Kommunale bygge og anlægsinvesteringer

For at give dansk økonomi et rygstød, og for at være med til at holde hånden under danske arbejdspladser under coronakrisen, valgte regeringen at suspendere anlægsrammen for kommunerne i 2020 og udvide den i 2021 i forhold til 2019.

Men i 2022 og 2023 har kommunerne til sammen en mindre anlægsramme at bygge og renovere for.

I 2021 var det især de større kommuner, der investerede mest pr. indbygger. Kommuner med et indbyggertal på over 50.000 investerede over 3.300 kr. pr. indbygger, mens mindre kommuner investerede ca. 3.000 kr. i snit.

Stor forskel på de forskellige landsdele

Analysen viser, at der er store forskelle på, hvor meget kommunerne i de forskellige landsdele investerer. Kommunerne i hovedstadsområdet ligger næsten 1.000 kr.  højere pr. indbygger end landsgennemsnittet.

I hovedstadsområdet er bygge- og anlægsinvesteringer inden for byudvikling, samt undervisning og kultur med til at trække investeringerne op.

Derimod investerer kommunerne på Fyn og i Midt- og Vestjylland ca. 800 kr. mindre pr. indbygger end landsgennemsnittet. Her var investeringsniveauet på henholdsvis 2.450 kr. og 2.500 kr. pr. indbygger. Begge landsdele ligger især lavt på sundhedsområdet. Nedenstående figur viser, hvor meget kommunerne i de forskellige landsdele har investeret pr. indbygger i bygge og anlæg i 2021.

På kommunalt niveau er der også stor forskel på, hvor meget den enkelte kommune investerer pr. indbygger. Albertslund Kommune investerede i gennemsnit 8.900 kr. pr. indbygger i 2021. Albertslund Kommune har haft et højt investeringsniveau inden for de fleste områder som byudvikling samt bolig- og miljøforanstaltninger, social- og beskæftigelsesområdet.

Bornholm var den kommune, der investerede mindst i 2021, hvor der blot blev investeret 1.520 kr. pr. indbygger. De havde ingen investeringer inden for sundhedsområdet. Og de havde et lavt investeringsniveau inden for bl.a. byudvikling samt bolig- og miljøforanstaltninger og undervisning og kultur. Nedenstående figur viser top ti og bund ti i kommunernes investeringsniveau pr. indbygger i 2021.

Sådan har vi gjort

Analysen er baseret på kommunernes regnskaber. I den kommunale kontoplan er udvalgt de områder, som indeholder bygge- og anlægsinvesteringer. Data for investeringerne 2022 er fra de kommunale budgetter og data for 2023 er er baseret på aftale om kommunernes økonomi for 2023.

Der er anvendt data for perioden 2018 - 2023. Investeringerne er beregnet pr. indbygger i kommunerne ud fra befolkningstallet pr. 3. kvartal i det pågældende år. For 2023 er befolkningstallet fra befolkningsfremskrivningen hos Danmarks Statistik.

De udvalgte områder i den kommunale kontoplan er anlægsudgifter (dranst 3) på hovedkonto 0-6 på følgende arter

· Art 4.5 – Entreprenør- og håndværkerydelser
· Art 4.9 – Øvrige tjenesteydelser
· Art 5.9 – Øvrige tilskud (anlægstilskud til selvejende institutioner mv.)

Derudover er funktion 8.32.24 (Indskud i landsbyggefonden) på dranst 5 medtaget.

Der er i alle beregninger set bort fra de fem mindste kommuner, som er Læsø, Ærø, Langeland, Fanø og Samsø. Disse fem kommuner er dog medtaget i det samlede tal for hele landet.