Mangel på materialer giver hver tredje virksomhed længere leveringstider

Over det seneste halve år er manglen på materialer og prisen derpå steget. Det rammer virksomhedernes produktion og indtjening. Blandt medlemmer i DI’s Virksomhedspanel er det lidt over fire ud af ti virksomheder, der mangler en eller flere råvarer/materialer. Og hver tredje virksomhed angiver, at de har længere leveringstider som følge af mangel på råvarer og materialer.

Knap hver femte virksomhed er ramt på indtjeningen som følge af materialemangel. I forlængelse heraf er mange virksomheder i gang med at afsøge markedet for nye leverandører eller forsøger at opbygge lagre.

Materialemanglen har dermed store konsekvenser for virksomhedernes valg af underleverandører, indtjeningen og kunderne. Alle parter i forsyningskæder oplever negative konsekvenser af manglen på råvarer og materialer.

Materialemanglen rammer mange virksomheder på tværs af dansk erhvervsliv. Længere leveringstider er den største udfordring på tværs af alle brancher. Udfordringerne er størst inden for industri og handel. Servicesektoren oplever de færreste konsekvenser som følge af materialemangel, hvilket dog ikke er overraskende i lyset af et markant lavere materialeforbrug.

Opgørelserne over mangel på materialer og konsekvenserne deraf skal selvfølgelig ses i lyset af, at ikke alle virksomheder bruger råvarer og materialer. Over halvdelen af de virksomheder, der bruger råvarer og materialer, angiver, at de oplever mangel på en eller flere materialer. Ni ud af ti virksomheder, der mangler råvarer og materialer, har længere leveringstider til deres kunder.

Materialemangel er steget til et højt niveau

Ifølge Danmarks Statistiks konjunkturbarometer er produktions-begrænsningerne som følge af mangel på materialer og udstyr steget til det højeste niveau nogensinde i industrien, og i byggeriet har manglen ikke været større siden årene op til finanskrisen.

I industrien er det især inden for fremstilling af elektrisk udstyr, at produktionen bliver begrænset af materialemangel. Men også inden for metal-, plast-, glas- og betonindustri er det mere end hver fjerde virksomhed, der oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på materialer.

Mangel på flere forskellige materialer

Virksomhederne har især svært ved at skaffe mikrochips og elektriske komponenter. Jern/stål, plast, aluminium og træ er de mest udbredte materialer, og også her er der mangel - om end i mindre grad end for mikrochips og elektriske komponenter. Det viser svarene fra DI’s Virksomhedspanel.

Besvarelserne tyder ikke på, at de store virksomheder har nemmere ved at skaffe materialer end de små. Storkundeaftaler er dermed ikke noget, der umiddelbart kan sikre de store danske virksomheder et forspring i køen om de eftertragtede underleverancer. Råvarer handles på verdensmarkedet, og her er mange af de store danske virksomheder relativt små på en global skala, hvor eksempelvis bilindustrien er stor aftager af metal, mikrochips og elektriske komponenter.

Stigende råvarepriser

Den større knaphed på råvarer har øget priserne kraftigt over det seneste år. Prisen er steget på både energi, fødevarer og andre råvarer. De stigende råvarepriser kan dermed ikke isoleres til enkelte varegrupper.

Den samlede prisindeks på halvfabrikata (metaller, træ, tekstiler mv.) toppede foreløbigt den 10. maj, men er siden faldet med ca. 7½ procent. Fødevarer er i samme periode faldet over ti procent. Begge prisindeks ligger dog fortsat på et ganske højt niveau. Energipriserne er fortsat med at stige, men ligger stadig på et forholdsvist normalt niveau.

Det seneste års stigende priser og manglende adgang til materialer kan i udvalgte tilfælde delvist forklares af ekstraordinære omstændigheder. Dette gælder eksempelvis billeangreb på canadisk tømmer og ekstrem frost som forårsagede energisvigt og dermed problemer for produktionen af mikrochips på en fabrik i Texas.

Generelt er verdens samlede produktion af råvarer på et højere niveau end før corona. Det tyder dermed på, at det især er efterspørgslen efter materialer, der er steget.

Vi har over det seneste år øget vores forbrug af elektronik, interiør og udbygninger af boligen, mens vi ikke har kunnet rejse, gå til koncert, tage på museum eller gå på restaurant. Det ændrede forbrugsmønster er klart trukket i retning af flere fysiske varer og færre tjenester. Når efterspørgslen vender tilbage til et mere normalt mønster igen, vil en del af efterspørgslen vandre tilbage til tjenester og formentlig føre til et mindre varekøb og dermed mindre råvareknaphed.

Der er dog ingen tvivl om, at coronakrisen har givet et løft i digitaliseringen af samfundet, hvilket også fremadrettet vil medføre en stor efterspørgsel efter elektriske produkter. Flere el-biler vil også øge efterspørgslen efter mikrochips og elektriske komponenter – både til biler og ladestandere. Mange genopretningspakker har ligeledes fokus på klima, energi, digitalisering og infrastruktur, som typisk også kræver investeringer i fysiske produkter og dermed også råvarer og materialer.

Inflation og renter

De stigende råvarepriser har indtil videre haft et betydeligt gennemslag på inflationen i USA. Forbrugerpriser i USA er steget med fem procent over det seneste år. En del af stigningen er drevet af fødevarer og energi. Fokuseres på kerneinflationen er den steget 3,8 procent over det seneste år, hvilket er den højeste inflation i næsten 30 år.

I eurozonen er inflationen også steget siden årsskiftet, men prisstigningerne har ikke været lige så store som i USA. De samlede forbrugerpriser er steget med to procent over det seneste år, og ses der bort fra energi og fødevarer, ligger inflationen på blot én procent. Euroen er blevet styrket over for dollaren over det seneste år, og det er med til at holde den importerede inflation nede.

Gennemslaget på inflationen kan få både den amerikanske (Fed) og europæiske centralbank (ECB) til at reagere og stramme den meget lempelige pengepolitik. I både USA og eurolandene har centralbankerne store opkøbsprogrammer samtidig med, at de holder renten på et historisk lavt niveau. På de seneste rentemøder i juni i Fed og ECB fortsatte de begge den pengepolitiske linje. Begge centralbanker forventer at inflationen aftager igen til næste år.

Det seneste møde i Fed viste, at renteforhøjelser er rykket lidt tættere på. Flertallet af centralbanksmedlemmerne forventer dog en uændret rente i 2021 og 2022, mens der er lagt op til cirka to renteforhøjelser i 2023. Fed har ændret inflationsmålsætningen således, at der tillades højere inflation på mellemlangt sigt. Fed styrer ikke kun pengepolitikken efter inflationen, men har også fokus på arbejdsmarkedet og aktiviteten i samfundet. Så længe inflationen ventes at aftage igen, og arbejdsmarkedet endnu ikke er tilbage på fuld beskæftigelse, så vil Fed forholde sig afventende.