Analyser

Danske virksomheder vokser i Frankrig

Danske virksomheder har haft betydelig fremgang på det franske marked siden 2015. De har vundet markedsandele på et svært marked og øget investeringerne markant. Frankrig planlægger store investeringer i grøn omstilling, digitalisering og sundhedsvæsenet de kommende år. Det kan skaffe endnu flere ordrer til danske virksomheder.

Frankrig er et yndet rejsemål for mange danskere, som tager til landet mod sydvest for at bruge rejseopsparingen på overnatning og fransk kultur. Men pengestrømmen går i høj grad også den modsatte vej, fra Frankrig til Danmark. Danske virksomheder eksporterede varer og tjenester til Frankrig for over 45 mia. kr. i 2021, og i mange år har Danmark haft et overskud på samhandelen med Frankrig på knap 6 mia. kr.

Anm.: Eksport inkluderer varer, der ikke krydser grænsen (6,5 mia. kr. eksport og 0,9 mia. kr. import). Tal for 2022 er et skøn baseret på DI's seneste prognose fra februar 2022.

Kilde: DI-beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Frankrig er Danmarks 8.-største eksportmarked og har i årtier været en vigtig destination for danske virksomheder. Der bor over 65 mio. personer i landet, og befolkningen har i gennemsnit en købekraft som briterne. I mange år mistede danske virksomheder terræn til deres udenlandske konkurrenter, men siden 2015 har danske virksomheder vundet markedsandele på det franske marked og øget eksporten med over 35 pct.1 Det betyder, at eksporten til Frankrig i dag giver anledning til 35.000 danske arbejdspladser.2


Fordelingen af produkter, danske virksomheder sender til franske forbrugere minder i høj grad om fordelingen i den samlede danske eksport. Det betyder, at en stor del af eksporten består af medicin og life science-produkter, som f.eks. lægemidler og katetre. Men der er også andre områder, hvor franskmændene køber mere, end hvad man kunne forvente sammenlignet med andre lande. Danmark har især et stort salg af torsk, maskindele og tøj til Frankrig relativt til den samlede danske eksport af disse produkter.

Anm.: Figuren viser danske virksomheders direkte investeringer ekskl. gennemløbsinvesteringer (beholdning)

Kilde: DI-beregninger på baggrund af tal fra Nationalbanken

Udover direkte salg til franske kunder har mange danske virk-somheder datterselskaber og lokalansatte i Frankrig. Landet er den 7.-største destination, når det gælder danske virksomheders investeringer i udlandet, og fra 2015 til 2020 steg investeringsniveauet med hele 76 pct. Udviklingen er drevet af en fordobling af investeringer i handel- og transportbranchen, finansieringsbranchen og erhvervsservicebranchen. Det betyder, at der nu er mere end 500 danske datterselskaber i Frankrig med over 66.000 ansatte.

100 mia. euro i storstilet genopretningsplan kan give nye ordrer til danske virksomheder

I slutningen af 2020 præsenterede den franske regering en økonomisk genopretningsplan ”France Relance” med et budget på 100 mia. euro. Pengene skal bruges på investeringer og reformer frem mod 2030. En stor del af pengene – 42 mia. euro – skal specifikt bruges på investeringer i grøn omstilling, så Frankrig kan indfri sit mål om at blive Europas første store CO2-neutrale økonomi i 2050.

Kilde: Frankrigs genopretningsplan

Genopretningsplanens mange investeringer i grøn omstilling, digitalisering og styrkelse af sundhedsvæsenet er en unik mulighed for danske virksomheder, som er specialiseret og står rigtig stærkt inden for disse områder.3 F.eks. er halvdelen af Frankrigs bygningsmasse fra før 1975, og den står for en meget stor del af landets samlede energiforbrug. Danske virksomheder leverer i dag nogle af verdens bedste energieffektive løsninger i form af bl.a. pumpeteknologi, isolering og energieffektive vinduer. De mange milliarder euro i genopretningsfonden og de kraftigt stigende energipriser vil øge efterspørgslen efter netop sådanne løsninger.

Genopretningsplanen sender også 9 mia. euro i retning af sundhedsområdet. Frankrig vil opføre og modernisere hospitaler og plejehjem, hvilket giver gode eksportmuligheder for den danske life science sektor. Investeringer i sundhedsvæsenet stopper dog ikke med genopretningsplanen, da Frankrig vil få flere og flere ældre i de næste årtier, som vil efterspørge sundheds- og velfærdsløsninger, som danske virksomheder kan levere.

Kilde: Verdensbanken

Frankrigs økonomi blev slået langt tilbage af corona

Coronakrisen medførte den største tilbagegang i Frankrigs økonomi siden anden verdenskrig. Siden krisens begyndelse i marts 2020 har de franske myndigheder forsøgt at holde hånden under økonomien med en lang række støtteordninger, skatterabatter og tilskud til husholdninger og virksomheder. Godt hjulpet på vej af disse tiltag skønnes Frankrigs økonomiske aktivitet i år at komme op på niveauet før coronakrisen.4

Anm.: Tal for 2022 og 2023 er baseret på scenariet "Samhandel med Rusland stopper, men energi forbliver undtaget" i den seneste DI-prognose fra marts 2022.

