DI Analyser Analyser

Danmark i bund på vilkår for forskning og udvikling

Som videnssamfund er Danmark helt afhængig af at skabe gode vilkår for erhvervslivets forsknings- og udviklingsaktiviteter (FoU). Derfor er det kritisk, at Danmark ligger i bund blandt OECD-landene, når det handler om at skabe gode skattepolitiske rammer for, at erhvervslivet kan forske, blive klogere og udvikle nye, innovative produkter og processer.

Selvom Danmark ofte betegnes som en vidensøkonomi, ligger Danmark gang på gang i bund i de internationale opgørelser af, hvilke lande, der prioriterer flest midler til at understøtte erhvervslivets forsknings- og udviklingsaktiviteter via skattepolitikken. Således indtager Danmark en kedelig 20. plads på listen over de OECD-lande, der prioriterer flest midler til skabe gode skattepolitiske rammer om erhvervslivets forskning og udvikling.

Anm.: Skattebegunstigelser dækker bl.a. over overnormale fradrag for FoU-omkostninger (FoU-fradrag), skattekreditter for FoU-omkostninger og mere gunstige afskrivningsregler mv. Der er anselig forskel på, hvordan begunstigelserne er sammensat i de enkelte lande, hvorfor det kan være vanskeligt at give et retvisende sammenligningsgrundlag på tværs af landene. Opgørelse her dækker alene OECD-medlemslande og medtager derfor færre lande
end den oprindelige opgørelse fra OECD.

Kilde: OECD R&D Tax Incentive Country Profiles, 2020

Danmark i bund blandt OECD-landene

I de seneste år er der både internationalt og i Danmark kommet større fokus på vigtigheden af at skabe de bedst mulige rammer for, at erhvervslivet kan forske og udvikle nye, intelligente løsninger på fremtidens problemer.

På den baggrund er der i mange lande vedtaget ny skattelovgivning, der understøtter erhvervslivets forsknings- og udviklingsaktiviteter (FoU) ved at reducere de relativt høje omkostninger, der typisk er forbundet med at forske og udvikle nye produkter og løsninger.

Således har flere lande f.eks. (1) forhøjet det fradrag, der gives til virksomheders FoU-omkostninger, (2) indført skattekreditter, der særligt understøtter videnstunge virksomheder uden overskud eller (3) indført ordninger som såkaldte patent boxes, hvor der bl.a. gives mulighed for at beskatte indkomst, der kan henføres til FoU, mere lempeligt.

I kampen om at skabe de bedst mulige rammer om erhvervslivets FoU-aktiviteter er Danmark imidlertid gået bagud af dansen. Opgjort som andel af BNP udgør de omkostninger, der er forbundet med ovennævnte skattebegunstigelser af FoU-aktiviteter således blot ca. 0,02 pct. af Danmarks BNP. Det skal sammenlignes med, at det tilsvarende tal for et gennemsnitligt OECD-land er ca. 0,10 pct.

Dertil kommer, at mange af de små, åbne økonomier, der typisk sammenlignes med Danmark, ligger i toppen af de OECD-lande, der prioriterer flest midler til at understøtte FoU-aktiviteter. Selvom Frankrig ligger helt i top med knap 0,30 pct. af BNP, er mindre økonomier som Belgien og Norge således også at finde i toppen. I disse lande udgør skattebegunstigelserne hhv. 0,18 og 0,12 pct. af BNP.

Det svarer til, at et gennemsnitligt OECD land bruger ca. fem gange så stor en andel af BNP på at støtte erhvervslivets FoU-aktiviteter, end det er tilfældet i Danmark. Det tilsvarende tal er hhv. 6, 9 og 15 gange mere i hhv. Norge, Belgien og Frankrig, jf. figuren nedenfor.

Anm.: Figurenviser forholdet mellem Danmarks og en række øvriges lande støtte til FoU som andel af BNP. Forskellen angives som et indeks, der viser hvor mange gange flere midler der bruges i de øvrige lande end det er tilfældet i Danmark som andel af BNP.

Kilde: OECD, 2020OECD R&D tax incentive country profiles, 2020 ogDI-beregninger

Direkte støtte til forskning

Udover den indirekte støtte til virksomheders FoU i form af skattebegunstigelser mv., gives der i mange lande også direkte støtte til forskning via erhvervsforskningspuljer, offentlig støtte til offentlig-private forskningsaktiviteter mv.

