DI Analyser Analyser

Bygge- og anlægsbranchen trodser coronakrisen og venter fremgang

Mens coronakrisen igen har ramt dansk økonomi med hårde restriktioner og nedlukninger hen over vinteren, har bygge- og anlægsbranchen fortsat fremgangen. Bygge- og anlægsinvesteringerne steg med hele 7,6 pct. i 2020. Der blev bygget rekordmange boliger i 2020, og den store handelsaktivitet på boligmarkedet ventes at fortsætte. 2021 vil især blive præget af høj aktivitet på renoveringsområdet.

Normalt er bygge- og anlægsbranchen meget konjunkturfølsom, hvor aktiviteten går hånd i hånd med den økonomiske udvikling. Derfor er det glædeligt, at bygge- og anlægsinvesteringerne faktisk voksede i 2020 og er med til at holde hånden under dansk økonomi under coronakrisen. Der er meget stor efterspørgsel efter boliger, og udbuddet øges gennem nybyggeri - og nu bygges der også i oplandet til de større byer.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Bygge- og anlægsinvesteringerne forventes at stige med 4,3 pct. i 2021 og 3,1 pct. i 2022. På den baggrund ventes byggebeskæftigelsen at stige med ca. 3.400 personer i 2021. I 2022 forventes byggebeskæftigelsen at falde med ca. 1.500 personer, i takt med at den ekstraordinære høje renoveringsaktivitet i almene boliger aftager.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Tendenser og udfordringer i bygge- og anlægsbranchen1

Bygge- og anlægsbranchen har været mindre ramt af restriktioner og nedlukninger på grund af coronakrisen end andre dele af erhvervslivet. På langt de fleste byggepladser og i private hjem har arbejdet kunnet fortsætte som hidtil under visse forholdsregler.

Boliginvesteringerne, som udgør knap halvdelen af de samlede bygge og anlægsinvesteringer, forventes at vokse med 5,5 pct. i 2021 og 3,5 pct. i 2022. Dette er til trods for, at boliginvesteringerne er steget betragteligt i de senere år blandt andet som følge af en kraftig befolkningstilvækst i de større byer, som har skabt en høj aktivitet i nybyggeriet. Det forventes dog, at nybyggeriet af boliger aftager lidt i 2022, men at det stadigvæk vil være på et højt niveau.

Der ventes fremgang i investeringerne i renoveringer, som dermed fortsat vil udgøre et solidt fundament under aktiviteten i bygge- og anlægsbranchen. Dette skyldes blandt andet et rekordhøjt antal bolighandler, hvor der ofte renoveres i forbindelse med køb eller salg samt et generelt større fokus på energirenoveringer. Samtidig har det historisk lave renteniveau og stigende boligpriser øget friværdien for mange af landets boligejere, som blandt andet anvendes til forbedringer af boliger.

Fordoblingen af BoligJobordning i 2021 vil også have effekt på den private renoveringsaktivitet, og flere boligejere vil formodentlig fremrykke planlagte energieffektiviseringer for at benytte sig af ordningen. Frigivelsen af de indefrosne feriepenge og manglende muligheder for udlandsrejser kan desuden betyde, at en del af familiernes normale rejsebudget vil blive anvendt på boligforbedringer.

Boliginvesteringerne støttes også af Grøn boligaftale fra maj 2020.
Renoveringen af almene boliger finansieret af Landsbyggefonden vil
ligeledes slå igennem på aktiviteten i 2020 og fremefter.2

Erhververnes bygge- og anlægsinvesteringer steg med hele 7,8 pct. i 2020. Fremgangen ventes at fortsætte i 2021 og 2022, men i et lidt lavere tempo med en skønnet vækst på 3 pct. i begge år.

Suspenderingen af anlægsloftet for kommuner og regioner i 2020 samt indførelsen af et højere anlægsniveau i 2021 forventes også at bidrage positivt til bygge- og anlægsinvesteringerne. De offentlige bygge- og anlægsinvesteringer steg med 8,5 pct. i 2020 og ventes at stige med henholdsvis 4 og 2 pct. i 2021 og 2022. Regeringens nye udspil til en infrastrukturplan frem mod 2035 er ikke medregnet i prognosen.

