DI Analyser Analyser

Vi pendler længere og længere

En analyse af danskernes pendling viser, at der pendles længere og længere. Denne udvikling drives særligt af antallet af pendlere, der rejser over 100 kilometer dag-ligt, som er steget med 64 procent siden 2002.

Pendlingen fra 2002 til 2019 er vist i tabellen nedenfor, som den gennemsnitlige og totale pendling henholdsvis pr. dag og år. I 2002 var den gennemsnitlige pendling 34,3 km. Den er steget til 44 km. i 2019, hvilket er en stigning på 28 procent.

På et arbejdsår med 220 arbejdsdage betyder det, at hver beskæftiget i 2019 pendlede 9.672 km. i gennemsnit svarende til afstanden mellem København og Mexico City eller en kvart jordomrejse. Den samlede pendling pr. dag for alle beskæftigede steg fra knap 86 mio. km. i 2002 til 120 mio. km. i 2019 svarende til en stigning på 40 procent. De 120 mio. km. svarer til over 300 gange afstanden til Månen.

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Infrastruktur

Årsagen til at stigningen i den samlede pendling for alle beskæftigede er større end stigningen i den gennemsnitlige pendling pr. beskæftiget skyldes, at der er kommet flere i arbejde. Med 220 arbejdsdage på et år giver det i 2019 26,5 mia. kilometers pendling om året. Det svarer til to gange frem og tilbage til den yderste planet i vores solsystem Pluto.

Den indekserede udvikling for den gennemsnitlige og samlede pendling ses nedenfor. Den samlede pendling følger i høj grad de økonomiske konjunkturer. Under højkonjunktur vil den samlede pendling stige mere end den gennemsnitlige pendling, som følge af højere beskæftigelse.

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Infrastruktur

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Infrastruktur

På danmarkskortet ses, at de beskæftigede i kommunerne i Vest- og Sydsjælland, Lolland-Falster og omkring de største byer ud over Hovedstadsområdet pendler mest i gennemsnit. Typisk er der i disse kommuner langt til arbejdspladserne, som er centreret i Hovedstadsområdet og de største byer. I Vordingborg Kommune pendler man f.eks. i gennemsnit over 70 km. om dagen, mens man på Frederiksberg i gennemsnit kun pendler 24 km. om dagen.

Flere og flere pendler langt

Antallet af pendlere, som hver dag pendler over 100 km., er fra 2002 til 2019 steget med over 100.000 pendlere. Dette er en stigning, som har været relativt større end den generelle stigning i antallet af beskæftigede. Andelen af alle pendlere, som pendler langt, er derfor steget i perioden.

Lange pendlerture

Antal pendlere som pendler længere end 100 km. hver dag.

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Infrastruktur

Den lange pendling er i perioden 2002-2019 steget med 64 procent, mens pendlingen under 100 km. stort set er den samme i 2019 som i 2002. Udviklingen i den lange pendling er først og fremmest sket efter 2013. Når den gennemsnitlige pendling stiger år for år, så skyldes det først og fremmest, at flere og flere beskæftigede pendler mere end 100 km. hver dag. I kommunerne i Vest- og Sydsjælland udgør den lange pendling over 20 procent af den samlede pendling.

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Infrastruktur

Det er især på Syd- og Vestsjælland samt Lolland-Falster, at mange pendler langt for at komme på arbejde. Faxe og Vordingborg er de kommuner, hvor der er flest, der pendler langt. I begge kommuner er det over en fjerdedel, som pendler over 100 km. hver dag. Modsat pendler kun 2 procent over 100 km. dagligt i Herlev Kommune.

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Infrastruktur

Regional udvikling i landsdelene

Den samlede daglige pendling for alle landsdele er steget siden 2002, og særligt efter 2013 er der sket en stor stigning i størstedelen af landsdelene. Landsdelene i Jylland og på Fyn har fulgt omtrent den samme udvikling i perioden, og den samlede pendling er siden 2002 steget mellem 48 og 56 procent i de 5 landsdele. Udviklingen på Sjælland og i Hovedstaden har også været omtrent ens, og den samlede pendling er i perioden steget 28 procent på Sjælland og 34 procent i Hovedstaden. På Nordsjælland har der været en stigning på 17 procent og på Bornholm har der været en stigning på 7 procent.

