DI Analyser Analyser

Mikrovirksomheder spiller en stor rolle i landkommuner

Andelen af mikrovirksomheder er stort set den samme i hele landet, men i landkommunerne betyder mikrovirksomhederne mere. Flest konkurser i storbykommuner – men relativt større omsætning fra dem i landkommuner.

Langt de fleste virksomheder i Danmark har op til ti ansatte. Det er et billede, der er meget jævnt fordelt over hele Danmark, hvor der gennemsnitligt for alle kommunetyper er mellem 91 og 93 pct. virksomheder med op til ti ansatte. Samtidig er der også for alle kommunetyper mindre end en pct. af virksomhederne, der har mindst 100 ansatte.

Anm.: Der er taget udgangspunkt i firmastatistikken fra Danmarks Statistik.
Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Industri

Billedet er dog markant anderledes, hvis man ser på antallet af fuldtidsansatte eller omsætningen. Her fremgår det, at den knap ene pct. af virksomhederne, som har mindst 100 ansatte samlet set i hele landet står for godt 60 pct. af de beskæftigede. Det dækker dog over forskelle, når der holdes op imod urbaniseringen. Her ses det, at de største virksomheder står for ca. 65 pct. af beskæftigelsen i storbyerne, mens det tilsvarende tal er 56 pct. i landkommunerne.

Billedet er endnu mere tydeligt, hvis der ses på omsætningen. Her stammer 51 pct. af omsætningen fra de største virksomheder på landsplan. I storbyerne er dette tal 57 pct., mens det i landkommunerne blot er 35 pct.

Modsat ses det, at 32 pct. af omsætningen stammer fra mikrovirksomheder (op til ti ansatte) i landkommunerne, mens det med 17 pct. er godt det halve i storbyerne.

Mikrovirksomhedernes andel af omsætningen landet over fremgår også i figuren nedenfor, hvor det netop er tydeligt, at de udgør en vigtigere del af erhvervslivet i landkommuner.

Der, hvor det mest tydelige billede træder frem, er på Sydsjælland, Lolland og Falster, hvor mikrovirksomhederne i en del kommuner står for mere end halvdelen af omsætningen.

Anm.: Af diskretionshensyn er der udeladt data for Kalundborg Kommune.
Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Industri

De videnstunge erhverv vejer tungere i storbykommunerne

Det er tydeligt, at der er store geografiske forskelle, når der ses på beskæftigelsen på erhverv i Danmark. Nogle forskelle er åbenlyse, som f.eks., at landbruget vejer meget tungere i landkommuner end i bykommuner, hvor det er stort set fraværende. Modsat står information og kommunikation for godt seks pct. af beskæftigelsen i storbyerne, mens det er mindre end en pct. i landkommunerne.

Ca. hver ottende ansatte i storbykommunerne arbejder inden for erhvervsservice, mens det blot er knap seks pct. i landkommunerne. Der er således en tendens til, at de videnstunge og kapitalintensive brancher i højere grad holder til i storbykommunerne.

Der er også relativt stor forskel på andelen af beskæftigede i industrivirksomheder. I landkommunerne er næsten hver sjette ansat inden for industri, råstof eller forsyning, mens det i storbyerne er ca. hver tiende.

Den største enkeltstående branche er offentlig administration, undervisning og sundhed, som i høj grad består af offentligt ansatte. Henover hele landet er det godt hver tredje, der arbejder i denne branche, men i landkommunerne er det 45 pct.

Anm.: Der er taget udgangspunkt i firmastatistikken, så der kan være marginale afvigelser fra andre statistikker.
Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Industri

Fordelt på kommunetyper er der ikke voldsomt store forskelle på andelen af privat og offentligt ansatte. Der er 71 pct. privatansatte i hele landet, mens det er 74 pct. i kommuner tæt på en større by. Landområderne og storbyerne ligger tættere på hinanden, hvor der er henholdsvis 70 og 71 pct. privatansatte.

Anm.: Der er taget udgangspunkt i antallet af beskæftigede, og ikke fuldtidsbeskæftigede som i resten af denne analyse.
Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Industri

Når man i stedet ser på andelen af privatansatte på kommunalt niveau, er der dog større forskelle. Her ses det, at der er en relativt lille andel på Sydsjælland, Lolland og Falster, mens der i store dele af Jylland er relativt mange privatansatte.

Anm.: Der ses her på antallet af beskæftigede og ikke fuldtidsbeskæftigede som andre steder i analysen.
Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Industri

Konkurser har større betydning i landområder

I 2020 var der 2.221 konkurser i aktive virksomheder (virksomheder med omsætning på mindst 1 mio. kr. og/eller ansatte i virksomheden). De havde samlet set en omsætning på godt 17 mia. kr. og mere end 12.000 ansatte.

Relativt set var der lidt flere konkurser i storbyerne, hvor der var godt syv konkurser pr. 1.000 virksomheder. I de mellemstore byer og i landområderne var dette tal ca. seks.

Hvis man i stedet ser på omsætningen, så er billedet anderledes. Her var omsætningen i de konkursramte virksomheder ca. 4,5 kr. pr. 1.000 kr. i omsætning i landkommunerne, mens det tilsvarende tal i de mellemstore byer og i storbyerne var henholdsvis 3,2 kr. og 3,9 kr. pr. 1.000 i omsætning. Det vidner om, at selvom der har været færre konkurser i landområderne, så har de haft større påvirkning i kraft af en relativt større omsætning.

