DI Analyser Analyser

9 ud af 10 virksomheder er ramt af negative renter

Hver anden virksomhed har ændret adfærd som reaktion på negative renter. Store virksomheder har lettere ved at reagere og undgå en ekstraregning end de små virksomheder. Den typiske respons er forbedret pengestyring, flere investeringer og øget afdrag af gæld, hvilket er med til at nedbringe virksomhedernes bankindlån, der i dag koster virksomhederne mere end 1,5 mia. kr. om året.

Mange danske virksomheder har siden 2015 betalt penge for at have indlån i banken. I begyndelsen var det kun virksomheder med meget store indlån, som havde negativ forrentning af deres indestående. Siden er et støt stigende antal virksomheder blevet pålagt at betale renter for indlånet, og i dag har 9 ud af 10 virksomheder negative renter på deres indestående. Det viser nye tal fra DI’s Virksomhedspanel, hvor 905 virksomheder har svaret, om de har negative renter på deres bankindlån1.

Anm.: Figuren viser svar fra de 817 ud af 905 virksomheder, der har svaret, at de har negative renter på deres bankindlån.

Kilde: DI's Virksomhedspanel juni 2021

Hver anden virksomhed med negative renter på indlånet har ændret adfærd som følge af den nye rentesituation. Især de store virksomheder med mere end 20 ansatte har reageret på negative renter ved at nedbringe indlånet gennem bedre pengestyring, øgede investeringer og afdrag af gæld.

Den mest almindelige reaktion på negative renter er en nedbringelse af behovet for likviditet gennem bedre pengestyring (cash management). Alle virksomheder har brug for tilstrækkelig likviditet i form af bankindestående for at kunne drive en effektiv forretning, når der fx skal udbetales lønninger, dividender og betales regninger. Knap en fjerdedel af de store virksomheder har forbedret pengestyringen, hvilket har reduceret deres behov for bankindlån og dermed mængden af indestående, der tilskrives negative renter. Det har nedbragt omkostningerne forbundet med negative renter. Kun 13 pct. af de mindre virksomheder med færre end 20 ansatte angiver, at de har forbedret pengestyringen.

Negative renter har desuden fået virksomhederne til at investere i både produktionsudstyr og arbejdspladser. 17 pct. af de store virksomheder og 11 pct. af de mindre virksomheder har øget investeringerne i produktionsudstyr og digitalisering som følge af negative renter. En mindre andel af virksomhederne (6 pct. af de store virksomheder og 2 pct. af de små) har valgt at etablere nye arbejdspladser. Resultaterne er i tråd med en analyse fra Danmarks Nationalbank2, der med udgangspunkt i omfattende mikrodata finder, at virksomheder med negativ rente på deres bankindlån i gennemsnit øger investeringerne i produktionsudstyr og arbejdspladser mere end virksomheder uden negativ rente.

Der er tre hovedforklaringer på forskellen mellem små og store virksomheders reaktion på negative renter. For det første har de store virksomheder typisk haft negative renter på deres bankindlån i længere tid, da de fleste banker de første år havde undtaget mindre erhvervskunder for negative renter. For det andet betaler de store virksomheder en større negativ rente på deres indestående, hvilket har øget incitamentet til at overveje, om pengene kan komme ud at arbejde på anden vis. Endelig er større virksomheder typisk mere velpolstrede og har dermed bedre mulighed for at reducere likviditeten og foretage investeringer.

Negative renter koster mere end 1,5 mia. kr. om året

De første erhvervskunder fik i foråret 2015 et brev om, at deres bankindlån fremover ville blive forrentet negativt. I april samme år var den gennemsnitlige rente for virksomheders bankindlån for første gang negativ. I dag, 6 år senere, er den gennemsnitlige rente -0,5 pct. Til sammenligning er den gennemsnitlige rente for husholdningernes bankindlån -0,05 pct.

De negative renter er en konsekvens af fastkurspolitikken, hvor Danmarks Nationalbank har indført negative renter på indskudsbeviser for at fastholde den danske krones kurs overfor euroen. Når renten kommer under nul, kan det fungere som en psykologisk barriere, der bliver overskredet, hvilket er med til at ændre virksomhedernes adfærd mere end ved almindelige ren-teændringer.

Anm.: Figuren viser den gennemsnitlige effektive rentesats på transferable indlån.

Kilde: Danmarks Nationalbank

Negative renter har den direkte konsekvens, at virksomheder skal betale penge for at have et bankindestående. I 2020 betalte virksomhederne mere end 1,5 mia. kr. i renter af indestående.

