Analyser

Den nye normal: 100.000 flere arbejder hjemme

Coronakrisen har medført, at omfanget af hjemmearbejde er  fordoblet. Før coronakrisen arbejdede cirka 100.000 hjemme – i september arbejdede 200.000 hjemme. Øget brug af hjemmearbejde er koncentreret omkring de store byer og i bestemte brancher. Det kan på sigt medføre gevinster for arbejdstager, arbejdsgiver og for samfundet - men der er også udfordringer.

Omfanget af hjemmearbejde er fordoblet på en almindelig arbejdsdag i forhold til 2019. Det viser den første omfattende kortlægning af brugen af hjemmearbejde før og efter coronakrisen. Før coronakrisen arbejdede cirka 100.000 personer hjemme på en almindelig arbejdsdag. I september 2021 arbejdede 200.000 personer hjemme.

Tallene dækker over beskæftigede i både den offentlige og private sektor, og udviklingen skyldes ikke, at der generelt er kommet flere i beskæftigelse i perioden.1

Kilde: DI-beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Erhvervsstyrelsen og Telia Crowd Insights

Da september ikke var påvirket af nedlukninger, høje smittetal og restriktioner på arbejdspladser vurderer vi, at tallet for denne måned repræsenterer den nye normal for omfanget af hjemmearbejde efter corona. Den seneste udvikling i smittetal og opkvalificeringen af corona til en samfundskritisk sygdom kan dog føre til en midlertidig stigning i omfanget af hjemmearbejde i resten af 2021.

Kortlægningen af hjemmearbejde er lavet på baggrund af data fra flere kilder. Den primære kilde er Telia Crowd Insights, som giver os mulighed for at følge danskernes bevægelser ud fra mobildata. På den måde kan vi se, hvornår personer opholder sig hjemme, og hvornår de opholder sig på en arbejdsplads. Vi har suppleret analysen med data fra Danmarks Statistik og Erhvervsstyrelsen for at koble danskernes bevægelser med udviklingen i beskæftigelsen. I afsnittet ”Sådan har vi gjort” er der en detaljeret gennemgang af metoden.

Anm.: Sommerperioder er forbundet med stor usikkerhed, da mange lønmodtagere holder ferie. Antal personer, der arbejder i sommeren, skal derfor ses som et kontrafaktisk forløb, hvis alle beskæftigede havde været på arbejde.
Kilde: DI-beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Erhvervsstyrelsen og Telia Crowd Insights

Brugen af hjemmearbejde er betydeligt større end før coronakrisen, men det står ikke mål med det ekstraordinært store omfang under første og anden nedlukning. I april 2020 arbejdede 830.000 personer hjemme på en almindelig arbejdsdag.2 Under anden nedlukning var arbejdede cirka 680.000 personer hjemmefra på en almindelig arbejdsdag. Selvom anden nedlukning ikke havde samme effekt på omfanget af hjemmearbejde, var den efterfølgende tilpasning til et lavere niveau langsommere. Det skal ses i lyset af, at den anden nedlukning var mærkbart længere end den første nedlukning.

Storkøbenhavn står for den største stigning i hjemmearbejde

Det største bidrag til øget hjemmearbejde findes i Storkøbenhavn. Her er det op imod 90.000 flere ud af det samlede løft på 100.000, som arbejder hjemme på en almindelig arbejdsdag i forhold til før coronakrisen. Det er omtrent en tredobling af brugen af hjemmearbejde i Storkøbenhavn. For resten af Danmark har der været en stigning på 10.000 i forhold til før coronakrisen. 90 procent af stigningen i hjemmearbejde kommer derved fra Storkøbenhavn.

Anm.: I Storkøbenhavn indgår landsdelene Københan By og Københavns omegn
Kilde: DI-beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Erhvervsstyrelsen og Telia Crowd Insights

Den markante stigning i Storkøbenhavn skyldes, at der her er markant flere, som faktisk kan arbejde hjemme i forhold til resten af Danmark. I Storkøbenhavn har 41 pct. et arbejde, som hovedsageligt kan klares hjemmefra. For resten af Danmark er det kun 23 pct. Generelt er det omkring de store byer, at flest har et arbejde, der også kan klares fra hjemmekontoret.

I bilagstabellen ”Så mange kan arbejde hjemmefra i landets kommuner” kan man for hver kommune se andelen af medarbejdere, hvis arbejde hovedsageligt kan klares hjemmefra.

Kilde: DI-beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik

Forskellige gevinster og omkostninger ved permanent øget omfang af hjemmearbejde

En permanent forøgelse af brugen af hjemmearbejde kan være til gavn for arbejdstager, arbejdsgiver og for hele samfundet. Dette gælder som udgangspunkt kun, hvis hjemmearbejde er et tilvalg og planlagt - og ikke er påtvunget som følge af restriktioner.

