DI Analyser Analyser

Bilbeskatningen er blevet lavere, mere løbende og mindre værdibaseret

Med aftalen om grøn vejtransport tages der endnu et skridt i retning af, at værdielementet i registreringsafgiften nedbringes til fordel for grønne, tekniske kriterier.

Siden indførslen af registreringsafgiften i 1925, har afgiften på den enkelte bil været afgjort af bilens værdi. Igennem en årrække er man imidlertid gået væk fra en rent værdibaseret afgift, og reducerer nu værdielementet via fradrag givet på baggrund af tekniske kriterier som brændstofforbrug, sikkerhedsudstyr mv. Med aftalen om grøn vejtransport øges brugen af fradrag på baggrund af tekniske kriterier yderligere, så værdielementet i registreringsafgiften fylder mindre end hidtil.

Anm.: Der tages i beregninger udgangspunkt i de fire mest solgte biler indenfor hver bilkategori. Det drejer sig om hhv. Peugeot 208, Skoda Octavia, Nissan Qashqai og BMW 3 (konventionelle biler) Volkswagen Golf, Kia Ceed, Ford Kuga og Volkswagen Passat (pluginhybrider) og slutteligt Renault Zoe, Volkswagen ID3, Hyuandai Kona og Tesla Model 3
(elbiler). Sammenligningen er foretaget i 2021 priser og med udgangspunkt i 2021 regler under hhv. de tidligere og de nuværende regler for bilbeksatning. Det nyindførte CO2 tillæg til registreringsafgiften medregnes også for hhv. konventionelle biler og pluginhybridbiler. Figuren indeholder ikke det generelle bundfradrag, da dette ikke er teknisk baseret.

Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet og DI

Registreringsafgiftens indretning

Den danske registreringsafgift på biler er grundlæggende en afgift på bilens værdi, og har således som udgangspunkt intet at gøre med bilens tekniske kriterier.

Når bilbeskatningen i de seneste år alligevel har favoriseret biler med f.eks. lavere CO2-udslip eller bedre sikkerhedsudstyr skyldes det, at der er blevet indført en række fradrag for f.eks. god brændstoføkonomi, mere sikkerhedsudstyr osv. Disse fradrag har været med til at nedbringe den del af bilens værdi, der skal betales afgift af, og har således gjort værdielementet i registreringsafgiften mindre på baggrund af tekniske kriterier.

Med aftalen om grøn omlægning af vejtransporten, der blev indgået den 4. december 2020, foretages der en grundlæggende omlægning af de fradrag, der gives i registreringsafgiften. Mens enkelte elementer isoleret set trækker i retning af, at de tekniske fradrag fylder mindre, medfører omlægning samlet set en markant forøgelse af fradragenes værdi for nul- og lavemissionsbiler. Derudover bliver beskatningen i højere grad flyttet fra up-front beskatning til løbende beskatning idet registreringsafgiften lempes til fordel for en forhøjelse af den løbende ejerafgift.

Infoboks

Hvorfor teknisk, lavere og løbende?

DI og Bilbranchens mangeårige støtte til en mere teknisk baseret, lavere og mere løbende registreringsafgift har flere årsager.

En teknisk baseret afgift har flere fordele. Dels bidrager det til at belønne bilers klimamæssige egenskaber, dels medfører det en markant lettelse af det meget store arbejde, der i dag foregår i offentlig og privat regi med at fastsætte den præcise afgift på en bil.

En lavere afgift har også grønne fordele da den medfører, at højteknologiske grønne løsninger, der typisk findes i dyrere biler, bliver billigere. Det er en konkret fordel for såvel de grønne biler som for benzin- og dieselbiler med mere moderne, energieffektive løsninger. Derudover har det store positive effekter for samfundsøkonomien, i form af øget mobilitet, øget arbejdsudbud mv.

En mere løbende beskatning har slutteligt den fordel, at afgiften følger ejerskabet og ikke anskaffelsen samt at den samlede omkostning ved bilejerskab reduceres, idet langt færre bilkøbere vil skulle finansiere deres bilkøb via et lån.

Det sker dels ved, at der indføres et bundfradrag i registreringsafgiften, der særligt favoriserer nul- og lavemissionsbiler og dels – på kortere sigt – at den planlagte indfasning af registreringsafgiften på disse biler udskydes, jf. nedenfor.

Anm.: Det skraverede områder viser indfasningen ved de tidligere regler. Her blev det forudsat, at registreringsafgiften på el og pluginhybridbiler ville udgøre 65 pct. i 2021, 90 pct. i 2022 og herefter 100 pct. i de efterfølgende år.

Kilde: Skatteministeriet

Særligt på kort sigt – men også på langt sigt – vil omlægningen af registreringsafgiften således medføre, at der for de fleste el- og pluginhybridbiler vil blive givet større nedslag i den værdibaserede registreringsafgift, end det var tilfældet med de regler, der var gældende inden aftalen blev indgået. Det skyldes bl.a., at værdien af el- og pluginhybridbilers samlede bundfradrag typisk vil overstige værdien af det fradrag, de tidligere kunne opnå på baggrund af deres gode brændstoføkonomi.

Det gælder også, når man tager højde for, at de fradrag, der gives til nul- og lavemissionsbiler gradvist reduceres frem mod 2030. Således vil det særlige bundfradrag for elbiler falde fra 170.000 kr. i 2021 til 137.00 kr. i 2030, mens det tilsvarende fradrag for plug-in hybridbiler falder fra 50.000 kr. i 2021 til 35.000 kr. i 2030.

