DI Analyser Analyser

Stort vækstpotentiale i mere privat forskning og udvikling

Danske virksomheder investerer hvert år over 40 mia. kr. i forskning og udvikling (FoU), som er med til at fremme nye produkter og services og danne grundlag for højere velstand. Det er især de store virksomheder i industrien og i de mest konkurrenceudsatte serviceerhverv, der investerer i FoU. Et løft i virksomhedernes samlede FoU-investeringer på 1 mia. kr. skønnes at øge værditilvæksten med ca. 530 mio. kr. årligt.

Forskning og udvikling (FoU) er vigtig for danske virksomheders produktivitet og deres mulighed for at skabe vækst og nye arbejdspladser. Forskningsaktive virksomheder, der øger investeringerne i FoU, har efterfølgende en højere produktivitetsvækst. Det viser en ny analyse fra DI baseret på registerdata fra Danmarks Statistik.

Anm.: Figuren er baseret på forskningsaktive virksomheder med mindst 10 fuldtidsansatte. Løftet i FoU-investeringer er fordelt efter de samlede udgifter til FoU i industrien og i de private serviceerhverv i 2019. Der er kontrolleret for branche, størrelse, mv. Brancherne finansiering og forsikring samt bygge- og anlæg er udeladt, da der ikke kan måles produktivitet i disse brancher.

Kilde: Danmarks Statistik og DI.

Lidt flere end hver tiende af virksomhederne i Danmark investerer i FoU. De investerede i 2019 for i alt godt 42 mia. kr. i FoU. Godt tre ud af fem private forskningskroner anvendes inden for industrien, mens de resterende investeringer i privat FoU foretages af virksomheder i de private serviceerhverv.1 Hvis virksomhederne øger investeringerne i FoU med 1 mia. kr. (svarende til et løft på ca. 2,8 pct. i 2019), skønnes det at kunne øge produktivitetsvæksten – og dermed værditilvæksten – med i alt ca. 530 mio. kr. året efter.2

Det er især virksomhederne i industrien, der skønnes at have store produktivitetsgevinster ved at øge investeringerne i FoU. Således skønnes industrivirksomheder at opnå et årligt marginalt afkast på ca. 63 pct., hvilket svarer til, at investeringerne i gennemsnit tjener sig hjem inden for de første to år. Også for mange virksomheder i serviceerhvervene er der et stort afkast, selvom det er lavere end i industrien og tilbagebetalingsperioden derfor er lidt længere. Set i forhold til de gennemsnitlige afskrivningsperioder for FoU-investeringer på ca. 8-9 år (antal år som FoU-investeringer i gennemsnit afskrives over), er der dog store gevinster ved at investere i FoU både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed.

Anm.: Figuren er baseret på forskningsaktive virksomheder med mindst 10 fuldtidsansatte. Tallene i parentes angiver årligt afkast af én krone ekstra investeret i FoU beregnet pba. estimationer for virksomheders investeringer i FoU og deres produktivitetsvækst. Den gennemsnitlige afskrivningsperiode for FoU-investeringer er beregnet pba. forbrug af fast realkapital i intellektuelle rettigheder i 2019.

Kilde: Danmarks Statistik og DI.

Der er stor forskel på, i hvor høj grad investeringer i FoU påvirker produktiviteten i virksomhederne. For industrivirksomheder er et løft i investeringerne i FoU på 1 pct. forbundet med ca. 0,07 procentpoint højere produktivitet i det efterfølgende år. I serviceerhvervene er det mere blandet, hvor store produktivitetsgevinster der er ved at investere i FoU. For virksomheder i de mest konkurrenceudsatte serviceerhverv er der ligeledes et stort vækstpotentiale.3 Til gengæld kan der for de øvrige servicevirksomheder, som hovedsageligt orienterer sig mod hjemmemarkedet, ikke påvises nogen produktivitetsgevinst, og det er derfor mere tvivlsomt, om det i gennemsnit er rentabelt for denne gruppe af virksomheder at investere i FoU.