For arbejdstageren kan mere hjemmearbejde medføre øget fleksibilitet, mindre transporttid og dermed mindre stress. Fleksibiliteten øges, fordi medarbejderen kan tilpasse sin arbejdstid og arbejdsform på en måde, der tager hensyn til begivenheder udenfor arbejdslivet, fx lægebesøg, afhentning af børn og besøg af håndværker. Arbejdstageren vil også få mere fritid, da den samlede transporttid i løbet af en arbejdsuge bliver mindre med flere hjemmearbejdsdage. Desuden viser undersøgelser, at mere hjemmearbejde og mere fleksible arbejdstider kan reducere stress.3

Med færre medarbejdere på kontoret på en almindelig arbejdsdag vil det være muligt for arbejdsgivere at spare udgifter til lokaler og kontorpladser. Desuden kan hjemmearbejde føre til højere produktivitet som følge af bedre muligheder for fordybelse på hjemmekontoret, færre pauser og mindre samlet transporttid. En række under-søgelser viser tilmed, at mere hjemmearbejde kan medføre færre sygedage.4

Der kan dog også være betydelige omkostninger ved hjemmearbejde på både kort og lang sigt. På kort sigt er der tilpasningsomkostninger, da omstillingen til mere hjemmearbejde vil tage tid og kræve investeringer i bl.a. nyt it-udstyr, arbejdsstationer og licenser. Derudover vil der være en tilpasning af arbejdsgange, som vil kræve en indsats af både arbejdstager og arbejdsgiver.

På længere sigt kan produktiviteten blive negativt påvirket af mere hjemmearbejde. Det kan ske, hvis kommunikationen mellem medarbejdere bliver ringere, fordi man ikke ser hinanden hver dag på kontoret. Dette kan især være et problem for nye medarbejdere, der har sværere ved at finde deres plads i organisationen, hvis mange kollegaer ikke er fysisk til stede. Endvidere kan et stort omfang af hjemmearbejde stå i vejen for kreativitet og innovation, da hjemmearbejde ikke i særlig høj grad understøtter dette.

Det vil i høj grad være op til den enkelte virksomhed og organisation at finde den rette balance mellem arbejde på kontoret og arbejde på hjemmekontoret.

I mange brancher kan de fleste ikke arbejde hjemme

Gevinsterne ved hjemmearbejde er ulige fordelt på tværs af brancher, da det i mange brancher ikke er hensigtsmæssigt eller muligt at øge omfanget af hjemmearbejde. I hotel- og restaurationsbranchen er det fx kun 11 pct. af medarbejderne, der har en funktion, der gør, at de kan arbejde hjemmefra. Her er gevinsterne ved øget hjemmearbejde små. Omvendt kan 92 pct. af medarbejderne i forsikrings- og pensionsbranchen udføre deres job derhjemme. Denne branche kan dermed lettere høste gevinsterne, hvilket kommer til udtryk ved, at flere større banker allerede har opsagt store lejemål og investeret i bedre arbejdsmiljø på hjemmearbejdspladserne.

I tabellen nedenfor har vi beregnet, hvor stor en andel af medarbej-derne i de forskellige brancher, der har et arbejde, som hovedsageligt kan klares hjemmefra.

 

Stor forskel på muligheden for hjemmearbejde på tværs af brancher

Andel medarbejdere, hvis arbejde hovedsageligt kan klares hjemmefra

Branche

Andel

Finansiering og forsikring

92%

Videnservice

70%

Information og kommunikation

69%

Energiforsyning

56%

Råstofindvinding

41%

Ejendomshandel og udlejning

39%

Andre serviceydelser  mv.

36%

Transport

29%

Industri

28%

Handel

27%

Vandforsyning og renovation

24%

Kultur og fritid

20%

Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service

20%

Sundhed og socialvæsen

19%

Undervisning

14%

Landbrug, skovbrug og fiskeri

13%

Bygge og anlæg

13%

Offentlig administration, forsvar og politi

12%

Hoteller og restauranter

11%

Kilde: DI-beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik

 

Mere hjemmearbejde kan medføre samfundsøkonomiske gevinster

Der kan være positive effekter på samfundsøkonomien, når antallet af hjemmearbejdsdage stiger. Det vil især være tydeligt i trafikken, da mere hjemmearbejde alt andet lige vil reducere trængslen. Dette gælder især pendlingen til områder, hvor en stor del af arbejdet kan foretages hjemmefra. Ud fra Telia Crowd Insights estimerer vi, at pendlingen potentielt kan være 6-10 pct. lavere til kommuner med en stor andel kontorarbejde ift. kommuner med en lille andel kontorarbejde som følge af mere hjemmearbejde efter corona.  Dette vil også bidrage til mindre CO2-udledning fra pendlingstrafikken.

