Flere eksportvirksomheder vil løfte velstanden

Der er ikke kommet flere eksportvirksomheder over de seneste ti år, hvor antallet af virksomheder med vareeksport har ligget stabilt på cirka 15.000. Heraf står de 100 største eksportvirksomheder for lidt over halvdelen af vareeksporten i både 2010 og 2020. Den samlede eksport af varer og tjenester var på 1.280 milliarder kroner i 2020. Det svarer til at virksomhederne sælger til udlandet for 3½ milliard kroner hver dag året rundt.

Mange eksportvirksomheder er ganske små og sælger til få markeder. Knap halvdelen af eksportvirksomhederne sælger til højst fem markeder, og de står tilsammen for under ti procent af den samlede vareeksport. Omvendt kommer 70 procent af vareeksporten fra virksomheder, som sælger til mere end 20 markeder.

De små eksportvirksomheder handler typisk med nærmarkeder som Tyskland, Sverige og Norge. Det er markeder, der traditionelt er nemmere at handle med end fjernere markeder blandt andet på grund af forhold som kultur, sprog, indre marked, fastkurs og transport. Derfor kan det også være naturligt, for mange virksomheder at gøre sine første erfaringer med eksport på disse markeder.

Over halvdelen af eksportvirksomhederne har færre end 10 ansatte, men står for blot fem procent af vareeksporten. Omvendt har under ti procent af eksportvirksomhederne mere end 50 ansatte, men står for mere end 70 procent af vareeksporten. Blandt virksomhederne med tjenesteeksport er det en endnu større del af eksporten, 75 procent, der kommer fra virksomheder med mere end 50 ansatte.

Ifølge regnskabsstatistikken er det lidt over en tredjedel af indu-strivirksomhederne, hvor eksporten udgør mindre end 5 procent af omsætningen. Blandt virksomhederne i eksportegnede serviceerhverv (brancher hvor mindst 10 procent af produktionen eksporteres) er det over halvdelen, der har en eksportandel på under fem procent.

Samlet set er der mange virksomheder, der ikke eksporterer eller kun gør det i lille skala. Øget eksport er derfor en vej til at løfte virksomhedernes omsætning og velstandsniveauet i Danmark.

Eksportvirksomheder er mere produktive

Der er en klar positiv sammenhæng mellem virksomheders eksport og produktivitet. Virksomheder, der er meget afhængige af eksport, har generelt en højere produktivitet end virksomheder med mindre eller ingen eksport. Det gælder både inden for industri og service.

Inden for industrien har virksomheder med høj eksportintensitet (defineret ved at eksport udgør mere end 75 pct. af omsætningen) i gennemsnit en produktivitet, der er næsten 50 procent højere end virksomheder uden eksport (defineret ved at eksport udgør mindre end fem procent af omsætningen). Blandt virksomhederne inden for privat service er produktivitetsforskellen på cirka 40 procent.

At virksomheder med høj eksportintensitet er mere produktive er ikke noget enkeltstående fænomen. DI-beregninger viser, at produktivitetsforskellene har været stort set konstante over de seneste fem år. Det viser, at der er tale om en relativ robust sammenhæng mellem virksomhedernes eksportintensitet og deres produktivitet.

Produktivitetsforskellene viser, at der er et stort potentiale for øget velstand, hvis virksomhedernes eksport løftes. Eksportvirksomheder
er typisk større, mere kapitaltunge og forskningsintensive end virksomheder uden eksport, hvilket er med til at forklare en stor del af den højere produktivitet blandt eksportvirksomhederne. Men selv når der kontrolleres for disse forhold, kan der stadig påvises en positiv sammenhæng mellem virksomhedernes eksportintensitet og deres produktivitet. Virksomhedernes eksportandel er en af de vigtigste forklaringer bag forskellene i virksomhedernes produktivitet.

