Analyser

DI Prognose: Nu vender økonomien

Dansk produktion og beskæftigelse er steget kraftigt frem til 3. kvartal 2022. Men nu vender udviklingen. Høje priser og stigende renter har ført til omfattende pessimisme blandt forbrugerne og har ligeledes slået skår i optimismen i erhvervslivet. Ny DI-prognose viser tilbagegang i BNP på 0,8 pct. og faldende beskæftigelse i 2023.

Høje priser og et væsentligt højere renteniveau har ført til et dramatisk fald i især forbrugertilliden, men også i erhvervstilliden. Det ventes at føre til økonomisk tilbagegang i slutningen af 2022 og ind i 2023. Der ventes tilbagegang i både det private forbrug og i investeringerne. Især byggeaktiviteten ventes at blive reduceret, men den befinder sig i udgangspunktet også på et meget højt niveau.

Anm.: Bruttoværditilvækst i private byerhverv

Kilde: Danmarks Statistik og DI

DI skønner, at BNP falder med 0,8 pct. i 2023, hvilket vendes til en fremgang på 1,5 pct. i 2024. En stor del af væksten i BNP i 2024 er relateret til en ventet genåbning af Tyra-feltet. Beskæftigelsen falder med knap 69.000 fra 4. kvartal 2022 til 4. kvartal 2024.

Udsigterne for 2023 og 2024 er præget af ekstraordinær stor usikkerhed. Usikkerheden knytter sig især til inflationen. Fortsætter inflationen yderligere i vejret stiger presset for endnu flere rentestigninger end ventet. Dette vil svække væksten og beskæftigelsen mere end skønnet i DI’s prognose.

Ekstraordinær høj inflation, men toppen er nået

Inflationen er i løbet af 2022 steget til et ekstraordinært højt niveau. De samlede forbrugerpriser var i oktober 10,1 pct. højere end året før. Det er den højeste inflation i 40 år. Den høje inflation skyldes blandt andet, at el- og gaspriser har befundet sig på et helt ekstraordinært højt niveau. Men fyldte gaslagre og et meget mildt efterår har ført til, at el-og gaspriser er faldet voldsomt igen hen over efteråret. Dette har indtil videre ikke kunnet ses i de offentliggjorte tal for forbrugerprisindekset, men det ventes at slå igennem, når vi får forbrugerpriser for november og december 2022.

Kilde: Macrobond

Det er i prognosen lagt til grund, at el- og gaspriserne vil stige lidt igen fra det nuværende niveau hen over vinteren. Det er antaget, at vi ikke igen vil se et prisniveau som i august og september. Priserne på gas og el vil forblive høje, men klart lavere end det niveau, der indgår i forbrugerindekset for oktober, der afspejler producentpriserne i de foregående måneder1. Der er dog stor usikkerhed om ikke mindst energipriserne, som kan påvirkes kraftigt af vind og vejr.

For andre varer og tjenester end el og gas forventes ligeledes et fortsat meget højt prisniveau, men der forventes fremadrettet kun beskedne prisstigninger i forhold til prisniveauet i oktober 2022. Dermed begynder prisstigningstakten at aftage i takt med, at priserne også var meget høje et år tidligere. Det må dog imødeses, at gaspriserne igen vil stige i vinteren næste år.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Inflationen målt ved forbrugerpriserne ventes at blive på 7,8 pct. i år og aftage til hhv. 3,8 og 2,1 pct i 2023 og 2024.

Negativ vækst i 2023

Dansk økonomi er foreløbigt kommet stærkt igennem 2022 og skønnes at vokse med 3,2 pct. i indeværende år. Opsvinget i dansk økonomi lakker dog mod enden. Allerede i 4. kvartal 2022 ventes tilbagegang i dansk økonomi, og tilbagegangen vil fortsætte ind i 2023. Samlet set skønnes dansk økonomi at skrumpe med 0,8 pct. i 2023, når det måles på årsbasis. Tilbagegangen skyldes faldende forbrug og investeringer, men også lagerinvesteringerne har stor indflydelse på væksten.

Væksten er stærkt påvirket af en voldsom lageropbygning i 2022. Da lagerinvesteringerne indgår i BNP fører dette til et ekstraordinært højt niveau for BNP i 2022. Da lagerinvesteringerne skønnes at vende tilbage til et lavere niveau i 2023 og 2024, bliver væksten i BNP dæmpet igen, blot fordi man ikke gentager den store lageropbygning.

