DI Analyser Analyser

Virksomhederne har hjulpet Danmark gennem Corona

De danske virksomheder og deres medarbejdere bidrog i coronaåret 2020 med knap 560 mia. kr. til statens og kommunernes budgetter. For det beløb har man kunnet finansiere hele sundhedsvæsenet i et år hårdt præget af corona, al uddannelse i Danmark, ældreplejen inkl. udgifterne til folkepension og samtlige politiets udgifter.

Til trods for svære omstændigheder i løbet af året bidrog de godt 200.000 skattepligtige danske virksomheder og deres medarbejdere med knap 560 mia. kr. til de offentlige budgetter i 2020. Dermed udgør skatteindtægterne fra virksomhedernes lønudbetalinger, overskud og investeringer mv. fortsat en stor del af de statslige indtægter, svarende til ca. hver anden krone, der bruges i det offentlige. 

Anm: Beregningerne er beskrevet nærmere nedenfor i afsnittet "Sådan har vi gjort".
Kilde: DI-beregninger på baggrund af Danmarks Statistik.

2020 blev på mange måder et helt usædvanligt år for dansk erhvervsliv. For nogle virksomheder medførte coronakrisen en kraftig stigning i efterspørgslen på deres varer og services, men for langt de fleste virksomheder medførte krisen store udfordringer. I nogle brancher forsvandt indtjeningen fra den ene dag til den anden, mens andre brancher oplevede brudte forsyningskæder og usikre vareleverancer, udskudte investeringer og mangel på råvarer.

I lyset af de store udfordringer har der været fokus på, om erhvervslivet fortsat ville kunne bidrage med arbejdspladser og skatteindtægter i samme omfang som før krisen ramte os, eller om coronakrisen ville medføre et markant fald i den økonomisk aktivitet, som det har været tilfældet i mange andre økonomier. Nu ved vi, at faldet i BNP og beskæftigelse har vist sig mindre end frygtet, og på begge parametre er vi i dag over det niveau vi havde før coronakrisen ramte os. Også  skatteprovenuet fra de danske virksomheder og deres ansatte endte med at være mindre påvirket af krisen end mange frygtede. Samlet lå bidraget således på knap 560 mia. kr. i 2020, hvilket – trods et fald på ca. 33 mia. kr. i forhold til 2019 – er nogenlunde på niveau med bidraget i de to foregående år (opgjort i løbende priser).

Erhvervslivet bidrager fortsat massivt til det offentlige

Skatteprovenu fra erhvervslivet i mia. kr., løbende priser.

Virksomhederne bidrager med mere end selskabsskat

Det er i den forbindelse i øvrigt værd at bemærke, at virksomhedernes selskabsskattebetaling – som typisk tillægges størst opmærksomhed i den politiske debat – langt fra er virksomhedernes eneste, endsige væsentligste skattebidrag.


Faktisk udgjorde provenuet fra selskabsskatten i 2020 blot 61 mia. kr., eller godt 10 pct. af erhvervslivets samlede skattebidrag. Det skyldes dels, at det langt fra er alle virksomheder, der havde et overskud at betale selskabsskat af.

Dels skyldes det, at mange af de skatter og afgifter, erhvervslivet pålægges, bliver opkrævet løbende på lønudbetalinger, varekøb, bygninger mv.

Dermed sker den primære beskatning af den enkelte virksomhed før det er opgjort, om der overhovedet er et overskud at betale selskabsskat af.

For det første sker der løbende en beskatning af det input, der bruges i virksomhederne. Det drejer sig eksempelvis både om de råvarer, der omdannes til færdige produkter og om den energi, der bruges til fremstilling heraf. Dette udgjorde i 2020 ca. 15 mia. kr., sammenlignet med de 40 mia. kr., beskatningen af virksomhedernes input indbragte i de foregående år, jf. figuren ovenfor.[1]

For det andet består erhvervslivets skattebidrag af de skatter og afgifter, der pålægges kapitalapparatet og de selvstændige erhvervsdrivende. Det drejer sig f.eks. om ejendomsbeskatning, afgifter på erhvervslivets køretøjer og den indkomstskat, der betales til selvstændigt erhvervsdrivende i de tilfælde, hvor deres aktivitet ikke er organiseret som et selskab. Dette udgjorde i 2020 i alt 60 mia. kr., svarende nogenlunde til niveauet i de foregående år.

Sidst men ikke mindst består erhvervslivets skattebidrag af den skat, der pålægges lønnen til de i alt knap 2 mio. danskere, der er ansat i den private sektor. Af de i alt godt 850 mia. kr., der i 2020 blev udbetalt i løn til privatansatte danskere, vil knap halvdelen før eller siden ende i de offentlige kasser. Det sker f.eks. ved, at lønnen pålægges indkomstskat, arbejdsmarkedsbidrag mv., samt når lønninger bruges i butikkerne og medfører indtægter fra eksempelvis moms eller særlige forbrugsafgift på biler, usunde fødevarer, el- og varme mv. Dette bidrag udgjorde i 2020 i alt 422 mia. kr., hvilket ligger over niveauet for de foregående år.

Virksomhederne finansierer halvdelen af de offentlige udgifter.