Anm.: Værdien af bundfradraget er givet i løbende priser, idet værdien af fradraget ikke reguleres efter den generelle pris og lønudvikling ( § 20 reguleres). Det medfører, at værdien af fradraget gradvist udhules med prisudviklingen, idet fradraget for elbiler f.eks. ville have haft en værdi på godt 160.000 kr. i 2030 ved en løbende prisindeksering.

Kilde: Skatteministeriet

Dertil kommer, at der med aftalen om grøn omlægning af vejtransporten desuden indføres et generelt bundfradrag på 21.700 i 2021-priser, som gives til alle biler uanset deres drivmiddel. I modsætning til det yderligere bundfradrag for grønne biler, fratrækkes dette bundfradrag inden der ganges en indfasningsprocent på registreringsafgiften og har således umiddelbart mindre værdi for forbrugerne. Til gengæld indekseres fradraget, så det – i modsætning til de yderligere bundfradrag for grønne biler – følger pris- og lønudviklingen, og dermed undgår at miste værdi over tid. I løbende priser stiger værdien af bundfradraget således fra 21.700 kr. i 2021 til 25.900 kr. i 2030.

Konventionelle biler vil ikke få adgang til et særligt forhøjet bundfradrag, og vil således alene opnå et bundfradrag på 21.700 kr., som dog beholder samme værdi over tid. Det medfører, at bilbeskatningen generelt vil forblive mindre værdibaseret – også selvom værdien af bundfradraget for nul- og lavemissionsbiler falder over tid.

Kilde: Skatteministeriet, Motorstyrelsen og egne beregninger

CO2-tillæg på konventionelle og plug-in hybridbiler

Som et nyt element i registreringsafgiften, er der med aftalen indført et CO2-tillæg for konventionelle og pluginhybridbiler, der afhænger af bilens CO2-udledning per kørt kilometer.

Afgiften er differentieret efter CO2-udslip, således at CO2-udslip op til 125 g/km beskattes med 250 kr./km, at udslip mellem 125 g og 160 g beskattes med 500 kr./km, og at udslip derover beskattes med 950 kr./km. Således holdes elbiler helt fri for at betale Co2-tillæget, mens eksempelvis en Volvo XC90, der udleder 183 g CO2/km, skal betale op mod 80.000 kr. mere i registreringsafgift som følge af tillægget.

Anm.: Der tages udgangspunkt i fem konkrete bilmodeller og deres CO2-udslip opgjort efter WLTP. Af CO2-udslip op til 125 g/km betales 250 kr. i afgift per km, af Co2-udslip mellem 125 og 160 g/km betales 500 kr. i afgift per km, og for CO2-udslip over 160 g/km betales 950 kr. i afgift per km.Der tages udgangspunkt i, at en Tesla Model 3 udleder 0 g/km, at en Mitsubishi Outlander udleder 46 g/km, at en Citroën C3 udleder 127 g/km, at en Mercedes Benz C klasse
udleder 147 g/km og at en Volvo XC 90 udleder 183 g/km.

Kilde: Skatteministeriet, bilstatisktik.dk og egne beregninger.

Lavere og mere løbende bilbeskatning

Med aftalen om grøn omlægning af vejtransporten bliver bilbeskatningen imidlertid ikke blot mindre værdibaseret, mens også generelt lavere og i højere grad opkrævet løbende.

Det skyldes dels, at registreringsafgiften – som betales up-front ifm. købet af en bil – lempes med godt 1,5 mia. kr. frem mod 2025. Og dels, at ejerafgiften - som betales løbende af bilejere i den tid, de ejer bilen – forhøjes med ca. 1 mia. kr. Det medfører, at den samlede bilbeskatning omlægges i retning af lavere skatter og afgifter i forbindelse med købet af en bil, og højere skatter og afgifter på ejerskabet af en bil.

Anm.: Lempelsen af registreringsafgiften dækker både over den aftalte lempelse og håndtering af den udestående indeksering af samme. Opgørelsen medtager ikke afgifter på brændstof, men alene på ejerskab. Det statslige provenu er opgjort efter tilbageløb og adfærd

Kilde: Skatteministeriet

Sidst men ikke mindst medfører aftalen også en generel lempelse af de skatter og afgifter, der pålægges privatbilisme. Opgør man de samlede ejerskabsomkostninger inkl. afgifter ifm. køb, ejerskab, og kørsel mv. (også kaldet ’TCO’ – total cost of ownership), lempes beskatningen af personbiler med godt 0,4 mia. kr. i 2030. Dette skal ses i sammenhæng med, at Skatteministeriet derudover forventer et generelt fald i provenuet fra den samlede bilbeskatning frem mod 2030 på ca. ¼ af det nuværende niveau.[1] Det skyldes ikke mindst, at staten får færre penge ind på benzin- og dieselafgifter i takt med at bilparken elektrificeres.

Anm.: Effekterne dækker alene ændringer, som pårivker omkostningen ved bilejerskab direkte. Således medtages eksempelvis den kilometerbaserede afgift på lastbiler ikke, da den ikke påvirker bilejeres omkostninger direkte. Det statslige provenu er opgjort efter tilbageløb og adfærd.

Kilde: Skatteministeriet


 

Noter

  1. Jf. bl.a. Kommissionen for grøn omstilling af personbilers delrapport 1 ”Veje til en grøn beskatning” fra september 2020. (Figur 1.7)

Relateret indhold