Analyser

DI prognose maj 2022 - Dansk økonomi bremser op på et højt niveau

Dansk økonomi har indledt 2022 på et højt niveau, men produktionsbegrænsninger, høj inflation og svækket efterspørgsel betyder, at vi vil se et dyk i sommerhalvåret. DI skønner, at BNP ved udgangen af i år vil ligge lidt lavere end sidste år, mens 2023 byder på en beskeden vækst på 1½ pct. Trods nedgangen vil aktiviteten og manglen på medarbejdere fortsat være på et højt niveau.

Dansk økonomi har indledt 2022 på et højt aktivitetsniveau. BNP steg i 4. kvartal 2021 med hele 3 pct., og det har sendt os godt ind i 2022. Det høje aktivitetsniveau hviler dog på et meget usikkert grundlag. På tværs af brancher meldes der om historisk store produktionsbegrænsninger som følge af mangel på både arbejdskraft og materialer, og samtidig ser efterspørgslen ud til at have lidt et knæk. Vi forventer derfor, at vi i løbet af sommerhalvåret vil se aktiviteten falde men fortsat holde sig på højt niveau.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Krigen i Ukraine dæmper den samlede efterspørgsel, idet forbrugerne får udhulet deres købekraft af den høje inflation. Dette gælder både herhjemme og i udlandet. Samtidig rammer krigshandlingerne og de indførte sanktioner i høj grad eksporten til Rusland og Ukraine. Dertil kommer, at manglen på ma-terialer er tiltaget, og at en del byggeaktivitet bliver aflyst på grund af de meget høje priser på byggematerialer og stigende renter.

Flere virksomheder kommer til at opleve mangel på efterspørgsel som en produktionsbegrænsning. For det store flertal af virksomheder vil det dog primært betyde, at deres meget lange leveringstider begrænses lidt. For de, der nu rammes af mangel på efterspørgsel, er opbremsningen dog naturligvis ikke velkommen.

Samlet set skønnes dansk økonomi at vokse med 2,9 pct. i 2022, når der måles på årsbasis. Dette ligner umiddelbart ganske pæn vækst, men det dækker over, at væksten bliver hjulpet af et utrolig stærkt udgangspunkt. Den økonomiske aktivitet vil i hele 2022 være lavere end i slutningen af 2021. Fra 4. kvartal 2021 til 4. kvartal 2022 skønnes BNP at falde med 0,1 pct. I 2023 ventes en vækst på 1½ pct. både målt som årsgennemsnit og fra 4. kvartal 2021 til 4. kvartal 2022.

Note: Ændringer i lagerinvesteringer i pct. af BNP det foregående år

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Beskæftigelsen ser ud til fortsat at stige i første halvdel af 2022, uanset at BNP skønnes at være gået tilbage. Der er fortsat virksomheder, der oplever vækst og ansætter nye medarbejdere, mens mange virksomheder, der oplever tilbagegang, ikke vil risikere at afskedige medarbejdere, de senere kan få brug for igen. Antal jobannoncer tyder på, at beskæftigelsesstigningen også fremadrettet vil fortsætte, men vi skønner en betydeligt mere afdæmpet vækst end i det foregående år.

Note: I første kvartal 2022 alene steg beskæftigelsen med 26.000

Kilde: DI

I anden halvdel af 2022 og til næste år er der udsigt til beskeden fremgang i økonomien, som ventes lige præcis at være stor nok til at sikre, at ledigheden ikke tiltager. Der ventes derfor et uændret og fortsat meget højt pres på arbejdsmarkedet i hele prognoseperioden. Det skal dog understreges, at denne vurdering er behæftet med betydelig usikkerhed.


Høj prisvækst ikke mindst på energi koster på væksten

Vi har i mange år været vant til meget stabile priser. De samlede forbrugerpriser steg i perioden fra 2013 til 2021 i gennemsnit med blot 0,8 pct. om året. Inflationen er tiltaget kraftigt og ligger nu på det højeste niveau i næsten 40 år. I april steg forbrugerpriserne med 6,7 pct. Den høje prisstigningstakt kan især henføres til energi, men også en række uforarbejdede råvarer, herunder korn og majs, er steget kraftigt. Prisstigningstakten var høj allerede inden invasionen af Ukraine men er steget yderligere i forbindelse med krigen.

