Kompetenceudvikling for højtuddannede medarbejdere inden for byggeri og anlæg

Arbejdsmarkedet er i konstant forandring. Digitalisering og ny teknologi bliver en større del af hverdagen, og samtidig er der udsigt til, at vi skal arbejde længere. Samlet har denne udvikling øget behovet for efter- og videreuddannelse af medarbejdere med en lang videregående uddannelse.

En af fire DI brancherapporter dykker ned i kompetencebehovet for virksomheder, der søger kompetenceudvikling af højtuddannede medarbejdere inden for byggeri og anlæg. Rapporten fremhæver et klart behov for eftervidereuddannelse, men samtidig en begrænset brug af de offentlige udbud. 

For at udbrede kendskabet til udbuddet har DI sammen med de danske universiteter lavet en oversigt over digital eftervidereuddannelse i det offentlige. Oversigten finder du her.                         

Brug af offentlig efter- og videreuddannelse

Virksomheder, som efterspørger kompetenceudvikling inden for byggeri og anlæg, adskiller sig ikke markant fra andre virksomheder i forhold til brugen af offentlig videregående efter- og videreuddannelse. Dog benytter de virksomheder sig i lidt højere grad af masteruddannelser og diplomuddannelser, mens færre benytter sig af akademiuddannelser.

To tredjedele (66 pct.) af virksomhederne har ikke har sendt medarbejdere på en akademi-, diplomeller masteruddannelse.

12 pct. af virksomhederne har sendt en eller flere medarbejdere på en masteruddannelse, mens knap en fjerdedel (24 pct.) har sendt en eller flere medarbejdere på en diplomuddannelse. Kun 16 pct. af virksomhederne har sendt en eller flere medarbejdere på en akademiuddannelse.

Motivation

I mere end tre fjerdedele (77 pct.) af de virksomheder, der efterspørger kompetenceudvikling inden for byggeri og anlæg, er medarbejderens egen efterspørgsel årsag til brug af offentlig videregående efter- og videreuddannelse.

I næsten halvdelen af virksomhederne (49 pct.) bruges offentlig videregående efter- og videreuddannelse for at få dækket nye behov i virksomheden, der eksempelvis er opstået i forbindelse med indførelse af nye teknologier eller ændrede forretningsgange.

I en fjerdedel (26 pct.) af virksomhederne bruges offentlig videregående efter- og videreuddannelse for at sikre ny viden og færdigheder hos deres medarbejdere, som er nødvendige for, at medarbejderen kan forblive i jobbet. Det er markant mindre end blandt private virksomheder generelt, hvor det gør sig gældende for 43 pct.

Kendskab

Ca. hver sjette virksomhed (16 pct.), der efterspørger kompetenceudvikling inden for byggeri og anlæg, har undersøgt de offentlige videregående efter- og videreuddannelser grundigt, mens næsten hver tredje (30 pct.) af alle virksomhederne har gjort det. Til gengæld har flere virksomheder (58 pct.), der efterspørger kompetenceudvikling inden for byggeri og anlæg, undersøgt uddannelserne, men ikke særligt grundigt, mens 26 pct. slet ikke har undersøgt dem.

Offentlig eller privat

Næsten tre fjerdedele (72 pct.) af de virksomheder, der efterspørger kompetenceudvikling inden for byggeri og anlæg, er enige eller delvis enige i, at deres behov for ny viden og færdigheder er dækket af private kurser eller uddannelser.

Hvad angår de offentlige udbud, er virksomhederne i tvivl om, hvorvidt de offentlige videregående efter- og videreuddannelser dækker deres behov. Dette skal også ses i lyset af virksomhedernes kendskab til de offentlige udbud.

50 pct. af virksomhederne ved ikke, om akademiuddannelserne dækker deres behov for videreuddannelse af deres faglærte medarbejdere. 54 pct. ved ikke, om diplomuddannelserne eller masteruddannelserne dækker deres behov for videreuddannelse af medarbejdere med hhv. kort videregående uddannelse og mellemlang eller lang videregående uddannelse. 16 pct. er enige eller delvis enige i, at deres behov for ny viden og færdigheder hverken er dækket af de offentlige uddannelser eller af private kurser eller uddannelser.

