DI Analyser Analyser

I hele landet efterspørges flere medarbejdere

Der efterspørges flere medarbejdere i hele landet. I land-kommunerne er der størst mangel på faglærte – selvom det er her, der i forvejen er flest af dem.

En rundspørge blandt DI’s medlemmer viser, at der over hele landet er udfordringer med at rekruttere arbejdskraft. Det gælder for alle uddannelsesniveauer, men især faglært arbejdskraft.

Ca. hver femte virksomhed har forgæves forsøgt at rekruttere en faglært medarbejder. Samtidig har også otte pct. af virksomhederne forgæves forsøgt at rekruttere en højtuddannet medarbejderer[1]. Der er lidt flere virksomheder i landkommuner, som forgæves har forsøgt at rekruttere faglærte end i storbykommuner.

Anm.; Der er set bort fra virksomheder, der svarer "Ved ikke" til, om de har haft forgæves rekrutteringer. I tidligere års undersøgelser er spørgsmålet formuleret anderledes.

Kilde: Dansk Industri

På landkortet ses det, at det især er i de vestjyske og sjællandske kommuner, at der har været forgæves rekrutteringer efter arbejdskraft. Modsat har der ofte været en mindre andel virksomheder med forgæves rekrutteringer i hovedstadsområdet.

Anm.: Der er set bort fra virksomheder, der svarer "Ved ikke" til om de har haft forgæves rekrutteringer. I tidligere undersøgelser er spørgsmålet formuleret anderledes. Der er set bort fra Fanø, Langeland, Læsø, Samsø og Ærø, da der er for få besvarelser fra disse kommuner.

Kilde: Dansk Industri

En stor arbejdsstyrke giver flere i job

I en tid hvor vi kan se frem til stigende mangel på arbejdskraft, er det vigtigt at pointere, at en stor arbejdsstyrke er en forudsætning for en stor beskæftigelse – også lokalt. Det ses i figuren nedenfor, som viser en meget klar sammenhæng mellem beskæftigelsesfrekvensen og erhvervsfrekvensen på tværs af kommuner.

Det betyder, at jo større arbejdsstyrken er i forhold til befolkningen i en given kommune, jo større en andel af befolkningen er i beskæftigelse i den kommune. Der bør derfor være stort og vedholdende fokus på at udvide arbejdsstyrken både fra Christiansborg og lokalt.

Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen måler beskæftigelse ift. en given aldersgruppe, mens erhvervsfrekvensen måler beskæftigede og arbejdsløse (arbejdsstyrken) ift. en given befolkningsgruppe.

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Industri

Flest 20-64 årige i storbykommuner

Demografisk set, er der i mange kommuner en udfordring ved at få arbejdsstyrken til at vokse, da der er mange ældre samtidig med, at de udgør en større andel over tid.

I hele befolkningen er der flest ældre i landområderne og færrest i storbyerne, hvor hver fjerde i landområderne i 2020 var 65 år eller ældre. Til sammenligning var det ca. hver sjette i storbyerne.

Fra 2008 til 2020 er der i alle typer af kommuner kommet relativt færre i alderen 20-64 år, men udviklingen har været tydeligst i landområderne, hvor andelen er faldet med 3,5 procentpoint, mens det i storbyerne er mindre end et procentpoint. Det betyder, at den primære gruppe af arbejdsstyrken udgør en mindre andel af befolkningen fremadrettet.

Anm.: Der ses på befolkningen den 1. oktober i året, da det så stemmer overens med data i resten af analysen.

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Industri

Flere faglærte i landkommuner

I forhold til hvor stor en andel af befolkningen, der er i beskæftigelse, så er uddannelse en vigtig parameter ift. at sikre det rette match mellem medarbejder og virksomhed. Personer med uddannelse er generelt oftere i job, og der er store forskelle landet over i uddannelsesgraden.