Eksport udvider virksomhedens salgsområde, hvilket gør det muligt at udvide produktionen og høste skalafordele gennem eksempelvis øget automatisering og digitalisering. Dette er gevinster, der formentlig er nemmest at materialisere i produktion af fysiske varer, og det kan være en af årsagerne til, at vi ser en større andel af eksportvirksomheder inden for industrien end i servicesektoren.

Salg til flere markeder giver samtidig virksomhederne ny inspiration, som kan være med til at forbedre produkterne og værdiskabelsen. Eksport og international konkurrence tvinger virksomhederne til hele tiden at have fokus på at have en høj produktivitet.

Den tætte sammenhæng mellem eksport og produktivitet kan også skyldes, at virksomheder med en høj produktivitet har nemmere ved at eksportere. En høj produktivitet (i hvert fald hvis det gælder relativt til virksomhedens udenlandske konkurrenter) er ofte lig med en god konkurrenceevne, hvilket er adgangsbilletten til eksportmarkederne. Virksomheder med eksportegnede produkter er dog underlagt international konkurrence, uagtet om de selv ek-sporterer, og derfor er det oplagt at opsøge gevinsterne forbundet med eksport.

Potentiale for øget eksport

I industrien er hovedparten af virksomhederne allerede aktive med eksport. Knap to tredjedele af værditilvæksten i industrien skabes af virksomheder, hvor eksporten udgør over halvdelen af omsætningen.

Blandt de eksportegnede serviceerhverv (brancher hvor mindst 10 procent af produktionen eksporteres jf. nedenfor) kommer godt 40 pct. af værdiskabelsen fra virksomheder uden eksport. Der er derfor betydelige produktivitetsgevinster at hente ved at hjælpe flere servicevirksomheder i gang med et eksporteventyr.

Hvis vi eksempelvis kan vi få 20 procent flere af landets virksomheder i gang med at eksportere og tilsvarende øge eksportintensiteten blandt dem, der allerede eksporterer i dag, så er der et potentiale for at løfte velstanden med cirka ti mia. kr.

DI skønner, at der inden for industrien samlet set er et vækstpotentiale på cirka tre mia. kr., hvis 20 procent af virksomhederne i hver kategori kan løfte eksporten til næste trin og øge produktiviteten tilsvarende. Eksempelvis hvis industrivirksomhederne uden eksport kan begynde at eksportere 5-25 procent af omsætningen, så giver det i gennemsnit en produktivitetsforøgelse på 12-13 procent.

DI skønner, at der samlet set er en samfundsgevinst på cirka syv mia. kr., hvis 20 procent af servicevirksomhederne i hver kategori kan løfte eksporten til næste trin og øge produktiviteten tilsvarende.

Svar fra DI’s Virksomhedspanel i efteråret 2019 viste, at 28 procent af hjemmemarkedsvirksomhederne, med mulighed for eksport, havde planer om at begynde at eksportere inden for de næste tre år. Derudover havde syv ud af ti eksportvirksomheder planer om at eksportere til flere nye markeder inden for de næste tre år. Andelen var lidt lavere blandt de store globale virksomheder, hvilket formentlig skyldes at mange i forvejen er aktive i store dele af verden. Corona har kuldsejlet mange virksomheders eksportplaner, men i takt med at der bliver åbnet op, kan der igen arbejdes for at indfri virksomhedernes ambitioner om øget eksport.

For mange servicevirksomheder er det ikke lige så nemt at eksportere som for de vareproducerende erhverv, og de fokuserer derfor hovedsageligt på hjemmemarkedet. Derfor er der i denne analyse alene fokuseret på de serviceerhverv, der er mest eksportegnede (markeret med * i nedenstående tabel).

Flere af de øvrige serviceerhverv, som eksempelvis rengøring, er også afhængige af eksporten, da de har en stor indirekte eksport via underleverancer til eksportvirksomhederne, men deres produkter er i sig selv svære at gøre direkte eksportegnede. Inden for erhvervsservice er etablering af datterselskaber i udlandet et alternativ til eksport. Servicesektoren står bag mere end 70 procent af de ansatte på danske datterselskaber i udlandet.