Studiejob kan øge fastholdelse af internationale studerende

Tidligere har DI analyser vist, at kandidatstuderende med tilknytning til arbejdsmarkedet hurtigere kommer i beskæftigelse som nyuddannede. Denne analyse viser, at samme tendens gør sig gældende for internationale studerende.

For både danske og internationale dimittender, der har arbejdet 5-10 timer om ugen under deres kandidatuddannelse, er 28 pct. i beskæftigelse den første måned efter endt uddannelse. For internationale dimittender, der har haft et studiejob, hvor de arbejdede 10-15 timer om ugen i løbet af deres kandidatuddannelse, er 37 pct. i beskæftigelse første måned efter endt uddannelse. Dette gælder for 44 pct. af de danske dimittender.

Dermed ses det, at internationale kandidatstuderende, som har arbejdet ved siden af studiet, kommer hurtigere i job efter endt uddannelse end deres internationale medstuderende, som ikke har haft studiejob. Jo flere timer de studerende har arbejdet om ugen, jo stærkere er tendensen.

Internationale studerende, som har haft et arbejde ved siden af studiet, er også i højere grad i job 12 måneder efter endt uddannelse end dimittender, der ikke har arbejdet ved siden af studiet.

For internationale dimittender, der har arbejdet 10-15 timer om ugen ved siden af studiet, er 43 pct. i beskæftigelse i Danmark 12 måneder efter endt uddannelse. For dimittender, der ikke havde studiejob i løbet af deres kandidatuddannelse, er kun 25 pct. i beskæftigelse et år efter endt uddannelse.

Betydning af virksomhedssamarbejde

Betydningen af internationale studerendes tilknytning til arbejdsmarkedet i løbet af studietiden, er blevet undersøgt nærmere gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt 138 af DI’s medlemsvirksomheder. Der er taget udgangspunkt i virksomheder, som har angivet, at de har ansat eller overvejer at ansætte medarbejdere med en videregående uddannelse.

Blandt de 138 virksomheder har 59 virksomheder ansat en nyuddannet, international dimittend, og heraf svarer 64 pct. af de 59 virksomheder, at valget faldt på en international medarbejder, fordi vedkommende var den bedst kvalificerede i ansøgerpuljen.

Samtidig angiver hver femte virksomhed (20 pct.), at de har ansat en nyuddannet, international medarbejder på baggrund af et tidligere samarbejde, da vedkommende var studerende.

En femtedel af virksomhederne begrunder ansættelsen af en nyuddannet, international medarbejder med, at de tidligere har samarbejdet med vedkommende, mens vedkommende var studerende. Virksomhederne er videre blevet spurgt ind til, hvilken type samarbejde de havde med den internationale medarbejder, mens vedkommende var studerende.

Mere end otte ud af ti virksomheder peger på, at de har ansat en nyuddannet, international medarbejder på baggrund af erfaringer fra et studiejob. Mere end hver anden virksomhed har gjort det med udgangspunkt i et tidligere samarbejde i form af praktik/projektorienteret forløb¹.

Virksomhedserfaringer

Blandt de 138 af DI’s medlemsvirksomheder, som deltog i spørgeskemaundersøgelsen, havde 60 pct. af virksomheder ikke erfaring med at samarbejde med internationale studerende gennem studiejob, projektorienterede forløb, specialesamarbejder eller lignende. Derimod havde 50 virksomheder, svarende til 36 pct., tidligere samarbejdet med internationale studerende.

Det er særligt store virksomheder med over 250 ansatte, der har erfaring med at samarbejde med internationale studerende. Over halvdelen af virksomhederne med over 250 ansatte, har samarbejdet med internationale studerende via studiejob, projektorienterede forløb, specialesamarbejder m.m. Det samme gælder for 31 pct. af de små virksomheder med under 50 ansatte, og 22 pct. af de mellemstore virksomheder med mellem 50 og 250 ansatte.

Internationale studerendes bidrag til virksomheder

Blandt de adspurgte virksomheder, der har samarbejdet med internationale studerende, er 98 pct. af dem tilbøjelige til at samarbejde med internationale studerende igen.

For de 50 virksomheder, der tidligere har samarbejdet med internationale studerende, svarer 66 pct., at de oplever, at internationale studerende bidrager med globalt udsyn. Tilsvarende svarer 60 pct. af virksomhederne, at de internationale studerende bidrager med innovative løsninger. Kun 14 pct. af virksomhederne angiver, at de internationale studerende ikke bidrager med noget ekstraordinært.

