DI Analyser Analyser

Danske virksomheder halter efter udenlandske konkurrenter på IT-investeringer

Danmark er ved at miste en plads i det digitale førerfelt i Europa. Selvom de danske virksomheder har øget deres investeringer i IT over de seneste 15 år, så halter de efter deres udenlandske konkurrenter, særligt på software. Der er brug for at igangsætte nye politiske initiativer, hvis vi skal tilbage i top på den digitale dagsorden.

Digitalisering bliver en stadig mere afgørende konkurrenceparameter for, at danske virksomheder kan øge deres produktivitet og klare sig i den internationale konkurrence. Det gælder alt lige fra investeringer i informations- og kommunikationsudstyr til e-handel, Big data og Internet of Things samt digitale produkter og forretningsmodeller. Og coronakrisen har accelereret denne udvikling, hvor store dele af erhvervslivet er blevet tvunget til at investere i digitale løsninger og nye teknologier hurtigere, end de havde planlagt.

Anm.: Data for investeringer i software er ikke tilgængelig for Danmark i 2018, hvorfor disse i stedet er fremskrevet med den overordnede konjunkturudvikling for bruttoinvesteringer i intellektuelle rettigheder. Data for Grækenland er fra 2005 - 2015, mens data for Østrig, Frankrig, Holland, Belgien, Storbritannien, Finland, Italien og Tyskland er fra 2005 - 2019.

Kilde: Eurostat, Danmarks Statistik og DI

Ser man på de samlede investeringer i digitalt udstyr i Danmark – som blandt andet dækker over køb af fysisk udstyr i form af IT og kommunikationsteknologi, software mv. – er de steget fra cirka 43 mia. kr. i 2005 til knap 68 mia. kr. i 2018. Det svarer til en gennemsnitlig årlig vækstrate på 3,6 pct., hvilket er lavere end i de fleste andre EU15-lande. Irland topper listen med en gennemsnitlig årlig vækstrate på 10 pct.

De samlede investeringer i IT udgjorde i 2018 knap 3,5 pct. af
bruttoværditilvæksten i Danmark. Det placerer os lidt længere fremme i feltet, end når der ses på væksten, men vi ligger stadig et stykke efter de bedste lande, særligt på softwaredelen. Og med den lavere vækst i IT-investeringerne risikerer de danske virksomheder at blive overhalet af deres udenlandske konkurrenter, hvis ikke de formår at investere mere i IT. Således har de fleste af landene foran os øget deres investeringer i IT relativt mere end i Danmark siden 2005.1

Anm.: Data for Østrig, Frankrig, Holland, Belgien, Storbritannien, Finland, Italien og Tyskland er fra 2019, mens data for Rumænien er fra 2017, som er senest tilgængelige data. Cypern og Malta er udeladt pga. manglende data.

Kilde: Eurostat, Danmarks Statistik og DI

Ser man på den samlede beholdning af digitalt udstyr i forhold til bruttoværditilvæksten, så ligger Danmark i den bedre halvdel af feltet. Den digitale kapitalbeholdning udgjorde i 2018 knap 10 pct. af bruttoværditilvæksten i Danmark. Selvom vi ikke er i top i anvendelse af IT, så har Danmark indtil nu klaret sig relativt godt i forhold til mange andre lande. Det bliver dog ikke ved med at være tilfældet, hvis vi hviler på laurbærerne og ikke foretager de investeringer, der er nødvendige for at holde IT-kapitalapparatet ved lige. Det gælder for såvel store som små virksomheder og på tværs af brancher.

Anm.: Data for nettobeholdningen af software er ikke tilgængelig for Danmark i 2018, hvorfor disse i stedet er fremskrevet med den overordnede udvikling i konjunkturudviklingen for netto beholdningen af intellektuelle rettigheder. Cypern, Malta og Rumænien er udeladt pga. manglende data. Data for Sverige er fra 2017, som er de seneste tilgængelige data.