Anm.: Figuren viser estimaterne fra OLS-regressioner baseret på forskningsaktive virksomheder med mindst 10 fuldtidsansatte. Estimaterne angiver den gennemsnitlige ændring i totalfaktorproduktivitet året efter en stigning i FoU-investeringer. Stregerne viser 95 pc.t konfidensintervaller hvilket betyder, at der med 95 pct. sandsynlighed kan påvises en sammenhæng inden fro de enkelte intervaller. Figuren i øverste højre hjørne viser virksomhedernes samlede udgifter til FoU opdelt på brancher i 2019.

Kilde: Danmarks Statistik og DI.

I analysen er alene medtaget forskningsaktive virksomheder, dvs. virksomheder som har FoU-aktiviteter i et givent år. Det er især store virksomheder i industrien, der har (ofte flere års) erfaring med at investere i FoU. Således stod industrivirksomheder for knap 23 mia. kr. af de samlede udgifter til FoU i 2019. De estimerede koefficienter skal derfor ikke nødvendigvis forstås, som at hele produktivitetsgevinsten hentes allerede i det første år efter investeringen. Men at der kan identificeres en positiv sammenhæng mellem virksomheder, der øger deres investeringer i FoU og deres efterfølgende produktivitetsvækst. Også når der kontrolleres for de mest oplagte virksomhedskarakteristika som størrelse, branche og eksportandel.4

Få FoU-aktive virksomheder fylder ganske meget i økonomien

Danmarks Statistik estimerer, at der i 2019 var ca. 1.900 virksomheder på landsplan (med mindst 10 fuldtidsansatte), der investererede i FoU. Det er en relativ lille gruppe af virksomheder set i forhold til, at det samlede antal virksomheder med mindst 10 fuldtidsansatte udgjorde godt 17.200 i samme år. Det svarer til, at kun lidt flere end hver tiende virksomhed havde FoU-aktiviteter. Andelen af forskningsaktive virksomheder varierer dog en del på tværs af brancher, hvor særligt industrien markerer sig positivt, jf. ovenfor. Her er det lidt over hver femte virksomhed, som har FoU-aktiviteter.

Anm.: Figuren er baseret på virksomheder med mindst 10 fuldtidsansatte i private ikke-finansielle byerhverv. Andele er opregnet pba. vægte fra Danmarks Statistiks register for virksomheders forskning, udvikling og innovation (FUIS).

Kilde: Danmarks Statistik og DI.

En meget stor del af de private investeringer i FoU er koncentreret i få virksomheder. Således finder næsten syv ud af ti kroner til FoU-aktiviteter sted i landets 50 største forskningsvirksomheder, som derfor har meget stor betydning for dansk økonomi. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at de 50 virksomheder tegner sig for knap en sjettedel af værdien af al dansk eksport. Målt på værditilvækst tegner de 50 virksomheder sig for 15 pct. og for 7 pct. af beskæftigelsen i de private ikke-finansielle byerhverv.

Anm.: Figuren baseres på virksomheder med mindst 10 fuldtidsansatte i private ikke-finansielle byerhverv. Andel af eksport er beregnet på baggrund af generel firmastatistik fra 2018, som er de seneste tilgængelige tal.

Kilde: Danmarks Statistik og DI.

De forskningsaktive virksomheder har medarbejdere med en bred vifte af kompetencer. Det gælder både ufaglærte, faglærte og personer med videregående uddannelser. Eksempelvis har ca. en fjerdedel af medarbejderne i både top 10 og top 50 af forskningsvirksomhederne en faglært uddannelse, mens knap 40 pct. har en universitetsuddannelse på enten bachelor, kandidat eller ph.d.-niveau.