Samlet set forventes de øvrige bygge- og anlægsinvesteringer (ud over boliger) at stige med 3,3 pct. i 2021 for derefter at stige med yderligere 2,7 pct. i 2022.

På den baggrund ventes beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen at vokse med cirka 3.400 personer i 2021, primært drevet af reparationer og vedligeholdelse samt Femern – Bæltforbindelsen. Prognosen tegner et billede af et arbejdsmarked i byggeriet med pres på, særligt i 2021, dog ikke så meget, at vi vurderer, at der er tale om overophedning. Og toppen af presset ventes allerede at aftage af i 2022, hvor der ventes en tilbagegang på cirka 1.500 personer primært pga. aftagende aktivitet i almene boliger.

Branchen er udfordret af stigende priser på en række vigtige
byggematerialer, som skyldes en kombination af forsyningsudfordringer på grund af coronakrisen, stigende protektionisme, øgede transportomkostninger og en massiv efterspørgsel fra Kina. Høje materialepriser kan udfordre byggebranchen, men vi vurderer ikke, at problemet vil lægge en dæmper på aktiviteten i branchen pga. den store efterspørgsel.

Bliver priserne på materialer ved med at stige, kan det have betydning for kvadratmeterpriserne, men hvor meget, det slår igennem på længere sigt, afhænger af, hvor længe prisstigningerne varer ved. Når det globale samfund bliver mere normaliseret, vil efterslæbet i produktionen som konsekvens af coronakrisen indhentes, og dermed bliver der formodentlig lagt en dæmper på materialeprisstigninger. De høje materialepriser forventes derfor ikke at få en nævneværdig effekt på byggeaktiviteten.

Omfanget af hjemmearbejde skønnes at blive mere end fordoblet efter coronakrisen3, og det vil formentlig skabe ændringer i præferencer både for arbejdstager og arbejdsgiver. Coronakrisen har lært os, at nogle arbejdsfunktioner kan udføres hjemmefra, og det kan betyde, at flere arbejdspladser vil kunne drage fordel af at have mindre plads. Øget brug af hjemmearbejde kan også påvirke befolkningens bosætningsmønstre, hvor flere formodentlig vil flytte længere væk fra storbyer og deres arbejdspladser til oplandet. Og den store efterspørgsel efter boliger kan også imødekommes ved at bygge nye boliger uden for de store byer.

Der er over det seneste år, efter coronakrisen ramte Danmark, blevet gennemført en række politiske initiativer for at understøtte bygge- og anlægsbranchen. Det gælder eksempelvis fordoblingen af BoligJobordning i 2021 og Bygningspuljen4 (der har til formål at tilskynde flere boligejere til at gøre deres boliger mere energieffektive), Grøn boligaftale 2020, suspenderingen af anlægsloftet i 2020 (hvor niveauet endvidere vil blive hævet i 2021) samt frigivelsen af de indfrosne feriepenge.5

1. Boligmarkedet

Imens coronakrisen i et år har lagt store dele af samfundet ned, er det gået opad for boligmarkedet. Boligsalget har sat rekord, og den høje aktivitet smitter af på priserne. Der bliver solgt usædvanligt mange boliger på meget kort tid, mens udbuddet er rekordlavt. Det skaber store prisstigninger på både enfamiliehuse og ejerlejligheder. Udviklingen hænger blandt andet sammen med historisk lave renter samtidig med, at der er en generel forventning om, at den økonomiske aktivitet hurtigt vil komme tilbage, i takt med at samfundet gradvist genåbnes igen. Efterspørgslen efter boliger for-stærkes også af, at der er flere og flere, der nu bor alene.

Nedlukninger på grund af coronakrisen og dermed meget tid hjemme har formodentlig også givet tusindvis af danskere ekstra tid til at overveje deres boligsituation, og rigtig mange af dem har handlet på deres ønsker.