Kilde: DI-beregninger på baggrund af tal fra EU-kommissionen

Arbejdsløsheden steg mindre i Frankrig under coronakrisen sammenlignet med mange andre lande pga. støtteordninger. Ordningerne gjorde det muligt for mange lønmodtagere at gå ned i arbejdstid samtidig med, at de beholdt deres job. Derudover lavede myndighederne målrettede tiltag for at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden, der i mange år har ligget på over 20 pct. Det har bidraget til, at ungdomsarbejdsløsheden faldt til 15,5 pct. i 2021, det laveste niveau siden 1980.

Kilde: Macrobond

Frankrigs økonomi er i øjeblikket ramt af flere væksthæmmende modvinde. Coronakrisen skabte flaskehalsproblemer i verdens forsyningskæder, hvilket især er gået udover den franske maskin- og bilindustri, som har manglet materialer for at kunne opretholde produktionen. Samtidig skaber Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar ekstraordinær stor usikkerhed omkring den økonomiske vækst og prisudvikling i Frankrig, hvilket lægger en dæmper på forbruget og investeringerne i landet, mens mangel på materialer og knas i forsyningskæderne driller produktionen.

Den franske regering har allerede iværksat massive støtteordninger til husholdninger og virksomheder for at afbøde de økonomiske konsekvenser af prisstigninger i kølvandet på Ruslands invasion. For eksempel har regeringen indført rabatter på benzin og diesel og udskudt skattebetalinger for virksomheder, der er ramt af høje prisstigninger. Disse tiltag er naturligvis ikke uden omkostninger. Allerede inden Ruslands invasion forventede man massive underskud på de offentlige finanser i år. Dette vil øge den offentlige gæld, som allerede er over 115 pct. af BNP (EU’s gældsgrænse er 60 pct. af BNP).

Høj gæld og for få i arbejde kan skabe problemer for fransk økonomi

Selvom der på kort sigt er udsigt til en beskeden økonomisk fremgang i Frankrig, lurer mørke skyer i horisonten. Internationale organisationer som IMF og OECD italesætter løbende en række risici, der kan slå fransk økonomi ud af kurs, fordi den i udgangspunktet ikke er så robust som andre økonomier. Underliggende problemer i form af høj gældsætning, lav
produktivitet og høj ledighed – selv i gode tider – gør økonomien skrøbelig over for fremtidige kriser.

Frankrig har siden 1974 haft kroniske underskud på de offentlige finanser, og coronakrisen har kun gjort ondt værre, da 2020 bød på det største underskud nogensinde. Den høje statsgæld på 115 pct. af BNP kan skabe problemer for fransk økonomi, hvis renterne stiger hurtigere end forventet, og regeringen ikke formår at implementere nødvendige reformer, der kan nedbringe det offentlige underskud.

Anm.: Tal for 2021 og 2022 er baseret på OECD's seneste Economic Survey for Frankrig fra november 2021

Kilde: Macrobond og OECD

Emmanuel Macron har, siden han indtog præsidentembedet i maj 2017, haft fokus på disse risici og har løbende præsenteret reformer, der skal rette op på ubalancerne i økonomien. På trods af folkelige protester er det lykkedes ham at få gennemført flere reformer, som har været med til at gøre arbejdsmarkedet mere dynamisk. Investeringer i uddannelsessystemet og i flere praktikpladsaftaler har også skabt bedre muligheder for, at franske unge kan få en god start på arbejdslivet. Tilbage står dog stadig, at beskæftigelsen blandt unge og ældre er betydeligt lavere i Frankrig sammenlignet med andre europæiske lande.

Kilde: OECD

Her og nu står mange franske virksomheder og mangler kvalificeret arbejdskraft på trods af et betydeligt antal unge og ældre, der ikke er i arbejde. Det viser, at en af hovedopgaverne for en kommende præsident bliver at få gennemført nye økonomiske reformer, som kan være med til at sikre bedre match på
arbejdsmarkedet og flere hænder i arbejdsstyrken i de kommende år.

Kilde: DI-beregninger på baggrund af SAFE-survey


 

Fodnoter

  1. Den danske eksport til Frankrig er steget med 37 pct. fra 2015 til 2021. I samme periode er den samlede franske import steget 17 pct. Dermed har danske virksomheder vundet markedsandele på det franske marked.
  2. Se DI-analysen ”Rekordhøj eksportbeskæftigelse på 875.000” fra november 2021.
  3. Læs mere om Frankrigs genopretningsplan og de muligheder, den giver for danske virksomheder her: danskindu-stri.dk/globalassets/billedarkiv/kampagnesites/eu-genopretning/dis-rapport-om-frankrigs-genopretningsplan2.pdf
  4. DI samler hver måned de seneste tendenser fra Frankrigs økonomi i Markedsfokus for Frankrig. Se mere her: danskindustri.dk/politik-og-analyser/markedsfokus

Relateret indhold