Kompetencebehov

For mere end hver anden (53 pct.) af de virksomheder, der efterspørger kompetenceudvikling inden for byggeri og anlæg, er viden om energibesparelse i byggeri og anlæg relevant for medarbejdere med videregående uddannelse. Derudover er viden om nye materialer relevant for 51 pct. af virksomhederne og viden om intelligent byggeri for 48 pct.

Kompetencebehov de næste fem år

Godt og vel tre ud af fire virksomheder, der efterspørger kompetenceudvikling inden for byggeri og anlæg, er enige eller delvis enige i, at de får behov for, at deres medarbejdere bliver bedre til at arbejde med personer med en anden faglighed (78 pct.) og bliver bedre til at opsøge og omsætte ny viden (77 pct.) inden for de næste fem år.

Derudover bliver digitale generalistkompetencer vigtige. 72 pct. er enige eller delvis enige i, at der er behov for, at medarbejdere på alle niveauer får styrket deres generelle digitale kompetencer, mens 68 pct. er enige eller delvis enige i, at der er behov for, at flere medarbejdere har digitale kompetencer på højt niveau.

Efterspørgsel efter digitale kompetencer for ikke it- medarbejdere

Der er en klar tendens til, at virksomheder, som efterspørger kompetenceudvikling inden for byggeri og anlæg, i højere grad end virksomhederne generelt efterspørger kompetenceudvikling inden for digital viden og digitale værktøjer. Hele 65 pct. af virksomhederne har brug for, at deres medarbejdere med en videregående uddannelse kan bruge digitale værktøjer til at blive mere effektive.

Tilsvarende er det 56 pct. af virksomhederne generelt, som efterspørger det. 57 pct. har brug for, at deres medarbejdere med en videregående uddannelse kan bruge software til design, beregning eller simulering, mens det kun gør sig gældende for 39 pct. af virksomhederne generelt.

Datagrundlag

Som led i trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse har Teknologisk Institut og HBS ECONOMICS på vegne af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen udført en analyse af sammenhængen mellem udbuddet af kompetencer i det eksisterende offentlige videregående
voksen-, efter- og videreuddannelsesudbud (VVEU) og arbejdsmarkedets kompetenceefterspørgsel. På baggrund af data fra HBS ECONOMICS har DI set nærmere på private virksomheders brug af akademi-, diplom- og masteruddannelser og tilhørende moduler. Undersøgelsen inddrager ikke offentligt udbudte enkeltfag under åben uddannelse, summer schools, kurser der udbydes som indtægtsdækket virksomhed eller andre typer af kurser og uddannelser. Data indeholder besvarelser fra 407 virksomheder, der har ansatte med en videregående uddannelse. Derudover er udtrækket afgrænset til virksomheder, der har svaret, at efteruddannelse inden for enten

1) byggeri og anlæg
2) teknik, produktion og service
3) it for it-professionelle
4) økonomi og handel

er relevant for deres medarbejdere. En virksomhed kan have angivet, at flere områder er relevante. 108 virksomheder har svaret, at efter- og videreuddannelse inden for it for it-professionelle er relevant
for dem. Data er efterfølgende vægtet i forhold til brancher og geografisk fordeling. I det offentlige uddannelsessystem udbydes videregående efter- og videreuddannelse af erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter.

Akademiuddannelser er erhvervsrettede deltidsuddannelser på erhvervsakademiniveau svarende til et års fuldtidsstudie (60 ECTS-point). Akademiuddannelserne udbydes af erhvervsakademierne og professionshøjskolerne.

Diplomuddannelser er erhvervsrettede deltidsuddannelser på professionsbachelorniveau svarende til et års fuldtidsstudie (60 ECTS-point). Diplomuddannelserne udbydes af erhvervsakademier, professionshøjskoler og nogle universiteter.

Masteruddannelser forskningsbaserede deltidsuddannelser på kandidatniveau svarende til et års fuldtidsstudier (60 ECTS-point). Masteruddannelserne
udbydes af universiteterne.