Analyser

Studerende fra ikke-akademikerhjem fuldfører oftere på normeret studietid

Studerende fra ikke-akademikerhjem fuldfører oftere deres videregående uddannelse inden for den normerede studietid end deres medstuderende, som har akademikerforældre. Særligt på universiteterne fuldfører langt flere ikke-akademikerbørn deres uddannelse på normeret tid end studerende, hvis forældre selv har studeret på universitetet.

På tværs af det videregående uddannelsessystem er der en tendens til, at studerende med mindst én akademikerforældre bruger længere tid på at fuldføre deres uddannelse end andre studerende. Det ses både på erhvervsakademi-, professionsbachelor-, bachelor- og kandidatuddannelserne. Den mest udtalte forskel mellem andelen af studerende, som fuldfører uddannelsen på normeret studietid, når der skelnes mellem hvorvidt de har akademikerforældre eller ej, ses på universitetsniveau.

Anm.: Opgjortfor studerende, som fuldførte en kandidatuddannelse i 2021. Kilde: Danmarks Statistiks registerdata samt DI-beregninger

Blandt de studerende, som fuldførte en kandidatuddannelse i 2021, blev 42 pct. af de studerende fra akademikerhjem færdige med uddannelsen på den normerede studietid. Tilsvarende var det 56 pct. af de resterende studerende – uden akademikerforældre – som fuldførte uddannelsen på den normerede studietid, hvilket er en 14 procentpoint højere andel end for studerende med akademikerforældre.

Den næststørste forskel i studieforsinkelse på baggrund af forældres uddannelsesniveau ses blandt studerende på universiteternes bacheloruddannelser. Kun 47 pct. af bachelorstuderende fra akademikerhjem fuldførte på normeret tid, mens 56 pct. af de resterende bachelorstuderende dimitterede inden for den normerede studietid.

På erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser er der generelt færre studerende, som bliver studieforsinkede end på universiteterne. Selvom en højere andel studerende fuldfører en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse på normeret tid ses samme tendens: Studerende med mindst én forældre med en lang videregående uddannelse bruger længere tid på at gennemføre studiet end deres medstuderende.

Kilde: Danmarks Statistiks registerdata samt DI-beregninger

Det er ikke kun, når der skelnes mellem, hvorvidt én af forældrene har fuldført en lang videregående uddannelse eller ej, at studerende med akademikerforældre er den gruppe, som oftest er forsinket i gennemførslen af studiet.

Knap seks ud ti studerende med en forældre med en erhvervsfaglig- eller kort videregående uddannelse som højeste fuldførte uddannelsesniveau fuldførte kandidatuddannelsen inden for den normerede tid. For de studerende, hvis forældre har en grundskole eller gymnasial uddannelse som deres højeste fuldførte uddannelsesniveau, fuldførte 54 pct. kandidatuddannelsen på normeret tid og tilsvarende 52 pct. blandt de medstuderende, hvis forældre har en mellemlang videregående uddannelse. Den laveste andel af studerende, som fuldførte inden for normerede studietid, er gruppen af studerende, hvis forældre har en lang videregående uddannelse.

Anm.: Opgjort for studerende, som fuldførte en kandidatuddannelse i 2021. Kilde: Danmarks Statistiks registerdata samt DI-beregninger

På tværs af alle fire uddannelsestyper ses det, at studerende, hvis forældre har fuldført en lang videregående uddannelse, er den studentergruppe, hvor færrest fuldfører uddannelsen inden for normeret studietid. Det er uagtet, om der sammenlignes med forældre, hvis højeste fuldførte uddannelsesniveau er en grundskole/gymnasial, erhvervsfaglig, kort videregående eller en mellemlang videregående uddannelse.

Sådan gjorde vi

Analysens datagrundlag er Danmarks Statistiks registerdata. Der tages udgangspunkt i studerende, som dimitterede fra en videregående uddannelse, der hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet, i 2021. Datagrundlaget er afgrænset til de studerende, som har tilgængelige registerdata på deres forældres højeste fuldførte uddannelsesniveau.

Nedenstående tabel viser antal studerende, som fuldførte den pågældende videregående uddannelse i 2021, opdelt på forældrenes højeste fuldførte uddannelsesniveau. Der er alene medtaget studerende, som har tilgængelig registerdata på forældrenes uddannelsesniveau, hvilket er nærværende analyses datagrundlag. Tabellen viser alle studerende uanset gennemførselstid.

Kilde: Danmarks Statistiks registerdata samt DI-beregninger

En erhvervsakademiuddannelse er en kort videregående uddannelse, en professionsbacheloruddannelse er en mellemlang videregående uddannelse og en akademisk bacheloruddannelse efterfulgt af en kandidatuddannelse er en lang videregående uddannelse.

Forældres højeste fuldførte uddannelsesniveau er indhentet i 2021. Den af forældrene med det højeste uddannelsesniveau betegner barnets forældrebaggrund.

En studerende er defineret som havende akademikerforældre, hvis mindst én af forældrene har fuldført en lang videregående uddannelse (en kandidatuddannelse). Forældre med en bacheloruddannelse, som deres højeste fuldførte uddannelsesniveau, kategoriseres som havende en mellemlang videregående uddannelse, da en lang videregående uddannelse kun opnås, hvis en kandidatuddannelse fuldføres.

Grundet manglende data er der ikke taget højde for, hvorvidt de studerende er blevet bevilliget orlov fra studiet. Det betyder, at en studerende som afholder orlov fra studiet, kategoriseres som værende studieforsinket i nærværende analyse, selvom vedkommende potentielt fuldfører på normeret studietid, da bevilget orlov ikke indgår i den faktiske studietid. Det medfører, at nærværende analyse underestimerer andelene af studerende, som fuldfører inden for den normerede studietid.

Nedenstående tabel viser, at 69 pct. af de studerende på de videregående uddannelser fuldfører inden for den normerede studietid (Uddannelses- og Forskningsministeriets opgørelse, 2021). I nærværende analyse er det 60 pct. af de studerende, som fuldfører på normeret tid, og andelen er således underestimeret ift. de faktiske tal.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus

Orlov kan afholdes som begrundet (egen sygdom, barsels/adoptionsorlov, værnepligt mm.) og ubegrundet. Det antages, at studerendes afholdelse af orlov ikke korrelerer systematisk med forældres uddannelsesniveau. Det antages derfor, at den manglende data omkring studerendes orlov, ikke påvirker analysens hovedresultat om, at studerende med mindst én forældre med en lang videregående uddannelse oftere bliver studieforsinket end andre studerende.

Det er ligeledes et resultat, som tidligere er blevet påvist af DEA i analysen ”Studerende med højtuddannede forældre bruger længere tid på studiet” fra oktober 2015. Analysen belyser alene kandidatuddannelser og finder, at selv når der kontrolleres for studieårgang, alder, køn, etnicitet, geografi, studiejob, ungdomsuddannelse, karaktergennemsnit samt studievalg (hovedområde og universitet), har studerende med forældre med en lang videregående uddannelse signifikant længere gennemførselstid end de resterende kandidatstuderende.

Relateret indhold