Det er antaget, at priserne på energi og uforarbejdede råvarer forbliver nogenlunde på det nuværende niveau, så længe konflikten varer. Dette betyder dog, at bidraget til prisstigningstakten aftager i takt med, at vi når frem til perioder, hvor energipriser mv. også var skyhøje et år tidligere.

For andre priser end energi og råvarer er der udsigt til, at der fortsat vil være en tendens til, at de højere energi- og råvarepriser indregnes i færdigvarepriserne, men denne effekt vil også efterhånden aftage. Der er derfor udsigt til, at vi det kommende års tid vil se et meget betydeligt fald i prisstigningstakten selv med et uændret meget højt prisniveau. Der er dog underliggende altid nogle prisstigninger på eksempelvis husleje.

En tønde Brent olie kostede i marts lidt over 105 dollars per tønde, og futurepriserne peger på, at prisen falder til under 100 dollars i løbet af de næste seks måneder. I april faldt de danske producentpriser inden for råstofindvinding og energi. Dette kan være et forvarsel om, at presset fra de høje priser på energi og råvarer endelig er aftagende. Og falder energi og råvarepriserne, vil det give direkte negative bidrag til inflationen. Men selv uden fald i disse priser (som antaget i prognosen) vil prisstigningstakten aftage kraftigt efter december 2022, jf. figuren nedenfor.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

DI skønner, at inflationen (opgjort ved de samlede forbrugerpriser) ender på 5,8 pct. i 2022. I 2023 forventes inflationen at aftage til 1,7 pct.


Eksporten rammes af modvind

Eksportudsigterne er blevet markant svækket over de seneste måneder. I løbet af årets første måneder har Oxford Economics løbende nedjusteret deres forventninger til væksten i verdensøkonomien i 2022. I starten af året blev der ventet en vækst på over fire pct. i indeværende år, men her i starten af maj er forventningerne blevet sænket til en vækst på blot tre pct. i 2022.


De største nedjusteringer er helt klart relateret til krigen i Ukraine. Der ventes massiv nedgang i den økonomiske aktivitet i både Ukraine og Rusland. Ud over de direkte involverede parter så har de europæiske lande oplevet de største nedjusteringer som følge af krigen i Ukraine og de indførte restriktioner.


Der er ikke længere meget opmærksomhed på corona, men det spøger stadig og påvirker især væksten i Kina. Kineserne fører en meget hård kurs over for coronasmitten og har lukket havne og millionbyer, hvilket dæmper væksten især i andet kvartal. For hele året ventes en vækst på fire pct. i Kina, hvilket er lavere end forventet ved årets start. Det er også lav vækst efter kinesiske standarder.


Amerikansk økonomi startede året med en lille tilbagegang i økonomien, men det er især den høje inflation og udsigten til en kraftig opstramning af pengepolitikken, som har svækket vækstudsigterne i USA. De amerikanske forbrugerpriser var i april steget med 8,3 pct. i forhold til året før. Inflationen er steget mere end ventet, og det har fået den amerikanske centralbank til at varsle rentestigninger på samlet 2½ procentpoint i løbet af 2022 og 2023. Den amerikanske centralbank har foreløbigt hævet renten med 0,75 procentpoint. Deres kollegaer i den europæiske centralbank er fortsat afventende, men det er forventet, at de vil begynde at hæve renten i løbet af sommeren.


Det er den hastigt stigende inflation, som har sat centralbankerne under pres for at hæve renten og dæmme op for de store prisstigninger. Inflationen er i løbet af 2022 steget mere end ventet, og forventningerne til den globale inflation er blevet løftet fra under fem pct. i starten af året til nu over syv pct.

Kilde: Oxford Economics

Krigen i Ukraine, sanktioner, usikkerhed, høj inflation og mangel på materialer svækker væksten i udlandet og virksomhedernes eksportmuligheder. Vareeksporten er kommet bedst igennem coronakrisen men ventes fremadrettet at gå kraftigt ned i tempo.


