk på et højt niveau, så der ventes ikke et prisdyk på boligmarkedet.

Udviklingen på boligmarkedet overraskede under coronakrisen. Under nedlukningen af samfundet har efterspørgslen efter boliger givet et ekstraordinært løft i antallet af bolighandler i en så høj grad, at udbuddet ikke har kunnet følge med. Danskerne har formentlig brugt den ekstra tid i hjemmet på at overveje, og ikke mindst handle på, deres boligsituation. Den høje efterspørgsel har smittet af på priserne, hvor priserne på enfamilie-huse og lejligheder steg med ca. 15 pct. i løbet af det seneste år.

Den gradvise tilbagevenden til et mere normalt og åbent samfund har dog lagt en dæmper på lysten til boligkøb, jf. figuren på næste side. Udviklingen på boligmarkedet er ved at stabilisere sig, udbuddet af boliger og liggetiden er begyndt at stige, og presset på salgspriser er ved at aftage.

Kilde: Boligsiden.dk

Vurderingsstyrelsen er efter flere års forsinkelser begyndt at sende nye ejendomsvurderinger til boligejerne. De nye vurderinger er et led i boligskattereformen, som skal træde i kraft fra januar 2024. Det nye vurderingssystem skal sikre mere retvisende og gennemskuelige vurderinger, som bygger på flere og mere detaljerede oplysninger som eksempelvis ejendommens størrelse, alder og beliggenhed og prisudviklingen i det område, ejendommen ligger i.

Når skatterne begynder at følge ejendomsværdien, ventes det at lægge en dæmper på boligmarkedet.

Udviklingen på boligmarkedet har stor betydning for danskernes privatøkonomi, da prisudviklingen på boligmarkedet påvirker friværdien. Stigende boligpriser og større afdrag på boliggæld skaber øget friværdi, som husholdningerne kan omsætte til lån i enten boligprojekter eller andet forbrug. Høje friværdier gør desuden boligmarkedet mere robust, dvs. boligejerne kan tåle et eventuelt prisfald uden at blive overbelånt. Derimod vil fald i boligpriser over en periode skabe usikkerhed og gøre folk tilbageholdende med at bruge penge, og det kan påvirke dansk økonomi.

1.1 Boligbyggeriet

Fra 2018-2021 blev der bygget rekordmange boliger. Boligbyggeriet har været drivkraften i aktiviteten i bygge- og anlægsbranchen siden 2013. Det har bl.a. været drevet af den demografiske udvikling, samt at flere er flyttet til storbyer.

Boligbyggeriet har toppet i 2019, men vil fortsat være på et meget højt niveau, da efterspørgslen efter boliger er høj, og der er stadigvæk gang i boligmarkedet. Efterspørgslen er drevet af behovet for flere boliger i de større byer og omegnskommuner. Udskydelsen af det nye boligskattesystem giver formodentlig også incitament til at bygge og sælge flere boliger inden januar 2024, hvor den nye skat forventes at træde i kraft. Efterspørgslen efter boliger forstærkes også af, at der er flere og flere, der bor alene.

Etagebyggeriet var på et ekstraordinært højt niveau i 2018-2021, hvor der i gennemsnit blev bygget ca. 20.000 boliger, men det ventes at falde lidt igen. Faldet i etagebyggeri kan bl.a. forklares ved, at der i 2019 blev påbegyndt byggeri af mange almene boliger. En stor del af stigningen i 2019 var flygtningeboliger, som der tilbage i 2016 og 2017 blev givet tilsagn til at bygge. Den sidste store klump af disse boliger blev påbegyndt i 2019. Det var med til at give et midlertidigt løft i boliginvesteringerne, som altså ikke opretholdes fra 2020. Udviklingen i boligbyggeri kan ses i nedenstående figur.

Anm.: Niveauerne for 2019-2020 er opjusteret på baggrund af historiske erfaringer. Tal for 2021-2023 er DI's egne skøn.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

DI forventer, at boligbyggeriet toppede i 2019 med 39.000 boliger. Det er aftaget en anelse i de efterfølgende år. Vi vurderer, at der i 2021 vil påbegyndes 37.000 boliger efterfulgt af hhv. 35.500 boliger i 2022 og 34.000 boliger i 2023.

Vi forventer, at der vil være en forskydning mod nybyggeri af enfamiliehuse, hvor flere flytter til omegnskommuner og bygger nyt. Udbredelsen af mere hjemmearbejde kan måske også styrke fænomenet med at flytte væk fra storbyen til omegnskommuner for at få mere plads og komme tættere på natur. Vi forventer, at antallet af nybyggeri af parcelhuse stiger fra 7.500 i 2019 og 2020 til 8.000 i 2021 - 2023. Antallet af række-, kæde- og dobbelthuse vil stige fra 6.500 i 2019 til ca. 7.000 i 2020-2023.