Opgjort efter denne målestok ligger Danmark fortsat dårligt place-ret, og indtager i denne sammenhæng en 22. plads på listen over OECD-lande med størst direkte støtte til erhvervslivets forskning. Med en direkte støtte svarende til 0,04 pct. af BNP, bruger Danmark således blot halvt så meget på direkte støtte som OECD-gennemsnittet, hvor det tilsvarende tal er 0,08 pct. af BNP.

Anm.: Den direkte støtte tilerhvervslivets FoU-omkostninger dækker alene forskningspuljer, offentlige midler ifm. offentlig-privat samarbejde, og anden direkte støtte til erhvervslivets forskning. Der medregnes således ikke skattebegunstigelser eller midler til forskning i offentlig regi.

Kilde:OECD R&D Tax Incentive Country Profiles, 2020

Selvom Danmark ligger på en 5. plads blandt OECD-landene når man opgør de enkelte regeringers samlede prioritering af FoU-omkostninger som andel af BNP, er det i Danmarks tilfælde således blot en meget lille del, der finder vej til erhvervslivet.

Det medfører at Danmark, selvom placering i forhold til støtte til offentlig forskning er god, halter markant bagud i forhold til de andre OECD-lande, når det handler om at skabe gode rammer for erhvervslivets forskning.

Forbedrede forhold for FoU-aktiviteter i Danmark

Danmarks bundplacering blandt de øvrige OECD-lande sker til trods for, at der også i Danmark er indgået politiske aftaler, der forbedrer forholdene for videnstunge virksomheder i Danmark.

Således blev der i forbindelse med Aftale om erhvervs- og iværksætteraktiviteter fra november 2017 gennemført en gradvis forhøjelse af virksomhedernes FoU-fradrag fra de daværende 100 pct. til 110 pct. fra 2026. Med indførelsen af dette forhøjede fradrag, vil erhvervslivet i 2026 således kunne trække 110 pct. af værdien af deres

FoU-aktiviteter fra i skat, hvorfor det bliver relativt mere favorabelt for virksomhederne at prioritere midler til FoU.

Indfasningen af aftalen sker dog relativt langsomt, og således udgør FoU-fradraget i 2021 blot 105 pct. stigende til 108 pct. i 2023-2025 og dernæst endeligt til 110 pct. i 2026 og frem.

Dertil kommer, at der sidenhen er blevet indført en forhøjelse af FoU-fradraget til 130 pct. op til en skatteværdi på 50 mio. kr. som en del af de hjælpepakker, der blev vedtaget i kølvandet på coronakrisen. Denne forhøjelse er dog blot midlertidig og gælder således kun frem til 20221, hvorefter FoU-fradraget i fraværet af andre aftaler vil falde til 108 pct. for derefter igen at stige til 110 pct.

Anm.:Der blev forbindelse med aftalen om en midlertidigt forhøjelse af FoU-fradraget lagt et loft over værdien af FoU-fradraget, så skatteværdien af fradraget maksimalt kunne udgøre 50 mio. kr. Et sådant loft findes ikke for den aftalte forhøjelse af fradraget til 110 pct. frem mod 2026.

Kilde: Finansministeriet og Skatteministeriet.

Udover forhøjelsen af FoU-fradraget, er der dog ikke taget øvrige skridt i retning af at forbedre vilkårene for de danske virksomheder, der prioriterer mange midler til FoU-aktiviteter.

FoU-aktivititer i små iværksættervirksomheder

At Danmark gradvis sakker bagud ift. de øvrige OECD-lande ses tydeligst, hvis man fokuserer på de virksomheder, der typisk beskrives som iværksætter- eller mindre virksomheder (SMV’er).

Det skyldes dels, at en stor del af disse virksomheder ikke har kunnet nyde godt af det forhøjede FoU-fradrag, da fradraget kun kommer virksomheder med overskud til gode. Da mange af virksomhederne i denne kategori kører med underskud de første år, hvor pengene typisk geninvesteres i f.eks. produktudvikling, går mange iværksættere og små virksomheder således helt glip af den gulerod, der ligger i FoU-fradraget.

Det repræsenterer en særskilt udfordring, fordi det også typisk er i denne periode, hvor behovet for at investere i udviklingen af produktet er størst, og hvor det samtidigt er forbundet med den største økonomiske risiko for de mindre iværksættervirksomheder, som typisk ikke er velpolstrede nok til at kunne absorbere store tab fra eventuelt fejlslagne investeringer i FoU.

Derfor er det heller ikke overraskende, at mikrovirksomheder med mindre end 10 ansatte kun står for 2 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til egen FoU, mens virksomheder med op til 50 ansatte tilsvarende står for ca. 10 pct. Samlet set står mindre virksomheder derfor kun for ca. 1/8 af erhvervslivets samlede udgifter til FoU, jf. nedenfor.