Anm.: Figuren er baseret på virksomheder med mindst 10 fuldtidsansatte i private ikke-finansielle byerhverv. KVU, MVU og LVU står for henholdsvis korte, mellemlange og lange videregående uddannelser.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

De forskningsaktive virksomheder og deres investeringer er således altafgørende for, at vi også fremover kan skabe vækst og nye private arbejdspladser i Danmark. Derfor er det kritisk, at Danmark ligger i bund blandt OECD-landene, når det handler om at skabe gode skattepolitiske rammer for erhvervslivets investeringer i FoU.5 Vi skal gøre det mere attraktivt for forskningsvirksomheder at placere sig i Danmark, så vi kan få gavn af de store økonomiske gevinster, der er forbundet med deres forskningsaktiviteter. DI foreslår derfor et permanent FoU-fradrag på 130 pct. og bedre FoU-skattekreditter, der kan være med til at øge virksomhedernes investeringer i FoU, og dermed skabe løsningerne på morgendagens udfordringer inden for eksempelvis klima, sundhed og fødevarer.

Du kan læse mere om de konkrete forslag i DI’s udspil her: ”Vind kapløbet ud af corona med investeringer i vækst og udvikling”.

Sådan har vi gjort

Danmark Statistik udarbejder en kortlægning af erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling i Danmark (FUIS). Statistikken er en årlig, spørgeskemabaseret undersøgelse, der er baseret på oplysninger indsamlet fra ca. 3.000 virksomheder med mindst ti fuldtidsansatte. I analysen anvendes data for perioden 2007-2017.

Dataene for virksomhedernes udgifter til FoU kobles med registerdata fra Danmarks statistik, hvor der tages udgangspunkt i regnskabsstatistik og øvrige dataregistre til at estimere totalfaktorproduktivitet (TFP) på virksomhedsniveau som mål for produktivitet i virksomheder med mindst 10 fuldtidsansatte i årene 2008-2018.

Med udgangspunkt i den samlede population af virksomheder, der indgår i FUIS-opgørelsen foretages en række datasorteringer i analysen. For det første ses der bort fra brancherne finansiering og forsikring samt bygge- og anlæg, da der er udfordringer med at måle produktivitet i disse brancher. For det andet frasorteres virksomheder, hvis regnskaber alene indeholder imputerede oplysninger. For det tredje frasorteres virksomheder med ekstreme FoU-udgifter (outliers) som højst sandsynligt skyldes datatekniske forhold.

I analysen ses alene på FoU-aktive virksomheder for at undersøge, om der er en positiv sammenhæng mellem en ændring i virksomhedernes investeringer i FoU og deres efterfølgende produktivitetsvækst. Ved at anvende disse datasorteringer omfatter datagrundlaget i alt 5.771 FoU-aktive virksomheder i perioden 2008-2018, hvor det er muligt at estimere TFP på virksomhedsniveau.6 Det svarer til en datadækning på lidt over halvdelen af de virksomheder der indgår i Danmarks Statistiks FUIS-opgørelse, og som er registreret med FoU-aktiviteter i et givent år. Det bemærkes, at data-dækningen er bedre for industrien end i de private serviceerhverv, hvilket blandt andet skyldes, at finansierings- og forsikringsbranchen er udeladt.

Anm.: De mest konkurrenceudsatte serviceerhverv omfatter brancherne engroshandel, transport samt information og kommunikation.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Til at analysere sammenhængen mellem virksomhedernes investeringer i FoU og deres efterfølgende produktivitetsvækst estimeres følgende model ved hjælp af pooled OLS regression. De estimerede TFP-niveauer anvendes som afhængig variabel i logtransformeret form, hvor udgifterne til virksomhedernes egen FoU i det foregående år indgår sammen med en række kontrolvariable. Der tages blandt andet højde for, at store virksomheder typisk er mere produktive og at der er produktivitetsforskelle mellem brancher.