2. Erhvervsbyggeri

Dansk økonomi er på vej mod høj vækst, og det har betydning for erhvervslivets investeringer i byggeri og anlæg. Investeringer i erhvervsbyggeri ventes at stige betydeligt i 2021. Det skyldes blandt andet større efterspørgsel efter lager- og produktionsbygninger, som stadig har en lav tomgang samt landbruget, der har haft en positiv udvikling på trods af coronakrisen. Da der er stor forskel på, hvordan de enkelte brancher er påvirket af krisen, vil det også komme til udtryk i, hvor meget de investerer i de kommende år. Det forventes fx, at aktiviteten i oplevelsesøkonomien, som fx turisme, vil tage længere tid om at komme tilbage på niveauet før coronakrisen.

Tabellen nedenfor viser vores forventninger til erhvervsbyggeri i de kommende år, og de enkelte elementer er uddybet i de følgende afsnit.

Anm.: Niveauerne for 2019-2020 er opjusteret på baggrund af historiske erfaringer. Tal for 2021-2023 er DI's skøn.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

2.1 Landbrug5

I år har landbruget været præget af forskellige trends. Høj efterspørgsel efter mælke- og planteprodukter og nogenlunde uændret produktion har medført stigende producentpriser og dermed positiv indkomstudvikling inden for de to driftsgrene. Svineproducenternes priser derimod er gradvist faldet til et lavt niveau på grund af øget produktion i Kinas og øget udbud fra andre lande i EU.

Høje priser på materialer, energi, foder og gødning mv. er også en udfordring for landbruget, hvor alle driftsgrene oplever, at omkostningsposterne er steget meget i år.

Mens vi i de seneste år har oplevet en større stigning i investeringerne, især inden for svineproduktionen, så venter vi nu, at der er udsigt til, at investeringerne vil falde lidt igen i 2022 og 2023. I 2021 vil investeringsniveauet fortsat være højt. De lave priser på svin vil først slå igennem på investeringer fra næste år.

Ifølge Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug6 er der udsigt til nye kvælstof og klimainvesteringer. En del af finansieringen findes inden for de eksisterende landbrugsstøtteordninger, men der er også fundet nye midler til investering og udvikling af landbrugsteknologi til at nedbringe landbrugets udledninger. En del af midlerne kompenserer dog for udtagning af arealer, hvilket kan begrænse landbrugsproduktionen og derved også behovet for fremtidige landbrugsinvesteringer.

2.2 Fabrikker og værksteder

Industrien har været gennem nogle gode år, hvor omsætningen i store træk har været stigende siden 2010. Over samme periode er andelen af ledige lokaler til lager og produktion mere end halveret fra ca. fem pct. til ca. to pct., som det fremgår af figuren på næste side.

Det betyder, at hvis en virksomhed skal udvide produktionen, så er det sværere at finde egnede lokaler end tidligere. Derfor er der også en tendens til, at flere bygger nyt i stedet for at renovere eksisterende bygninger.

Samlet set forventer vi, at nybyggeriet af fabrikker og værksteder bliver på 0,43 mio. m² i 2021 og 0,38 mio. m² i 2022 og i 2023.

Kilde: Ejendomstorvet.dk

2.3 Administration, handel og lager

Andelen af ledige kontorlokaler er faldet fra mere end 10 pct. ledige lokaler i 2013 til 7,4 pct. i andet kvartal 2021. Genåbningen af samfundet har øget efterspørgslen efter kontorlokaler, da andelen af ledige lokaler var helt oppe på otte procent i starten af 2021.

Øget omfang af hjemmearbejde efter coronakrisen kan potentielt mindske efterspørgslen efter kontorlokaler.

Inden for detailhandlen er ledighedsprocenten også begyndt at falde og ligger på 2,9 pct., hvilket er det laveste niveau siden 2017. Detailhandlen har haft det svært lige siden finanskrisen begyndte, og andelen af ledige erhvervslokaler har de seneste 1o år været på et stabilt højt niveau. Men genåbningen af samfundet efter coronanedlukningen har haft en positiv effekt på detailhandlen, hvor andelen af ledige lokaler er faldet fra 3,2 pct. i starten af året til 2,9 pct. i juli.

Når man sammenholder disse tendenser, så vurderer vi, at markedet toppede i 2021. Vi forventer derfor, at omfanget af nybyggeri af lokaler til administration, handel og lager vil ligge på ca. 1,05 mio. m² i 2021 og falde til 0,95 i 2022 og 2023.