Udviklingen på boligmarkedet har stor betydning for danskernes privatøkonomi, da prisudviklingen på boligmarkedet påvirker friværdien. Stigende boligpriser og større afdrag på boliggæld skaber øget friværdi, som husholdningerne kan omsætte til lån i enten boligprojekter eller andet forbrug. Høje friværdier gør desuden boligmarkedet mere robust, dvs. boligejerne kan tåle et eventuelt prisfald uden at blive overbelånt.

Kilde: Boligsiden.dk

Også sommerhusmarkedet har oplevet markante prisstigninger under coronakrisen. Rejserestriktioner til de populære feriedestinationer har fået flere danskere til at få øjnene op for mulighederne i et sommerhuskøb i Danmark. Den gunstige udvikling på sommerhusmarkedet begyndte allerede før coronakrisen, hvor nye finansieringsregler, der trådte i kraft i 2017, gav medvind til sommerhusmarkedet. Med de nye regler blev det muligt at låne op til 75 % af sommerhusværdien mod tidligere 60 % via realkreditlån.

1.1 Boligbyggeriet

Boligbyggeriet har været drivkraften i aktiviteten i bygge- og
anlægsbranchen siden 2013. I 2018-2020 blev der bygget rekord mange boliger. Det har bl.a. været drevet af den demografiske udvikling, samt af at flere er flyttet til byerne.

Det ventes dog, at boligbyggeriet har toppet i 2018-2020. Boligbyggeriet vil dog fremover fortsat være på et meget højt niveau, da efterspørgslen på boliger er stor, og der er en meget høj handelsaktivitet. Efterspørgslen er drevet af behovet for flere boliger i de større byer og omegnskommuner. Udskydelsen af det nye boligskattesystem vil også give incitament til at bygge og sælge flere boliger inden januar 2024, hvor den nye skat forventes at træde i kraft.

Etagebyggeriet var på et ekstraordinært højt niveau i 2018 og 2019 med henholdsvis 20.000 og 19.000 boliger, men er begyndt at falde lidt igen. Faldet i etagebyggeri kan bl.a. forklares ved, at der i 2019 blev påbegyndt byggeri af mange almene boliger. En stor del af stigningen i 2019 var flygtningeboliger, som der tilbage i 2016 og 2017 blev givet tilsagn til at bygge. Den sidste store klump af disse boliger blev påbegyndt i 2019. Det var med til at give et midlertidigt løft i boliginvesteringerne, som altså ikke opretholdes i 2020- 2022. Udviklingen i boligbyggeri kan ses i nedenstående figur.

 

Anm.: Niveauerne for 2018-2020 er opjusteret på baggrund af historiske erfaringer. Tal for 2021 og 2022 er DI's skøn.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

DI forventer, at boligbyggeriet toppede i 2018 med 36.500 boliger. Det er aftaget en anelse i de efterfølgende år. Vi vurderer, at i 2019 og 2020 er der blevet påbegyndt 36.000 boliger. Vi skønner, at der vil blive bygget 35.500 boliger i 2021 og 34.500 i 2022.

Vi forventer, at der vil være en forskydning mod nybyggeri af enfamiliehuse, hvor flere flytter til omegnskommuner og bygger nyt. Udbredelsen af mere hjemmearbejde, som coronakrisen har lært os, vil formodentlig også styrke fænomenet med at flytte væk fra storbyen til omegnskommuner for at få mere plads og komme tættere på natur. Vi forventer, at antallet af nybyggeri af parcelhuse stiger fra 7.000 i 2018 og 2019 til 7.500 i 2020 og 8.000 i 2021, mens der i 2022 bygges 7.500 parcelhuse. Antallet af række-, kæde- og dobbelthuse vil stige fra 6.500 i 2019 til ca. 7.000 i 2020-2022.
Da ferie i udlandet er blevet mere besværligt grundet rejserestriktionerne, forventer vi desuden, at flere vil bygge et nyt sommerhus. Det skal også ses i lyset af større efterspørgsel og mindre udbud.

