Analyser

Kommunerne skruede op for investeringer i bygge og anlæg i 2020

I starten af 2020 valgte regeringen at give kommunerne mulighed for at øge anlægsinvesteringerne på grund af coronakrisen. Det udnyttede kommunerne til at øge investeringerne i infrastruktur, skoler, fritidsinstitutioner mm. til 19,5 mia. kr.

Den demografiske udvikling og efterslæb på at vedligeholde mange bygninger, veje mv. har fået kommunerne i stor stil til at benytte sig af det suspenderede anlægsloft. I gennemsnit har landets kommuner investeret 3.350 kr. pr. indbygger. Der er dog stor forskel på, hvor meget de forskellige kommunerne har investeret i bygge- og anlæg.

Anm.: Data er deflateret med PL for anlægsområdet
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Anlægsloftet for 2020 blev suspenderet for at give dansk økonomi et rygstød og være med til at holde hånden under danske arbejdspladser under coronakrisen. Normalt er der strikse regler for omfanget af investeringer for at holde snor i kommunernes økonomi.

Det er især de store kommuner, der har investeret meget i byggeri og anlæg. De 16 kommuner med mere end 75.000 indbyggere investerede i gennemsnit 3.760 kr. pr. indbygger.

De mindste kommuner med op til 25.000 indbyggere har omvendt det mindste investeringsniveau. De investerede gennemsnitligt ca. 2.830 kr. pr. indbygger i 2020, hvilket er 75 pct. af niveauet i de største kommuner.

Når man ser på stigningen pr. indbygger fra 2019 til 2020, hvor anlægsloftet blev ophævet, så ses det, at der ikke er en klar forskel i forhold til kommunestørrelser. Det er de fleste størrelser af kommuner, der har hævet niveauet. Der er dog en tendens til, at de mindste kommuner har udnyttet muligheden for at hæve investeringsniveaet i lidt mindre grad.

Anm.: Der er set bort fra Ærø, Fanø, Samsø og Langeland.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Store forskel på de forskellige landsdele

Analysen viser, at der er store forskelle i, hvor meget kommunerne i de forskellige regioner investerer. Kommunerne i hovedstadsområdet ligger næsten 1.000 kr. pr. indbygger højere end gennemsnittet, og kommunerne i Sydjylland, ligger ca. 200 kr. højere.

I hovedstadsområdet er bygge- og anlægsinvesteringer inden for byudvikling, samt undervisning og kultur med til at trække investeringerne op.

Modsat investerer kommunerne på Fyn ca. 1.150 kr. pr. indbygger mindre end landsgennemsnittet. Her var investeringsniveauet blot 2.200 kr. pr. indbygger.

Anm.: Der er set bort fra Ærø, Fanø, Samsø og Langeland. Værdierne er afrundet tilnærmeste 10'er.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

På kommunalt niveau er der meget stor forskel på top og bund i investeringsomfanget. Øverst på listen finder man Fredericia Kommune, som i gennemsnit har investeret 8.170 kroner pr. indbygger i 2020. Dykker man ned i tallene, kan man se, at Fredericia Kommune især har haft et højt investeringsniveau inden for infrastruktur og byudvikling samt bolig- og miljøforanstaltninger.

I modsatte ende finder man Dragør Kommune, der blot har investeret 1.060 kroner pr. indbygger. De har især haft et mindre investeringsniveau inden for transport og infrastruktur, sammenlignet med andre kommuner i hovedstadsområdet. Nedenstående figur viser, at fem kommuner i hovedstadsområdet ligger blandt de ti kommuner, der har investeret mest i 2020.

Anm.: Der er set bort fra Ærø, Læsø, Fanø, Samsø og Langeland.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Ingen sammenhæng med beskatningsgrundlag

I figuren nedenfor ses de kommunale investeringer i byggeri og anlæg pr. indbygger sammenholdt med beskatningsgrundlaget pr. indbygger. Det ses i figuren, at der ikke er en sammenhæng mellem de to, og det er således ikke de potentielt rige kommuner, der har investeret mest i 2020.

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Industri

 