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Infrastruktur

Den gennemsnitlige daglige pendling er steget i samtlige landsdele. Den største stigning har været i Midt- og Vestjylland, hvor der i 2019 gennemsnitligt pendles 46 procent længere sammenlignet med 2002. I Hovedstaden pendles der også længere i 2019 svarende til 11 procent længere end i 2002.

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Infrastruktur

Pendling fordelt på transportformer

Den stigende pendling afspejler et dynamisk og smidigt arbejdsmarked, hvor beskæftigede er villige til at køre længere mellem bopæl og job. Flere vælger, at boligen ligger længere væk fra jobbet, hvilket  kan hænge sammen med udviklingen i boligpriserne. Ofte er priserne lavere længere væk fra de største byer og bycentre.

Transportvaneundersøgelsen 2019 [1]. har kortlagt fordelingen af transportmidler for rejser, hvis slutformål er arbejde. Nedenfor ses fordelingen af benyttede transportformer til arbejde.

Kilde: Transportvaneundersøgelsen 2019, DTU

Samlet set er det 67 procent af pendlingsturene, hvor bilen og dermed vejnettet benyttes. Det må antages, at der er regionale forskelle, og at transportmidlet til de lange ture oftest vil være bil.

Det ses i Københavns Kommune, hvor 22 procent af pendlingsturene, inklusiv ture til uddannelse, skete med bil i 2019[2]. Resten af turene fordelte sig med 7 procent ved gang, 27 procent med kollektiv trafik og 44 procent på cykel. Denne store andel af cykel som transportform til pendlingen må antages at være et kendetegn ved fordelingen af transportformer i de større byer.

Udviklingen på landsplan siden 2007 og frem til 2019 viser, at den kollektive trafik har tabt andele de seneste år, mens bilen som transportmiddel har vundet frem. Gang og cykel har ligget nogenlunde på samme niveau – gang på et niveau omkring 4 procent og cykel på omkring 20 procent (dog faldende frem til 2019).

Kilde: Transportvaneundersøgelsen, DTU

Fremgangen i bilen som transportmiddel både i pendlingen og den øvrige trafik kan forklare den stigende trængsel på vejene. I 2018 opgjorde Vejdirektoratet[3] den daglige forsinkelse på vejnettet til 360.000 køretøjstimer svarende til 83 mio. tabte køretøjstimer i 2018. I 2016[4] blev den daglige forsinkelse opgjort til 335.000 køretøjstimer svarende til 77 mio. tabte køretøjstimer i 2016. Det svarer til en stigning på knap 8 procent fra 2016 til 2018. I samme periode er trafikken steget med knap 3 procent. De 77 mio. tabte køretøjstimer i 2018 svarer til ca. 50.000 fuldtidsstillinger[5].

Det samfundsøkonomiske tab som følge af trængsel blev i 2018 opgjort til 26 mia. kr., mens det i 2016 blev opgjort til 24 mia. kr. Dermed er tabet steget ca. en mia. kr. om året.

Rejsetiden ved pendling

Ved en forbedret mobilitet er flere villige til at bosætte sig længere væk fra arbejdspladsen. Transportvaneundersøgelsen undersøger hvert år rejsetiden for pendlingsture. I 2019 var den gennemsnitlige daglige rejsetid pr. lønmodtager 42,9 minutter, hvilket er en stigning på 10,6 procent sammenlignet med 2007, hvor rejsetiden var 38,8 minutter. Den gennemsnitlige pendlingsafstand er i samme periode steget fra 37,1 km. til 44 km., hvilket svarer til 18,4 procent. Det betyder, at det i perioden 2007-2019 er blevet muligt at rejse længere på samme tid og at mobiliteten er forbedret.