Kilde: Eurostat, Danmarks Statistik og DI

I det lys er det værd at glæde sig over, at mange danske virksomheder har fået øjnene op for mulighederne i og nødvendigheden af øget digitalisering. Således svarer to ud af tre af DI’s medlemmer, at de i høj eller nogen grad anser investeringer i IKT-udstyr og software for at være en forudsætning for, at de kan skabe vækst og nye job i de kommende år.2 Ikke overraskende er det særligt virksomheder inden for information og kommunikation samt viden-service, der ser et stort potentiale i øget digitalisering, men også virksomhederne i det øvrige erhvervsliv forventer mere vækst fra investeringer i IT i fremtiden. Andelen af virksomheder, der betragter investeringer i IT som et must, er lavest inden for bygge- anlægssektoren, selvom det dog her stadig gælder for omkring fire ud af ti virksomheder.

Anm.: Virksomheder som har svaret "ved ikke" er udeladt i figuren.

Kilde: DI's Virksomhedspanel, september 2020

Det er et vigtigt skridt på vejen, at stadig flere virksomheder har fokus på betydningen af digitalisering, men det kan ikke stå alene. Det er også afgørende, at det gøres mere attraktivt at investere i nyt digitalt udstyr, der kan understøtte virksomhederne i at udnytte de digitale muligheder bedst muligt. Investeringer, som er afgørende for produktivitetsvæksten og dermed for velstanden i Danmark.

Appendiks: Branchesammensætning kan ikke forklare dansk efterslæb på IT-investeringer

Der er store variationer på tværs af brancher med hensyn til, hvor meget virksomheder investerer i IT, og hvor højt digitalisering står på deres dagsorden. Brancher som information og kommunikation samt finansiering og forsikring anvender typisk store mængder af digitalt udstyr. Omvendt er byggebranchen samt hoteller og restauranter kendetegnet ved, at de typisk er væsentlig mindre digitale.

En mulig forklaring på, at Danmark især halter efter de lande, som investerer relativt mest i IT, kan være, at de danske virksomheder i mindre grad er repræsenteret inden for de brancher, der bruger meget IT sammenlignet med andre lande. Dette ser dog ikke ud til at været tilfældet, da de samlede IT-investeringers andel af bruttoværditilvæksten i Danmark stort set ville have været den samme med en branchestruktur, der svarer til gennemsnittet i de øvrige EU15-lande. Heller ikke hvis Danmark havde den samme branche-struktur som i de lande, der investerer relativt mest i IT, ville IT-investeringernes andel af den samlede bruttoværditilvækst have været væsentlig anderledes i Danmark, jf. nedenfor.


Tilsvarende kan den lavere vækst i IT-investeringerne i Danmark i forhold til bruttoværditilvæksten også skyldes, at der er sket en forskydning i den danske branchestruktur over mod brancher, der i mindre grad benytter sig af IT. Det vil give anledning til færre digitale investeringer – også selvom der investeres mere i digitalt udstyr i alle brancher. Heller ikke dette lader dog til at være tilfældet.

Anm.: Den digitale investeringskvote er beregnet som investeringer i IKT-udstyr og software som andel af bruttoværditilvækst. Data for IT-investeringer på brancheniveau er ikke tilgængelige for Danmark i 2016-2017, hvorfor disse i stedet er fremskrevet med den overordnede konjunkturudvikling for bruttoinvesteringer i ICT-udstyr mv. og intellektuelle rettigheder.

Kilde: Eurostat, Danmarks Statistik og DI


 

Fodnoter

  1. En mulig forklaring på det danske efterslæb i IT-investeringer kan være, at de danske virksomheder i mindre grad er repræsenteret inden for de brancher, der anvender meget IT i forhold til andre lande. DI har undersøgt betydningen af branchesammensætningen på tværs af landene og dette ser ikke umiddelbart ud til at være tilfældet, jf. appendiks nedenfor.
  2. Se DI-analysen (2020): " Coronakrisen sætter turbo på virksomhedernes digitale investeringsplaner".

Relateret