Flere virksomheder skal fortælle om bæredygtighed

Dansk Industri har gennemført en webscraping-analyse af 7.174 danske virksomheders hjemmesider. Formålet med analysen har været at undersøge, hvordan og i hvor høj grad dansk erhvervsliv kommunikerer om og italesætter bæredygtighedsdagsordenen. Analysen viser, at 53 pct. af de undersøgte virksomheder italesætter bæredygtighed på deres hjemmeside.

Det er især de mellemstore og store virksomheder, som kommunikerer om bæredygtighed. Hos de mellemstore virksomheder er tallet 84 pct., mens hele 93 pct. af de store virksomheder italesætter bæredygtighedsdagsordenen. Blandt virksomhederne med op til 50 medarbejdere kommunikerer 47 pct. om bæredygtighed.

Hvis man ser på, hvilke virksomheder, der i nogen, høj eller meget høj grad italesætter bæredygtighed¹, gør det sig gældende for knap 15 pct. af de undersøgte virksomheder. Fordelt på branche viser resultaterne, at det særligt er virksomheder inden for handel, videnservice, information og kommunikation samt industri, der fremhæver bæredygtighed på deres hjemmeside. Omvendt er tallene væsentligt lavere for bl.a. bygge- og anlægssektoren.

Analysen viser, at stort set alle (99,6 pct.) de virksomheder, der kommunikerer om bæredygtighed, italesætter miljømæssig bæredygtighed. 97 pct. af virksomhederne kommunikerer bredt om bæredygtighed, mens 93 pct. italesætter ansvarlig virksomhedsadfærd.

Blandt virksomhederne, som i nogen, høj eller meget høj grad omtaler bæredygtighed på deres hjemmeside, er verdensmålene klimaindsats, bæredygtig energi samt ansvarligt forbrug og produktion de tre verdensmål, som flest virksomheder fremhæver. Det hænger godt sammen med, at det er indsatsområder, som danske virksomheder har stærkt fokus på, samt at en del danske virksomheder tilbyder løsninger, der understøtter klima, bæredygtig energi og mere klima- og miljøvenlig produktion.

De små virksomheder, som nævner bæredygtighed på deres hjemmeside, gør det ikke i et stort omfang. Kun en femtedel af de små virksomheder, som omtaler bæredygtighed, gør det i nogen, høj eller meget høj grad. Det modsatte gør sig gældende for de store virksomheder, der kommunikerer om bæredygtighed. Hos to ud af tre store virksomheder, der kommunikerer om bæredygtighed, betones dagsordenen i nogen, høj eller meget høj grad. Især blandt de store fremstillingsvirksomheder lægger man tryk på kommunikationen, når virksomheden har opmærksomhed på agendaen.

Af de 7.174 virksomheder i webscraping-analysen deltager 1.283 industri- og servicevirksomheder i DI’s virksomhedspanel. Virksomhederne angiver i spørgeundersøgelser til panelet, om de har salg til udlandet. Et blik på svar fra efteråret sammenholdt med resultaterne i webscraping-analysen viser, at virksomheder med eksport i højere grad omtaler bæredygtighed sammenlignet med virksomheder uden eksport. Og det gælder især for fremstillingsvirksomhederne uanset antallet af medarbejdere.

Ser på man virksomheder, som i nogen, høj eller meget høj grad kommunikerer om bæredygtighed, træder forskellen mellem eksport- og hjemmemarkedsvirksomheder også frem. I servicebrancherne er fokusset på bæredygtighed hos eksportvirksomhederne henholdsvis 6 og 9 procentpoint større end blandt hjemmemarkedsvirksomhederne, når der ses på virk-somheder med op til 50 medarbejdere eller derover.

I DI’s undersøgelser om Lokalt Erhvervsklima er virksomhederne blevet spurgt til, hvorvidt de arbejder strategisk med miljømæssig og/eller social² bæredygtighed. En sammenligning af resultaterne herfra med webscraping-analysen viser, at over 85 pct. af virksomhederne, som omtaler bæredygtighed på deres hjemmeside, angiver at arbejde strategisk med bæredygtighed. For de resterende virksomheders vedkommende viser data, at de virksomheder, som kommunikerer om bæredygtighed, men som ikke angiver at arbejde strategisk med det, er bæredygtighed nævnt i marginal eller mindre grad.

Til gengæld fremgår det, at der er flere virksomheder, der arbejder strategisk med bæredygtighed (71 pct.), end der er virksomheder, der kommunikerer om bæredygtighed (53 pct.). Det indikerer, at virksomhederne i højere grad agerer på bæredygtighed, end de fortæller om deres arbejde hermed – og at virksomhedernes kommunikation om bæredygtighed står mål med deres indsats.

