DI Analyser Analyser

DI prognose: Fra krise til mangel på arbejdskraft

2021 begyndte med en ny og langvarig nedlukning, men alting tyder på, at vi er i gang med en ganske hurtig genopretning i takt med, at restriktionerne bliver ophævet. Trods den dårlige start på året er der udsigt til en ganske fornuftig vækst i BNP i 2021 på 2½ pct., og beskæftigelsen skønnes at nå et nyt rekordhøjt niveau i år.

Coronakrisen har vist sig som en dyb, men kort krise. Tilbageslaget i økonomien er klart relateret til nedlukninger og andre restriktioner, som skulle inddæmme smitterisikoen. Coronakrisen er dermed meget forskellig fra finanskrisen. Krisen er ikke udløst af strukturelle ubalancer i økonomien, og derfor vender efterspørgslen hurtigt tilbage i takt med, at restriktioner ophæves. Efter tilba-gegang i første kvartal skønner vi en samlet vækst på 2,5 pct. i 2021 efterfulgt af yderligere fremgang på 3,5 pct. i 2022.

Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger

Udsigten til en hurtig tilbagevenden til normal produktion har samtidig medført, at virksomhederne ikke har afskediget medarbejdere i samme omfang som under tidligere kriser. Selv om lønkompensation og arbejdsfordeling ikke har været en gratis omgang, så har det gjort det muligt for virksomhederne at hol-de fast i medarbejderne i perioder med svigtende omsætning. Det betyder, at beskæftigelsen allerede ved udgangen af 2021 kan være oppe på et rekord højt niveau. Og allerede nu melder stadig flere brancher om mangel på kvalificerede medarbejdere.

I takt med at der åbnes op, forventes der at blive tilført brændstof til alle de økonomiske motorer. Der ventes således fremgang i både investeringerne, eksporten samt det private og offentlige forbrug i 2021.

Note: Ændringer i lagerinvesteringer i pct. af BNP det foregående år.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Selv om vi står over for et bredt funderet opsving i dansk økonomi, så er der stadig brancher, der hænger i bremsen. Det gælder især inden for persontransport, turisme og oplevelsesindustrien, hvor kunderne fortsat ikke har mulighed for at vende tilbage i normalt omfang.

Eksport i flere tempi

Vareeksporten er kommet overraskende godt igennem anden nedlukning. Hen over vinteren har der været indført mange restriktioner i både Danmark og udlandet, men vareeksporten er alligevel gået frem i første kvartal. Det skyldes ikke mindst, at nedlukningerne er styret uden om industri og byggeri, som er væsentlige kunder for danske industriprodukter. Vareeksporten ventes at vokse med syv procent i 2021, mens væksten vil gå ned i 2022. Det forventes, at de markedsandele, der er vundet under coronakrisen, er af midlertidig karakter båret af den danske eksportsammensætning.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Tjenesteeksporten er blevet svækket af de seneste nedlukninger. Særligt luftfarten og rejseindtægterne er stærkt reducerede og har lang vej tilbage til normale niveauer. Rejserestriktioner har skåret to-tredjedele af eksportindtægterne inden for turisme og luftfart.

Eksportindtægterne fra luftfart og rejser er over den seneste årsperiode blevet reduceret med 56 milliarder kroner i forhold til året før. Turistindustrien har brug for, at vi snart kan rejse igen, ellers får de ikke gang i omsætningen. Øget brug af e-handel og virtuelle møder/konferencer gør det ganske usikkert, om omfanget af forretningsrejser nogensinde kommer tilbage på samme niveau som før corona.

Rejserestriktioner påvirker også dele af vareeksporten, da de forhindrer virksomheder i at komme ud og færdiggøre ordrer, hjemtage nye ordrer eller opfylde serviceaftaler på produkter i udlandet. Dette rammer formentlig især de små og mellemstore virksomheder, som ikke har et stort globalt netværk og derfor ikke kan omgå rejserestriktionerne via øget indsats fra lokale kontorer.