Som det ses i figuren nedenfor, så er der hele 17 procentpoint flere faglærte i landområderne end i storbyerne. Det er således fire ud af ti i landområder, der er faglærte, men blot knap en fjerdedel i storbyerne. På landsplan er knap hver tredje faglært.

Det kan virke paradoksalt, at der er flest faglærte i landkommunerne samtidig med, at det også er her virksomhederne oftest har haft forgæves rekrutteringer efter faglærte. Det kan dog hænge sammen at virksomhederne oftest placerer sig, hvor der er den relevante type medarbejdere til rådighed.

Anm.: Faglærte er defineret som erhvervsfaglige uddannelser eller adgangsgivende uddannelsesforløb.

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Industri

Billedet for de faglærte går meget tydeligt igen på landkortet, hvor det ses, at der er markant færre faglærte i f.eks. hovedstadsområdet og det østjyske bybånd. Modsat er der relativt mange faglærte på Lolland og Falster samt i store dele af Jylland, når der ses bort fra kommuner med de store byer.

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Industri

For de højtuddannede er billedet omvendt. Her er der relativt flest i storbyerne, hvor der er 18 procentpoint flere med en videregående uddannelse end i landområderne.

Den store forskel ligger blandt den andel, der som minimum har en lang videregående uddannelse. Her er der godt fem procent i landområderne, mens der er næsten 18 procent i storbyerne – altså mere end tre gange så stor en andel.

Forskellen er ikke lige så stor for personer med en kort eller mellemlang uddannelse. Her er forskellen mellem land og storby blot på godt fem procentpoint.

Anm.: Videregående uddannelser er defineret som korte-, mellemlange-, bachelor-, lange, Ph.d eller forskeruddannelser.

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Industri

For de ufaglærte er der ikke de samme store geografiske forskelle. Her er der relativt flest i landområderne, mens det er kommuner tæt på en større by, hvor der er færrest. En af årsagerne til, at der er relativt mange ufaglærte i storbyerne kan være, at der ses på højeste gennemførte uddannelse i denne analyse, og personer under uddannelse derfor ofte vil være ufaglærte.

Fra 2008 til 2020 er der sket ganske store forskydninger. Her ses det, at der på landsplan er kommet ti procentpoint flere med en videregående uddannelse. Her er det især storbyerne, der har trukket i den retning, hvor andelen er steget fra 33 til 45 procent.

I den samme periode er der samtidig kommet færre ufaglærte og faglærte. På landsplan er der kommet fem procentpoint færre faglærte, men i landområderne er nedgangen i andelen af faglærte på knap to procentpoint.

Anm.: Ufaglærte er defineret som personer med grundskole, gymnasial eller uoplyst uddannelse. Faglærte er defineret som erhvervsfaglige uddannelser eller adgangsgivende uddannelsesforløb. Videregående uddannelser er defineret som korte-, mellemlange-, bachelor-, lange, Ph.d- eller forskeruddannelser.

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Industri

Arbejdsstyrken skal udvides

I analysen er det blevet vist, at der er mangel på arbejdskraft i de fleste dele af landet og efter de fleste typer af arbejdskraft. Det er samtidig vist, at der er en stor sammenhæng mellem størrelsen på arbejdsstyrken og beskæftigelsesfrekvensen. Udfordringen er, at vi jo også ser ind i, at der i de kommende år vil være færre i alderen 20-64 år, som jo er de primære arbejdsår.

Derfor er det vigtigt at holde øjnene på løsninger af udfordringen, hvor flere elementer springer i øjnene.

  • Få integreret flere med udenlandsk herkomst på arbejdsmarkedet og få øget erhvervsfrekvensen for denne gruppe mennesker.
  • Nemmere adgang til udenlandsk arbejdskraft, som vil være en hurtig og effekt løsning på mangel på arbejdskraft
  • Opkvalificering af arbejdsstyrken så f.eks. ufaglærte opkvalificeres, så de kan afhjælpe manglen på faglært arbejdskraft

Sådan har vi gjort

Alle beregninger er foretaget af Dansk Industri på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Opdelingen på de forskellige bytyper er følgende og kan ses i kortet.