Det er en interessant konklusion i en tid, hvor der er stort fokus på greenwashing. Danske virksomheder har ikke tendens til at pryde sig med lånte grønne – eller andre verdensmålsfarvede – fjer.

Der kan blive behov for, at flere virksomheder fortæller mere om deres arbejde med bæredygtighed i de kommende år. Der er stigende krav på vej til virksomhedernes ikke-finansielle rapportering, herunder rapportering om bæredygtighed samt krav til dokumentation af bæredygtige produkter og værdikæder. Ifølge en spørgeanalyse i DI’s Virksomhedspanel fra marts 2021 oplever 60 pct. af de adspurgte virksomheder allerede i dag stigende krav fra kunder og/eller investorer til, at de arbejder med bæredygtighed og ansvarlig virksomhedsadfærd. Nogle virksomheder mærker dermed allerede de stigende krav til dokumentation fra deres kunder, investorer og medarbejdere, men det er et pres, der forventes at brede sig i de kommende år.

Definition: Hvornår kommunikerer en virksomhed om bæredygtighed?

I analysen bestemmes en virksomhed til at omtale bæredygtighed, hvis virksomhedens hjemmeside opfylder én af de fem kriterier nedenfor.

a) Der fremgår et bæredygtighedsord på mindst to af hjemmesidens undersider.
b) Der er mindst nævnt en sum på 20 bæredygtighedsord på tværs af hele hjemmesiden.
c) Der er mindst nævnt 10 unikke bæredygtighedsord på tværs af hele hjemmesiden.
d) Mindst ét af de 17 verdensmål er nævnt på hjemmesiden.
e) Bæredygtighedsrapport er nævnt på hjemmesiden.

Antallet af kriterier, som en virksomhed opfylder, definerer, i hvilken grad virksomheden omtaler bæredygtighed.

a) Hvis ét af fem kriterier er opfyldt, omtaler virksomheden bæredygtighed i marginal grad.
b) Hvis to af fem kriterier er opfyldt, omtaler virksomheden bæredygtighed i mindre grad.
c) Hvis tre af fem kriterier er opfyldt, omtaler virksomheden bæredygtighed i nogen grad.
d) Hvis fire af fem kriterier er opfyldt, omtaler virksomheden bæredygtighed i høj grad.
e) Hvis alle fem kriterier er opfyldt, omtaler virksomheden bæredygtighed i meget høj grad.

Bæredygtighedsordene fremgår i metodenotatet nedenfor.

Metodebeskrivelse

For at lave analysen har DI hentet tekst fra 7.174 medlemsvirksomheders hjemmeside i starten af oktober. Udvælgelsen af virksomheder har taget udgangspunkt i hovedforholdsmedlemmer, som DI i sit medlemssystem har registreret en hjemmeside på. Derudover har vi fjernet dubletter, så der kun er én virksomhed for hver hjemmeside. Dermed repræsenterer de over 7.000 hjemmesider selvstændige virksomheder med egen forretningsmodel og strategi.

6.031 virksomheder ud af analysens 7.174 virksomheder har under 50 medarbejdere, mens 900 virksomhederne har mellem 51 og 250 medarbejdere og de sidste 253 virksomheder har over 250 medarbejdere. Fordelt på branche er 4 ud af 5 virksomheder i analysen registreret i én af de fire brancher indu-stri, bygge og anlæg, handel samt videnservice.

Indhentningen af tekst fra virksomhedernes hjemmeside har været begrænset til hjemmesidens forside og de undersider, som HTML-koden bag forsiden, linker videre til på hjemmesiden. Det er gjort for at mindske tiden, som det tager at hente data. Videre finder vi det som en rimelig antagelse, at væsentlig information om en virksomhed findes på eller direkte fra forsiden af virksomhedens hjemmeside. Der er i alt gemt 207.605 sider som tekstfiler fra de 7.174 virksomheders hjemmeside.

Kriterier for kommunikation om bæredygtighed

For at bestemme om en virksomhed kommunikerer om bæredygtighed, søges der efter en lang række tekststrenge. Tekststrengene afspejler begreber, der typisk bruges til at beskrive bæredygtige aktiviteter. Før søgningen efter tekststrenge bestemmes sproget i hver tekstfil. Vi benytter flertallet af tre algoritmer til at bestemme en tekstfils sprog. Hvis de tre algoritmer peger på tre forskellige sprog, er én algoritme forudbestemt til at være tiebreaker. Der bliver søgt efter tekststrenge i tekstfiler, der bliver bestemt til at være på dansk eller engelsk.