2. Erhvervsbyggeri

Coronakrisen giver fortsat usikkerhed i erhvervslivet. Men vi forventer, at det indenlandske forbrug hurtigt vil stige igen, når størstedelen af restriktionerne bliver fjernet i løbet af foråret. Derimod vil genopretningen af den danske eksport ske mere gradvis, bl.a. som følge af en langsommere vaccineudrulning i verden. De fortsatte coronarestriktioner i udlandet påvirker den danske eksport og derigennem investeringerne i bl.a. bygge- og anlægsbranchen. Da der er stor forskel på, hvordan de enkelte brancher er påvirket af krisen, vil det også komme til udtryk i, hvor meget de investerer i de kommende år. Det forventes fx, at aktiviteten i oplevelsesøkonomien, som fx turisme, vil tage længere tid om at komme tilbage på niveauet før coronakrisen. Derimod har handelsaftalen mellem EU og Storbritannien reduceret usikkerheden i forbindelse med Brexit.

Tabellen nedenfor viser vores forventninger til erhvervsbyggeri i de kommende år, og de enkelte elementer er uddybet i de følgende afsnit.

Anm.: Niveauerne for 2018-2020 er opjusteret på baggrund af historiske erfaringer. Tal for 2021 og 2022 er DI's skøn.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

2.1 Landbrug6

Landbrugserhvervet har generelt set været inde i en positiv periode på trods af coronakrisen. Der har været en ganske positiv udvikling i landbrugets indtjening gennem de senere år. På grund af den positive udvikling har det været muligt at skabe et tilstrækkeligt likviditetsoverskud til både flere investeringer og nedbringelse af branchens gæld.

I særdeleshed har svinesektoren oplevet høje priser på grund af afrikansk svinepest i Kina og en række andre asiatiske lande, hvilket har medført et stort behov for import af svinekød fra bl.a. Danmark. Investeringsniveauet har derfor været særlig højt i svinesektoren.
Sammen med mulighed for støtte til nybyggeri af stalde ventes der derfor udsigt til et fortsat relativt højt niveau for investeringerne inden for svinebruget i 20217 .

Også inden for mælke- og planteproduktion mærkes effekten af en stor importforøgelse i Kina. Kina opbygger lagre af foder og mælkeprodukter, og i kraft af landets økonomiske styrke og befolkningstal, drives de globale fødevarepriser i vejret. Det kommer også danske fødevareproducenter til gavn.

Med udsigt til fortsat stor efterspørgsel efter fødevarer fra Kina samt gradvist lempede restriktioner og genåbning af foodservice, er der udsigt til en fortsat god fortjeneste. Samtidig er landbruget i gang med en grøn omstilling, der afføder miljø- og klimainvesteringer. Tilsammen danner det baggrund for forventninger om et fortsat relativt højt investeringsniveau i landbruget.

Brexitaftalen viste sig at være blød med minimale toldsatser på importerede danske fødevarer. Så vi forventer ikke, at det vil påvirke den danske fødevareeksport til Storbritannien.

De høje priser på danske landbrugsprodukter forventes at medføre højere investeringer. Både i 2021 og 2022 regner vi med, at omfanget af nybyggeri bliver ca. 1 mio. m².

2.2 Fabrikker og værksteder

Industrien har været gennem nogle gode år, hvor omsætningen i store træk har været stigende siden 2010. Over samme periode er andelen af ledige lokaler til lager og produktion halveret fra ca. 5 pct. til ca. 2,6 pct., som det ses i figuren på næste side.

Det betyder, at hvis en virksomhed skal udvide produktionen, så er det sværere at finde egnede lokaler end tidligere. Derfor er der også en tendens til, at flere bygger nyt i stedet for at renovere eksisterende bygninger. Det afspejler sig også i et højere lejeniveau for produktionslokaler.

Samlet set forventer vi, at nybyggeriet af fabrikker og værksteder bliver på 0,41 mio. m² i 2021 og 0,43 mio. m² i 2022.

Anm.: Erhvervsportalen Ejendomstorvet.dk har opgraderet opgørelsesmetoden i oktober 2020, derfor er der brud på data i forhold til tidligere opgørelser.