Note: Ændringer i lagerinvesteringer i pct. af bruttonationalproduktet det foregående år.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Der er udsigt til fornyet fremgang i BNP på 1,5 pct. i 2024. Der ventes især at komme fornyet fremgang i privatforbruget i 2024, mens der fortsat vil være tilbagegang i boliginvesteringerne. I 2024 bliver BNP positivt påvirket af, at Tyra-feltet genåbner efter reparationer. Dette skønnes at øge BNP med knap et halvt procentpoint i 2024. Med genåbningen af Tyra bliver vi igen selvforsynende med naturgas. Vi har dog lovet, at være solidariske med EU-landene, hvorfor der fortsat kan opstå mangel på gas herhjemme, idet private kunder i andre EU-lande prioriteres frem for danske industrikunder.

Efterspørgslen fra udlandet er svækket

Den høje inflation og de kraftigt stigende renter er også langsomt ved at tage luft ud af økonomien i både Europa og USA. Der var i 3. kvartal fremgang i økonomien i både USA, Kina og Europa. Europæisk økonomi voksede dog med blot 0,2 pct. i 3. kvartal, hvilket er den laveste vækst i seks kvartaler. Den økonomiske aktivitet forventes at aftage hen over vinteren. Den sammenvejede tillid til europæisk økonomi er faldet kraftigt og signalerer negativ vækst. I Tyskland viser det anerkendte Ifo-indeks, at forvent-ningerne til det kommende halve år er stærkt negative.

Kilde: Macrobond

På tværs af alle de seneste internationale prognoser fra eksempelvis både IMF, Oxford Economics og OECD er der bred enighed om, at væksten i verdensøkonomien bremser kraftigt op i 2023. I den seneste prognose fra Oxford Economics ventes der økonomisk tilbagegang i både USA og eurozonen i 2023. OECD skønner en lille vækst i både USA og eurozonen på 0,5 procent i 2023. Ifølge OECD vil 2023 byde på tilbagegang i både Tyskland, Sverige og Storbritannien.

Den lave vækst i verdensøkonomien og især på nogle af vores allerstørste eksportmarkeder svækker udsigterne for eksporten i 2023 betydeligt.

Eksporten er indtil nu kommet rigtig godt igennem 2022 med pæn fremgang i eksporten af både varer og tjenester. Eksporten er især steget i løbende priser, da stigende priser på eksempelvis energi og fragt har været med til at øge værdien af eksporten. Også når der renses for prisudviklingen, har der dog været en pæn stigning i eksporten i 2022. Eksporten faldt imidlertid med 3½ pct. i september, hvilket kan være det første spæde varsel om, at eksporten begynder at mærke en afmatning af efterspørgslen i udlandet.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

For 2022 som helhed forventes eksporten af varer og tjenester at stige med knap seks pct. Fremgangen i eksporten bliver fremadrettet bremset af lavere vækst i udlandet. Eksporten ventes at falde lidt i første halvdel af 2023. På årsbasis ventes en vækst i eksporten på 1,6 pct. i 2023, hvilken stiger til 2,5 pct. i 2024.

Stigende usikkerhed i husholdningerne

Husholdningernes forbrug begyndte året med et godt udgangspunkt efter en kraftig vækst gennem 2021. Efter et større fald i 1. kvartal og kun en marginal fremgang i 2. kvartal er der udsigt til real tilbagegang i 2022 sammenlignet med året før.

DI skønner, at tilbagegangen i årets sidste kvartaler bliver forholdsvis begrænset, så den samlede reale tilbagegang i privatforbruget i 2022 bliver på 1,4 pct. Det skal blandt andet ses i lyset af, at de foreløbige indikatorer for 3. kvartal ligger stabilt. Udviklingen i privatforbruget er dog forbundet med en del usikkerhed; især i lyset af den lave forbrugertillid. Forbrugertillids-indikatoren er normalt en god strømpil for, hvordan privatforbruget vil udvikle sig, og indikatoren har vist en dyb og tiltagende pessimisme i husholdningerne gennem 2022.

Kilde: Macrobond

Den lave forbrugertillid skal blandt andet ses i sammenhæng med, at de aktuelle prisstigninger og renteforhøjelser udgør et betydeligt økonomisk pres for en stor andel af husholdningerne. Beskæftigelsen er dog steget kraftigt over de seneste år, og mange havde i udgangspunktet en stærk privatøkonomi. Derfor ventes tilbagegangen i forbruget at blive mindre, end forbrugertillidsindikatoren indikerer.

Den høje inflation lægger pres på realindkomsterne i alle husholdninger. Hertil kommer, at husholdninger med variabelt forrentede lån over prognoseperioden vil opleve en stigning i deres renteudgifter ved refinansiering af lån og dermed have mindre til rådighed til forbrug2.De stigende renter på realkreditobligationer har i 2022 øget interessen for opkonvertering af realkreditlån blandt boligejerne. På kort sigt fører opkonverteringerne til hjemtagelse af kursgevinster men kan på sigt give stigende renteomkostninger i husholdningerne.