I tekstfiler på dansk bliver der søgt efter 193 tekststrenge, mens der i tekstfiler på engelsk bliver søgt efter 126 tekststrenge. De to lister med tekststrenge findes sidst i metodebeskrivelsen. De flere tekststrenge på dansk skyldes, at nogle ord kan staves æ/ae, ø/oe og å/aa. Det er for eksempel bæredygtig og baeredygtig. I søgningen tillades suffiks på sidste ord i tekststrengen. Det vil for eksempel sige, at ordet ”bæredygtighed” vil være et søgeresultat for tekststrengen bæredygtig. Modsat vil ordet ”mulighed” ikke være et søgeresultat for tekststrengen ulighed. I søgningen bliver store bogstaver ignoreret.

Når søgningen efter tekststrenge er afsluttet, lægges nogle søgeresultater sammen til ét bæredygtighedsord. Det gælder de overstående tekststrenge, hvor et ord kan staves med både dansk og engelsk alfabet. Videre bliver tekststrenge, der dækker over det samme begreb, lagt sammen. For eksempel lægges søgeresultaterne for tekststrengene verdensmål 1, verdensmaal 1, SDG 1 og afskaf fattigdom sammen til at være et bæredygtighedsord.

I analysen bestemmes en virksomhed til at omtale bæredygtighed, hvis virksomhedens hjemmeside opfylder én af de fem kriterier nedenfor.

a) Der fremgår et bæredygtighedsord på mindst to af hjemmesidens undersider.
b) Der er mindst nævnt en sum på 20 bæredygtighedsord på tværs af hele hjemmesiden.
c) Der er mindst nævnt 10 unikke bæredygtighedsord på tværs af hele hjemmesiden.
d) Mindst ét af de 17 verdensmål er nævnt på hjemmesiden.
e) Bæredygtighedsrapport er nævnt på hjemmesiden.

Kriterierne d) og e) er valgt ud fra et synspunkt om, at brugen af begrebet verdensmål og udarbejdning af en bæredygtighedsrapport med stor sandsynlighed afspejler en bevidst bæredygtig indsats.

Kriterierne a), b) og c) skal fange beskrivelse af bæredygtige aktiviteter, der ikke er sat i kontekst med verdensmålene. Der stilles større krav til antallet af ord for at undgå at vi utilsigtet får identificeret, at en virksomhed kommunikerer om bæredygtighed, selvom de reelt ikke gør det.

I tabellen nedenfor ses antallet af virksomheder for hver antal kriterier opfyldt samt hvilke kriterier, virksomhederne opfylder.

