I hele landet efterspørges flere medarbejdere

En rundspørge blandt DI’s medlemmer viser, at der over hele landet er udfordringer med at rekruttere arbejdskraft. Det gælder for alle uddannelsesniveauer, men især faglært arbejdskraft.

Ca. hver femte virksomhed har forgæves forsøgt at rekruttere en faglært medarbejder. Samtidig har også otte pct. af virksomhederne forgæves forsøgt at rekruttere en højtuddannet medarbejderer[1]. Der er lidt flere virksomheder i landkommuner, som forgæves har forsøgt at rekruttere faglærte end i storbykommuner.

På landkortet ses det, at det især er i de vestjyske og sjællandske kommuner, at der har været forgæves rekrutteringer efter arbejdskraft. Modsat har der ofte været en mindre andel virksomheder med forgæves rekrutteringer i hovedstadsområdet.

En stor arbejdsstyrke giver flere i job

I en tid hvor vi kan se frem til stigende mangel på arbejdskraft, er det vigtigt at pointere, at en stor arbejdsstyrke er en forudsætning for en stor beskæftigelse – også lokalt. Det ses i figuren nedenfor, som viser en meget klar sammenhæng mellem beskæftigelsesfrekvensen og erhvervsfrekvensen på tværs af kommuner.

Det betyder, at jo større arbejdsstyrken er i forhold til befolkningen i en given kommune, jo større en andel af befolkningen er i beskæftigelse i den kommune. Der bør derfor være stort og vedholdende fokus på at udvide arbejdsstyrken både fra Christiansborg og lokalt.

Flest 20-64 årige i storbykommuner

Demografisk set, er der i mange kommuner en udfordring ved at få arbejdsstyrken til at vokse, da der er mange ældre samtidig med, at de udgør en større andel over tid.

I hele befolkningen er der flest ældre i landområderne og færrest i storbyerne, hvor hver fjerde i landområderne i 2020 var 65 år eller ældre. Til sammenligning var det ca. hver sjette i storbyerne.

Fra 2008 til 2020 er der i alle typer af kommuner kommet relativt færre i alderen 20-64 år, men udviklingen har været tydeligst i landområderne, hvor andelen er faldet med 3,5 procentpoint, mens det i storbyerne er mindre end et procentpoint. Det betyder, at den primære gruppe af arbejdsstyrken udgør en mindre andel af befolkningen fremadrettet.

Flere faglærte i landkommuner

I forhold til hvor stor en andel af befolkningen, der er i beskæftigelse, så er uddannelse en vigtig parameter ift. at sikre det rette match mellem medarbejder og virksomhed. Personer med uddannelse er generelt oftere i job, og der er store forskelle landet over i uddannelsesgraden.

Som det ses i figuren nedenfor, så er der hele 17 procentpoint flere faglærte i landområderne end i storbyerne. Det er således fire ud af ti i landområder, der er faglærte, men blot knap en fjerdedel i storbyerne. På landsplan er knap hver tredje faglært.

Det kan virke paradoksalt, at der er flest faglærte i landkommunerne samtidig med, at det også er her virksomhederne oftest har haft forgæves rekrutteringer efter faglærte. Det kan dog hænge sammen at virksomhederne oftest placerer sig, hvor der er den relevante type medarbejdere til rådighed.

Billedet for de faglærte går meget tydeligt igen på landkortet, hvor det ses, at der er markant færre faglærte i f.eks. hovedstadsområdet og det østjyske bybånd. Modsat er der relativt mange faglærte på Lolland og Falster samt i store dele af Jylland, når der ses bort fra kommuner med de store byer.

For de højtuddannede er billedet omvendt. Her er der relativt flest i storbyerne, hvor der er 18 procentpoint flere med en videregående uddannelse end i landområderne.

Den store forskel ligger blandt den andel, der som minimum har en lang videregående uddannelse. Her er der godt fem procent i landområderne, mens der er næsten 18 procent i storbyerne – altså mere end tre gange så stor en andel.

Forskellen er ikke lige så stor for personer med en kort eller mellemlang uddannelse. Her er forskellen mellem land og storby blot på godt fem procentpoint.

For de ufaglærte er der ikke de samme store geografiske forskelle. Her er der relativt flest i landområderne, mens det er kommuner tæt på en større by, hvor der er færrest. En af årsagerne til, at der er relativt mange ufaglærte i storbyerne kan være, at der ses på højeste gennemførte uddannelse i denne analyse, og personer under uddannelse derfor ofte vil være ufaglærte.

Fra 2008 til 2020 er der sket ganske store forskydninger. Her ses det, at der på landsplan er kommet ti procentpoint flere med en videregående uddannelse. Her er det især storbyerne, der har trukket i den retning, hvor andelen er steget fra 33 til 45 procent.

I den samme periode er der samtidig kommet færre ufaglærte og faglærte. På landsplan er der kommet fem procentpoint færre faglærte, men i landområderne er nedgangen i andelen af faglærte på knap to procentpoint.

Arbejdsstyrken skal udvides

I analysen er det blevet vist, at der er mangel på arbejdskraft i de fleste dele af landet og efter de fleste typer af arbejdskraft. Det er samtidig vist, at der er en stor sammenhæng mellem størrelsen på arbejdsstyrken og beskæftigelsesfrekvensen. Udfordringen er, at vi jo også ser ind i, at der i de kommende år vil være færre i alderen 20-64 år, som jo er de primære arbejdsår.

Derfor er det vigtigt at holde øjnene på løsninger af udfordringen, hvor flere elementer springer i øjnene.

• Få integreret flere med udenlandsk herkomst på arbejdsmarkedet og få øget erhvervsfrekvensen for denne gruppe mennesker.
• Nemmere adgang til udenlandsk arbejdskraft, som vil være en hurtig og effekt løsning på mangel på arbejdskraft
• Opkvalificering af arbejdsstyrken så f.eks. ufaglærte opkvalificeres, så de kan afhjælpe manglen på faglært arbejdskraft

Sådan har vi gjort

Alle beregninger er foretaget af Dansk Industri på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Opdelingen på de forskellige bytyper er følgende og kan ses i kortet.

• ”Større bykommuner” er defineret som kommuner med en by med flere end 45.000 indbyggere, svarende til 27 kommuner ud af de 98 kommuner.
• ”Kommuner tæt på en større by”, er kommuner, som ikke har en by over 45.000 indbyggere, og hvor medianborgeren har mindre end 30 min. kørsel til en by med over 45.000 indbyg-gere. Det svarer til 36 kommuner.
• ”Kommuner længere væk fra en større by” defineres som kom-muner, hvor medianborgeren har mere end en 30 min. kørsel til en by med mere end 45.000 indbyggere. Det betyder, at 35 ud af 98 kommuner betegnes som en kommune længere væk fra en større by.

Nøgletal for kommunerne

Virksomheder med forgæves rekrutteringer og andel i alderen 20-60 år.

Anm.: Antallet af indbyggere er opgjort for 4. kvartal i de udvalgte år.
Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Industri.

Fodnote

1. I tidligere års undersøgelser er spørgsmålet formuleret anderledes.