For få unge vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen
På trods af ambitiøse målsætninger om at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, er der ingen tegn på, at det vil lykkes... I 2022 ansøgte 20 pct. en erhvervsuddannelse efter grundskolen på trods af stor efterspørgsel på kvalificeret og faglært arbejdskraft. De unge fra grundskolen udgør ca. 25 pct. af det samlede optag til erhvervsuddannelserne. Det er særligt bykommunerne, som halter efter.
Af de 65.921 unge, der færdiggjorde grundskolen i 2022, valgte knap hver femte en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen.
Med erhvervsuddannelsesreformen fra 2014 om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser var intentionen, at en større andel af de unge skulle vælge en erhvervsuddannelse efter grundskolen.
Målsætningen for 2020 var, at 25 pct. af de unge i 9. og 10. klasse skulle vælge en erhvervsuddannelse og i 2025 er der en tilsvarende målsætning om 30 pct. af en ungdomsårgang.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik.dk og DI-beregninger.
Målsætningen for 2020 er i 2022 fortsat ikke nået, hvorfor intentionen om at 30 pct. af de unge i 2030 vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen er urealistisk.
Kilde: Børne og- Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik.dk og DI-beregninger.
De unge vælger i høj grad en gymnasial uddannelse efter grundskolen. I 2022 valgte 9 ud af 10 grundskoleelev, der ikke valgte en erhvervsuddannelse efter grundskolen, i stedet en gymnasial uddannelse.
Her ser vi et bekymrende fald i antallet af elever, der vælger en teknisk studentereksamen (htx) efter grundskolen. I 2021 søgte 4.716 af eleverne, der forlod grundskolen en htx, hvor det tilsvarende var 4.115 elever i 2022. Dette er en nedgang på næsten 13 pct.
I 2022 har der været en fremgang i antallet af elever, der søger en almen studentereksamen (stx) og merkantil studentereksamen (hhx) sammenlignet med 2021.
En ny analyse fra DI påviser, at mere end 17 pct. af de unge, der blev studenter i 2015, ikke var i gang med eller havde gennemført en kompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamen - de ufaglærte studenter. I en analyse fra AE-rådet fra 2021 er det blevet påvist, at de ufaglærte studenter klarer sig dårligere, end hvis de havde været faglærte. De ufaglærte studenter klarer sig dårligere ift. at være i beskæftigelse og indkomst sammenlignet med faglærte.
Der er udsigt til fortsat stor efterspørgsel på faglært og kvalificeret arbejdskraft. Derfor bør gymnasierne i højere grad introducere erhvervsuddannelser som en mulig vej efter studentereksamen, når de unge i overvejende grad vælger gymnasiet direkte efter grundskolen.
I 2021 udgjorde de unge, der starter på en erhvervsuddannelse lige efter grundskolen kun lidt mere end 25 pct. af alle, der påbegynder en erhvervsuddannelse. At kun hver fjerde, der påbegynder en erhvervsuddannelse, er de helt unge, har været nogenlunde uændret de sidste mange år. Dette er på trods af omfattende indsatser de seneste par år, som har haft til formål at gøre erhvervsuddannelserne til et mere attraktivt tilbud.
Bykommunerne er langt fra i mål
Der er en tydelig tendens i tallene, når der ses på andelen af de unge, der vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen fordelt på kommuner. Unge fra mellem- og yderkommunerne er mere tilbøjelige til at vælge en erhvervsuddannelse efter grundskolen sammenlignet med de unge fra bykommunerne.
Yderkommunerne har i 2022 indfriet 2020-målsætningen om at mindst 25 pct. af de unge vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Mellemkommunerne er lige under 2020-målsætningen, men var året forinden i mål. Det samme gælder langt fra i bykommuner og mindre bykommuner. 15,9 pct. af de unge fra bykommuner og 18,5 pct. fra mindre bykommuner vælger en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen.
Anm.:Kommunetyperne er opgjort efter indrigs- og boligministeriets kommunekategorisering.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik.dk og DI-beregninger.
Fire grupper
Kommunerne er blevet inddelt i fire grupper, der er kategoriseret på følgende måde jf. Indenrigs- og Boligministeriet:
• Bykommuner: By med mere end 45.000 indbyggere eller del af hovedstadsområdet.
• Mindre bykommuner: Største by i kommunen har 30-45.000 indbyggere eller kommunen ligger tæt på en storby og har høj pendlingsintensitet.
• Mellemkommuner: Største by i kommunen har under 30.000 indbyggere, og ligger enten tæt på storby og har moderat pend-lingsintensitet eller ligger langt fra storby og har dobbelt så mange indpendlere som udpendlere.
• Yderkommuner: Største by i kommunen har under 30.000 ind-byggere og ligger enten tæt på storby og har lav pendlingsinten-sitet eller ligger langt fra storby og har dobbelt så mange ind-pendlere som udpendlere.
