Usikkerhed er den helt store vækstbarriere i 2023

2022 har været et turbulent år for dansk erhvervsliv, hvor geopolitiske spændinger, nedlukningerne i Kina, høj inflation og stigende renter har skabt usikkerhed om fremtiden. Og udsigterne for næste år er desværre også indhyllet i en tåge af usikkerhed, som udgør en vækstbarriere for virksomhederne i 2023. 60 pct. af virksomhederne i DI’s Virksomhedspanel har angivet, at usikkerhed er den største eksterne barriere, som hæmmer deres udviklingsmuligheder i Danmark i 2023. Samme spørgsmål blev stillet for et halvt år siden, og her var usikkerhed også en stor vækstbarriere, men dog ikke på så højt et niveau, som vi ser det i dag.

Tilbage i juni var det udbudssiden, som var den største vækstbarriere for virksomhederne, da de pegede på utilstrækkelig adgang til kvalificerede medarbejdere og problemer med at skaffe råvarer og materialer.

I den nylige rundspørge ser vi nye tendenser, hvor usikkerhed tager førstepladsen. Den høje grad af usikkerhed kan isoleret set være med til at dæmpe væksten og beskæftigelsen i dansk økonomi, da det hæmmer virksomhedernes investeringslyst. Udover usikkerhed ser vi begyndende tendenser til, at utilstrækkelige afsætningsmuligheder hæmmer flere virksomheder, hvilket skal ses i lyset af de kraftigt stigende renter og høje inflation.

Der er i spørgerunden til DI’s Virksomhedspanel også spurgt eksplicit ind til, i hvor høj grad usikkerhed fra udefrakommende faktorer vil påvirke virksomhedernes aktiviteter i 2023. 60 pct. angiver, at de i høj eller meget høj grad er bekymret for, at usikkerhed vil påvirke deres aktiviteter. Det er under 10 pct. af virksomhederne, som i mindre grad er bekymret for, at usikkerhed vil påvirke deres aktiviteter i det kommende år.

Det er især industrivirksomhederne, som i høj grad er bekymrede for, at usikkerhed vil ramme deres aktiviteter, mens bygge- og
anlægsvirksomhederne i lidt mindre grad er bekymret for, at usikkerhed fra udefrakommende faktorer vil påvirke deres aktiviteter. Brancheforskellene skal ses i lyset af, at industrien i langt højere grad er direkte eksponeret for usikkerhedsfaktorer fra udlandet end bygge- og anlægsbranchen.

Den globale økonomisk-politiske usikkerhed har også af forskellige årsager været i kraftig stigning i de seneste år. I november 2022 er EPU-indekset, som måler den globale økonomisk-politisk usikkerhed, tæt på niveau med de hårdeste tider under den turbulente coronapandemi. Indekset har siden marts, hvor de geopolitiske spændinger mellem Rusland og de vestlige lande for alvor tog til som følge af krigen i Ukraine, været på et meget højt niveau. Foruden de geopolitiske spændinger skal den høje globale økonomisk-politiske usikkerhed også ses i lyset af den høje inflation og usikkerheden omkring den fremtidige pris- og renteudvikling samt coronanedlukningerne i Kina.

Fakta om analysen

• Analysen er baseret på en DI-undersøgelse, hvor 707 virksomheder har deltaget. Spørgeundersøgelsen er foretaget i perioden fra d. 6. december til d. 15. december 2022.
• Virksomhederne i spørgeundersøgelsen repræsenterer tilsammen cirka 81.000 lønmodtagere i Danmark.
• I figur 1 er de oprindelige svarmuligheder: ”Utilstrækkelige afsætningsmuligheder”, ”Utilstrækkelig adgang til kvalificerede medarbejdere”, ”Mangel på råvarer og materialer”, ”Administrative byrder og dårligt samarbejde med det offentlige”, ”Finansielle begrænsninger”, ”Det danske omkostningsniveau”, Usikkerhed (bl.a. som følge af krigen i Ukraine, nedlukningerne i Kina, høj inflation og stigende renter)”, ”Øvrige forhold”, ”Ingen barrierer” og ”Ved ikke”.

EPU-indekset er et globalt mål for økonomisk-politisk usikkerhed, blandt andet er baseret på indsamling af nyhedsartikler, som indeholder ord ”politik”, ”økonomi” og ”usikkerhed”. Uddybende information om indekset findes her: Economic Policy Uncertainty Index