Verdensøkonomien skrumpede med næsten 3½ pct. i 2020. Det er den største nedtur siden Anden Verdenskrig. Verdensøkonomien ventes imidlertid at blive genrejst i 2021 med en vækst på over seks pct. Væksten vil være højest i Asien og USA, men der vil være ganske pæn fremgang i alle verdensdele.

Kilde: Oxford Economics og DI

I Europa vil væksten i de kommende år være højest i de lande som tabte mest i 2020. Dansk økonomi kom igennem 2020 med mindre økonomiske tab end de øvrige europæiske lande, dermed er vejen tilbage til normale niveauer kortere, og derfor bliver den økonomiske genopretning også mindre kraftfuld i Danmark.

EU’s genopretningsfond vil i de kommende år sætte fart på investeringerne i klima og digitalisering, hvilket er områder hvor danske virksomheder står stærkt. Genopretningsfonden ventes at løfte dansk eksport med 11 mia. kr. om året i de kommende seks år. Joe Biden har også præsenteret planer om store investeringer i klima og infrastruktur i USA.

Eksporten ventes samlet set at vokse med godt 5½ pct. i 2021 og 5 pct. i 2022. Det betyder, at eksporten i starten af 2022 vil være tilbage på samme niveau som før coronakrisen (opgjort i faste priser).


Grobund for stærk genopretning i privatforbruget

Vintermånedernes øgede smittetal samt nedlukning for at hæmme smittespredningen har ført til et fald i privatforbruget i første kvartal 2021. Tal for dankortomsætningen fra Danske Banks Spending Monitor antyder en nedgang i omegnen af 4,5 pct. i forhold til første kvartal 2020. Dankortomsætningen dækker imidlertid ikke hele husholdningernes forbrug. Faste betalinger til f.eks. bolig, forsikringer og abonnementer sker typisk over betalingsservice, hvorfor det må formodes, at faldet i det samlede privatforbrug har været mindre.

Ikke overraskende er det igen inden for oplevelsesøkonomien, at dankortomsætningen er faldet kraftigt. I 2020 bidrog faldet i forbrug på tjenester ekskl. boligbenyttelse til mere end det samlede fald i husholdningernes forbrug på dansk område, mens husholdningernes køb af varer trak privatforbruget op. De store forandringer i danskernes forbrug betyder, at der er stor forskel på, hvordan virksomhederne kommer ud af sundhedskrisen.

Kilde: Danmarks Statistik

Lønkompensationsordningen har holdt hånden under husholdningernes disponible indkomster, så forbrugsnedgangen er modsvaret af en højere opsparingskvote. Med den igangværende genåbning kan husholdningernes høje opsparinger være springbræt for en hurtig genopretning af privatforbruget. Udbetalingen af store dele af de resterende indefrosne feriepenge vil også være med til at understøtte dette.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Samtidig med forbrugernes højere opsparing er formuerne steget på baggrund af stigninger i både boligpriser og kurser på værdipapirer. Store opsparinger, formuestigninger og stigende beskæftigelse vil danne grundlag for vækst i privatforbruget over de kommende kvartaler. Vi venter derfor, at privatforbruget stiger med 3,6 pct. i 2021 og 5,0 pct. i 2022. Det er den højeste vækst i privatforbruget siden 1994.

Udsigt til høj offentlig forbrugsvækst i 2021

Fra politisk side blev der planlagt efter en relativt høj realvækst i det offentlige forbrug i 2020 på 1,3 pct. Derudover har coronakrisen betydet, at det offentlige har haft store indkøb af værnemidler, vacciner mv. i 2020, hvilket isoleret set har lagt yderligere til det offentlige forbrug. Men realvæksten endte alligevel på -0,1 pct. ifølge de offentliggjorte nationalregnskabstal for 2020. Det skyldes navnlig, at de mange offentligt ansatte, som i foråret 2020 blev hjemsendt uden mulighed for hjemmearbej-de ikke tæller med i opgørelsen af det reale offentlige forbrug.

