Dansk selskabsskat stadig under pres

De europæiske selskabsskattesatser er faldet markant siden midten af 1990’erne. Faktisk er gennemsnittet i EU’s indre marked faldet hvert eneste år siden 1996 – bortset fra i 2013. Trods løbende danske lempelser har udviklingen betydet, at den danske selskabsskat - der i 1990’erne lå under gennemsnittet i Europa – nu ligger over gennemsnittet. Det gælder særligt, når man sammenligner med de øvrige små og mellemstore lande, vi normalt sammenligner os med.

Således er den danske selskabsskat i løbet af de seneste 25 år gået fra at ligge ca. tre pct.-point under den gennemsnitlige skattesats i det indre marked, til nu at ligge ca. ét pct.-point over gennemsnittet. Tilsvarende lå den danske selskabsskat for 25 år siden knap ét pct.-point under de små og mellemstore økonomier i EU, mens den nu ligger ca. 2 pct.-point over gennemsnittet.

Snart har 16 EU-lande lavere selskabsskat end Danmark

Som ovenstående figur viser, dykkede den danske selskabsskat i 2016 kortvarigt ned under gennemsnittet for det indre marked. Siden er selskabsskatten dog faldet yderligere i store dele af Europa. Således har Norge, Schweiz, Storbritannien samt 10 ud af EU's 27 medlemsstater sidenhen sænket selskabsskatten. Det betyder, at den gennemsnitlige selskabsskat i EU’s indre marked i alt er faldet med 1,25 pct.-point siden 2016.

Trods corona, Brexit og OECD-forhandlinger om fælles internationale skatteregler, ser denne overordnede udvikling indtil videre ud til at fortsætte. Regeringerne i Frankrig og Østrig har allerede vedtaget lovgivning, der medfører, at selskabsskatten lettes yderligere i de kommende år. I 2023 vil der være 16 lande i EU, der har en lavere selskabsskat end Danmark - i 2016 var det 14.

2021 er et særligt år pga. Brexit. Isoleret set betyder Storbritanniens udtræden af EU, at den gennemsnitlige selskabsskattesats i EU stiger en smule, da Storbritannien med sin nuværende selskabsskat på 19 procent var med til at trække EU-gennemsnittet nedad før deres udtræden i år. Til gengæld har den britiske regering annonceret, at man hæver selskabsskatten fra 19 til 25 procent med virkning fra 2023 for at lappe hullet i statsfinanserne ovenpå corona og Brexit.

Også uden for EU's grænser går den generelle udvikling i retning af faldende selskabsskat. Ganske vist ventes Biden-administrationen i USA at rulle en del af Trumps selskabsskattelettelser fra 2017 tilbage, og ganske vist pågår der politisk forhandling om en eventuel fælles minimumsselskabsskattesats i OECD – men i mellemtiden fortsætter tendensen til faldende gennemsnitlige selskabsskatter i resten af verden¹:

Tabel: Selskabsskattesatser fordelt på verdensdele 2017-2021

Kilde: KPMG

Som det fremgår i tabellen, har der – set over de seneste fem år - været faldende tendens i selskabsskattesatsen i både Afrika, Europa, Syd- og Nordeuropa, mens selskabsskatten i Asien er kravlet op med 0,35 pct-point fra 2017 til 2021.
Og hvis vi kigger endnu længere – 10 år - tilbage kan der trækkes flg. to globale konklusioner frem på baggrund af KPMG´s opgørelse:

• Den gennemsnitlige selskabsskattesats i OECD er faldet støt det seneste tiår, fra 25,4% i 2011 til 22,8% i 2021.
• Den gennemsnitlige selskabsskat på verdensplan, er også faldet – om end mindre markant - fra 24,5% i 2011 til 23,6% i 2021.

Hvad betyder udviklingen for Danmark?

At den globale udvikling stadig i moderat grad bevæger sig i retning af lavere selskabsskatter er udtryk for, at kampen om virksomhedernes investeringer er intensiveret. Det sker ikke mindst i lyset af den økonomiske fremgang i bl.a. BRIKS-landene og store dele af Afrika, som coronakrisen kun meget midlertidigt har bremset.

Hvis Danmark fortsat skal kunne klare sig i den internationale konkurrence, er det derfor afgørende, at det løbende sikres, at vi kan tiltrække og fastholde virksomheder i landet.

I den konkurrence spiller selskabsskatten en væsentlig rolle – na-turligvis sammen med en række andre faktorer, som uddannelses-niveau, infrastruktur, digitalisering, retssikkerhed og politisk stabi-litet. Derfor er det positivt, at der tilbage i 2013 kunne findes bred politisk opbakning til at sænke selskabsskatten fra 25 til 22 pct. ifm. aftalen ’Vækstplan DK’.