Kilde: Ejendomstorvet.dk

2.3 Administration, handel og lager

Andelen af ledige kontorlokaler faldt fra mere end 10 pct. ledige lokaler i 2013 til ca. 7 pct. i 2018. Siden da er udviklingen vendt, og andelen af ledige lokaler er igen begyndt at stige. Den er steget fra ca. 7 pct. i 2018 til 8 pct. i 2021. Det vidner om et marked, der ikke har den samme fremgang som tidligere.

Inden for detailhandlen har ledighedsprocenten ligget nogenlunde på samme niveau i de seneste tre år. Her ligger andelen af ledige lokaler på ca. tre pct. Detailhandlen har haft det svært lige siden finanskrisen begyndte, og andelen af ledige erhvervslokaler har de seneste ti år været på et stabilt højt niveau. Restriktionerne under coronakrisen har påvirket danskernes adfærd og dermed også detailhandlen negativt. Risikoen for smitte har fået flere og flere til at benytte sig af internethandel og dermed forstærket en tendens, der har påvirket branchen over en årrække.

Når man sammenholder disse tendenser, så vurderer vi, at markedet toppede i 2019. Vi forventer derfor, at omfanget af nybyggeri af lokaler til administration, handel og lager vil ligge på ca. 0,95 mio. m² i 2021 og 2022.

3. Anlægsmarkedet

På anlægsmarkedet ventes der en stigning i aktiviteten i 2021. Det er forsyningen inden for vand og spildevand, energi og digital infrastruktur, der kommer til at trække aktiviteten op. Blandt andet på grund af den grønne omstilling forventes det, at der vil blive foretaget flere investeringer de kommende år. På trafikområdet er udsigterne ikke særlig gode, da der fra statslig side ikke blev igangsat meget i de indeværende år. Fra i år forventes dog ekstra aktivitet fra Femern Bælt-forbindelsen.

I forbindelse med coronakrisen har regeringen valgt at suspendere anlægsloftet for kommunernes og regionernes anlægsinvesteringer i 2020 og hævet loftet i 2021. Det er penge, der blandt andet bliver investeret i renovering af veje og bygninger og har en positiv indvirkning på anlægsaktiviteten.

På baneområdet er aktiviteten også svagt aftagende, da Banedanmark investerer mindre fremadrettet. Med åbningen af Metro City-ringen og Nordhavnsmetro falder aktiviteten også for metrobyggeriet. Der er dog stadigvæk en del aktivitet fra byggeriet af Sydhavnsmetroen, og aktiviteten inden for letbanerne stiger også, hvor der bygges i Odense og Ring 3 ved København.

Regeringen har den 8. april præsenteret en ny langsigtet infrastrukturplan frem mod 2035, 'Danmark fremad', hvor den planlægger at bruge ca. 106 milliarder kroner på investeringer i infrastrukturen over 15 år. Det svarer til ca. syv milliarder kroner om året. Regeringen vil øge investeringerne i alt fra veje til jernbaner og cykelstier. I planen foreslår regeringen, at der bliver afsat ca. 47 mia. kr. til vejområdet, og at ca. 40 mia. kr. bruges til at styrke den kollektive trafik. Det skal blandt andet ske gennem billigere billetter og nye elektriske højhastighedstog.

Det er meget positivt, at der endelig er udsigt til en langsigtet
infrastrukturplan, som vil give borgere og virksomheder vished om, hvad der kommer til at ske i de forskellige områder. Men udskydelsen af planen har givet et hul i aktiviteten på anlægsområdet.

Samlet set forventer vi i løbende priser, at aktiviteten inden for anlægsområdet stiger med 7,6 pct. i 2021 og giver et lille fald på 0,1 pct. i 2022.

Anm.: 2014 til 2019 regnskabstal er budgettal, mens 2021 og 2022 er budgetoverslag og skøn. Regeringens nye udspil til en infrastrukturplan fremgår ikke i oversigten

* Det er ikke hele investeringsbeløbet, der vedrører bygge- og anlægsinvesteringer. Men da vi ikke har præcise tal, der viser hvor meget beløbet vedr. bygge- og anlægsinvesteringer, tager vi hele beløbet med i anlægstabellen.