Potentiale for mere samarbejde

De 83 virksomheder, der angav, at de ikke tidligere har samarbejdet med internationale studerende, blev spurgt, om de fremover vil være tilbøjelige til at indgå et samarbejde med internationale studerende.

Tilbøjeligheden til fremover at samarbejde med internationale studerende er størst blandt store virksomheder med over 250 ansatte. Lidt over halvdelen af de store virksomheder, der ikke før har samarbejdet med internationale studerende, svarer, at de er tilbøjelige til at samarbejde med internationale studerende i fremtiden. Det samme gælder for 39 pct. af de mellemstore virksomheder og 25 pct. af de små virksomheder.

Barrierer for samarbejde

Blandt de 83 virksomheder, der ikke tidligere har samarbejdet med internationale studerende, angiver 16 virksomheder (19 pct.), at de ikke er tilbøjelige til at samarbejde med internationale studerende.

Over en tredjedel af de 16 virksomheder, der angav, at de ikke er tilbøjelige til at samarbejde med internationale studerende, begrunder det med, at de er bekymrede for sprogbarrierer. Tilsvarende angiver hver fjerde virksomhed, at årsagen til deres manglende tilbøjelighed til at samarbejde, skyldes en bekymring for, at ansættelsen af en international studerende ikke giver tilstrækkeligt udbytte, samt at de ikke kan se en fordel ved at ansætte en international studerende frem for en dansk studerende.

Sådan gjorde vi:

’Beskæftigelse efter endt uddannelse’ måles for dimittender fra universiteternes kandidatuddannelser, som dimitterede i studieåret 2019/2020, hvilket går fra 1. oktober 2019 til 30. september 2020. Populationen af dimittender er videre betinget på, at de er i befolkningen 1. januar året efter dimission. Dimittender, der har forladt Danmark efter endt uddannelse, indgår således ikke i populationen.

Beskæftigelse måles som et nedslag i henholdsvis 1. og 12. måned efter dimission og siger således ikke noget om beskæftigelsen i perioden derimellem. Dimittendernes arbejdsmarkedstilknytning måles medio  hver måned.

’Studiejob’ er målt ved det summerede antal løntimer for alle job i løbet af de sidste to år før endt kandidatuddannelse. Det gennemsnitlige antal timer brugt på studiejob per uge, er udregnet ved et simpelt gennemsnit af løntimerne over de 104 uger på de to år. Enhver lønnet beskæftigelse er medtaget, og der kan således ikke siges noget om, hvorvidt studiejobbet er studierelevant.

Definition på international studerende

’En international studerende’ er i analysen defineret ved en studerende, der ikke har dansk statsborgerskab samt ikke har gennemført en dansk ungdomsuddannelse. Derudover har den studerende ikke opholdt sig i Danmark i mere end et år før studiestart. Uagtet opholdets samlede længde, betragtes en international studerende som international ved evt. optagelse på ny uddannelse (f.eks. fra bacheloruddannelse til kandidatuddannelse), såfremt pausen mellem uddannelserne er under et år.

Hvis man er rejst ud af landet efter sin bacheloruddannelse og rejser ind igen inden kandidatuddannelsen påbegyndes, da udregnes opholdstiden fra seneste indvandringsdato før studiestart til tidspunktet for studiestart.

Definitionen af internationale studerende følger overordnet Uddannelses- og Forskningsministeriets definition.

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemabesvarelserne i nærværende analyse bygger på besvarelser fra 138 af DI’s medlemsvirksomheder, som angiver, at de har ansat eller overvejer at ansætte medarbejdere med en videregående uddannelse. Spørgeundersøgelsen blev udsendt i august 2022 til HR-personalet fra et udsnit af DI’s medlemskreds.

Blandt de 138 virksomheder har 46 pct. over 250 ansatte, 36 pct. har 50-250 ansatte, og 23 pct. har under 50 ansatte.

Den regionale fordeling af virksomhederne er, at  43 pct. er fra Region Hovedstaden, 20 pct. er fra Region Midtjylland, 9 pct. er fra Region Nordjylland, 8 pct. er fra Region Sjælland og 21 pct. er fra Region Syddanmark.

Fodnoter

1. Praktik for universitetsstuderende kaldes for projektorienteret forløb.