Med et samlet skattebidrag på knap 560 mia. kr. medvirker erhvervslivet til at finansiere ca. halvdelen af de midler, der hvert år bruges i den offentlige sektor.[2] For et beløb af en sådan størrelse har man i 2020 eksempelvis kunnet finansiere udgifterne til hele det danske sundhedsvæsen, folkeskolen, ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser, politiet og samtlige udgifter på ældreområdet inkl. til pleje, udbetalinger af folkepension mv. Dermed har de danske virksomheder og deres medarbejdere – selv i et coronaår med ekstraordinært høje udgifter til f.eks. sundhedsvæsenet – finansieret en meget stor del af velfærdsstatens kerneydelser.

 

Anm.: De offentlige udgifter er angivet i 2020-niveauer og priser. Der tages udgangspunkt i de samlede omkostninger til bl.a. lønninger, drift, vedligehold mv.

Kilde: DI og Danmarks Statistik (COFOG).

Udover skatteindtægter til stats- og kommunekasserne bidrager erhvervslivet også med private arbejdspladser i hele landet. Således har erhvervslivet over de seneste år bidraget med at skabe tusindvis af nye job og beskæftiger nu knap to mio. danskere i alle dele af landet. Nord, syd, øst og vest.

Dermed står erhvervslivet nu også i en situation, hvor virksomhederne beskæftiger flere danskere i den private sektor end inden den første store nedlukning af samfundet i marts 2020. Således var der ca. 10.000 flere privatansatte i juni 2021 end i februar 2020.

Med den fremgang vi ser i dansk økonomi, er det forventningen, at skatteprovenuet fra de danske virksomheder og deres medarbejdere vil stige fremadrettet. Det forudsætter dog, at virksomhederne kan rekruttere den arbejdskraft, de har brug for. En ny analyse fra DI [3] viser i den forbindelse, at virksomhederne lige nu kunne ansætte yderligere 18.000 medarbejdere på landsplan, hvis kandidaterne var der. Medarbejdere, der ville kunne have bidraget med ekstra skattebetalinger til finansieringen af vores velfærdssamfund.

Virksomhedernes mangel på arbejdskraft kræver, at vi sikrer langsigtede reformer, men det kræve også, at vi rykker med det samme hvis vi skal komme bedst muligt ud af coronakrisen. Derfor har DI for nylig fremlangt en akutpakke med to forslag, der kan øge arbejdsudbuddet med næsten 11.000 fuldtidspersoner allerede fra 2022, og som Folketinget kan vedtage, så snart sæsonen starter. [4]

Sådan har vi gjort

Analysen er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik (ADAM-modellen). Der tages udgangspunkt i, at værdien af den samlede produktion i den private sektor – før denne pålægges moms og andre indirekte afgifter – per definition kan inddeles i fire overordnede komponenter: 1) forbrug i produktion, 2) indirekte ikke-varetilknyttede skatter, 3) aflønning af medarbejdere samt 4) aflønning af kapitalapparat og selvstændige erhvervsdrivende. 

For hver af de fire komponenter beregnes de afledte skatter og afgifter. De består af henholdsvis indirekte skatter og afgifter pålagt input, som virksomhederne anvender i produktionen, indirekte ikke-varetilknyttede skatter betalt af virksomhederne, skatter og afgifter af den løn, som medarbejderne i virksomhederne modtager (og bruger) samt skatter og afgifter af den indkomst, der går til aflønning af virksomhedernes kapitalapparat og selvstændige erhvervsdrivende.

Analysen fokuserer særskilt på den private sektor opgjort ved den samlede produktion i ADAM fratrukket produktionen i brancherne boligbenyttelse samt offentlige tjenester. Herudover benyttes en række fordelingsnøgler baseret på andre datakilder, der anvendes til at fordele forskellige typer af skatter og afgifter. Det gælder bl.a. i forhold til fordelingen af indirekte skatter og afgifter, der pålægges virksomhedernes input i produktion, beskatning af lønindkomst for medarbejdere og selvstændige erhvervsdrivende samt selskabsskat.

Med udgangspunkt i denne metode beregnes det samlede skatte-bidrag fra virksomhederne og deres medarbejderes aktivitet i den private sektor i coronaåret 2020 til at udgøre i alt 556 mia. kr. Det er i den forbindelse værd at fremhæve, at det ikke er alle skatte-indtægter, der ender i statskassen i 2020, da dele af forbruget og beskatningen heraf først finder sted i de efterfølgende år. For at kunne opgøre det samlede skattebidrag af aktiviteten i den private sektor i et givent år, har vi derfor henført betalingen af skatter og afgifter til det år, hvor skatteindtægterne er blevet skabt.


 

Fodnoter

  1. Det relativt store provenufald skyldes primært, at denne post dækker over et nettobidrag, hvor eksempelvis subsidier til løntilskud og lønkompensation fra-regnes. Forskellen på niveauet i de foregående år og niveauet i 2020 kan derfor hovedsageligt henføres til den store stigning i lønkompensationsudbetalinger til erhvervslivets medarbejdere under nedlukningerne.
  2. Den anden halvdel af det offentlige budget hidrører fra blandt andet beskatning af produktionen i den offentlige sektor, skat af offentlige ydelser samt fra beskat-ning af udbytter og kursgevinster af private husholdningers opsparing.
  3. Se DI-analysen (2021): ”Der mangler 18.000 medarbejdere i Danmark lige nu”.
  4. De to forslag omfatter hhv. en forhøjelse af den skattefri præmie for udskydelse af tilbagetrækning på efterløn samt en sænkning af dagpen-gesatsen for dimittender fra de videregående uddannelse. Læs mere om forslagene her: ”Akutpakke fra DI kan give 11.000 ekstra par hænder i 2022”.

Relateret indhold