Den offentlige beskæftigelse på nationalregnskabsform steg i 2020 til 832.800 personer, hvilket er det højeste niveau siden 2011. Det er en årsstigning på ca. 3.800 personer, men væksten gennem året har været på ca. 14.000 personer (fra fjerde kvartal 2019 til fjerde kvartal 2020). Data for den offentlige lønmodtagerbeskæftigelse i de første måneder af 2021 viser, at stigningen er fortsat. Den høje offentlige beskæftigelse bidrager til at øge presset på arbejdsmarkedet.

Anm.: De vandrette stiplede linjer angiver årsgennemsnit.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Gennem 2021 skønner DI, at den offentlige beskæftigelse vil aftage gradvist til omkring 836.000 i fjerde kvartal i takt med, at behovet for navnlig ekstraordinært sundhedspersonale mindskes. Fordi beskæftigelsen i begyndelsen af året har været høj, skønner vi et årsniveau i 2021 på ca. 839.000. Samtidig er der fortsat andre høje midlertidige udgifter i forbindelse med COVID-19.

Tidligere på foråret besluttede regeringen at lempe finanspolitikken i 2021 yderligere med 0,1 pct. af BNP, svarende til 2,4 mia. kr. Regeringen har anvendt lempelsen til at øge den såkaldte ’krigskasse’, hvorfor den konkrete udmøntning endnu ikke kendes. I vores prognose har vi antaget, at 1,4 mia. kr. indgår i det offentlige forbrug og 1 mia. kr. i de offentlige subsidier. Samlet set skønner vi en vækst i det offentlige forbrug på 4,2 pct. i 2021. I 2022 skønner vi en vækst på -0,3 pct., som afspejler det udgiftsniveau, som Finansministeriet indregner.

Anm.: De vandrette stiplede linjer angiver årsgennemsnittet. Niveauet for de offentlige investeringer aflæses på højreaksen.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

De offentlige investeringer steg med 8,3 pct. i 2020 efter en stor stigning fra tredje til fjerde kvartal. Det kan bl.a. afspejle, at kommunerne og regionerne fik frit lejde til at gennemføre anlægsprojekter i 2020. I 2021 og 2022 skønner vi en realvækst i de offentlige investeringer på 3,3 og 4,2 pct. Væksten i 2021 drives bl.a. af, at der med kommuneaftalen for 2021 er planlagt et fortsat højt kommunalt investeringsniveau. Samtidig er der afsat penge på finansloven for 2021 til offentlige investeringer i bygninger og anlæg, herunder energieffektiviseringer af offentlige bygninger. I 2022 følger prognosen den investeringsramme, som indgår i Finansministeriets fremskrivning. Investeringsrammen er fortsat høj, hvilket bl.a. skal ses i lyset af midler afsat til regeringens infrastrukturplan.


Fremgang i private investeringer i de kommende år

Da coronakrisen ramte, faldt investeringerne både herhjemme og i landene omkring os. Særligt virksomhedernes investeringer i materiel såsom maskiner og transportmidler faldt ganske betydeligt i første halvår 2020. Til gengæld steg bygge og anlægsinvesteringerne. Siden da har materielinvesteringerne indhentet en del af det tabte, således at erhvervsinvesteringerne (ekskl. skibe mv.) samlet forblev på et stort set uændret niveau i 2020 i forhold til året før.

Selvom virksomhedernes investeringer indtil videre er sluppet relativt godt igennem krisen, er der forsat en risiko for, at virksomhederne holder igen med investeringerne. Særligt hvis sundhedskrisen trækker ud, og der bliver ved med at være forsinkelser i vaccinationsprogrammet. Især de små og mellemstore virksomheder kan opleve faldende investeringer. En un-dersøgelse blandt DI’s medlemmer ved indgangen til året viste således, at SMV’erne ventede at måtte træde på bremsen for nye investeringer i 2021.1