3. Anlægsmarkedet

På anlægsmarkedet ventes der en stigning i aktiviteten i 2021. Det er forsyningen inden for vand og spildevand, energi og digital infrastruktur, der kommer til at trække aktiviteten op. Blandt andet på grund af den grønne omstilling forventes det, at der vil blive foretaget flere investeringer de kommende år.

I forbindelse med coronakrisen har regeringen valgt at hæve anlægsloftet for kommunerne og regionerne i 2021. Det ventes at have en positiv indvirkning på anlægsaktiviteten.

På baneområdet er aktiviteten svagt aftagende, da Banedanmark investerer mindre. Med åbningen af Metro Cityringen og Nordhavnsmetro falder aktiviteten også for metrobyggeriet. Der er dog stadigvæk en del aktivitet fra byggeriet af Sydhavnsmetroen, og aktiviteten inden for letbanerne stiger også, hvor der bygges i Odense og Ring 3 ved København.

Regeringen har indgået en bred Aftale om Infrastrukturplan 2035, hvor man blev enige om at bruge ca. 106 milliarder kro-ner på investeringer i infrastrukturen over 15 år7. Ifølge aftalen afsættes der ca. 52 mia.kr. til vejområdet, 45 mia. kr. til jernbane området og ca. ni mia. kr. til øvrige infrastrukturprojekter.

Det er meget positivt, at der endelig er kommet en langsigtet infrastrukturplan, som kan give borgere og virksomheder vished om, hvad der kommer til at ske i de forskellige områder.

Samlet set forventer vi i løbende priser, at aktiviteten inden for anlægsområdet stiger med 8,8 pct. i 2021, 0,8 pct. i 2022 efterfulgt af et fald på 2,7 pct. i 2023.

imageb4wio.png

Reparation og vedligeholdelse

2020 og 2021 blev præget af meget høj aktivitet på markedet for renovering og vedligehold. Coronarelateret usædvanligt høj handelsaktivitet på boligmarkedet har genereret en hel del renoveringsopgaver på det private boligmarked, da der oftest renoveres i forbindelse med køb eller salg af boligen. Også renoveringen af almene boliger finansieret af Landsbyggefonden har hævet aktivitetsniveauet.

Stigende boligpriser, afdrag på boliglån og lave renter medfører desuden, at boligejere oplever stigende friværdier, og de voksende friværdier gør også boligejerne mere investeringsvillige. Oftest bliver friværdien brugt til at forbedre boligen, fx nyt tag, vinduer, køkken eller bad. Vi vurderer derfor, at stigende fri-værdier vil være med til at øge aktiviteten på markedet for renovering og vedligeholdelse.

Kilde: Realkredit Danmark

Den midlertidige fordobling af Boligjobordningen i 2021 har formodentlig også haft effekt på den private renoveringsaktivitet, hvor flere boligejere ventes at have fremrykket planlagte energieffektiviseringer for at gøre brug af ordningen. Nogle af de udbetalte feriepenge ventes også at være brugt til boligforbedringer, herunder fx energiforbedringer.

Med Grøn boligaftale 2020 blev der afsat 30 mia. kr. fra Landsbyggefonden til renovering af almennyttige boliger frem mod 2026. Aftalen blev skønnet at medføre ekstra investeringer på henholdsvis 3,6 mia. kr. i 2020 og 9,4 mia. kr. i 2021. Aktiviteten ventes dog at blive fordelt mere over perioden fra 2020-2025. De almene boliger, der står i renoveringskøen, består ho-vedsageligt af ejendomskomplekser og rækkehuse opført før 1980, dvs. ældre bygninger der blev bygget, før man stillede krav til bygningernes energiforbrug.

Et højere anlægsloft i 2021 gav kommunerne mulighed for at renovere flere skoler, daginstitutioner, plejehjem mv.

Strukturelt fokus på grøn omstilling, inklusive EU´s genopretningsplan8 og stigende energipriser, vil formodentlig øge omfanget af energiforbedringer.

DI forventer på den baggrund en stigning i aktiviteten på markedet for reparation og vedligeholdelse af boliger på ca. 15 pct. i 2021, fem pct. i 2022 og et fald på 0,5 pct. i 2023.

Vi skønner, at øget aktivitet på markedet for offentlig reparation og vedligeholdelse vil medføre en vækst på ca. 15 pct. 2021 efterfulgt af et fald på henholdsvis to og 1,5 pct. i 2022 og 2023. Bygningsreparation skønnes at stige med tre pct. i 2021, to pct. i 2022 og 2023.