Vareeksporten vil blive mødt af modvind i andet kvartal som følge af sanktioner på eksporten til Rusland, samtidig med at rigtig mange virksomheder i stigende omfang mangler materialer. Ifølge Danmarks Statistik er det næsten to-tredjedele af industrivirksomhederne, der er begrænsede i deres produktion som følge af mangel på materialer. Det forventes at påvirke vareeksporten i de kommende måneder.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Tjenesteeksporten er tilbage på samme niveau som før corona, når den betragtes i løbende priser. Dette skyldes især stigende fragtrater, som har løftet eksportindtægterne fra søtransport. Opgjort i faste priser udestår der fortsat en del genopretning af eksporten af tjenester. Afviklingen af de sidste coronarestriktioner i Danmark og store dele af udlandet giver grobund for en relativ stærk vækst i tjenesteeksporten. Det gælder ikke mindst inden for luftfart og turisme, hvor eksporten stadig er lavere end før corona. Antallet af fly i dansk luftrum er steget over de seneste måneder og ligger aktuelt på 15 pct. under niveauet i 2019.


Den samlede eksport af varer og tjenester forventes at vokse med lidt over seks pct. i 2022 og yderligere 3½ pct. i 2023.


Usikkerhed i husholdningerne går ud over forbruget

Husholdningernes forbrug voksede kraftigt gennem 2021 fra et ringe udgangspunkt som følge af de omfattende coronarestriktioner. Ved udgangen af året indhentede privatforbruget dog det tabte fra coronakrisen, så forbrugsvæksten i 2021 landede på 4,2 pct., hvilket er den højeste realvækst siden 2004. Privatforbruget begynder derfor 2022 fra et godt udgangspunkt.

Anm.: De vandrette stiplede linjer markerer årsgennemsnit. Observationen til højre for den lodrette linje er DI's skøn.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Flere forhold står dog i vejen for, at væksten i det private forbrug i 2022 kan blive lige så høj. De høje forbrugerpriser svækker købekraften hos forbrugerne, og udhuler den reale værdi af den opsparing, der er oparbejdet under coronapandemien. Samtidig er forbrugertilliden, der normalt giver et fingerpeg om udviklingen i privatforbruget, på det laveste niveau i over 30 år. Usikkerheden i husholdningerne indikerer derfor en tilbagegang i privatforbruget, der dog i denne omgang skønnes at være mindre, end forbrugertilliden indikerer.

Det skal blandt andet ses i lyset af, at tal fra Danske Banks Spending Monitor angiver, at dankortomsætningen i 2022 nominelt ligger stabilt omkring 9 pct. over samme periode af 2019. Over den samme treårige periode er forbrugerpriserne dog vokset med 8,2 pct., så der realt stort set er tale om en stilstand. De høje forbrugerpriser indebærer, at det stabile, nominelle forbrug realt vil sænke privatforbruget.

Ikke kun efterspørgselssiden går i retning af et lavere privatforbrug i prognoseperioden. De fortsatte coronanedlukninger i Kina begrænser produktionen og dermed mulighederne for visse former for forbrug. Særligt bilproducenterne er stærkt udfordrede af mangel på komponenter, hvilket har givet lange ventetider på biler. Antallet af nyregistrerede personbiler i husholdningerne er derfor faldet med 60 pct. fra 4. kvartal af 2021 til 1. kvartal af 2021. Køb af køretøjer udgjorde i 2021 4,3 pct. af det samlede forbrug, og det svage bilsalg vil sætte sig i privatforbruget de kommende kvartaler. Det lavere bilkøb ventes at være af midlertidig karakter relateret til udbudsproblemer. Bilkøbet forventes at stige igen i takt med udbuddet af biler, da der ikke er noget, der tilsiger et markant skifte i danskernes bilfor-brug.

Anm.: Ændringer i 2022 og 2023 er DI's skøn.

Kilde: Danmarks Statistik og DI.