  • ”Større bykommuner” er defineret som kommuner med en by med flere end 45.000 indbyggere, svarende til 27 kommuner ud af de 98 kommuner.
  • ”Kommuner tæt på en større by”, er kommuner, som ikke har en by over 45.000 indbyggere, og hvor medianborgeren har mindre end 30 min. kørsel til en by med over 45.000 indbyg-gere. Det svarer til 36 kommuner.
  • ”Kommuner længere væk fra en større by” defineres som kom-muner, hvor medianborgeren har mere end en 30 min. kørsel til en by med mere end 45.000 indbyggere. Det betyder, at 35 ud af 98 kommuner betegnes som en kommune længere væk fra en større by.

Anm.: Inddelingen er baseret på Erhvervsministeriet og De Økonomiske Råd.

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Industri

Nøgletal for kommunerne

Virksomheder med forgæves rekrutteringer og andel i alderen 20-60 år.

Område

Virksomheder med forgæves rekrutteringer (pct.)

Andel 20-64 årige i 2008 (pct.)

Andel 20-64 årige i 2020 (pct.)

Udvikling i andel 20-64 årige fra 2008-2020 (pct.point)

Region Hovedstaden

26,7

61,9

60,8

-1,1

Albertslund

21,4

60,0

57,2

-2,8

Allerød

41,7

55,3

52,2

-3,2

Ballerup

30,3

56,8

55,6

-1,2

Bornholm

18,2

56,8

51,5

-5,3

Brøndby

24,4

58,1

57,4

-0,7

Dragør

20,8

54,8

50,4

-4,4

Egedal

31,9

57,8

55,0

-2,9

Fredensborg

28,3

57,5

52,5

-5,0

Frederiksberg

20,8

65,9

63,4

-2,5

Frederikssund

25,4

57,0

53,6

-3,4

Furesø

24,6

54,6

51,8

-2,7

Gentofte

28,4

56,8

54,3

-2,5

Gladsaxe

28,6

58,6

58,3

-0,3

Glostrup

32,7

59,6

59,3

-0,3

Gribskov

39,7

57,2

52,0

-5,2

Halsnæs

32,0

58,5

53,4

-5,1

Helsingør

31,8

57,0

53,4

-3,6

Herlev

29,6

57,3

56,4

-0,9

Hillerød

29,2

57,1

56,3

-0,8

Hvidovre

36,0

58,9

58,2

-0,7

Høje-Taastrup

27,9

60,4

58,4

-2,0

Hørsholm

16,7

53,0

48,4

-4,7

Ishøj

22,2

61,3

59,1

-2,3

København

23,3

70,4

70,4

0,0

Lyngby-Taarbæk

26,2

57,3

56,4

-0,9

Rudersdal

28,1

53,9

51,4

-2,5

Rødovre

24,0

57,7

58,1

0,4

Tårnby

16,7

58,5

56,4

-2,1

Vallensbæk

12,9

59,4

54,7

-4,7

Region Sjælland

32,2

58,2

55,0

-3,2

Faxe

38,5

58,3

55,8

-2,4

Greve

15,7

58,2

54,0

-4,2

Guldborgsund

39,7

57,4

53,4

-4,0

Holbæk

38,0

58,8

55,5

-3,3

Kalundborg

22,4

57,9

53,9

-3,9

Køge

30,1

58,3

56,4

-1,9

Lejre

20,8

57,8

53,0

-4,8

Lolland

35,8

56,8

52,1

-4,7

Næstved

44,1

59,2

56,1

-3,1

Odsherred

25,6

56,5

50,6

-5,9