Da flere større pengeinstitutter har meddelt, at de nedsætter renten yderligere i 2021, vil de samlede renteudgifter stige markant i år. Nogle af de største erhvervskunder kan forvente at få forrentet deres indestående med ned til -1,25 pct. om året. For disse virksomheder vil en rentesænkning medføre en merudgift på 5.000 kr. per million kr. i bankindestående, hvis det i dag forrentes med -0,75 pct.

Anm.: Figuren viser virksomhedernes rentebetalinger på transferable indlån.

Kilde: Danmarks Nationalbank

Bedre pengestyring nedbringer likviditet og renteudgifter

I lyset af de stigende omkostninger for bankindlån har knap 20 pct. af virksomhederne (både store og små) valgt at forbedre pengestyringen. Dette indebærer, at man som virksomhed reducerer sit behov for bankindlån ved at styre ind- og udbetalinger mere effektivt, fx gennem bedre planlægning, brug af skattekontoen og forhandling af bedre kontraktvilkår.

Anm.: Figuren viser svar fra 817 ud af 905 virksomheder, der har svaret, at de har negative renter på deres bankindlån.

Kilde: DI's Virksomhedspanel, juni 2021

Virksomheder, der angiver at have forbedret pengestyringen, har i gennemsnit reduceret deres likviditet med 27 pct. fra 2016 til 2019, mens de øvrige virksomheder kun har reduceret likviditeten med 4 pct3. Dette viser, at forbedret pengestyring kan medføre et væsentlig mindre likviditetsbehov. Danmarks Nationalbank4 finder også en sammenhæng mellem negative renter og lavere likviditet. Nærværende analyse dokumenterer for første gang, at forbedret pengestyring kan forklare en del af sammenhængen.

Bedre pengestyring kan reducere renteudgifterne markant. Med en rente på -0,75 pct. vil et nedsat likviditetsbehov på en million kroner give en årlig besparelse på 7.500 kr. i renter. Med udsigt til mere negative renter i år kan besparelsen overstige 10.000 kr. per million kr.

Anm.: Likviditetsforhold = likvider/samlede aktiver

Kilde: DI-beregninger på baggrund af DI's Virksomhedspanel og regnskabstal fra Lasso X

Når virksomheder skal fastsætte deres likviditetsbehov, skal de balancere hensynet til at kunne håndtere ind- og udbetalinger, herunder uforudsete udgifter, på den ene side og rentebetalinger pga. negative renter på den anden side. Hvis en virksomhed ikke har nok likviditet til at betale underleverandører, køb af råmaterialer, udbetaling af dividender og lønninger, kan den blive nødt til at låne penge. Dette kan komme til at koste mere i rentebetalinger, end hvis pengene havde været tilgængelige i form af bankindlån. Der er således ikke nogen one-size-fits-all-løsning på negative renter, og for mange virksomheder – særligt de mindre – kan det være tæt på umuligt at undgå stigende rentebetalinger på deres bankindlån.

Sådan har vi gjort

Analysen er baseret på spørgeskemadata fra DI’s Virksomhedspanel, regnskabsdata fra Lasso X og statistik fra Danmarks Nationalbank.

Der er spørgeskemadata fra 905 virksomheder, der har svaret i DI’s Virksomhedspanel. Undersøgelsen er udført i perioden 1. juni til 11. juni 2021. Blandt disse 905 virksomheder har 817 svaret, at de har negative renter på deres bankindestående.

Svar fra virksomhedspanelet er blevet koblet med offentlige regnskabsdata hentet fra Lasso X. Kun virksomheder, som har angivet, at de har negative renter på deres bankindestående, og hvor regnskabsdata har været tilgængeligt i hele perioden 2016 til 2019, er inkluderet. Dette drejer sig om 651 virksomheder.

Tal fra Danmarks Nationalbank inkluderer kun ikke-finansielle selskaber.


 

Fodnoter

  1. Se metode-afsnittet til sidst i analysen
  2. Se Abildgren, Kim og Kuchler, Andreas (november 2020): "Do firms behave differently when nominal interest rates are below zero?". Danmarks Nationalbanks Working Paper No. 164.
  3. Beregningerne er lavet med udgangspunkt i oplysninger fra virksomhedernes regnskaber. Likviditet måles som samlede likvider delt med samlede aktiver. 2020 er ikke inkluderet, da mange virksomheder endnu ikke har offentliggjort regnskab for 2020. Likviditetsforholdet i 2016 er lavere for virksomheder, der har forbedret pengestyringen, hvilket er et tegn på, at disse virksomheder i forvejen har haft fokus på pengestyring og dermed er systematisk anderledes end øvrige virksomheder. Se desuden metodeafsnittet til sidst i analysen.
  4. Se fodnote 1

Relateret indhold