Kilde: Transportvaneundersøgelse, DTU

I 2018 blev bilens andel af rejsetiden ved pendling øget markant, mens den kollektive trafik og cyklens andele af rejsetiden ved pendling faldt. En mulig forklaring på dette kunne ifølge DTU være reformen af Takst Sjælland[6]. Reformen gjorde det dyrere for pendlere på Sjælland at benytte kollektiv trafik, hvilket kunne skabe incitament for at skifte transportform.

 

Anm: Kategorien "Øvrige" er udeladt
Kilde: Transportvaneundersøgelsen, DTU

Bilagstabel

 

Gns. km. pendling pr. arbejdsdag pr. pendler 2019

Ændring i gns. pendling fra 2002-2019

Andel beskæftigede med lang pendling 2019

Antal beskæftigede med lang pendling (i tusinde 2019)

Ændring i antal beskæftigede med lang pendling 2002-2019

 

 
   
   

Hele Landet

44,0

28%

9%

258,2

64%

   

1 Nordjylland

52,6

43%

11%

29,9

80%

   

Brønderslev

56,0

42%

7%

1,1

85%

   

Frederikshavn

53,2

50%

13%

3,2

53%

   

Hjørring

51,6

43%

11%

3,2

83%

   

Jammerbugt

58,4

46%

11%

1,8

90%

   

Læsø

39,0

-12%

8%

5%

-36%

   

Mariagerfjord

53,8

43%

13%

2,5

71%

   

Morsø

40,8

35%

8%

0,7

44%

   

Rebild

59,6

38%

12%

1,7

104%

   

Thisted

47,8

54%

9%

1,8

67%

   

Vesthimmerlands

50,8

42%

12%

1,9

68%

   

Ålborg

52,4

40%

12%

12,1

95%

   

2 Midt- og Vestjylland

46,8

46%

11%

22,1

87%

   

Herning

45,2

47%

10%

4,5

111%

   

Holstebro

46,2

41%

10%

2,7

88%

   

Ikast-Brande

47,2

55%

12%

2,3

99%

   

Lemvig

48,2

33%

12%

1,0

24%

   

Ringkøbing-Skjern

44,2

52%

9%

2,3

100%

   

Skive

47,0

52%

11%

2,4

91%

   

Struer

48,0

46%

13%

1,1

55%

   

Viborg

49,4

40%

13%

5,8

84%

   

3 Østjylland

46,9

34%

11%

45,8

86%

   

Favrskov

50,2

33%

9%

2,0

85%

   

Norddjurs

51,6

43%

15%

2,4

68%

   

Odder

46,2

26%

9%

0,9

83%

   

Randers

49,4

41%

10%

4,7

83%

   

Samsø

35,8

25%

13%

0,2

26%

   

Silkeborg

52,0

45%

10%

4,4

96%

   

Skanderborg

50,0

30%

10%

2,9

97%

   

Syddjurs

59,8

30%

11%

2,1

70%

   

Aarhus

42,6

30%

11%

19,2

86%

   

Hedensted

47,6

31%

11%

2,6

71%

   

Horsens

45,0

39%

10%

4,3

111%

   

4 Sydjylland

48,5

43%

11%

37,7

81%

   

Billund

46,2

45%

10%

1,3

93%

   

Esbjerg

42,6

43%

10%

5,2

77%

   

Fanø

53,8

79%

12%

0,2

101%

   

Fredericia

47,2

49%

14%

3,2

95%

   

Haderslev

55,4

49%

13%

3,2

60%

   

Kolding

50,4

41%

14%

6,3

84%

   

Sønderborg

40,8

36%

8%

2,5

57%

   

Tønder

52,0

47%

12%

2,0

68%

   

Varde

50,0

44%

9%

2,2

93%

   

Vejen

53,4

44%

11%

2,1

109%

   

Vejle

51,4

40%

13%

7,0

89%

   

Aabenraa

49,0

39%

10%

2,6

73%

   