Kilde: Danmarks Statistik

At Danmark særligt sakker bagud, når det gælder FoU-aktiviteter i de mindre virksomheder, skal ses i lyset af, at der i mange andre lande gennemføres tiltag, der er målrettet de mindre virksomheder, hvor behovet for at lette omkostningerne til forskning og udvikling typisk er størst. Således viser OECD’s rapport Measuring Tax Support for R&D and Innovation, at der i en række lande findes særlige tiltag målrettet små- og mellemstore virksomheders FoU-omkostninger, der ikke tages i brug i Danmark.

Det gælder f.eks. adgangen til (1) forhøjet værdi af FoU-fradrag, (2) forhøjet værdi af FoU-skattekreditter, (3) patent boxes, hvor indkomst genereret fra forskning og udvikling beskattes lempeligere, og (4) carry forward hvor beskatning forskydes mellem år for at forbedre likviditeten for videnstunge iværksættervirksomheder.

Udfordringerne for de videnstunge iværksættervirksomheder er derfor dels, at de typisk ikke har fordel af de vedtagne forhøjelser af FoU-fradraget og dels, at der ikke har været politisk vilje til eksempelvis at forbedre værdien af skattekreditterne eller at give mulighed for lempeligere eller forskudt beskatning for mindre virksomheder.

Tegn på at Danmark taber terræn som vidensøkonomi

Ser man mere overordnet på Danmarks placering i kampen om de videnstunge virksomheder, tyder meget også på, at Danmark er ved at gå bagud af dansen.

Mens erhvervslivet i lande som Polen, Slovakiet og Litauen de seneste par år har øget deres investering i forskning og udvikling med over 10 pct. om året, har stigningsgraden blot været ca. 2,8 pct. for danske virksomheder. Således ligger Danmark også et pænt stykke under gennemsnittet i både EU og OECD, hvor de tilsvarende årlige vækstrater er hhv. 5,0 og 4,3 pct.

Anm.: Der i opgørelsentaget udgangspunkt i et treårigt gennemsnit i perioden 2016-2018. Hvis et OECD land i denne periode har manglet data i 2 ud af 3 år, er landet blevet fjernet fra opgørelsen.

Kilde: OECD (BERD, compound annual growth rate)

Et tilsvarende billede gør sig gældende, hvis man ser på udviklingen i antallet af vidensmedarbejdere (forskere mv.) i erhvervslivet. Hvor den gennemsnitlige årlige stigning i Danmark ligger på ca. 2,6 pct., er de gennemsnitlige stigninger i EU og OECD som helhed hhv. 7,1 og 4,2 pct.

Med en så markant forskel i de årlige stigningsgrader, er risikoen derfor, at Danmark – til trods for det gode udgangspunkt – kan blive overhalet indenom i den internationale konkurrence om at skabe gode skattevilkår for videnstunge virksomheders forskning og udvikling.

Anm.: Der i opgørelsentaget udgangspunkt i et treårigt gennemsnit i perioden 2016-2018. Hvis et OECD land i denne periode har manglet data i 2 ud af 3 år, er landet blevet fjernet fra opgørelsen.

Kilde: OECD (Total Business EntrepriseR&D personnel, compound annual growth rate)

Tiltag der vil skabe bedre rammer om investeringer i FoU

Skulle man forbedre erhvervslivet vilkår for at investere i FoU er der primært tre indsatsområder.

For det første kunne man forbedre FoU-fradraget ad to veje. Det kunne bl.a. ske ved at gøre den midlertidige forhøjelse af FoU-fradraget på 130 pct. permanent. Det ville dels skabe langt større tilskyndelse til at investere i FoU og dels sikre større forudsigelig omkring fradragsværdien for de virksomheder, der i dag overvejer store, langsigtede FoU-aktiviteter.

Kilde: Finansministeriet og Skatteministeriet.

Derudover ville en oplagt mulighed være at fjerne det nuværende loft over den midlertidige forhøjelse af FoU-fradraget svarende til en skatteværdi på 50 mio. kr. Det ville medføre, at alle virksomheder

– også de største vidensvirksomheder i Danmark – ville få fuldt ud-bytte af det forhøjede FoU-fradrag.