Ringsted

25,5

59,6

58,5

-1,1

Roskilde

35,5

58,8

56,8

-2,1

Slagelse

34,1

58,8

56,7

-2,0

Solrød

31,3

58,7

53,9

-4,8

Sorø

22,2

57,9

55,3

-2,6

Stevns

38,1

58,1

53,8

-4,3

Vordingborg

42,6

57,0

52,7

-4,3

Region Syddanmark

34,2

58,1

55,9

-2,2

Assens

30,6

56,7

53,8

-3,0

Billund

30,2

56,8

55,0

-1,8

Esbjerg

30,6

59,4

56,6

-2,8

Fanø

Ingen data

57,2

44,8

-12,4

Fredericia

25,6

58,4

56,4

-2,0

Faaborg-Midtfyn

33,8

56,0

52,9

-3,1

Haderslev

33,7

57,2

54,7

-2,5

Kerteminde

28,2

56,1

53,1

-2,9

Kolding

31,1

59,2

56,7

-2,5

Langeland

Ingen data

55,3

49,1

-6,2

Middelfart

38,2

56,7

53,7

-3,1

Nordfyns

41,9

57,5

54,5

-3,1

Nyborg

37,5

56,9

53,3

-3,6

Odense

33,9

61,8

61,8

0,0

Svendborg

26,0

58,0

53,9

-4,2

Sønderborg

35,3

56,1

53,6

-2,5

Tønder

38,6

56,3

53,5

-2,8

Varde

42,5

56,2

53,9

-2,3

Vejen

37,1

56,1

54,7

-1,5

Vejle

43,8

58,3

56,6

-1,7

Ærø

Ingen data

54,0

47,8

-6,3

Aabenraa

34,4

57,4

53,7

-3,7

Region Midtjylland

33,3

59,6

57,5

-2,1

Favrskov

27,1

57,5

54,1

-3,4

Hedensted

40,0

56,8

55,1

-1,7

Herning

43,4

58,7

56,2

-2,5

Holstebro

31,8

58,3

55,0

-3,2

Horsens

28,0

60,2

57,5

-2,8

Ikast-Brande

29,5

58,0

54,9

-3,1

Lemvig

13,2

55,4

52,4

-3,0

Norddjurs

35,4

57,0

54,4

-2,7

Odder

22,4

56,7

52,5

-4,2

Randers

33,3

59,0

56,9

-2,1

Ringkøbing-Skjern

56,4

56,1

53,3

-2,8

Samsø

Ingen data

54,5

48,9

-5,6

Silkeborg

28,4

58,2

55,2

-3,0

Skanderborg

37,3

58,3

53,7

-4,5

Skive

30,0

56,9

54,1

-2,8

Struer

37,1

57,4

51,8

-5,5

Syddjurs

26,9

56,9

52,3

-4,6

Viborg

29,6

58,3

54,9

-3,3

Aarhus

33,0

64,7

64,7

0,0

Region Nordjylland

31,2

58,6

56,6

-2,0

Brønderslev

25,0

56,3

53,8

-2,6

Frederikshavn

25,7

57,4

53,1

-4,3

Hjørring

28,6

57,0

54,2

-2,8

Jammerbugt

37,5

57,0

52,8

-4,2

Læsø

Ingen data

55,2

46,2

-9,0

Mariagerfjord

33,3

57,2

54,5

-2,6

Morsø

31,8

55,8

52,2

-3,6

Rebild

25,0

57,1

53,9

-3,1

Thisted

35,7

56,7

53,3

-3,4

Vesthimmerlands

27,9

56,5

53,7

-2,8

Aalborg

34,7

61,9

61,7

-0,2

Hele landet

31,2

59,7

57,8

-1,9

Anm.: Antallet af indbyggere er opgjort for 4. kvartal i de udvalgte år.
Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Industri.


 

Fodnote

  1. I tidligere års undersøgelser er spørgsmålet formuleret anderledes.

Relateret indhold