Det lægges til grund, at forbrugskvoten i prognoseperioden fortsætter genopretningen mod et mere normalt niveau nogenlunde svarende til niveauet i perioden fra 2011 til 2015. Denne genopretning skal ses i lyset af både de nominelle prisstigninger og en real fremgang i privatforbruget. Selv om både udbuds- og efterspørgselssiden lægger pres på husholdningernes forbrug i de kommende kvartaler, understøttes forbruget af en fortsat høj beskæftigelse og en ikke uvæsentlig buffer i de formuestigninger, husholdningerne oplevede under coronapandemien. En række husholdninger vil få understøttet deres købekraft af den aftalte udbetaling af varmechecks i sommeren 2022 og især senere i prognoseperioden af de planlagte tilbagebetalinger af ejendomsskatter.

DI skønner, at privatforbruget i 2022 realt vil vokse med 1,7 pct., mens væksten i 2023 vil være 3,7 pct.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Høj inflation og stigende renter skaber ekstraordinær stor usikkerhed om udviklingen i forbruget. Både de korte og lange renter er steget kraftigt i løbet af 2022. De stigende korte renter øger renteudgifterne på alle lån med løbende rentetilpasning. Omvendt giver de stigende lange renter muligheder for at hente store kursgevinster i forbindelse med lånekonverteringer.


Opbremsning i bygge- og anlægsbranchen, men fortsat behov for flere materielinvesteringer

Under coronakrisen og nedlukningen af samfundet har efterspørgslen efter boliger ligget på et ekstraordinært højt niveau. Den høje efterspørgsel har smittet af på boligpriserne og aktiviteten på renoveringsmarkedet.

En væsentlig faktor, som vil påvirke danskernes efterspørgsel, er de stigende renter, som vil lægge en dæmper for danskernes lyst til og muligheder for at købe bolig, da det bliver dyrere at låne. Det forventes derfor, at efterspørgslen efter boliger nu kommer ned på et mere moderat niveau.

Ruslands invasion af Ukraine og konsekvenserne heraf risikerer også at bremse investeringerne i boliger og andre bygninger. Det skyldes især, at virksomhedernes forsyningskæder er forstyrret af krigen, hvilket fører til mangel på materialer og højere priser.

På trods af kapacitetspres, stigende inflation og renter må langt de fleste af de byggeprojekter, der enten er planlagt eller igangsat, forventes at blive gennemført i år.

Stigende materialepriser ventes dog at påvirke påbegyndelse af nye almene boliger i høj grad, da der en bestemmelse om en maksimal opførelsespris pr. kvadratmeter for, at det almene byggeri kan få statsstøtte.

DI forventer, at boliginvesteringerne vil stige med beskedne 1,2 pct. i 2022 og falde med 3,8 pct. i 2023.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Erhvervenes bygge- og anlægsinvesteringer steg meget kraftigt under coronakrisen og ligger på et højt niveau. Men stigende energi- og materialepriser i kombination med forstyrrelser i forsyningskæderne samt mangel på kvalificeret arbejdskraft har øget kapacitetspresset i branchen. Kapacitetspresset betyder, at der kan være betydelige ventetider i forhold til at få gennemført byggeprojekter. Derfor ventes en opbremsning i byggeaktivite-ten for boliger, bygninger og anlæg i 2022 og 2023. Femern–bæltforbindelsen, grøn omstilling af forsyningsområdet samt infrastrukturplanen vil dog trække i modsat retning og bidrage positivt til bygge- og anlægsinvesteringerne i de kommende år.

Erhvervenes bygge- og anlægsinvesteringer ventes at stige med 1,6 pct. i 2022 og falde med 1,7 pct. i 2023.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Usikkerhed om den fremtidige aktivitet i økonomien, øgede produktionsomkostninger og nu også stigende renter kan føre til lavere investeringsaktivitet for danske virksomheder.

Til trods for, at krigen i Ukraine ventes at have en afdæmpende effekt på økonomien og på virksomhedernes investeringer, ser humøret i virksomhederne endnu ikke ud til at have lidt skade. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at erhvervstilliden fortsat ligger på et højt niveau. Samtidig medfører det høje aktivitetsniveau i økonomien et pres på virksomhedernes produktionskapacitet, hvilket understøtter et investeringsbehov blandt virksomhederne. Derudover ventes de høje energipriser at give anledning til store investeringer i energiomstilling og energibesparende tiltag, hvilket ligeledes bidrager til virksomhedernes investeringer i de kommende år.