Anm.: Den stiplede streg markerer begyndelsen på coronakrisen. Figuren inkluderer 37 kommuner, hvor der en god overensstemmelse mellem bevægelsesmønstre i mobildata og officiel pendlingsdata fra Danmarks Statistik. Definitionen af kontorarbejdet er uddybet i analysens bilag.
Kilde: DI-beregninger på baggrund af tal fra Telia Crowd Insights og Danmarks Statistik

Dette kan imidlertid ikke mærkes på vejene i øjeblikket, da coronakrisen har medført et betydeligt fald i antallet, der pendler i den offentlige trafik. Mange vælger i stedet at tage bilen på arbejde. Samtidig er beskæftigelsen steget, hvilket har medført flere pendlere.  

Mere brug af hjemmearbejde kan også skabe et bedre match mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Når virksomheder tillader øget brug af hjemmearbejde, vil det i princippet udvide det geografiske område, de kan søge efter medarbejdere i. Det skyldes, at arbejdstagere er mere tilbøjelige til at vælge et job, der ligger langt fra bopælen, når de kan arbejde hjemme et par dage om ugen. Dette vil på sigt give bedre muligheder for, at den enkelte arbejdstagers færdigheder, interesser og ambitioner kommer i spil hos den rette virksomhed, hvilket vil øge den samlede produktivitet i samfundet.

 

Her kan arbejdet hovedsageligt klares hjemmefra

Udvalgte DISCO 3-koder

Kode

Beskrivelse

111

Øverste ledelse i virksomheder og organisationer

112

Øverste virksomhedsledelse

121

Ledelse inden for forretningsservice og administrative funktioner

122

Ledelse af forretnings- og udviklingsorienterede funktioner

212

Arbejde med matematiske, aktuariske og statistiske metoder og teorier

214

Ingeniørarbejde (undtagen inden for elektroteknologi)

216

Arbejde med arkitektur, infrastruktur og design

231

Undervisning og forskning ved universiteter og højere læreanstalter

241

Arbejde inden for finans og økonomi

242

Arbejde inden for virksomhedsadministration – privat og offentlig

243

Arbejde inden for salg, marketing og PR

251

Udvikling og analyse af software og applikationer

252

Arbejde med databaser og netværk

261

Juridisk arbejde

263

Arbejde inden for samfundsvidenskab og religion

264

Forfatterarbejde og journalistisk og sprogvidenskabeligt arbejde

331

Arbejde med finans, regnskab og matematik

332

Agent- og mæglerarbejde inden for salg og indkøb

333

Arbejde inden for forretningsservice

334

Administrativt sekretærarbejde

335

Arbejde med forvaltning og udøvelse af lovgivning

341

Arbejde inden for jura og samfundsforhold

411

Almindeligt kontorarbejde

412

Almindeligt sekretærarbejde

413

Indtastningsarbejde

421

Kasserer- og inkassatorarbejde samt beslægtede funktioner

422

Kundeinformationsarbejde

431

Almindeligt beregningsarbejde

432

Kontorarbejde inden for materialeregistrering og transport

441

Andet almindeligt kontor- og kundeservicearbejde

732

Grafisk arbejde

Kilde: DI

 

Sådan har vi gjort

Vi har brugt data fra Telia Crowd Insights til at estimere, hvor mange, der befinder sig på en arbejdsplads på en almindelig arbejdsdag. Telia Crowd Insights er en database med aktivitet og bevægelsesmønstre baseret på data fra Telias mobilnetværk. Databasen overholder al lovgivning angående persondata. Dette skyldes bl.a., at al data er anonymiseret, og det er umuligt at identificere individer i data. Telia ekstrapolerer data fra deres 1,5 mio. abonnenter til hele befolkningen gennem en avanceret statistisk model, der tager højde for bl.a. infrastruktur, demografi og markedsandele. 

Vi registrerer, at en person befinder sig på en arbejdsplads, når personen opholder sig mindst 500 meter væk fra sit hjem i længere tid før kl. 16.00 på en arbejdsdag. På denne måde er det i princippet ikke muligt at skelne mellem folk, der er på arbejde, på en uddannelsesinstitution eller i aktivering. Vi antager, at antallet af personer, der ikke er på arbejde, men som er registreret på en arbejdsplads i Telia Crowd Insights, er konstant over tid.