Erhvervsinvesteringerne ventes dog samlet set at udvikle sig positivt i 2021. De bedre vækstudsigter som følge af udrulningen af vaccinerne og den deraf følgende reducerede usikkerhed samt stigende kapacitetsudnyttelse giver mulighed for en pæn fremgang i investeringerne igennem 2021 og i 2022. De samlede erhvervsinvesteringer (ekskl. skibe og avlsdyr) ventes at stige med 2,4 pct. i 2021 for derefter at stige med yderligere 5,4 pct. i 2022.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Virksomhedernes materielinvesteringer ventes at stige i både 2021 og 2022 i takt med fremgangen i økonomien. Det gælder i særdeleshed investeringer i maskiner og transportmidler, som blev hårdest ramt under den første del af coronakrisen. Virksomhedernes investeringer i den digitale omstilling samt forskning og udvikling (FoU) er derimod blevet styrket under nedlukningerne, hvor digitale arbejds- og mødeformer i dag er mere udbredte end før krisen, og der har været en kraftigt tiltagende efterspørgsel på online salgskanaler. Virksomhedernes investeringer i materiel (ekskl. skibe) ventes at stige med 2,1 pct. i 2021 og 6,6 pct. 2022, hvilket vil få investeringskvoten til at stige.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Bygge- og anlægsbranchen blev ikke påvirket af coronarestriktioner i samme grad som andre brancher og fortsatte det høje aktivitetsniveau, der prægede branchen i årene op til pandemiens start. Erhververnes bygge- og anlægsinvesteringer steg noget overraskende med hele 8,3 pct. i 2020. Fremgangen ventes at fortsætte i 2021 og 2022, men i et lidt lavere tempo med en skønnet vækst på 3,0 pct. i 2021 og 3,1 pct. i 2022. Især inve-steringerne inden for forsyningsområdet og påbegyndelsen af Femern Bælt-forbindelsen ventes at bidrage positivt til investeringerne i 2021 og fremefter.

Der bliver bygget og handlet rekord mange boliger og den store aktivitet på boligmarkedet ventes også at fortsætte i 2021. Boliginvesteringerne er steget betydeligt i de senere år blandt andet som følge af stor efterspørgsel især i de større byer, som også har skabt en høj aktivitet i nybyggeriet.

Renoveringsmarkedet forventes at præge boliginvesteringerne i 2021. De mange bolighandler medfører typisk høj aktivitet på det private renoveringsmarked, da der ofte renoveres i forbindelse med køb af bolig. De høje friværdier, frigivelsen af indefrosne feriepenge, lave renter og en række politiske tiltag, som eksempelvis fordoblingen af BoligJobordning i 2021 vil holde aktiviteten på det private renoveringsmarked oppe på et højt niveau. Grøn Boligaftale 2020 vil også have betydelig effekt på renoveringsmarkedet i år og fremefter2. De samlede boliginvesteringer ventes på den baggrund at vokse med 5,5 pct. i 2021 og 3,5 pct. i 2022.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Nedlukninger har øget importen

Nedlukninger og restriktioner har i særlig grad ramt turismen, der er særdeles importtung. Derfor førte nedlukningerne i første omgang til et markant fald i importen. Efterfølgende er forbruget forskudt over mod importtunge goder som eksempelvis forbrugerelektronik. Derfor har vi set store udsving i importkvo-ten.

Vi forventer at se en vis normalisering af importkvoten i takt med, at restauranter og forlystelser åbner igen, hvilket vil sænke importindholdet. Vi vil dog også på sigt se, at danskerne begynder at rejse til udlandet igen, hvilket vil betyde øget import.

Note: Hjemmemarkedsandelsen er dansk produktion til hjemmemarkedet målt som andel af samlet indenlansk anvendelse.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Flere virksomheder oplever i disse tider stigende priser og mangel på importerede råvarer. Manglen på råvarer kan forsinke og begrænse virksomhedernes produktion.

Den særligt høje import i begyndelsen af 2021 har ført til en vis forringelse af betalingsbalancen, men de store overskud er fastholdt.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

I de offentliggjorte nationalregnskabstal er den offentlige saldo opgjort til et underskud på 1,1 pct. af BNP i 2020, svarende til ca. 27 mia. kr. Det er et overraskende lavt underskud efter et år med corona. Det er normalt, at den offentlige saldo forværres i krisetider, fordi udgifterne til overførselsindkomster stiger, mens indtægterne fra skatter og afgifter falder, når aktiviteten i økonomien er lav. Sammenlignet med skønnet før krisen, er de offentlige overførselsudgifter i 2020 steget med 23 mia. kr., mens der er udbetalt omkring 37 mia. kr. i kompensationsordninger til virksomheder og andre direkte COVID-19-relaterede tiltag.