Virksomhedernes materielinvesteringer (ekskl. skibe) skønnes at stige med 2,8 pct. i 2022 og 2,2 pct. i 2023. Investeringskvoten ventes at forblive på et niveau, der svarer til det historiske gennemsnit siden 2005.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Selvom virksomhedernes investeringsniveau i dag overordnet set er højere end det, vi så før coronapandemien, så er beskæftigelsen steget i et sådant omfang, at mængden af kapital pr. medarbejder faldt sidste år. Det indikerer, at virksomhederne har behov for at øge investeringerne i maskiner og udstyr, transportmidler samt intellektuelle rettigheder, såsom software og forskning og udvikling, for at kunne opretholde det samme investeringsniveau pr. ansat. Det gælder særligt for små og mellemstore virksomheder, som i årevis har haltet langt efter de store virksomheder på investeringer.1

De samlede erhvervsinvesteringer (ekskl. skibe og avlsdyr) skønnes at stige med 2,3 pct. i 2022 for derefter at stige med 1,0 pct. i 2023.


Stigende offentligt forbrug

Ifølge de foreløbige nationalregnskabstal var det offentlige forbrug i 2021 på knap 610 mia. kr., svarende til en realvækst 3,7 pct. i forhold til året før. Realvæksten i det offentlige forbrug skønnes i 2022 til 0,8 pct., og i 2023 forventes det offentlige for-brug at falde med 0,3 pct.

Forventningen til det offentlige forbrug er opjusteret som konsekvens af krigen i Ukraine. Dette skyldes udgifter til flygtninge fra krigen, samt at der er afsat en national sikkerhedsreserve i forbindelse med dansk sikkerhedspolitik.

De offentlige investeringer blev øget betragteligt under corona for at stimulere dansk økonomi. Realvæksten i de offentlige investeringer var i 2021 på 4,3 pct. I 2022 ventes et fald i de offentlige investeringer på 3,4 pct. efterfulgt af en stigning på 14,3 pct. i 2023. Den høje vækst i 2023 skal ses i lyset af leveringen af nye kampfly. Både det offentlige forbrug og de offentlige investeringer er baseret på Finansministeriets Økonomiske Re-degørelse fra maj 2022.

Anm.: De vandrette stiplede linjer angiver årsgennemsnittet. Niveauet for de offentlige investeringer aflæses på højreaksen.

Kilde: Danmarks Statistik og DI.

Den offentlige beskæftigelse steg kraftigt under corona og er opgjort til 863.000 personer ved udgangen af 2021 svarende til en stigning på 33.000 personer i forhold til 4. kvartal 2019. En del af stillingerne var relateret til testning og vaccination i forbindelse med corona, men det dækker også over en underlig-gende vækst i antallet af offentligt ansatte.

Den offentlige lønmodtagerbeskæftigelse er steget med yderligere knap 3.000 personer fra fjerde kvartal 2021 til første kvartal 2022. I det lys virker regeringens skøn for den offentlige beskæftigelse i 2022 på 849.000 personer ikke realistisk. Derfor skønner vi den offentlig beskæftigelse til 858.000 personer i år. I 2023 antager vi, at den offentlige beskæftigelse flugter med Finansministeriets prognose og lander på 850.000 personer. Det indebærer et betydeligt løft i den offentlige beskæftigelse fra 2019 til 2023, som ikke er drevet af corona.

Anm.: De vandrette stiplede linjer angiver årsgennemsnit.

Kilde: Danmarks Statistik og DI.

Arbejdsmarkedet viser endnu ikke tegn på afmatning

Trods stigende usikkerhed om den økonomiske udvikling er der fortsat ingen tegn på, at tiderne på arbejdsmarkedet er ved at blive dårligere.

