DI Analyser Analyser

Fortsat behov for at flere unge vælger en erhvervsuddannelse

Den 1. marts skal de unge vælge deres videre uddannelsesvej efter folkeskolen. For langt de fleste peger pilen i retning af gymnasierne. Trods ihærdige forsøg på at vække de unges interesse for erhvervsuddannelserne har søgningen hertil ikke ændret sig gennem en årrække. Imens bliver de faglærte ældre, og behovet for nye kræfter i virksomhederne bliver tydeligere og tydeligere.

Gennem de seneste 10 år har andelen af de unge, der søger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse, ligget forholdsvis konstant omkring 20 pct.

Der er brug for at få flere yngre kræfter ind i takt med, at de ældre forlader arbejdsmarkedet. Den udfordring er ikke blevet mindre de seneste år. 

Aldersgennemsnittet for de beskæftigede faglærte er højt og stigende. I november 2019 var en faglært lønmodtager i gennemsnit 46,1 år. Siden november 2010  er gennemsnitsalderen for faglærte steget med to år. I samme periode er folkepensionsalderen steget og efterlønsperioden reduceret, men sammenlignet med aldersudviklingen blandt alle lønmodtagere har stigningen blandt de faglærte været væsentligt større. For alle lønmodtagere er aldersgennemsnittet steget med knap 1 år fra 40,5 år i november 2010 til 41,3 år i november 2019. 

I november 2019 var næsten 45 pct. af de beskæftigede faglærte fyldt 50 år, mens ca. 29 pct. var fyldt 55 år. Det er en stigning i antallet af faglærte, der er fyldt 50 år på hele 11 pct.-point i forhold til november 2015.

Ser man på nogle af de private brancher, er især industrien præget af en høj andel af faglærte medarbejdere, der har rundet 50 år. Her var næsten halvdelen af de faglærte medarbejdere i november 2019 fyldt 50 år, mens næsten hver tredje har rundet 55 år. På blot ni år er andelen af faglærte medarbejdere i industrien, der har rundet 50 år, steget med 14 pct.-point.  

Trods kampagner og initiativer, der skal få de unge til at få øjnene op for erhvervsuddannelserne, er det endnu ikke for alvor lykkedes at tiltrække flere helt unge til uddannelserne.

Samtidig findes en stadig større gruppe af studenter, der mere end to år efter endt uddannelse stadig ikke er kommet i gang med videre uddannelse. Af de studenter, der fik hue på i 2017, var næsten 28 pct. ikke i videre uddannelse i efteråret 2019 – det svarer til ca. 12.700 unge mennesker, der ikke har valgt deres videre uddannelsesvej.    

Der er brug for, at flere unge - både uden og med en gymnasial uddannelse -  får øjnene op for, at en erhvervsuddannelse er en rigtig god vej at gå i forhold til at gennemføre en kompetencegivende  uddannelse. Her er en meget høj jobsikkerhed og gode muligheder for karriere og videreuddannelse. Mere end 80 pct. af de nyuddannede faglærte i 2019 var i beskæftigelse tre måneder efter, at de blev færdiguddannet.

Især på flere af de tekniske erhvervsuddannelser er beskæftigelsesandelen meget høj for de nyuddannede. F.eks. for de elektrikere, VVS’ere og industriteknikere, der blev færdige i 2019, hvor mere end 90 pct. var i beskæftigelse tre måneder efter end uddannelse.   

Mens antallet af unge under 25 år, der påbegynder en erhvervsuddannelse, har været faldende de seneste fem år, har flere af de voksne fået øjnene op for erhvervsuddannelserne som en attraktiv karrierevej. Siden 2017 er flere personer, der er fyldt 25 år, begyndt på en erhvervsuddannelse. Udviklingen betyder, at på blot fem år er de voksne steget fra at udgøre ca. 29 pct. af dem, der påbegynder en erhvervsuddannelse, til at udgøre 38 pct. i 2020.    

Også virksomhederne har taget bolden op og har oprettet flere lærepladser. Ved udgangen af december 2020 var der næsten fem pct. flere elever med en lærepladsaftale end i december 2015.

Der er først og fremmest flere af de helt unge elever under 20 år, der har fået en læreplads, på trods af, at optaget af de helt unge på erhvervsuddannelserne i samme periode har været konstant. Det kan bl.a. forklares ved et lavere frafald og at færre er i skolepraktik.  

Der er samtidig færre af de unge i alderen 20-24 år, som har fået en læreplads, men dette fald er mindre end faldet i antallet af unge i alderen 20-24 år, der påbegynder en erhvervsuddannelse. Der er altså en større andel af de 20-24 årige elever, der får en læreplads.

Slår man ned på forskellige brancher, er der store forskelle i udviklingen. Blandt private brancher med flest lærlinge har især byggeriet oplevet en kraftig stigning i lærepladser. Her er antallet af lærepladser steget med en tredjedel fra 2015 til 2020. I industrien har stigningen været mere moderat, mens der er sket et lille fald indenfor handel og transport. Udviklingen i byggeriet skal ses i lyset af, at det er en meget konjunkturfølsom branche, hvor en stigende efterspørgsel efter arbejdskraft tydeligt udmønter sig i, at virksomhederne tager flere lærlinge.

På tværs af de private brancher er der en tendens til, at især antallet af lærepladser blandt de voksne elever har været i vækst de seneste fem år.

Det er en god nyhed, at der bliver indgået flere lærepladsaftaler, så virksomhederne får flere dygtige faglærte, og det er positivt, at flere ufaglærte voksne bliver faglærte. Men der er brug for flere – både helt unge, unge studenter og voksne.

Det er især de unge, der skal være med til at skabe fundamentet for udviklingen i fremtiden. Det fokus er vigtigt at fastholde.  Det er derfor nødvendigt, at både folkeskolen og gymnasiet i højere grad spiller sammen med erhvervsuddannelserne. Der skal indgå mere hands-on undervisning, der kobler teori og praksis, og der skal være bedre vejledning om de mange karrieremuligheder, erhvervsuddannelserne byder på. 

Relateret indhold