I løbet af den seneste måned er antallet af smittede med corona steget markant. Den 19. januar var der næsten 190.000 personer, som er blevet smittet over de seneste syv dage. Det kan ses som et groft skøn for hvor mange, der er i isolation den 19. januar som følge af egen sygdom. Der er tale om et skøn, blandt andet fordi det ikke

bygger på oplysninger om den enkelte smittedes sygdomsforløb, men alene bygger på den antagelse, at smittede i gennemsnit er i isolation i syv dage. Det svarer til et sygdomsforløb med symptomer i fem dage og derefter isolation i to symptomfri dage. Eller isolation i syv dage (som anbefalet), hvis den smittede ikke udviser symptomer.

Udover de næsten 190.000 anbefales mange familiemedlemmer også at gå i isolation. Det skønnes, at knap 130.000 til godt 350.000 familiemedlemmer til personer ramt af corona også er i isolation den 19. januar, hvis de følger retningslinjerne.

Samlet set kan 320-540.000 personer altså være i isolation lige nu som følge af retningslinjerne om egen sygdom og for nærkontakter.

Der er tale en om stor stigning over de seneste måneder. I starten af november var det tilsvarende tal ca. 20.000 til 30.000 personer. Der er altså tale om en to-cifret mangedobling på mindre end to måneder (1).

I den seneste risikovurdering fra Statens Serum Institut vurderes en risiko for ca. 55.000 dagligt smittede i slutningen af januar. Med udgangspunkt i den, så vil godt 660.000 anbefales isolation udover de godt 350.000 smittede, hvis der ikke kan holdes afstand. DI vurderer, at det vil betyde, at mere end 200.000 raske personer ikke kan tage på job, og samtidig ikke har et job, der kan klares fra distancen.

Resultater opdelt på aldersgrupper

I analysen er der taget udgangspunkt i, hvor mange andre personer, en person bor sammen med. Det sammenholdes med, hvor mange, der er smittet. Begge dele er opdelt på ti-års intervaller, så der tages højde for smitten i forskellige aldersgrupper, og at f.eks. børn ofte bor i større husstande (2).

Alt efter om man kan holde afstand til den smittede, så er der forskellige regler. Hvis man kan holde afstand til den smittede, anbefales isolation medmindre, man selv enten er revaccineret eller har været smittet inden for de seneste 12 uger. Hvis man derimod ikke kan holde afstand til den smittede, anbefales isolation, selvom man er revaccineret eller tidligere smittet (3). I figuren på første side er der illustreret de to scenarier og antallet af smittede de seneste syv dage også, da de også anbefales isolation.

Det er især den yngre del af befolkningen, som anbefales isolation. Det hænger naturligvis sammen med, at det er her, der er flest smittede. Men det er også her, at de ofte bor i større husstande og derfor vil flere være udsat for smitte og derfor anbefalet isolation.

Udover de godt 80.000 smittede blandt de 0-19 årige, så er der yder-ligere ca. 80.000 til 140.000 0-19-årige nærkontakter, der anbefales isolation. For denne aldersgruppe betyder det ikke så meget, om man kan holde afstand til den smittede, da der er færre revaccinerede i disse aldersgrupper, så stort set alle derfor anbefales at isolere sig.

Flytter vi blikket mod de 30-50 årige, så skifter tallene lidt karakter. Her er der en større andel, som bliver isoleret på grund af, at de selv er smittet. Der er samtidig stor forskel på tallene, når der ses på, om man kan holde afstand til den smittede, da en større andel af gruppen er revaccineret.

De ældste er stort set alle isoleret på grund af egen smitte. De har ofte færre hjemmeboende børn og bor oftere alene. Derfor er færre isoleret på grund af at være nære kontakter. Samtidig er det denne gruppe, som har den største revaccinationsandel.

I den primære arbejdsstyrke fra 20-59 år, så har der over de seneste syv dage været godt 95.000 konstaterede smittede. Dertil kommer knap 50.000 til ca. 200.000 yderligere, som anbefales isolation, da de er nære kontakter.

Der forventes flere smittede i resten af januar

Det aktuelle smittetryk er stigende, hvor der f.eks. der nu har været mere end 30.000 smittede på én dag. Det fremstår derfor ikke helt urealistisk, at vi rammer et niveau på 55.000 smittede om dagen ved udgangen af januar, som Statens Serum Institut har haft som et negativt scenarie i deres seneste risikovurdering. Det er dog stadig i den høje ende.

For at illustrere hvad dette kan betyde med de nuværende anbefalinger for isolation, er der lavet en beregning, hvor smitten stiger lineært fra den 19. januar frem til den 31. januar, hvor der nås et niveau på 55.000 dagligt smittede.

Det vil betyde, at der den 31. januar vil være 353.000 smittede over en syv dages periode. Med de nuværende retningslinjer vil det betyde, at yderligere knap 190.000 personer vil skulle isoleres, hvis alle kan holde afstand til den smittede i husstanden. Hvis der ikke kan holdes afstand, vurderes det, at der vil være knap 660.00 udover de smittede, der anbefales isolation. Det vil sige, at ca. en mio. personer samlet set kan risikere at anbefales isolation. Det er flere end hver sjette dansker.