At underskuddet i 2020 ikke blev større skyldes især store indtægter fra pensionsafkastskatten som følge af udviklingen på finansmarkederne gennem 2020 samt udbetalingen af dele af de indefrosne feriemidler. Udbetalingen kommer ikke fra de offentlige kasser, og var samtidig skattepligtige. Ifølge Finansministeriet giver skatteindtægterne fra feriemidlerne isoleret set et bidrag på 20,4 mia. kr. i 2020 og 13,2 mia. kr. i 2021.

I 2021 og 2022 skønnes offentlige overskud på hhv. 0,2 og 1,6 pct. af BNP, svarende til 6 og 40 mia. kr. Forbedringen af de offentlige finanser skal dels ses i lyset af ovennævnte udbetaling af feriemidler, men i høj grad også, at de offentlige finanser forbedres i takt med den relativt hurtige genopretning af økonomien. De bedre konjunkturudsigter betyder færre udgifter til overførselsindkomster og højere indtægter fra bl.a. indkomstskat og afgifter på forbrug såsom moms. Samtidig vil kompensationsordningerne til virksomhederne bortfalde.

Arbejdsmarked i hurtig bedring

Coronakrisen har nu i mere end et år sat sit præg på Danmark. Effekten på arbejdsmarkedet har dog været langt mildere, end man kunne have frygtet. Samlet er lønmodtagerbeskæftigelsen i alt faldet med 38.000 personer fra februar 2020 til februar 2021.

Udviklingen i beskæftigelsen har været vidt forskellig fra branche til branche. Hårdest ramt er hoteller og restauranter, som har haft et tab i beskæftigelsen på hele 33.000 medarbejdere under krisen. Det svarer til 27 pct. af alle medarbejdere, som var i branchen før krisen. Også kultur, fritid og transport er blandt de hårdest ramte brancher.

Kilde: Danmarks Statistik

Alt i alt viser udviklingen fra februar 2020 til februar 2021 et beskæftigelsesfald på 52.000 i den private sektor og en stigning på 14.000 i den offentlige sektor. Dermed er den offentlige sektors andel vokset til 30,7 pct. af beskæftigelsen mod 29,8 pct. i februar 2020.

Udviklingen i foråret 2021 tyder på et arbejdsmarked, der er i fremgang. Antallet af nye jobannoncer i marts og april er ikke set højere siden 2007, og de daglige tal for bestanden af tilmeldte ledige har også vist et tydeligt fald i marts, april og maj. Vi har fortsat et ledighedsniveau, som ligger højere end før coronakrisen, men arbejdsmarkedet er ved at have lagt krisen bag sig. Mangel på medarbejdere er på vej til igen at blive en af de vigtigste dagsordener for virksomhederne. Ifølge Danmarks Statistiks konjunkturbarometre er andelen af virksomheder, som har produktionsbegrænsninger på grund af mangel på ar-bejdskraft højere end før coronakrisen i både bygge og anlæg og industri. I serviceerhverv ligger det på samme niveau som før coronakrisen.

Kilde: DI på baggrund af udtræk fra jobindex.dk

Der er dog fortsat brancher, som er hårdt ramt af krisen, og lønkompensationsordningen, som blev genindført i hele landet 9. december 2020, må stadig formodes at holde hånden under en del job inden for oplevelsesøkonomien. Der savnes dog retvisende aktuelle tal for ordningens omfang. Lønkompensation står i øjeblikket til at blive udfaset 30. juni 2021.