Udviklingen i privatforbruget i 2022 kan til dels tilskrives et kraftigt fald i anskaffelsen af køretøjer i begyndelsen af året som følge af forlængede leveringstider på en række komponenter. Antallet af nyregistrerede biler faldt i 1. kvartal af 2022 med 60 pct. og har siden kun indhentet en del af det tabte. Idet husholdningerne i samme periode er skiftet over mod større biler og har importeret et stigende antal biler fra udlandet, er gennemslaget til forbruget dog i en noget mindre størrelsesorden. Det lægges til grund, at en del af faldet i anskaffelsen af køretøjer vil blive indhentet i 2023. Dermed vil køb af køretøjer yde et positivt bidrag til udviklingen i privatforbruget i 2023. Ses der på privatforbruget fratrukket anskaffelsen af køretøjer ventes der en negativ vækst på 1,4 pct. i 2023 sammenlignet med 2022.

Anm.: Ændringer i 2022-2024 er DI's skøn.

Kilde: Danmarks Statistik og DI.

Det samlede private forbrug ventes at falde med 1,4 pct. i 2022 og yderligere o,5 pct. i 2023. Ses der bort fra køb af køretøjer er der et større fald i privatforbruget i 2023. I 2024 ventes der fremgang i det samlede privatforbrug på 1,7 pct.

Høje renter og usikkerhed fører til færre investeringer

Det forventes, at boliginvesteringerne vil falde fra et meget højt niveau. De seneste år har der været meget høj aktivitet på boligmarkedet. Der har været gang i både nybyggeri samt renovering og vedligeholdelse af den eksisterende boligmasse.

Rentestigninger er en af de væsentligste faktorer, der påvirker efterspørgslen efter boliger. Renterne er steget kraftigt siden årsskiftet, og de højere boligrenter vil lægge en dæmper på danskernes lyst til og mulighed for at købe bolig. Flere danskere får svært ved at blive godkendt i banken på grund af de høje renter og høj inflation. Også boligudgifterne er steget som følge af de stigende energipriser. Boligpriserne er også begyndt at falde som konsekvens af høje renter og høje boligudgifter. Men ser man på den samlede prisudvikling de seneste år, står ejerne fortsat med en markant forøget friværdi. Boligpriserne er steget med ca. 20 pct. på landsplan, siden corona lukkede landet ned. Samtidig er beskæftigelsen meget høj og boligbyrden stadigvæk relativt lav, på trods af stigende renter og boligudgifter. Der er dog store geografiske forskelle på, hvordan boligbyrden har udviklet sig. Den er især steget i Hovedstadsområdet. Det vil alt andet lige også være med til at holde hånden under boligmarkedet.

Høje byggeomkostningerne ventes også at påvirke boliginvesteringerne negativt i prognoseperioden. Ligeledes vil prisfald og mindre aktivitet på boligmarkedet også føre til færre investeringer.

Den stigende interesse for at spare på energien kan få mange boligejere til at fokusere på energirenoveringer og skift af opvarmningskilde fra gas- og oliefyr til fjernvarme eller varmepumpe. Det vil være med til at holde boliginvesteringer kørende.

Boliginvesteringerne ventes samlet set at falde med 8,6 pct. i 2023 og yderligere 5,9 pct. i 2024.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Erhvervenes bygge- og anlægsinvesteringer er også steget kraftigt i de seneste år og ligger på et højt niveau. Med stigende renter samt høje energi- og materialepriser er det forventningen, at byggeaktiviteten for bygninger og anlæg vil bremse op i 2023 og 2024. Udrulning af fjernvarme, grøn omstilling af forsyningsområdet, Femern Bælt-forbindelsen, vedligeholdelse af veje samt infrastrukturplanen vil dog trække i den modsatte retning og bidrage positivt til bygge- og anlægsinvesteringerne i de kommende år.

Erhvervenes bygge- og anlægsinvesteringer ventes samlet at falde med 7,5 pct. i 2023 og stige med 3 pct. i 2024.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Virksomhedernes investeringer er steget i 2021 og første halvdel af 2022 og ligger aktuelt på et højt niveau. Særligt investeringsaktiviteten i maskiner og udstyr samt intellektuelle rettigheder, såsom forskning og udvikling, er høj.