Analysen viser, at der generelt er en positiv sammenhæng mellem investeringer i FoU og produktivitetsvæksten for virksomheder med mindst 10 fuldtidsansatte i private ikke-finansielle byerhverv. Sammenhængen er statistisk signifikant – også når der kontrolleres for nogle af de mest oplagte virksomhedskarakteristika.7 Produktivitetsgevinsten af øgede investeringer i FoU varierer dog på tværs af brancher i serviceerhvervene, hvor der kun kan påvises en positiv sammenhæng for de mest konkurrenceudsatte serviceerhverv.8

Anm.: Figuren omfatter alene virksomheder som har FoU-aktiviteter i et givent år. ** og * angiver om de estimerede koefficienter er forskellige fra nul på hhv. 1 og 5 pct. signifikansniveau. Der er desuden kontrolleret for tidseffekter og branche i estimationerne.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Med udgangspunkt i den beskrevne populationsafgrænsning og de estimerede koefficienter er det muligt at beregne ændringen i produktiviteten – og dermed værditilvæksten – forbundet med et løft i virksomhedernes investeringer i FoU, når der kontrolleres for nogle af de mest oplagte virksomhedskarakteristika. Estimationen viser, at et løft i industrivirksomhedernes investeringer i FoU på 1 pct. (svarende til et investeringsløft på ca. 225 mio. kr. i 2019) skønnes at være forbundet med en årlig fremgang i værditilvæksten i industrien på ca. 0,07 procentpoint (svarende til en stigning i værditilvæksten på ca. 145 mio. kr.). På tilsvarende vis kan vækstpotentialet ved en stigning i investeringerne i FoU i de mest konkurrenceudsatte serviceerhverv på 1 pct. (svarende til et løft på ca. 60 mio. kr. i 2019) beregnes til at udgøre i størrelsesordenen af ca. 30 mio. kr.

Et væsentligt opmærksomhedspunkt i analysen er, om det er investeringerne i privat FoU, der skaber øget produktivitet i virksomhederne, eller om det er de i forvejen mest produktive virksomheder, der er mest tilbøjelige til at investere i FoU. Vi har i denne analyse forsøgt at håndtere dette kausalitetsproblem ved at benytte laggede FoU-investeringer i det foregående år t-1 (og i årene forinden) til at analysere virksomhedernes produktivitetsvækst i det efterfølgende år t. Resultaterne skal dog alligevel tolkes med forsigtighed.


 

Fodnoter

  1. Der ses bort fra brancherne finansiering og forsikring samt bygge- og anlæg, da der er udfordringer med at måle produktivitet i disse brancher. Brancherne stod for ca. 6,5 mia. kr. af erhvervslivets samlede udgifter til FoU i 2019.
  2. Totalfaktorproduktivitet (TFP) anvendes her som mål for produktivitet. TFP afspejler den del af virksomhedernes værdiskabelse, der ikke kan forklares ved flere arbejdstimer, bedre kapitalapparat eller højere uddannelsesniveau. Det kan være forhold som f.eks. bedre organisering, teknologiske fremskridt, produktudvikling, nye forretningsmodeller, erhvervsregulering, mv.
  3. De mest konkurrenceudsatte serviceerhverv omfatter transport, engroshandel samt information og kommunikation. Samme brancheafgrænsning anvendes i DI-analysen (2021): " Stort vækstpotentiale i øgede it-investeringer".
  4. Vi har også kørt estimationen med forskelligt tidslag af FoU-investeringer og finder ligeledes her positive sammenhænge. Resultaterne uddybes i bilag.
  5. Se DI-analysen (2021): "Det skal kunne betale sig at blive klogere".
  6. Se DI-analyse (2021): "Metodenotat til beregning af produktivitet på virksomhedsniveau".
  7. Da kapitalapparatet indgår i beregningen af TFP, og der regresseres på FoU-investeringer (som er en del af investeringerne og dermed kapitalapparatet), kan der argumenteres for, at andelen af ikke-FoU relaterede investeringer også skal indgå som en kontrolvariabel. Vi har derfor også kørt estimationen med denne kontrolvariabel, hvor der ligeledes kan påvises en signifikant positiv sammenhæng mellem investeringer i FoU og produktivitetsvækst.
  8. Vi har også kørt estimationen uden top-50 forskningsvirksomhederne. Også i dette tilfælde finder vi en signifikant positiv sammenhæng mellem virksomhedernes investeringer i FoU og deres efterfølgende produktivitetsvækst.

Relateret indhold