Kilde: Dansk Fjernvarme, Energinet.dk, Finansloven, Danmarks Statistik, Metroselskabet, Transport- og Boligministeriet, Byggefakta, BaneDanmark, Danva, Forsyningssekretariatet, Energistyrelsen og DI

4. Reparation og vedligeholdelse

Det går godt på markedet for renovering og vedligehold, og 2021 vil blive præget af høj aktivitet på renoveringsområdet. Især begynder renoveringen af almene boliger finansieret af Landsbyggefonden at slå igennem i aktivitetsniveauet.

Den rekord høje handelsaktivitet på boligmarkedet medfører også en del renoveringsopgaver på det private boligmarked, da der oftest renoveres i forbindelse med køb eller salg af boligen.

Stigende boligpriser, afdrag på boliglån og lave renter medfører, at boligejere oplever stigende friværdier, og de voksende friværdier gør også boligejerne mere investeringsvillige. Oftest bliver friværdien brugt til at forbedre boligen, fx nyt tag, nye vinduer nyt køkken og nyt bad. Vi skønner derfor, at stigende friværdier vil være med til at øge aktiviteten på markedet for renovering og vedligeholdelse.

Fordoblingen af Håndværkerfradraget i 2021 vil også have effekt på den private renoveringsaktivitet, og flere boligejere vil formodentlig fremrykke planlagte energieffektiviseringer for at benytte sig af ordningen. Også udbetaling af de indfrosne feriepenge vil give boligejerne gode muligheder for at finansiere boligforbedringer, herunder fx energiforbedringer.

Med Grøn boligaftale 2020 blev der afsat 30 mia. kr. fra Landsbyggefonden til renovering af almennyttige boliger frem mod 2026. Aftalen skønnes at medføre ekstra investeringer på henholdsvis 3,6 mia. kr. i 2020 og 9,4 mia. kr. i 2021. De almene boliger, der står i renoveringskøen, består hovedsageligt af ejendomskomplekser og rækkehuse opført i perioden mellem 1945-1974, dvs. ældre bygninger der blev bygget, før man stillede krav til bygningernes energiforbrug. Mange af disse har stået i kø i op til 10 år.

 

Kilde: BL

Suspendering af anlægsloftet i 2020 og et højere anlægsniveau i 2021 giver kommunerne mulighed for at renovere flere skoler, daginstitutioner, plejehjem mv. Anlægsinvesteringer i kommunerne kan blandt andet medvirke til energirenoveringer af kommunale bygninger og andre tiltag, som kan reducere det kommunale energiforbrug

DI forventer en stigning i aktiviteten på markedet for reparation og vedligeholdelse af boliger på 10 pct i 2021 og 3 pct. i 2022.

Fremgangen drives især af øget aktivitet på markedet for offentlig reparation og vedligeholdelse, hvor vi skønner en vækst på ca. 15 pct. 2021 og 3 pct. 2022. Bygningsreparation skønnes at stige med 3 pct. i 2021 og 2022.

Vi forventer derimod, at erhvervslivets renoverings- og vedligehol-delsesaktivitetsniveau vil være på et mere moderat niveau i den kommende periode. Det skønnes, at erhvervslivets renoverings- og vedligeholdelsesaktivitet vil stige med 2 pct. i 2021 og 3 pct. i 2022.

6. Byggebeskæftigelsen

I de seneste år er der sket en markant stigning i bygge- og anlægs-beskæftigelsen. Fra 2013 og frem til 2020 er beskæftigelsen steget med godt 34.200 personer. I år forventer vi, at der vil være 182.000 beskæftigede i branchen. I 2022 forventer vi en lille tilbagegang i beskæftigelsen på 1.500 personer, således at den samlede byggebeskæftigelse bliver på 180.500 .

Inden for nybyggeri vurderer vi, at beskæftigelsen bliver på 52.000 personer i 2021. Det er et fald på ca. 400 personer i forhold til 2020, hvilket skyldes, at vi venter et beskeden fald i etagebyggeriet. I 2022 forventes et yderligere fald på 500 beskæftigede inden for nybyggeri pga. aftagende aktivitet. Aktiviteten for nybyggeri vil dog stadigvæk være på et rigtig højt niveau.