Udover de ca. 350.000 smittede, vil 660.000 anbefales isolation, hvis der ikke kan holdes afstand i hjemmet. Her vurderer DI, at ca. 210.000 raske personer er forhindret i at tage på arbejde og samtidig har et arbejde, der ikke hovedsageligt kan klares hjemmefra (4). Dertil kommer de ca. 350.000 syge.

Sådan har vi gjort

Der startes med at beregne et ”råtal” for antallet af personer, der anbefales isolation på en given dag. Det dannes ved at koble antallet af konstaterede smittede fordelt på ti-års intervaller med, hvor mange konstateret person bor sammen med fordelt på aldersintervallerne.

Herefter anvendes antallet af potentielt smittede i to scenarier. Det ene er hvor alle nære kontakter kan holde afstand til den smittede efter at have været udsat for smitte, mens det andet scenarie er, hvor man ikke kan holde afstand til den smittede. Der gælder forskellige anbefalinger i de to scenarier som beskrevet i tabellen nedenfor. Analysen tager udgangspunkt i reglerne pr. den 19. januar 2022.

I scenariet hvor der kan holdes afstand til den smittede tages udgangspunkt i ”råtallet” fra de seneste fem dage. Herefter nedjusteres tallet med den andel inden for aldersgruppen, der har været smittet inden for de seneste 12 uger og andelen, der er revaccineret (3. stik). Der er anvendt vaccinationsstatus pr. den 19. januar.

I scenariet, hvor der ikke kan holdes afstand, er beregningen mere simpel. Her er anbefalingen, at man kan ophæve isolationen enten ved en negativ pcr-test 48 timer efter, at symptomer for den smittede er forsvundet eller ved en negativ pcr-test syv dage efter, at den nære kontant er blevet smittet, når den nære kontakt ikke har udvist symptomer. Der regnes derfor med ”råtallet” fra de seneste syv dage.

I beregningerne tages der udgangspunkt i antallet af smittede fordelt på alder. I disse tal indgår antallet af reinficerede ikke. Det betyder, at beregningerne bliver undervurderet. I januar har andelen af reinficerede udgjort mellem fem og ti pct.

Derudover har det af diskretionshensyn været nødvendigt at samle de 80-89 årige med de 90+ årige i beregninger af familiestørrelse. Dette findes ellers opdelt på aldersintervaller i smitte- og vaccinati-onsdata. I beregningerne anvendes vaccinationsandele for de 80-89 årige, som er lidt højere end for de 90+ årige. Dermed undervurde-res ”råtallet” marginalt.

Der kan også være personer, som er smittet med corona uden at være blevet testet positive, og som blot går i isolation på eget initiativ. Det vil undervurdere omfanget af isolation i analysen.

I modsat retning trækker, at man i en familie kan have mere end en smittede på samme tid. Det betyder, at beregningerne for anbefalede isolerede bliver overvurderet i det omfang, at flere i familien er smittet inden for de perioder, hvor ”råtallet” beregnes (mellem fem og syv dage). Det er dog ikke en kilde til overvurdering, hvis de smittede i en familie er smittet i forlængelse af hinanden.

Det vurderes, at usikkerhederne omtrentligt udjævner hinanden.

Da smittede også skal være i isolation medregnes disse også i figurerne (de er separat illustreret). Smittede skal være i isolation i 48 timer efter, at deres symptomer er ophørt. Hvis de ikke har haft symptomer, så må de bryde isolationen syv dage efter at pcr-testen har været positiv. I beregningerne anvendes antallet af smittede i de seneste syv dage.

Der findes ikke data for smittede fordelt på alder for alle dage (primært er weekender undtaget). Her er antallet af smittede på dage uden præcise tal skønnet ved at sætte lige mange smittede de relevante dage. Det vil sige, at ofte vil antallet af smittede være skønnet til at være det samme lørdag, søndag og mandag.

De aldersopdelte vaccinationsandele for revaccinerede findes kun for senest kendte dato. Derfor anvendes denne i beregningerne for hele tidsperioden. Det vil sige, at antallet af isolerede historisk bliver undervurderet i forhold til de gældende regler.

1. Der anvendes de nuværende anbefalinger for isolation for hele perioden. Anbefalinger var mere vidtgående tidligere, hvorfor det historiske antal anbefalede var højere.
2. I metodeafsnittet er usikkerhedsfaktorer i analysen beskrevet.
3. Se metodeafsnittet for uddybende forklaring.
4. Der er justeret for beskæftigelsesfrekvensen og hvilke arbejdsfunktioner, der hovedsageligt kan klares hjemmefra. Arbejdsfunktionerne er nærmere beskrevet i denne analyse: https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/ 2021/11/den-nye-normal-100000-flere-arbejder-hjemme/.