5 Fyn

49,4

42%

12%

25,3

88%

   

Assens

53,6

47%

10%

1,9

96%

   

Faaborg-Midtfyn

51,6

49%

10%

2,1

107%

   

Kerteminde

48,0

48%

10%

1,1

99%

   

Langeland

57,4

37%

17%

0,8

43%

   

Middelfart

55,4

39%

13%

2,3

104%

   

Nordfyns

52,2

42%

10%

1,3

112%

   

Nyborg

54,8

47%

12%

1,7

86%

   

Odense

44,6

40%

12%

11,5

89%

   

Svendborg

53,4

41%

11%

2,6

72%

   

Ærø

48,4

36%

11%

0,2

13%

   

6 Sjælland og Lolland-Falster

57,1

24%

17%

64,3

37%

   

Guldborgsund

63,2

33%

19%

4,7

37%

   

Lolland

59,6

45%

16%

2,4

34%

   

Faxe

65,4

22%

27%

4,5

27%

   

Næstved

61,2

25%

24%

9,3

34%

   

Stevns

63,8

19%

21%

2,1

23%

   

Vordingborg

71,0

30%

26%

4,9

33%

   

Holbæk

58,8

18%

23%

7,4

22%

   

Kalundborg

54,8

32%

19%

3,9

47%

   

Odsherred

59,6

28%

25%

3,2

40%

   

Ringsted

60,4

24%

24%

4,1

45%

   

Slagelse

60,6

31%

22%

8,0

55%

   

Sorø

64,6

19%

25%

3,4

33%

   

Greve

40,0

10%

3%

0,8

63%

   

Køge

52,2

19%

7%

2,0

59%

   

Lejre

59,8

13%

11%

1,4

16%

   

Roskilde

45,0

18%

4%

1,7

76%

   

Solrød

48,8

13%

4%

0,5

139%

   

7 Nordsjælland

44,0

14%

5%

11,0

28%

   

Allerød

39,8

9%

2%

0,3

55%

   

Egedal

40,8

11%

2%

0,5

60%

   

Fredensborg

45,8

13%

3%

0,5

45%

   

Frederikssund

48,2

14%

5%

1,0

-1%

   

Furesø

34,4

15%

2%

0,4

72%

   

Gribskov

55,4

16%

15%

2,8

15%

   

Halsnæs

51,6

16%

15%

2,0

20%

   

Helsingør

46,4

18%

7%

1,9

44%

   

Hillerød

42,6

16%

3%

0,7

94%

   

Hørsholm

42,0

5%

3%

0,3

11%

   

Rudersdal

38,2

12%

3%

0,7

40%

   

8 Hovedstadsområdet

26,4

11%

3%

21,0

54%

   

Albertslund

27,6

17%

3%

0,3

37%

   

Ballerup

28,6

24%

2%

0,5

81%

   

Brøndby

27,8

21%

3%

0,4

76%

   

Dragør

35,2

20%

3%

0,2

80%

   

Frederiksberg

24,0

4%

3%

1,8

31%

   

Gentofte

28,0

11%

3%

1,0

46%

   

Gladsaxe

25,8

22%

2%

0,8

77%

   

Glostrup

27,0

29%

3%

0,3

106%

   

Herlev

24,0

16%

2%

0,3

55%

   

Hvidovre

26,0

13%

3%

0,7

61%

   

Lyngby-Taarbæk

29,6

8%

2%

0,6

24%

   

Rødovre

24,4

21%

3%

0,5

80%

   

Tårnby

26,0

24%

3%

0,5

96%

   

Høje-Taastrup

34,6

18%

3%

0,7

75%

   

Vallensbæk

31,0

15%

3%

0,2

102%

   

Ishøj

31,6

14%

3%

0,3

63%

   

København

25,4

7%

3%

11,6

51%

   

9 Bornholm

49,0

18%

6%

1,0

13%

   

Bornholm

49,0

18%

6%

1,0

13%

   

 

Henrik Friis
Skrevet af:

Henrik Friis

Relateret indhold