Tekststrenge til danske sider

Verdensmål 1
Verdensmaal 1
SDG 1
Afskaf fattigdom
Verdensmål 2
Verdensmaal 2
SDG 2
Stop sult
Verdensmål 3
Verdensmaal 3
SDG 3
Sundhed og trivsel
Verdensmål 4
Verdensmaal 4
SDG 4
Kvalitetsuddannelse
Verdensmål 5
Verdensmaal 5
SDG 5
Ligestilling mellem kønnene
Ligestilling mellem koennene
Verdensmål 6
Verdensmaal 6
SDG 6
Rent vand og sanitet
Verdensmål 7
Verdensmaal 7
SDG 7
Bæredygtig energi
Baeredygtig energi
Verdensmål 8
Verdensmaal 8
SDG 8
Anstændige jobs og økonomisk vækst
Anstaendige jobs og oekonomisk vaekst
Verdensmål 9
Verdensmaal 9
SDG 9
Industri, innovation og infrastruktur
Verdensmål 10
Verdensmaal 10
SDG 10
Mindre ulighed
Verdensmål 11
Verdensmaal 11
SDG 11
Bæredygtige byer og lokalsamfund
Baeredygtige byer og lokalsamfund
Verdensmål 12
Verdensmaal 12
SDG 12
Ansvarligt forbrug og produktion
Verdensmål 13
Verdensmaal 13
SDG 13
Klimaindsats
Verdensmål 14
Verdensmaal 14
SDG 14
Livet i havet
Verdensmål 15
Verdensmaal 15
SDG 15
Livet på land
Verdensmål 16
Verdensmaal 16
SDG 16
Fred, retfærdighed og stærke institutioner
Fred, retfaerdighed og staerke institutioner
Verdensmål 17
Verdensmaal 17
SDG 17
Partnerskaber for handling
Ansvarlighed
Anti-korruption
Antikorruption
Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljoe
Biodiversitet
Bæredygtig
Baeredygtig
Cirkulær produkt
Cirkulaer produkt
Cirkulær økonomi
Cirkulaer oekonomi
Cirkulært samfund
Cirkulaert samfund
CSR
Corporate social responsibility
CO2
Diskrimination
Diversitet
Drivhusgas
Energibespar
Energi-bespar
Energieffektiv
Energi-effektiv
Energiomstilling
Energioptimer
Energi-optimer
Energirigtig
Energisikkerhed
Environment
Etisk
Fattigdom
Fejlernæring
Fejlernaering
Forsyningssikkerhed
Forurening
Fredning
Naturbevarelse
Fremtidens generationer
Fremtidige generationer
Fødevaresikkerhed
Foedevaresikkerhed
Genanvend
Genbrug
GHG
Global Compact
Global goal
Globale opvarmning
Global opvarmning
Globale udfordring
Global udfordring
Grøn energi
Groen energi
Grøn omstilling
Groen omstilling
Grøn strøm
Groen stroem
Grønne energi
Groenne energi
Grønne omstilling
Groenne omstilling
Hungersnød
Hungersnoed
Inklusion
Integritet
Klima
Klimaet
Klimavenlig
Klimaaftryk
Klimabelastning
Klimatiltag
Klimapåvirkning
Klimaforandring
Klimatilpas
Ligestilling
Madspild
Mangfoldig
Menneskerettighed
Miljø
Miljoe
Naturbeskyt
Naturressource
Planeten
Positive impact
Recirkuler
Ren energi
Ren stroem
Ren strøm
Rene energi
Ressourcebespar
Ressourceeffektiv
Ressourceintensiv
Ressourcekrævende
Ressourcekraevende
Ressourcespild
Retfærdighed
Retfaerdighed
Samfundsansvar
SDG
Socialt ansvar
Sustainab
Sustainable development goal
Tredobbelt bundlinje
Tredobbelte bundlinje
Trivsel
Ulighed
Vandeffektiv
Vandmang
Vedvarende
Verdensmål
Verdensmaal
Økologi
Oekologi
Økosystem
Oekosystem
Bæredygtighedsrapport
Baeredygtighedsrapport
Bæredygtigheds-rapport
Baeredygtigheds-rapport
Sustainability report

Tekststrenge til engelske sider

No poverty
SDG 1
Zero hunger
SDG 2
Good health and well-being
SDG 3
Quality education
SDG 4
Gender equality
SDG 5
Clean water and sanitation
SDG 6
Affordable and clean energy
SDG 7
Decent work and economic growth
SDG 8
Industry, innovation and infrastructure
SDG 9
Reduced inequalities
SDG 10
Sustainable cities and communities
SDG 11
Responsible production and consumption
SDG 12
Climate action
SDG 13
Life below water
SDG 14
Life on land
SDG 15
Peace, justice and strong institutions
SDG 16
Partnerships for the goals
SDG 17
accountability
anti-corruption
anticorruption
biodiversity
CSR
Corporate social responsibility
circular product
circular economy
circular society
CO2
Discrimination
Diversity
greenhouse gas
Energy saving
Energy-saving
Energy efficien
Energy-efficien
Energy transition
Energy optimiz
energy security
Environment
ethic
Poverty
malnutrition
public health
pollution
Nature preservation
Preservation of nature
generations of the future
future generation
food security
food safety
recycl
reuse
reusing
GHG
Global compact
Global goal
Global warming
Global challenge
green energy
green transition
Green transformation
green power
green energy
hunger
famine
Inclusion
integrity
Climate
Climate-friendly
Climate friendly
Carbon footprint
Climate impact
Climate change
Climate adaptation
Gender equality
Food waste
Human right
Protection of nature
natural resource
planet
positive impact
clean energy
clean power
resource-saving
resource saving
resource efficien
resource intens
resource demanding
resource waste
social justice
SDG
Socially responsible
social responsibility
Sustainab
Triple bottom line
well-being
wellbeing
work environment
working environment
inequality
water efficien
water scarc
renewable
Sustainable development goal
ecology
ecological
organic
ecosystem
Sustainability report
Sustainability audit

Fodnoter

1. Virksomheder, som omtaler bæredygtighed i nogen, høj eller meget høj grad, opfylder flere af kriterierne, som er brugt til at bestemme om en virksomhed kommunikerer om bæredygtighed. Læs mere i metodeafsnit sidst i analysen
2. Social bæredygtighed dækker over temaer som arbejdstagerrettigheder i værdikæden, arbejdsmiljø og diversitet og inklusion i jobsammenhæng.