Analyser

Virksomhedernes investeringer i robotter stiger igen efter coronadyk

Virksomhedernes investeringer i robotter går igen frem efter et dyk under coronakrisen. I 2021 blev der installeret 790 industrirobotter på landsplan, hvilket var 14 procent flere end året før og det næsthøjeste nogensinde. Det viser nye tal fra det internationale robotforbund IFR.

Efter en opbremsning under coronakrisens første år stiger virksomhedernes investeringer i industrirobotter igen i Danmark.1 I 2021 blev der installeret i alt nye 790 industrirobotter på landsplan, hvilket var en stigning på 14 procent i forhold til året før og det næsthøjeste antal nogensinde. Dermed rundede den samlede bestand af industrirobotter i de danske virksomheder 7.500 i 2021.

Anm.: Den samlede beholdning er defineret som det antal robotter, der benyttes i det pågældende år. International Federation of Robotics (IFR) beregner den samlede beholdning som summen af nyinstallerede robotter de seneste 12 år. *Foreløbige tal.

Kilde: International Federation of Robotics (IFR) og DI.

Ikke overraskende er det hovedsageligt virksomheder i industrien, der anvender industrirobotter. Metalindustrien er den største aftager med lidt over hver femte industrirobot i Danmark, mens plast- og kemikalie- samt fødevareindustrien hver står for 16-17 procent. Knap en tredjedel af industrirobotterne i Danmark benyttes af virksomheder, der er repræsenteret i brancher uden for industrien.

Anm.: Seneste tilgængelige branchefordelte tal for industrirobotter i Danmark er fra 2020.

Kilde: International Federation of Robotics (IFR) og DI.

Der er en klar sammenhæng mellem virksomhedsstørrelse og anvendelsen af robotter, hvor store virksomheder i langt større udstrækning end små og mellemstore virksomheder anvender robotter. Mens 29 procent af virksomhederne med flere end 250 ansatte anvender industrirobotter, så er dette kun tilfældet i 6 procent af virksomhederne med 10-49 ansatte. Den øgede brug af industrirobotter blandt store virksomheder går igen på tværs af brancher. Dermed er der et betydeligt potentiale i at få landets små og mellemstore virksomheder til i højere grad at anvende industrirobotter.2

Anm.: Figuren omfatter virksomheder med mindst 10 ansatte. Information og kommunikation er udeladt pga. manglende data.

Kilde: Danmarks Statistik og DI.

Danmark holder sig til i det internationale robotkapløb

I et internationalt perspektiv er Danmark relativt godt placeret, når det kommer til antal industrirobotter per medarbejder. I den seneste landesammenligning fra International Federation of Robotics (IFR) ligger Danmark på en 10. plads med 246 robotter per 10.000 medarbejdere i industrien. Dette er særligt imponerende, da Danmark ikke har nogen nævneværdig bilindustri – en branche, der er kendetegnet ved at være meget robotintensiv. Hvis bilindustrien ikke medtages, så er Danmark det land i EU med højst robottæthed.

Anm.: Antal industrirobotter per 10.000 medarbejdere i industrien i de 25 mest robotintensive lande i verden i følge IFR's seneste landesammenligning fra 2020. Der findes ikke data for robotter i bil-relateret produktion i Singapore, Slovenien og Australien.

Kilde: International Federation of Robotics (IFR) og DI.

Det er glædeligt, at Danmark klarer sig godt i det internationale robotkapløb, da der er flere positive effekter af robotter og ny teknologi. Det gælder blandt andet i forhold til jobskabelse, øget omsætning og produktivitetsgevinster, hvor der på tværs af lande er en positiv sammenhæng mellem udbredelsen af industrirobotter og produktiviteten i industrien.3 De lande, der har høj robottæthed, har typisk også en meget produktiv industri. Det er for så vidt ikke overraskende, at anvendelsen af robotter ligesom andre maskiner og IT har en positiv effekt på produktiviteten.4 Men det understreger, at robotter og digitale løsninger er en vigtigt konkurrenceparameter for danske virksomheder i den internationale konkurrence.

Anm.: Data for Irland er ikke taget med i figuren, eftersom landet har en ekstraordinær høj værditilvækst per beskæftiget.

Kilde: International Federation of Robotics (IFR), OECD og DI.

International Federation of Robotics (IFR)

Analysen er udarbejdet på baggrund af en rapport fra det internationale robotforbund IFR (International Federation of Robotics), som hvert år udgiver en opgørelse over nye robotinstallationer fordelt på type, land, industri og anvendelse. Dataene – der bl.a. gengives i rapporten World Robotics: Industrial Robots – indsamles fra industrirobotleverandører verden over, enten som primære data eller sekundære data gennem nationale robotteknologiforeninger, og dækker dermed det globale industrirobotmarked. Opgørelsen giver også et skøn over den operationelle beholdning af industrirobotter.

Du kan læse mere om International Federation of Robotics (IFR) og dets arbejde her: International Federation of Robotics (ifr.org)


 

Fodnoter

  1. En industrirobot er defineret som en automatisk styret, reprogrammérbar, bredt anvendelig maskine, der kan bevæge sig i tre eller flere akser. Definitionen er udarbejdet af den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO).
  2. Også når det gælder andre typer af robotter, som eksempelvis servicerobotter og samarbejdende robotter, sakker SMV'erne bagud. Se Erhvervsministeriet (2022): Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2022.
  3. Et nyt forskningsprojekt af Rockwool Fondens Forskningsenhed viser, at investeringer i industrirobotter skaber jobs og øger omsætningen i danske virksomheder. Se Rockwool Fondens Forskningsenhed (2022): Robotter øger samfundskagen.
  4. Se DI-analyse (2021): Stort vækstpotentiale i øgede IT-investeringer.

Relateret indhold