Erhvervslivet renoverings- og vedligeholdelsesaktivitetsniveau skønnes at være på et højt niveau i 2021, hvor erhvervslivets renoverings- og vedligeholdelsesaktivitet vil stige med 10 pct. i 2021 og falde med henholdsvis to og en pct. i 2022 og 2023.

6. Beskæftigelsen inden for byggeri og anlæg

I de seneste år er der sket en markant stigning i bygge- og
anlægsbeskæftigelsen. Fra 2015 og frem til 2021 er beskæftigelsen steget med over 30.000 personer. I år forventer vi, at der vil være 186.000 beskæftigede i branchen. I 2022 forventer vi en yderligere stigning i beskæftigelsen på 500 personer, således at den samlede byggebeskæftigelse bliver på 187.000 personer. I 2023 forventer vi, at byggebeskæftigelsen vil falde med 2.500 personer som følge af fald i blandt andet renoveringsmarkedet og nybyggeri.

Inden for nybyggeri vurderer vi, at beskæftigelsen i år vil være på 54.000 personer. Det er en stigning på ca. 1.600 personer i forhold til 2020, hvilket skyldes, at vi venter en lille stigning i nybyggeri af parcelhuse og i etagebyggeriet. I 2022 og 2023 forventes et fald på henholdsvis 1.000 og 1.500 beskæftigede inden for nybyggeri pga. aftagende aktivitet. Aktiviteten for nybyggeri vil dog stadigvæk være på et højt niveau.

Kilde: Danmarks Statistik 2000-2021 3 kvt. DI for 2021 4 kvt. og 2022

Inden for reparation og vedligeholdelse ventes en markant vækst i beskæftigelsen i 2021 blandt andet på grund af Grøn boligaftale 2020 og højere anlægsloft i kommuner og regioner. Den store handelsaktivitet på boligmarkedet bidrager også til renoveringsaktivitet. I år ventes en beskæftigelse på ca. 64.000 personer, hvilket er en stigning på 3.200 personer i forhold til 2020. I takt med at aktiviteten fra Grøn boligaftale 2020 aftager fra 2022, og der sker en normalisering af boligmarkedet, ventes det, at beskæftigelsen inden for reparation og vedligehold oplever et beskedent fald på ca. 500 personer i 2022. I 2023 vil beskæftigelsen inden for reparation og vedligehold aftage med yderligere 1.500 personer og lande på 62.000 personer. Niveauet vil stadigvæk være højt.

I anlægsbranchen forventer vi en lille stigning i beskæftigelsen fra 2020 til 2021 på ca. 800 personer. Vi forventer en yderligere stigning på 2.500 personer i 2022, således at beskæftigelsen inden for anlægsområdet kommer op på 24.500 personer i 2022 og 25.000 i 2023. Stigningerne i begge år skyldes primært Femern Bælt-forbindelsen samt aktivitet fra infrastrukturaftalen.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Andelen af udenlandsk arbejdskraft inden for byggeriet har været stigende siden 2010, hvor andelen er steget fra ca. fire pct. i august 20210 til ca. 13 pct. i august 2021, jf. figuren på næste side. Udenlandsk arbejdskraft har således ydet et vigtigt bidrag inden for bygge og anlægsbranchen. Stigende andel af udenlandsk arbejdskraft har understøttet, at de senere års fremgang har kunnet realiseres uden, at der er sket en overophedning af arbejdsmarkedet. Udenlandsk arbejdskraft medvirker med andre ord til at stabilisere konjunkturudsvingene i branchen. Branchen har også oplevet nogle af de højeste lønstigningstakter i mange år. I tredje kvartal 2021 var lønstigningstakten inden for bygge- og anlæg på 4,2 pct. Det er dog endnu ikke oppe på samme niveau som i årene op til finanskrisen.

Prognosen viser, at der er pres på byggebeskæftigelsen i 2021 og 2022, men vi forventer, at noget af presset vil tage af i 2022 og 2023 som følge af aftagende efterspørgsel, opbremsning af aktiviteten på grund af manglende materialer samt forudsat at vi fortsat evner at tiltrække kvalificerede udenlandske medarbejdere . Vores vurdering er, at vi har et meget varmt arbejdsmarked.

Kilde: Jobindsats.dk

7. Produktionsværdien

Produktionsværdien viser værdien af den samlede aktivitet i branchen og medtager både værdiforøgende aktivitet og vedligeholdelse. Vi forventer en stigning i den professionelle bygge- og anlægsaktivitet på 7,9 pct. i 2021 efterfulgt af en stigning på 1,7 ct. i 2022 og et fald på 0,4 pct. i 2023. Alle stigningstakter i dette afsnit er i løbende priser.