I de seneste måneder har der dog været et markant fald i erhvervstilliden, hvilket afspejler en forværring af virksomhedernes forventninger til den fremtidige aktivitet. Derudover har der været et lille fald i industriens kapacitetsudnyttelse, hvilket ligeledes peger i retning af et aftagende investeringsbehov blandt virksomhederne. Selvom de høje energipriser vil give anledning til en del investeringer i energiomstilling og energibesparende tiltag, så ventes de højere renter, dårligere vækstudsigter samt øgede usikkerhed at trække investeringsomfanget ned i virksomhederne i de kommende år.

Virksomhedernes investeringer i maskiner, transportmidler (ekskl. skibe) og intellektuelle rettigheder skønnes at falde med 3,9 pct. i 2023. Der er første gang de falder siden 2014, og det største fald siden finanskrisen. I 2024 ventes en fremgang på 0,7 pct.

På trods af det stærke udgangspunkt for virksomhedernes investeringer er mængden af kapital per medarbejder faldet som følge af den kraftige stigning i beskæftigelsen, vi har set siden coronakrisen. Udsigten til faldende beskæftigelse indikerer dog et lavere investeringsbehov blandt virksomhederne i de kommende år for at kunne opretholde det samme kapitalapparat per ansat.

De samlede erhvervsinvesteringer (ekskl. skibe og avlsdyr) skønnes at falde med 4,9 procent i 2023 og stige med 1,3 procent i 2024.

Offentligt forbrug og investeringer

Ifølge de foreløbige nationalregnskabstal var det offentlige forbrug i 2021 på 608 mia. kr., svarende til en realvækst 4,2 pct. i forhold til året før. Realvæksten i det offentlige forbrug skønnes i 2022 til 0,2 pct., og i 2023 forventes det offentlige forbrug at falde med 0,9 pct. og stige igen med 0,4 pct. i 2024.

Den lave realvækst i 2022 skal dels ses i lyset af det høje niveau i 2021, og dels at der umiddelbart ikke fra regeringen er lagt op til, at den offentlige sektor skal kompenseres fuldt ud for den høje inflation. De offentlige udgiftslofter er fastsat nominelt og bliver normalt såkaldt ”midtvejsreguleret” for ændrede pris- og lønniveauer. Det system plejer i gennemsnit at virke nogenlunde, men er ikke gearet til at håndtere de nuværende prisstigninger.

Anm.: Niveauet for de offentlige investeringer aflæses på højreaksen.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

I 2022 ventes de offentlige investeringer at falde med 1,9 pct. I 2023 skønnes en vækst på 3,1 pct., hvilket er væsentligt lavere end tidligere forudsat. Det skal ses i sammenhæng med, at der har ligget en stor uudmøntet investeringsramme, som er blevet omprioriteret i finanspolitikken. Samtidig er en del investeringer blevet udskudt i både 2022 og 2023. I 2024 skønnes en vækst på 4,5 pct., hvilket følger investeringsrammen udstukket af Finansministeriet.

Den offentlige beskæftigelse er steget kraftigt i 2020 og 2021 og faldt blot med knap 2.000 personer i 2. kvartal 2022 til et niveau på 861.800 personer. Det er forventningen, at den offentlige beskæftigelse langsomt vil dale yderligere frem mod udgangen af 2024 til 855.500 personer. Faldet sker kun langsomt, fordi der udover de midlertidige corona-ansættelser er en betydelig underliggende stigning i den offentlige beskæftigelse, som der ikke politisk er lagt op til at rulle tilbage.

Kilde: Danmarks Statistik og DI.

Arbejdsmarkedet er fortsat stærkt, men tegn på afmatning

Arbejdsmarkedet ser fortsat meget stærkt ud. I september satte lønmodtagerbeskæftigelsen endnu en gang rekord. Den ligger nu på 2.972.000 personer og mangler altså kun at stige med 28.000 for at runde 3 mio. personer. Bare i løbet af 2022 er beskæftigelsen steget med 60.000 personer, hvoraf hovedparten af fremgangen (55.000) har fundet sted i den private sektor.

Kilde: Danmarks Statistik.

Den meget høje beskæftigelse modsvares af en lav ledighed, som i oktober kunne opgøres til blot 75.000 personer eller 2,5 pct. af arbejdsstyrken. Daglige opgørelser af tilmeldte ledige tyder heller ikke på, at ledighedssituationen er blevet forværret i løbet af november. Ledigheden har stort set ligget på samme niveau i hele 2022.