For det andet kunne man forbedre skattekreditterne ad tre veje. Som det mest oplagte kunne man forhøje værdien af FoU-skattekre-ditterne parallelt med forhøjelsen af værdien af FoU-fradraget. På den måde ville skatteværdien af forskning og udvikling være 130 pct. i alle virksomheder, uanset om de har overskud eller ej. Det ville dels være en hjælpende hånd til de virksomheder, der har særlig brug for gode vilkår for at investere i FoU og dels sikre ensartethed i værdien af FoU-omkostninger og dermed større forudsigelig for virksomhe-derne.

Kilde: Finansministeriet og Skatteministeriet.

Dernæst ville det repræsentere en klar forbedringer af vilkårene for FoU-investeringer i underskudsgivende virksomheder, hvis man fjernede det nuværende loft over udbetalinger af skattekreditter. Fjerner man loftet vil underskudsgivende virksomheder, der foretager store investeringer i FoU, kunne få udbetalt mere end det nuværende maksimum på 5,5 mio. kr. i skattekredit2, hvilket Skatteministeriet forventer vil lede til knap en fordobling af udbetalingerne af skattekreditter fra de nuværende 1,1 mia. kr. til ca. 2 mia. kr.3

Slutteligt kunne man lade FoU-fradraget omdanne til en skattekredit i det omfang, at FoU-fradraget mere end nedbringer det skattepligtige overskud i en given virksomhed til 0 kr. Tager man f.eks. udgangspunkt i en virksomhed, der står til at skulle betale selskabsskat af et overskud på 20 mio. kr., men som har et FoU-fradrag med en værdi på 25 mio. kr., ville denne virksomhed i dag blot kunne få nedbragt sit skattepligtige overskud til nul, hvormed FoU-fradragets resterende værdi på 5 mio. kr. ikke vil have nogen værdi for virksomheden.

Ved at lade FoU-fradraget nedbringe det skattepligtige overskud til under nul, får virksomheden nu fordel af den resterende værdi på 5 mio. kr., da den kan omdannes til en skattekredit.

Kilde: Dansk Industri

For det tredje kunne Danmark som andre lande give mulighed for at benytte patent boxes eller anden regnskabspraksis, der giver mulighed for, at virksomheder kan betale en lavere selskabsskat af de indtægter, de opnår på baggrund af investeringer i FoU. Sådanne regler vil skulle følge OECD’s tilknytningskrav, om såkaldt nexus.4

Samlet effekt

I tabellen nedenfor fremgår de økonomiske effekter ved hvert af de nævnte tiltag. Effekterne er opgivet efter tilbageløb og adfærd i 2021-priser og viser de enkelte forslags effekt på statens skatteprovenu, BNP og beskæftigelsen (opgjort i mia. kr. og fuldtidspersoner).

Gennemføres samtlige tiltag forventes det at medføre et provenutab på ca. 2,2 mia. kr. samt en BNP-fremgang på 3,4 mia. kr. Dernæst forventes beskæftigelsen at stige med ca. 400 fuldtidspersoner.

Kilde: Skatteministeriet og Finansministeriet

Anm: *Inkl. fjernelse af midlertidigt loft over FoU-fradrag
** Der tages udgangspunkt i, at værdien af FoU-fradraget og FoU-skattekreditten samtidig forhøjes til 130 pct.

Baseret på OECD-rapporten The effects of R&D tax incentives and their role in the innovation policy mix fra september 2020 vil hver krone, der bliver brugt på at forbedre skattevilkårene for forskning og udvikling i erhvervslivet gennemsnitligt medføre en stigning i erhvervslivets udgifter til FoU på 1,4 kr. Baseret på de umiddelbare effekter af de skattetiltag, der nævnes ovenfor, forventer DI, at erhvervslivets investeringer i FoU vil stige med ca. 4 mia. kr., hvis de fire forslag ovenfor blev gennemført. Det vil svare til en stigning på knap 10 pct. sammenlignet med erhvervslivets nuværende udgifter til FoU på godt 40 mia. kr.


 

Noter

  1. Oprindeligt blev der i Aftale om udfasning af hjælpepakker alene vedtaget en midlertidig forhøjelse af FoU-fradraget i 2020 og 2021. Efterfølgende blev det i Aftale om grøn skattereform imidlertid aftalt af forlænge forhøjelse af FoU-fradraget til og med 2022.
  2. Den maksimale værdi af skattekreditten udgør selskabsskatteværdien af 25 mio. kr. Givet at selskabsskatten er på 22 pct. er den maksimale udbetaling derfor 5,5 mio. kr. (dvs. 25 mio. kr. * 22 pct.)
  3. Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 485 af. 19. juni 2020.
  4. Jf. OECD’s rapport ”Agreement on Modified Nexus Approach for IP Re-gimes”, 2015

Relateret indhold