Beskæftigelsen er på to år steget med 159.000 personer og ligger på et rekordhøjt niveau. Samtidig er ledigheden i marts kommet helt ned på 2,5 pct. For ledighedens vedkommende skal vi tilbage til midt i 2008 for at finde lavere niveauer. Beskæftigelsesministeriet har også offentliggjort daglige tal for tilmeldte ledige frem til midt i maj, og de peger også i retning af en fortsat faldende tendens i ledigheden. Mangel på medarbejdere er også fortsat et stort problem. I april var der over 40 pct. af virksomhederne i både industri, bygge og anlæg samt service, der angav, at de har produktionsbegrænsninger på grund af mangel på arbejdskraft.

Antallet af nye jobannoncer har også holdt sig på et meget højt niveau igennem både marts og april, så det tyder ikke umiddelbart på, at virksomhederne er blevet mere tilbageholdende med at ansætte nye medarbejdere efter, krigen i Ukraine startede.

Kilde: DI's udtræk fra jobindex.dk (DI's sæsonkorrektion af tallene)

Selv om alt tilsyneladende ser fint ud på arbejdsmarkedet, så er de økonomiske udsigter blevet mere usikre, og det må forventes at have en afdæmpende effekt på arbejdsmarkedet. Vi kommer dog fra et rekordhøjt udgangspunkt, og med det omfang af mangel på medarbejdere, vi ser, er det ikke givet, at vi står over for nogen decideret stigning i ledigheden.

Samlet set forventes der en meget stor beskæftigelsesstigning fra 2021 til 2022 på 99.000 personer. En meget stor del af denne stigning har dog allerede fundet sted, da 2021 sluttede med et beskæftigelsesniveau, der lå hele 75.000 over gennemsnittet for 2021. Fremgangen er fortsat i 1. kvartal 2022. Fra niveauet i slutningen af første kvartal forventes kun en beskeden stigning i resten af 2022. I 2023 er det forventningen, at beskæftigelsen i gennemsnit for hele året vil ligge 17.000 højere end i 2022. Udviklingen i økonomien og dermed også arbejdsmarkedet er præget af ekstraordinær stor usikkerhed i disse tider.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Ledigheden forventes at falde med næsten 30.000 personer i 2022. Også her er forklaringen et stort overhæng, idet ledigheden sluttede 2021 på et niveau, der lå 34.000 lavere end 2021 som helhed. Ledigheden forventes at stagnere på det nuværende niveau i resten af 2022 og 2023.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Arbejdsstyrken forventes samlet set at vokse med 69.000 personer i 2022. Det er en stigning, som kommer efter en næsten lige så stor stigning i 2021 på 52.000 personer. I 2023 forventes en mere normal fremgang i arbejdsstyrken på knap 17.000 personer. Højere folkepensions- og efterlønsalder og tilgang af medarbejdere fra udlandet bidrager positivt til udviklingen i arbejdsstyrken i 2023, mens tidlig pension, der blev indført fra starten af 2022, til gengæld trækker den anden vej.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Prognosen er udarbejdet af:

  • Chefanalytiker Klaus Rasmussen, kr@di.dk, 3377 3908
  • Cheføkonom Allan Sørensen, als@di.dk, 3377 3912
  • Fagleder, Thomas Klintefelt, thok@di.dk, 3377 3367
  • Chefanalytiker Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk, 3377 4863
  • Chefkonsulent Nura Deveci, nnd@di.dk, 7216 0185
  • Konsulent Asger Bjerg Pedersen, asbp@di.dk, 3377 3967
  • Chefkonsulent Michael Markman, mian@di.dk, 3377 4756
  • Skatteøkonom Bo Sandberg, bsa@di.dk, 7216 0142

SÅDAN HAR VI GJORT

Prognosen bygger på offentliggjort dansk og international statistik om nationalregnskab, udenrigshandel, finansielle forhold mv. Til udarbejdelsen af prognosen er den makroøkonomiske model MONA anvendt. MONA er udviklet af Danmarks Nationalbank. Prognosen er dog alene DI’s ansvar og vurdering.

Prognosen er færdigredigeret fredag den 20. maj 2022.


 

Fodnoter

  1. Se DI-analyse (2022): SMV'ernes investeringsefterslæb voksede under coronakrisens første år.
Klaus Rasmussen
Allan Sørensen
Skrevet af:

Klaus Rasmussen Allan Sørensen

Relateret indhold