Vi estimerer, at 100.000 arbejder hjemmefra før coronakrisen på en almindelig arbejdsdag med udgangspunkt i DI’s virksomhedspanel og registerdata fra Danmarks Statistik. Ud fra 1.122 svar i DI’s virksomhedspanel skønner vi, at 4 pct. af den private arbejdsstyrke arbejdede hjemmefra på en arbejdsdag i 2019. Det svarer til 70.000 personer. Ud fra udvalgte arbejdsfunktionskoder (se tabellen nedenfor) og registerdata fra Danmarks Statistik beregner vi, at 23 pct. færre i det offentlige sektor kan arbejde hjemmefra ift. den private sektor. På den baggrund skønner vi, at 3 pct. af den offentlige arbejdsstyrke arbejdede hjemmefra på en arbejdsdag i 2019. Det svarer til 30.000 personer.

Vi kobler tal fra lønmodtagerbeskæftigelsen fra Danmarks Statistik med tal for antallet af personer på en arbejdsplads fra Telia Crowd Insights for at skønne over stigningen i hjemmearbejde fra 2019 til 2021. Vi tager i den forbindelse højde for, at mange er på lønkompensation i dele af perioden ved at bruge data fra Erhvervsstyrelsen. Hvis vi ikke tager højde for antal personer på lønkompensation, vil disse personer optræde som hjemmearbejdende. Omfanget af hjemmearbejde vil derved overestimeres, og resultatet vil være misvisende, da personer på lønkompensation som udgangspunkt ikke må arbejde hjemme.

Vi bruger registerdata og detaljerede arbejdsfunktionskoder, når vi skønner hvor mange, der kan arbejde hjemmefra. For hver arbejdsfunktionskode vurderer vi, om arbejdet hovedsageligt kan klares hjemmefra. Se tabellen ”Her kan arbejdet hovedsageligt klares hjemmefra”.


 

Noter

  1. Beskæftigelsen er steget med 3 pct. fra starten af 2020 til september 2021, hvilket er en ubetydelig stigning ift. stigningen i hjemmearbejde på 100 pct.
  2. I slutningen af marts 2020 var brugen af hjemmearbejde formentlig i samme størrelsesorden, men da tallet i denne analyse er et gennemsnit for hele måneden, trækker begyndelsen af marts, hvor der ikke var nedlukning, omfanget af hjemmearbejde ned.
  3. DØRS rapport: Produktivitet 2021
  4. DØRS rapport: Produktivitet 2021

 

Bilag

Så mange kan arbejde hjemmefra i landets kommuner

Andel medarbejdere, hvis arbejde hovedsageligt kan klares hjemmefra

Kommune

Andel

Albertslund

18%

Allerød

29%

Assens

18%

Ballerup

54%

Billund

29%

Bornholm

18%

Brøndby

38%

Brønderslev

21%

Dragør

14%

Egedal

22%

Esbjerg

24%

Fanø

20%

Favrskov

23%

Faxe

17%

Fredensborg

27%

Fredericia

34%

Frederiksberg

42%

Frederikshavn

16%

Frederikssund

20%

Furesø

26%

Faaborg-Midtfyn

18%

Gentofte

41%

Gladsaxe

28%

Glostrup

28%

Greve

21%

Gribskov

19%

Guldborgsund

17%

Haderslev

22%

Halsnæs

18%

Hedensted

18%

Helsingør

21%

Herlev

24%

Herning

22%

Hillerød

22%

Hjørring

18%

Holbæk

22%

Holstebro

17%

Horsens

22%

Hvidovre

27%

Høje-Taastrup

31%

Hørsholm

27%

Ikast-Brande

31%

Ishøj

21%

Jammerbugt

15%

Kalundborg

15%

Kerteminde

16%

Kolding

28%

København

49%

Køge

24%

Langeland

18%

Lejre

27%

Lemvig

20%

Lolland

17%

Lyngby-Taarbæk

47%

Læsø

14%

Mariagerfjord

19%

Middelfart

24%

Morsø

17%

Norddjurs

19%

Nordfyn

16%

Nyborg

17%

Næstved

13%

Odder

19%

Odense

32%

Odsherred

16%

Randers

20%

Rebild

16%

Ringkøbing-Skjern

18%

Ringsted

19%

Roskilde

25%

Rudersdal

29%

Rødovre

25%

Samsø

22%

Silkeborg

32%

Skanderborg

24%

Skive

20%

Slagelse

17%

Solrød

19%

Sorø

17%

Stevns

16%

Struer

22%

Svendborg

20%

Syddjurs

18%

Sønderborg

27%

Thisted

17%

Tønder

18%

Tårnby

18%

Vallensbæk

37%

Varde

18%

Vejen

22%

Vejle

19%

Vesthimmerlands

18%

Viborg

21%

Vordingborg

18%

Ærø

19%

Aabenraa

30%

Aalborg

30%

Aarhus

29%

Albertslund

18%

Allerød

29%

Kilde: DI-beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik

Relateret indhold