Anm.: Der er forhold i data fra 2018, som er det senest tilgængelige år. Der vurderes ikke at give anledning til forskydninger. Aktive virksomheder er definieret som virksomheder med mindst 1 mio. kr. i omsætning eller ansatte.
Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Industri

Ses der på udviklingen over tid i antallet af konkurser, så har der på trods af coronakrisen været et fald fra 2019 til 2020 blandt de aktive virksomheder. I 2019 var der knap 2.500 konkurser i Danmark, mens det i 2020 var faldet til godt 2.100 konkurser. Bortset fra 2014 og 2015 var der i 2020 det laveste antal konkurser siden 2009 blandt de aktive virksomheder.

Det viser, at på trods af økonomisk tilbagegang, så har virksomhederne holdt stand – formentlig godt hjulpet på vej af hjælpepakker og udskudt skat.

Fordelt på kommunetyper har tilbagegangen i antallet af konkurser blandt aktive virksomheder været størst i storbykommunerne, hvor der i 2020 har været 17 pct. færre konkurser end i 2019. Til sammenligning har der været ti pct. færre konkurser i resten af landet.

Anm.: Aktive virksomheder er defineret som virksomheder med mindst 1 mio. kr. omsætning eller ansatte. Der er alene medtaget konkurser, de kan fordeles kommunalt.
Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Industri

Sådan har vi gjort

Alle beregninger er foretaget af Dansk Industri på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Der er anvendt data fra Statistikbanken og forskeradgang.

Opdelingen på i de forskellige kommunetyper er følgende og kan ses i kortet.

  • ”Større bykommuner” er defineret som kommuner med en by med flere end 45.000 indbyggere, svarende til 27 kommuner ud af de 98 kommuner.
  • ”Kommuner tæt på en større by”, er kommuner, som ikke har en by over 45.000 indbyggere, og hvor medianborgeren har mindre end 30 min. kørsel til en by med over 45.000 indbyggere. Det svarer til 36 kommuner.
  • ”Kommuner længere væk fra en større by” defineres som kommuner, hvor medianborgeren har mere end en 30 min. kørsel til en by med mere end 45.000 indbyggere. Det betyder, at 35 ud af 98 kommuner betegnes som en kommune længere væk fra en større by.

Anm.: Inddelingen er baseret på inddelinger fra Erhvervsministeriet og De Økonomiske Råd.
Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Industri

Fordeling af mikrovirksomheder på kommuneniveau

Andel virksomheder og omsætning

 

Område

Andel omsætning i mikrovirksomheder (pct.)

Andel fuldtidsansatte i mikrovirksomheder (pct.)

Landsdel Nordjylland

26

16

Brønderslev

54

24

Frederikshavn

32

22

Hjørring

40

10

Jammerbugt

53

28

Læsø

49

39

Mariagerfjord

34

22

Morsø

29

21

Rebild

36

22

Thisted

38

21

Vesthimmerlands

34

21

Aalborg

15

13

Landsdel Vestjylland

25

15

Herning

29

19

Holstebro

29

20

Ikast-Brande

11

11

Lemvig

40

24

Ringkøbing-Skjern

36

19

Skive

31

20

Struer

25

20

Viborg

27

10

Landsdel Østjylland

17

15

Favrskov

31

21

Hedensted

30

20

Horsens

19

17

Norddjurs

41

21

Odder

51

25

Randers

16

16

Samsø

70

36

Silkeborg

32

16

Skanderborg

24

16

Syddjurs

40

26

Aarhus

11

11

Landsdel Sydjylland

20

15

Billund

13

11

Esbjerg

26

17

Fanø

59

38

Fredericia

8

11

Haderslev

31

18

Kolding

17

14

Sønderborg

19

14

Tønder

35

26

Varde

32

23

Vejen

35

21

Vejle

25

11

Aabenraa

25

17

Landsdel Fyn

31

18

Assens

41

23

Faaborg-Midtfyn

39

22

Kerteminde

26

17

Langeland

49

25

Middelfart

23

19

Nordfyn

40

26

Nyborg

36

18

Odense

26

15

Svendborg

47

22

Ærø

70

33

Landsdel Vest- og Sydsjælland

38

19

Faxe

22

22

Guldborgsund

52

23

Holbæk

36

22

Kalundborg

Ingen data

Ingen data

Lolland

44

22

Næstved

43

22

Odsherred

49

28

Ringsted

26

16

Slagelse

38

21

Sorø

29

6

Stevns

68

33

Vordingborg

47

23

Landsdel Østsjælland

35

21

Greve

35

23

Køge

31

20

Lejre

42

24

Roskilde

34

19

Solrød

56

31

Landsdel Nordsjælland

32

16

Allerød

12

11

Egedal

35

24

Fredensborg

22

21

Frederikssund

37

23

Furesø

34

22

Gribskov

50

30

Halsnæs

37

25

Helsingør

41

22

Hillerød

39

5

Hørsholm

38

27

Rudersdal

36

19

Landsdel Københavns omegn

13

10

Albertslund

7

7

Ballerup

9

7

Brøndby

8

9

Gentofte

27

20

Gladsaxe

6

6

Glostrup

20

9

Herlev

17

13

Hvidovre

27

16

Høje-Taastrup

10

9

Ishøj

24

18

Lyngby-Taarbæk

24

12

Rødovre

25

18

Vallensbæk

18

15

Landsdel Byen København

19

11

Dragør

70

32

Frederiksberg

37

17

København

18

10

Tårnby

13

8

Landsdel Bornholm

37

22

Bornholm

37

22

Hele landet

21

14

Anm.: Der er i tabellen set bort fra Kalundborg Kommune af diskretionshensyn.
Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Industri

Relateret indhold