Det kan virke overraskende, at både beskæftigelsen og ledigheden fortsat udvikler sig så pænt med en økonomisk virkelighed, der er præget af stor usikkerhed med høj inflation og stigende renter samt en forbrugertillid, der aldrig er målt lavere. En del af forklaringen kan være, at vi kommer fra et udgangspunkt med en ekstrem stor mangel på medarbejdere, og at vi trods en vis afmatning i medarbejdermanglen fortsat ligger på et højt niveau.

Andelen af virksomheder med produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft var i de seneste tal 32 pct. i bygge og anlæg (november), 38 pct. i serviceerhverv (november) og 21 pct. i industri (oktober). Trenden har i de seneste måneder været aftagende. Især i industrien har faldet været stort med en udvikling fra 43 pct. i april til de nuværende 21 pct. Trods faldene er de nuværende niveauer fortsat høje i en historisk kontekst.

Kilde: Danmarks Statistik

Indtil nu har 2022 været et overraskende stærkt år på arbejdsmarkedet, men manglen på medarbejdere og antallet af nye jobannoncer er aftaget. Samtidig ser vi, at varslede afskedigelser i større omfang i oktober nåede det højeste niveau i to år. Det er fortsat ikke alarmerende niveauer, og det er tal, der kan svinge meget fra måned til måned, men det kan være en indikation på, at der er dårligere tider på vej på arbejdsmarkedet.

I DI’s prognose forventes beskæftigelsen samlet set at falde med i alt knap 70.000 personer fra toppen i 4. kvartal 2022 til 4. kvartal 2024. Beskæftigelsen falder mere end ledigheden, da dårligere konjunkturer vil trække mange personer helt ud af arbejdsstyrken. Samlet set forventes ledigheden at stige med 36.000 personer fra bunden i 2. kvartal 2022 til 4. kvartal 2024.

Ledigheden har mere eller mindre ligget på samme niveau i hele 2022, mens beskæftigelsen fortsat har været stigende. Der er derfor et betydeligt større overhæng i beskæftigelsen end i ledigheden ved indgangen til 2023. Når man ser på årsgennemsnit, vil beskæftigelsen falde med 24.000 personer i 2023. Det er kun halvt så meget som den nedgang, der faktisk forventes i beskæftigelsen fra slutningen af 2022 til slutningen af 2023.

Samlet falder beskæftigelsen med 55.000 personer fra 2022 til 2024, når man ser på årsgennemsnit. Ledigheden skønnes at stige med 32.000 personer, mens der er et samlet fald i arbejdsstyrken på 23.000 personer.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Udviklingen på arbejdsmarkedet er vanskelig at forudsige præcist. Forventningerne til den økonomiske udvikling i de kommende år tilsiger faldende beskæftigelse og stigende ledighed. Hvis økonomien udvikler sig i bedre retning end forventet, vil det samme komme til at gælde for arbejdsmarkedet.

Selv om udviklingen på arbejdsmarkedet ser ud til at blive negativ, vil der med forventningerne i DI’s prognose dog fortsat være tale om et meget højt beskæftigelsesniveau, som ved udgangen af 2024 blot vil være tilbage til niveauet fra slutningen af 2021.

Prognosen er udarbejdet af:

  • Chefanalytiker Klaus Rasmussen, kr@di.dk, 3377 3908
  • Cheføkonom Allan Sørensen, als@di.dk, 3377 3912
  • Fagleder, Thomas Klintefelt, thok@di.dk, 3377 3367
  • Chefanalytiker Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk, 3377 4863
  • Chefkonsulent Nura Deveci, nnd@di.dk, 7216 0185
  • Konsulent Asger Bjerg Pedersen, asbp@di.dk, 3377 3967
  • Chefkonsulent Michael Markman, mian@di.dk, 3377 4756
  • Skatteøkonom Bo Sandberg, bsa@di.dk, 7216 0142

SÅDAN HAR VI GJORT

Prognosen bygger på offentliggjort dansk og international statistik om nationalregnskab, udenrigshandel, finansielle forhold mv. Til udarbejdelsen af prognosen er den makroøkonomiske model MONA anvendt. MONA er udviklet af Danmarks Nationalbank. Prognosen er dog alene DI’s ansvar og vurdering.

Prognosen er færdigredigeret tirsdag den 29. november 2022.


 

Fodnoter

  1. Producentpriserne på el, gas og fjernvarme er faldet med 37 pct. fra august ti oktober. Priserne på spotmarkedet er faldet yderligere i november. Det tager dog åbenbart en del tid, inden priserne slår helt igennem i forhold til forbrugerne.
  2. DI Analyse: "Kæmpe regning for boligejere det kommende år", oktober 2022.
Klaus Rasmussen
Allan Sørensen
Skrevet af:

Klaus Rasmussen Allan Sørensen

Relateret indhold