Den positive udvikling i beskæftigelsen i forbindelse med coronakrisens første genåbning var aftagende hen mod slutningen af 2020, og i januar faldt beskæftigelsen kraftigt på grund af nye nedlukninger. I februar og marts har der igen været fremgang, men samlet forventes et lille fald i beskæftigelsen i første kvartal 2021. Herefter er der dog forventeligt udsigt til uafbrudte stigninger i resten af 2021 i takt med genåbningen. Ifølge DI’s prognose vil beskæftigelsen målt i antal personer i 2021 samlet set ligge 22.000 højere end i 2020. I 2022 forventes en beskæftigelsesfremgang på yderligere 39.000 personer. I løbet af anden halvdel af 2021 vil beskæftigelsen således igen overstige niveauet fra før coronakrisen og dermed være på et rekordhøjt niveau. Opgjort i fuldtidsbeskæftigede vil vi sandsynligvis nå rekorden endnu tidligere. Allerede i marts var antallet af lønmodtagere opgjort i fuldtidspersoner blot 6.000 under rekordniveauet fra februar 2020. I fuldtidspersoner har beskæftigelsestabet under krisen været mindre, da mange af de tabte job har været koncentreret i brancher, hvor mange arbejder på deltid. Det gælder ikke mindst hoteller og restauranter.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Tilbage i februar 2020 - før coronakrisen – lå ledighedsprocenten på 3,6. Frem mod maj 2020 steg den brat til 5,5 pct. hvorefter den igen faldt resten af 2020. I marts 2021, som er den seneste måned, der er tal for, ligger ledigheden på 4,5 pct. I antal fuldtidspersoner har krisen samlet medført en stigning på om-kring 25.000 ledige. I de kommende måneder er der udsigt til faldende ledighed. DI forventer, at ledigheden (brutto) for hele 2021 vil ligge 17.000 under niveauet for 2020. I 2022 forventes ledigheden at falde med yderligere 14.000 personer.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Der forventes en udvidelse af arbejdsstyrken på 9.000 personer i 2021 og yderligere 21.000 personer i 2022. Arbejdsstyrken påvirkes positivt af højere folkepensionsalder og tilgang af udenlandske medarbejdere, mens indførslen af tidlig pension i 2022 giver et negativt bidrag. Uden tidlig pension ville arbejdsstyrken stige væsentligt mere i 2022, og presset på arbejdsmarkedet ville være lavere.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Prognosen er udarbejdet af:

  • Chefanalytiker Klaus Rasmussen, kr@di.dk, 3377 3908
  • Cheføkonom Allan Sørensen, als@di.dk, 3377 3912
  • Chefanalytiker Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk, 3377 4863
  • Chefkonsulent Nura Deveci, nnd@di.dk, 7216 0185
  • Konsulent Johan Mathiesen Dam, jomd@di.dk, 3377 4873
  • Konsulent Nicolaj Nyholm, niny@di.dk, 3377 3948
  • Fagleder Thomas Klintefelt, thok@di.dk, 3377 3367
  • Skatteøkonom Bo Sandberg, bsa@di.dk, 7216 0142

SÅDAN HAR VI GJORT

Prognosen bygger på offentliggjort dansk og international statistik om nationalregnskab, udenrigshandel, finansielle forhold mv. Til udarbejdelsen af prognosen er den makroøkonomiske model MONA anvendt. MONA er udviklet af Danmarks Nationalbank. Prognosen er dog alene DI’s ansvar og vurdering.

Prognosen er færdigredigeret mandag den 17. maj 2021.


 

Fodnoter

  1. DI-analyse (2021): "Ny coronabølge dæmper virksomhedernes investeringslyst".
  2. Med Grøn Boligaftale 2020 er der afsat 30 mia. kr. fra Landsbyggefonden til renovering af den almene boligsektor i perioden fra 2020 til 2026. Aftalen skønnes at indebære et ekstra investeringsafløb på 3,6 mia. kr. i 2020 og 9.4 mia. kr. i 2021, hvilket ligeledes vil bidrage til et højt aktivitetsniveau i branchen. Læs mere om Grøn Boligaftale 2020 på: https//www.trm.dk//politiske-aftaler/2020/groen-boligaftale-2020-landsbyggefondens-rammer.2021-2026-og-fremrykket-indsats-i-2020/

Relateret indhold