I 2021 ventes der en markant stigning inden for nybyggeriet på 5,8 pct. I 2022 og 2023 vender billedet dog, hvor der forventes en tilbagegang inden for nybyggeri på henholdsvis 0,2 pct. og 2,7 pct.

I anlægsbranchen ventes der i 2021 en stigning i produktionsværdien på 6,4 pct. I 2022 forventes der en vækst på 1,2 pct., mens der i 2023 ventes en tilbagegang på ca. en pct.

Vi vurderer, at der stadigvæk vil være vækst på renoveringsmarkedet i de kommende år. For selvom renoveringsrammerne i Landsbyggefonden er afsat med tyngden i 2020 og 2021, så kommer den primære aktivitetsmæssige effekt først lidt senere - og mere jævnt fordelt over perioden 2020-2025. I 2021 ventes der en vækst i produktionsværdien på ca. 11 pct. I 2022 og 2023 vil stigningen være på henholdsvis 3,6 pct. og 1,8 pct.

Ordforklaring

Produktionsværdi

Produktionsværdien er et udtryk for den økonomiske aktivitet uden fradrag af forbrug af materialer (fx beton eller træ) og hjælpestoffer (fx en kran eller et stillads) i produktionen. Der er tale om al aktivitet ved nybyggeri, nyanlæg og hovedreparationer samt ved almindelig reparation og vedligeholdelse af bygninger og anlæg. Produktionsværdien bliver opgjort i basispriser, dvs. uden moms og afgifter. Oversigten over produktionsværdien viser det samlede bygge- og anlægsmarked.

 

Når vi trækker den estimerede værdi af gør det selv-arbejde og sort arbejde samt øvrig produktion (fx eksport) fra produktionsværdien ved bygge- og anlægsvirksomhed i alt, får vi produktionsværdien for den professionelle indenlandske bygge- og anlægsproduktion.

Nybyggeri

Helårsbeboelse

·          Stuehuse til landbrugsejendomme

·          Parcelhuse

·          Række-, kæde- og dobbelthuse

·          Etageboliger

·          Kollegier

·          Døgninstitutioner

·          Anden helårsbeboelse

Landbrug

·          Avls- og driftsbygninger

Fabrikker og værksteder

·          Fabrikker og værksteder mv.

Administration

·          Bygninger til kontor, handel, lager og offentlig administration mv.

Øvrigt

·          El-, gas-, vand- og varmeværker

·          Anden bygning til produktion

·          Transport- eller garageanlæg

·          Bygninger anvendt til hotel og restauration mv.

·          Uspecificeret transport og handel

Kultur & institutioner

·          Bygninger anvendt til bibliotek, kirke og museum mv.

·          Bygninger anvendt til undervisning og forskning mv.

·          Bygninger anvendt til hospital mv.

·          Bygninger anvendt til daginstitutioner

·          Uspecificeret institution

Bygninger i øvrigt

·          Sommerhuse

·          Uspecificeret ferieformål

·          Idrætshaller og klubhuse

·          Kolonihavehuse

·          Garager

·          Carporte

·          Udhuse

·          Uspecificeret fritidsformål

·          Ikke fordelt eller uoplyst

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Kilde: Danmarks Statistik for 2015-2020. DI for 2021-2023


 

Fodnoter

  1. Læs mere om Grøn Boligaftale 2020 på: https://www.trm.dk/politiske-aftaler-groen-boligaftale-2020-landsbyggefondens-rammer-2021-2026-og-fremrykket-indsats-i-2020/
  2. https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2021/10/ravaremangel-forsinker-leveringer-med-to-maneder/
  3. Læs mere om det hos bolig og planstyrelsen: https://www.trafikstyrelsen.dk/da/Bolig/Almene-boliger/Etablering-renovering-salg-nedrivning-af-almene-boliger/Etablering-af-almene-boliger#maksimumbeloeb-for-stoettet-boligbyggeri
  4. https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2021/11/kommunale-byggesagsbehandlingstider-er-steget-i-valgperioden
  5. Dette afsnit er skrevet med input fra SEGES. Konklusionerne er dog DI's egne.
  6. Læs mere om Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug her: https://fm.dk/media/25215/aftale-om-groen-omstilling-af-dansk-landbrug.pdf
  7. https://www.trm.dk/politiske-aftaler/2021/aftale-om-infrastruktur-plan-2035-aftale/
  8. Læs mere om EU's genopretningsplan her: https://ec.europa.eu/info/strategy/recovery-plan-europe_da

Relateret indhold