Ligesom lettelserne dengang blev begrundet med de faldende selskabsskatter i verden omkring os, er der en del, der taler for, at den danske selskabsskat fortsat skal følge udviklingen i vores nabolande.

Sammenlignet med landene i Østersø- og Nordsøregionen ligger Danmark sammen med Norge nu på en delt tredjeplads over regionens højeste selskabsskatter, kun overgået af Tyskland og Holland, hvor sidstnævnte er kendt for en række favorable og indirekte særregler på selskabsskatteområdet.

Til sammenligning var situationen for ti år siden den omvendte: Her var det kun Polen og de baltiske lande, der kunne tilbyde en mere konkurrencedygtig selskabsskattesats end Danmark.

Sammenligningen med 2011 er relevant, bl.a. fordi det var året, hvor den daværende VK-regering sammen med Dansk Folkeparti indgik ”Aftale om Danmark som Vækstnation”, der indeholdt et forslag om at sænke selskabsskatten til 20 pct. ”over en årrække”. Lempelsen blev aflyst af det efterfølgende regeringsskifte samme år - men var forslaget blevet til virkelighed med en videre sænkelse fra de 22 pct. som den daværende S-R-SF-regering stod bag, til 20 pct., ville satsen i Danmark i dag have været mere konkurrencedygtig i forhold til vores nabolande, jf. ovenstående figur.

Lavere skattesats men større provenu

Til trods for at Danmark siden 2013 har sænket selskabsskattesatsen fra 25 til 22 pct., er der sket en markant stigning i statens provenu fra selskabsskat. Hvor selskabsskatten i 2013 gav et provenu på ca. 52 mia. kr., indbragte skatten i 2019 det højeste provenu nogensinde med ca. 73 mia. kr.

Også i procent af BNP, har der i de senere år været en opadgående tendens i, hvor meget selskabsskatten fylder i landskabet.

I perioden mellem 1970 og 1995 var der en høj skattesats – midt i 1980’erne tilmed helt oppe på 50 procent - men et ret lavt provenu, typisk på mellem 1 og 2 pct. af BNP.

Fra midt i 1990´erne og frem til finanskrisen i 2008 steg selskabsskatteprovenuet trods lavere skattesats undervejs. Det skyldes en kombination af en bredere skattebase, et mere velfungerende indre marked med liberaliserede kapitalbevægelser, gode konjunkturer, men formentlig også en række positive dynamiske effekter.

Også i perioden efter 2013, hvor den seneste sænkelse af selskabsskattesatsen blev påbegyndt, har der været en svagt stigende tendens i selskabsskattens andel af BNP. I 2017-19 har selskabsskatteprovenuet således svinget omkring en historisk høj selskabsskattebetaling på 3 pct. af BNP – tre gange så meget som 40 år tidligere.

I 2020 forventes coronakrisen at medføre et midlertidigt dyk i selskabsskatteprovenuet, fordi mange virksomheder blev ramt på overskuddet. Det vidner mest af alt om, at selskabsskatten er meget konjunkturfølsom, og at den sikreste vej til et højt og stabilt selskabsskatteprovenu er en kombination af økonomisk vækst og gode rammebetingelser for erhvervslivet.

Ikke noget ”ræs mod bunden” i EU-landenes provenuer fra selskabsskatten – endnu i hvert fald

Som vi har set ovenfor, kom der i 2019 over 70 mia. kr. i kassen i selskabsskat, og selskabsskatteprovenuet i Danmark udgør omkring 3 procent af BNP – med en svagt stigende tendens.

Denne observerede udvikling i Danmark genfindes i resten af Europa, om end lidt mindre udtalt. Siden finanskrisen har selskabsskattens andel af alle skatter og afgifter i EU-landene således ligget ret stabilt, tilmed med en svagt opadgående tendens fra 6,0 procent i 2010 til 6,5 procent i 2019 (se figur nedenfor).

Selskabsbeskatningens - relativt set - svagt stigende betydning kan ikke forklares med, at det generelle skattetryk i EU-landene skulle være signifikant faldende i det seneste tiår. Derfor ser man da også, at selskabsskatteprovenuet siden finanskrisen 2008/2009 udgør en svagt stigende andel af BNP, både i Danmark og EU.

Noter

1. ^Se denne oversigt: https://home.kpmg/xx/en/home/services/tax/tax-tools-and-resources/tax-rates-online/corporate-tax-rates-table.html