Kommunerne skruede op for investeringer i bygge og anlæg i 2020

Den demografiske udvikling og efterslæb på at vedligeholde mange bygninger, veje mv. har fået kommunerne i stor stil til at benytte sig af det suspenderede anlægsloft. I gennemsnit har landets kommuner investeret 3.350 kr. pr. indbygger. Der er dog stor forskel på, hvor meget de forskellige kommunerne har investeret i bygge- og anlæg.

Anlægsloftet for 2020 blev suspenderet for at give dansk økonomi et rygstød og være med til at holde hånden under danske arbejdspladser under coronakrisen. Normalt er der strikse regler for omfanget af investeringer for at holde snor i kommunernes økonomi.

Det er især de store kommuner, der har investeret meget i byggeri og anlæg. De 16 kommuner med mere end 75.000 indbyggere investerede i gennemsnit 3.760 kr. pr. indbygger.

De mindste kommuner med op til 25.000 indbyggere har omvendt det mindste investeringsniveau. De investerede gennemsnitligt ca. 2.830 kr. pr. indbygger i 2020, hvilket er 75 pct. af niveauet i de største kommuner.

Når man ser på stigningen pr. indbygger fra 2019 til 2020, hvor anlægsloftet blev ophævet, så ses det, at der ikke er en klar forskel i forhold til kommunestørrelser. Det er de fleste størrelser af kommuner, der har hævet niveauet. Der er dog en tendens til, at de mindste kommuner har udnyttet muligheden for at hæve investeringsniveaet i lidt mindre grad.

Store forskel på de forskellige landsdele

Analysen viser, at der er store forskelle i, hvor meget kommunerne i de forskellige regioner investerer. Kommunerne i hovedstadsområdet ligger næsten 1.000 kr. pr. indbygger højere end gennemsnittet, og kommunerne i Sydjylland, ligger ca. 200 kr. højere.

I hovedstadsområdet er bygge- og anlægsinvesteringer inden for byudvikling, samt undervisning og kultur med til at trække investeringerne op.

Modsat investerer kommunerne på Fyn ca. 1.150 kr. pr. indbygger mindre end landsgennemsnittet. Her var investeringsniveauet blot 2.200 kr. pr. indbygger.

På kommunalt niveau er der meget stor forskel på top og bund i investeringsomfanget. Øverst på listen finder man Fredericia Kommune, som i gennemsnit har investeret 8.170 kroner pr. indbygger i 2020. Dykker man ned i tallene, kan man se, at Fredericia Kommune især har haft et højt investeringsniveau inden for infrastruktur og byudvikling samt bolig- og miljøforanstaltninger.

I modsatte ende finder man Dragør Kommune, der blot har investeret 1.060 kroner pr. indbygger. De har især haft et mindre investeringsniveau inden for transport og infrastruktur, sammenlignet med andre kommuner i hovedstadsområdet. Nedenstående figur viser, at fem kommuner i hovedstadsområdet ligger blandt de ti kommuner, der har investeret mest i 2020.

Ingen sammenhæng med beskatningsgrundlag

I figuren nedenfor ses de kommunale investeringer i byggeri og anlæg pr. indbygger sammenholdt med beskatningsgrundlaget pr. indbygger. Det ses i figuren, at der ikke er en sammenhæng mellem de to, og det er således ikke de potentielt rige kommuner, der har investeret mest i 2020.

Tabel: Kommunale bygge- og anlægsinvesteringer

Sådan har vi gjort

Analysen er baseret på kommunernes regnskaber. I den kommunale kontoplan er udvalgt de områder, som indeholder bygge- og anlægsinvesteringer.

Der er anvendt data for 2020. Investeringerne er beregnet pr. indbygger i kommunerne ud fra befolkningstallet pr. 3. kvartal 2020.

De udvalgte områder i den kommunale kontoplan er anlægsudgifter (dranst 3) på hoved konto 0-6 på følgende arter

• Art 4.5 – Entreprenør- og håndværkerydelser
• Art 4.9 – Øvrige tjenesteydelser
• Art 5.9 – Øvrige tilskud (anlægstilskud til selvejende institutioner mv.)

Derudover er funktion 8.32.24 (Indskud i landsbyggefonden) på dranst 5 medtaget. Områderne er udvalgt i samarbejde med enkelte kommuner.

Der er i alle beregninger set bort fra de fem mindste kommuner, som er Læsø, Ærø, Langeland, Fanø og Samsø. Disse fem kommuner er dog medtaget i det samlede tal for hele landet.