Tabel: Kommunale bygge- og anlægsinvesteringer

Regioner - kommuner

Investeringer i 2020, kr. pr. indbygger

Investeringer i 2017-2019 i gns., kr. pr. indbygger

Nordjylland

3.090

2.190

Brønderslev

1.570

1.240

Frederikshavn

1.360

1.240

Hjørring

2.400

1.560

Jammerbugt

2.820

1.940

Mariagerfjord

1.430

2.580

Morsø

5.990

2.000

Rebild

4.590

2.180

Thisted

3.070

2.920

Vesthimmerlands

2.970

3.030

Aalborg

3.930

2.510

Midt- og Vestjylland

2.940

2.980

Herning

3.280

3.360

Holstebro

1.620

3.790

Ikast-Brande

5.400

3.260

Lemvig

2.550

2.210

Ringkøbing-Skjern

2.950

1.890

Skive

2.330

2.190

Struer

3.100

3.910

Viborg

2.700

3.020

Østjylland

3.390

3.210

Favrskov

3.900

3.650

Hedensted

2.930

2.070

Horsens

3.440

3.030

Norddjurs

1.830

1.590

Odder

1.470

1.970

Randers

1.640

2.270

Silkeborg

4.520

3.320

Skanderborg

1.750

2.400

Syddjurs

1.980

3.980

Aarhus

4.310

3.890

Sydjylland

3.570

2.920

Billund

5.900

4.180

Esbjerg

3.830

3.000

Fredericia

8.170

3.530

Haderslev

2.650

2.380

Kolding

2.580

2.960

Sønderborg

2.850

2.890

Tønder

3.580

2.480

Varde

4.080

2.180

Vejen

2.450

3.430

Vejle

3.560

3.150

Aabenraa

1.750

2.300

Fyn

2.200

2.370

Assens

1.410

1.500

Faaborg-Midtfyn

1.890

2.260

Kerteminde

2.640

1.980

Middelfart

2.920

3.050

Nordfyns

2.770

2.530

Nyborg

2.390

2.620

Odense

2.060

2.520

Svendborg

2.500

2.050

Sjælland og Lolland-Falster

2.910

2.660

Faxe

1.780

1.950

Greve

2.430

2.650

Guldborgsund

2.440

1.470

Holbæk

3.390

2.430

Kalundborg

3.180

2.400

Køge

3.940

4.740

Lejre

4.960

2.610

Lolland

2.770

2.060

Næstved

2.650

1.910

Odsherred

1.230

2.860

Ringsted

4.450

3.270

Roskilde

3.280

4.240

Slagelse

2.630

1.600

Solrød

3.740

4.740

Sorø

1.560

2.790

Stevns

1.820

2.060

Vordingborg

2.700

2.080

Nordsjælland

3.060

2.620

Allerød

3.780

2.790

Egedal

3.030

2.530

Fredensborg

1.950

1.850

Frederikssund

3.590

2.430

Furesø

4.280

3.360

Gribskov

1.820

1.590

Halsnæs

3.510

2.120

Helsingør

2.410

4.010

Hillerød

3.570

2.380

Hørsholm

2.690

2.210

Rudersdal

3.290

2.640

Hovedstadsområdet

4.300

3.520

Albertslund

5.740

3.700

Ballerup

5.050

4.140

Brøndby

3.460

2.500

Dragør

1.060

3.530

Frederiksberg

3.640

2.970

Gentofte

5.740

4.940

Gladsaxe

3.580

4.620

Glostrup

2.340

3.450

Herlev

3.250

3.250

Hvidovre

2.670

2.200

Høje-Taastrup

5.190

2.290

Ishøj

2.720

3.230

København

4.790

3.700

Lyngby-Taarbæk

3.800

2.060

Rødovre

3.300

5.090

Tårnby

2.660

2.120

Vallensbæk

3.740

2.760

Bornholm

1.960

2.470

Bornholm

1.960

2.470

Hele landet

3.350

2.920

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

 

Sådan har vi gjort

Analysen er baseret på kommunernes regnskaber. I den kommunale kontoplan er udvalgt de områder, som indeholder bygge- og anlægsinvesteringer.

Der er anvendt data for 2020. Investeringerne er beregnet pr. indbygger i kommunerne ud fra befolkningstallet pr. 3. kvartal 2020.

De udvalgte områder i den kommunale kontoplan er anlægsudgifter (dranst 3) på hoved konto 0-6 på følgende arter

  • Art 4.5 – Entreprenør- og håndværkerydelser
  • Art 4.9 – Øvrige tjenesteydelser
  • Art 5.9 – Øvrige tilskud (anlægstilskud til selvejende institutioner mv.)

Derudover er funktion 8.32.24 (Indskud i landsbyggefonden) på dranst 5 medtaget. Områderne er udvalgt i samarbejde med enkelte kommuner.

Der er i alle beregninger set bort fra de fem mindste kommuner, som er Læsø, Ærø, Langeland, Fanø og Samsø. Disse fem kommuner er dog medtaget i det samlede tal for hele landet.

Den samlede anlægsramme kontra kommunale bygge- anlægsinvesteringer

Anlægsrammen er bruttoanlægsudgifter, der er defineret som dranst 3 på hoved konto 0 samt 2-6, fratrukket bruttoudgifter til jordforsyning (hovedfunktion 022), samt bruttoanlægsudgifter på funktion 5.32.30 – ældreboliger.

Anlægsudgifter er udgifter til f.eks. byggeri af nye ejendomme, anlæg af veje og anden infrastruktur samt større renovering. Anlægsudgifter kan også vedrøre immaterielle ting, eksempel indkøb af IT-systemer.

I denne analyse ser vi kun på udvalgte områder der vedr. bygge- og anlægsbranchen, derfor det investeringsbeløb vi ser på er lidt lavere end den samlede anlægsramme.

Relateret indhold