Kilde: Danmarks Statistik for 2000-2020. DI for 2021-2022

Inden for reparation og vedligeholdelse ventes en markant vækst i beskæftigelsen i 2021 blandt andet på grund af Grøn boligaftale 2020 og højere anlægsloft i kommuner og regioner. Den store handelsaktivitet på boligmarkedet vil også give en del aktivitet fra de private boliger. Her ventes en beskæftigelse på ca. 65.500 personer i 2021, hvilket er en stigning på 4.700 personer fra 2020. I takt med at aktiviteten fra Grøn boligaftale 2020 aftager i 2022, vil beskæftigelsen inden for reparation og vedligehold forventeligt falde til 63.500 personer, hvilket dog fortsat er et højt niveau.

I anlægsbranchen forventer vi en lille stigning i beskæftigelsen fra 2020 til 2021 på ca. 800 personer. Vi forventer en yderligere stigning på 1.000 personer i 2022. Stigningerne i begge år skyldes Femern Bælt-forbindelsen. Uden dette projekt ville der i stedet have været et stort fald i beskæftigelsen.

Anm.: *Ikke på arbejde pga dårligt vejr, ferie, sygdom, undervisning o.l.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Under den seneste højkonjunktur toppede beskæftigelsen i 2007 med næsten 190.000 beskæftigede. Men den gang var der tale om en uholdbar situation med overophedning i branchen. Arbejdsmarkedsreformerne efter finanskrisen har medført en stigende arbejdsstyrke, hvilket har understøttet, at de senere års fremgang i beskæftigelsen har kunnet realiseres uden, at der er sket en overophedning af arbejdsmarkedet. I den nuværende konjunktursituation ser det ud til, at væksten flader forsigtigt ud uden overophedning.

Den stigende beskæftigelse som følge af arbejdsmarkedsreformer og udenlandsk arbejdskraft har betydet, at byggebeskæftigelsen udgør en lidt lavere andel af den samlede arbejdsstyrke end det var tilfældet i 2007 og 2008, jf. figuren på næste side.

Prognosen viser, at der er pres på byggebeskæftigelsen i 2021, men vi forventer, at noget af presset vil tage af som følge af fortsat tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft samt en opbremsning i aktiviteten i 2022. Vores vurdering er, at vi har et varmt arbejdsmarked, men det er ikke overophedet.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

7. Produktionsværdien

Produktionsværdien viser værdien af den samlede aktivitet i branchen og medtager både værdiforøgende aktivitet og vedligeholdelse. Vi forventer en stigning i den professionelle bygge- og anlægs-aktivitet på 4,8 pct. i 2020 efterfulgt af en stigning 4,3 pct. i 2021 og 1,9 pct. i 2022. Alle stigningstakter i dette afsnit er i løbende priser.

I 2020 oplevede nybyggeriet en markant stigning på 6,1 pct. I 2021 og 2022 vender billedet dog, hvor der forventes en lille fremgang inden for nybyggeri på ca. 1 pct. i begge år.

I 2020 steg produktionsværdien med 3,2 pct. i anlægsbranchen. I 2021 forventes der en vækst på 7,6 pct. som følge af Femern Bælt-forbindelsen og investeringer i forsyningsområdet, mens der i 2022 blot ventes en fremgang på ca. 0,1 pct.

Vi vurderer, at der på renoveringsmarkedet vil være en markant vækst i de kommende år. I 2020 var der en vækst i produktionsværdien på knap 3 pct. I 2021 og 2022 vil stigningen være på henholdsvis 7,6 pct. og 4,5 pct.

Ordforklaring

Produktionsværdi

Produktionsværdien er et udtryk for den økonomiske aktivitet uden fradrag af forbrug af materialer (fx beton eller træ) og hjælpestoffer (fx en kran eller et stillads) i produktionen. Der er tale om al aktivitet ved nybyggeri, nyanlæg og hovedreparationer samt ved almindelig reparation og vedligeholdelse af bygninger og anlæg. Produktionsværdien bliver opgjort i basispriser, dvs. uden moms og afgifter. Oversigten over produktionsværdien viser det samlede bygge- og anlægsmarked.

 

Når vi trækker den estimerede værdi af gør det selv-arbejde og sort arbejde samt øvrig produktion (fx eksport) fra produktionsværdien ved bygge- og anlægsvirksomhed i alt, får vi produktionsværdien for den professionelle indenlandske bygge- og anlægsproduktion.

Nybyggeri

Helårsbeboelse

·        Stuehuse til landbrugsejendomme

·        Parcelhuse

·        Række-, kæde- og dobbelthuse

·        Etageboliger

·        Kollegier

·        Døgninstitutioner

·        Anden helårsbeboelse

Landbrug

·        Avls- og driftsbygninger

Fabrikker og værksteder

·        Fabrikker og værksteder mv.

Administration

·        Bygninger til kontor, handel, lager og offentlig administration mv.

Øvrigt

·        El-, gas-, vand- og varmeværker

·        Anden bygning til produktion

·        Transport- eller garageanlæg

·        Bygninger anvendt til hotel og restauration mv.

·        Uspecificeret transport og handel

Kultur & institutioner

·        Bygninger anvendt til bibliotek, kirke og museum mv.

·        Bygninger anvendt til undervisning og forskning mv.

·        Bygninger anvendt til hospital mv.

·        Bygninger anvendt til daginstitutioner

·        Uspecificeret institution

Bygninger i øvrigt

·        Sommerhuse

·        Uspecificeret ferieformål

·        Idrætshaller og klubhuse

·        Kolonihavehuse

·        Garager

·        Carporte

·        Udhuse

·        Uspecificeret fritidsformål

·        Ikke fordelt eller uoplyst

Anm.: Niveauerne for 2018-2020 er opjusteret på baggrund af historiske erfaringer. Tal for 2021 og 2022 er DI's skøn

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Anm.: Niveauerne for 2018-2020 er opjusteret på baggrund af historiske erfaringer. Tal for 2021 og 2022 er DI's skøn.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Kilde: Danmarks Statistik for 2014-2020. DI for 2021-2022


 

Fodnoter

  1. Analysen omhandler udførende byggeri og anlæg, dvs. aktiviteten hos håndværkere og entreprenører, men ikke produktionen af byggematerialer i Danmark og/eller rådgivning.
  2. Med Grøn boligaftale 2020 er der afsat 30 mia. kr. fra Landsbyggefonden til renovering af den almene boligsektor i perioden fra 2020 til 2026. Aftalen skønnes at indebære et ekstra investeringsbeløb på 3,6 mia. kr. i 2020 og 9,4 mia.kr. i 2021, hvilket ligeledes vil bidrage til et højt aktivitetsniveau i branchen. Læs mere om Grøn boligaftale 2020 på: https//www.trm.dk/politiske-aftaler-2020/groen-boligaftale-2020-landsbyggefondens-rammer-2021-2026-og-fremrykket-indsats-i-2020/
  3. Læs analysen om øget omfang af hjemmearbejde: 90.000 flere vil arbejde hjemme efter coronakrisen - DI (danskindustri.dk)
  4. Læs mere om Bygningspuljen på: https://ens.dk/service/tilskuds-stoette-ordninger/bygningspuljen
  5. Pr. 15 oktober trådte der også en ny energispareordning i kraft, hvor der blev afsat 245 mio.kr. til bygningsrenovering resten af året samt en pulje på min. 200 mio.kr. fra 1. januar og hvert år frem til og med 2024. Plus en låneåpulje til kommunal energirenovering, en tilsvarende erhvervspulje på 200 mio.kr. samt en skrotningsordning for oliefyr på 20 mio.kr.
  6. Dette afsnit er skrevet med input fra SEGES. Konklusionerne er dog DI's egne
  7. https://lbst.dk/tilskudsguide/modernisering-af-slagtesvinestalde-2020/

Relateret indhold