Kvindelige iværksætteres vækstrejse bremses af mangel på egenkapital

Det er velkendt, at kvinder er stærkt underrepræsenteret i iværksættermiljøet i Danmark, både hvad angår andelen af nystiftede virksomheder og andelen af risikovillige investeringer.¹ Nu viser en ny analyse fra DI, at udfordringerne med at skaffe egenkapital har stor betydning for de kvindelige iværksættere og på hvordan deres virksomheder klarer sig.

Virksomheder, der stiftes af kvinder, og har en lav egenkapital, når de starter, har større risiko for at lukke end virksomheder med en høj egenkapital. Efter fem år er godt to ud af tre af de dårligst polstrede virksomheder med en kvindelig stifter (bund 25 pct.) ophørt, mens dette ”kun” er tilfældet for halvdelen af de bedst polstrerede (top 25 pct.). Samtidig kommer de virksomheder, der starter med mindst på kistebunden, ofte ind på en langsommere vækstrejse, både når der måles i antal årsværk og værdiskabelse.

Adgang til risikovillig kapital og egenkapital er således afgørende for, at nystartede virksomheder kan indfri deres fulde vækstpotentialer. Og det gælder uanset, om en virksomhed stiftes af en kvinde eller en mand. Der skal penge til at investere, så virksomhederne kan skabe vækst og nye job. Det er derfor en udfordring, at mange kvindelige iværksættere starter med en egenkapital, der er langt lavere end mandlige iværksættere – og det gælder inden for stort set alle brancher. Kun inden for bygge og anlægsbranchen har kvindelige iværksættere en egenkapital, der kan matche egenkapitalen for mandlige iværksættere. Set for alle brancher har kvindelige iværksættere en egenkapital (målt ved median), der er næsten 30 procent lavere end deres mandlige kolleger, når de starter virksomhed.

Kvindelige iværksættere med lidt på kistebunden ophører oftere og vokser i et lavere tempo

For at opnå et dynamisk erhvervsliv er det vigtigt, at der hele tiden starter nye virksomheder, og at en del af disse får succes, så de kan vokse sig større og bidrage til samfundsøkonomien. For at komme så vidt skal virksomhederne dog først overleve de første år. Risikoen for afvikling er typisk størst i de første år og afhænger i høj grad af, hvor godt polstret en virksomhed er. Allerede efter det første år er næsten fire ud af ti af de dårligst polstrede, nystartede virksomheder med en kvindelig stifter ophørt, mens det er færre end hver syvende af de bedst polstrerede virksomheder. Følger vi de kvindelige iværksættere over en tiårig periode, er overlevelsesandelen konsekvent lavere blandt de virksomheder, der har en lav egenkapital.

Det er ikke kun i forhold til overlevelsesraten, at egenkapitalen har stor betydning for, hvordan de nye virksomheder klarer sig. Også når der ses på virksomhedernes vækstforløb i årene efter opstarten, spiller egenkapitalen en central rolle. Mens en kvindelig iværksætter med en lav egenkapital i gennemsnit beskæftiger 1 årsværk og har en årlig værdiskabelse på knap 600.000 kr. efter fem år, beskæftiger en kvindelig iværksætter med en høj egenkapital på samme tidspunkt cirka 2,8 årsværk og har en værditilvækst på godt 1,6 mio. kr. Efterslæbet på job- og værdiskabelsen for de dårligst polstrerede kvindelige iværksættere tiltager gradvist med årene, og det gælder uanset, om vi måler på median- eller gennemsnitsværdier.²

Det lavere væksttempo drives ikke af en enkelt branche, men er en tendens, der genfindes bredt på tværs af brancher. Det gælder både, når vi ser kapitaltunge brancher som eksempelvis videnservice og handel (primært trukket af engroshandel), men også inden for mindre kapitaltunge og mere serviceorienterede brancher.

Vi finder tilsvarende resultater for mandlige iværksættere, hvilket blot understreger, at adgangen til risikovillig kapital og egenkapital er en afgørende forudsætning for, at nystartede virksomheder kan overleve de første svære år og vokse sig større over tid. Og at der er et stort samfundsøkonomisk potentiale i at intensivere indsatsen for at fremme kvindelige iværksættere i dansk erhvervsliv ved at øge deres adgang til risikovillig kapital i de tidlige år af deres vækstrejse.

Fakta om analysen

Analysen er udarbejdet på baggrund af Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase, som indeholder alle nyregistrerede virksomheder i den private sektor. Det vil sige, at en ny virksomhed i et år er en reel ny virksomhed og ikke en virksomhed, der f.eks. er blevet aktiv efter at have været inaktiv i de foregående år eller blot har fået ny ejer. Derudover er Iværksætterdatabasen afgrænset til kun at indeholde reelt nye virksomheder, der første gang får en aktivitet eller en indtjening svarende til et halvt årsværk. Dermed udelades hobbylignende virksomheder med en lille eller ingen aktivitet i analysen.

Til at måle de nye virksomheders overlevelsesrater anvendes Danmarks Statistiks Erhvervsdemografi. Med Erhvervsdemografien er det muligt at måle virksomheder, der reelt afvikles, fordi de lukker, går konkurs eller bliver inaktive. Virksomheder, der skifter cvr-nr., fordi virksomheden skifter ejer i forbindelse med en overtagelse eller et opkøb, registreres derfor ikke som reelt afviklet i analysen.

Da der i analysen fokuseres på virksomhedernes egenkapital ses der alene på de ikke-finansielle byerhverv, hvorfor landbrug, finansiering og forsikring, ejendomshandel- og udlejning samt brancher domineret af det offentlige udelades. Iværksæt-terdataene kobles med befolkningsregisteret, som indeholder oplysninger om iværksætterens køn. Herudover benyttes regn-skabsstatistikken og firmastatistikken til at identificere, hvilken brancher virksomhederne opererer i og til at måle egenkapitalen, værditilvæksten og antallet af årsværk i virksomhederne i startåret og i de efterfølgende år.

En stor del af de nystartede virksomheder har imputerede regnskabsoplysninger, hvilket kan reducere datakvaliteten og påvirke resultaterne. Dette ser dog ikke ud til at påvirke konklusionerne nævneværdigt, da vi ligeledes finder en lavere overlevelsesrate og et lavere væksttempo blandt kvindelige iværksættere med en lav egenkapital, når der alene anvendes regnskabsoplysninger, som ikke er imputerede.

Fodnoter

1. Se DI-analyse (2022): Kun marginalt flere kvinder starter virksomhed.
2. Hvis der i stedet anvendes medianværdier for omsætningen og årsværk, som angiver den midterste værdi, når virksomhederne sorteres efter disse, finder vi forholdsmæssigt stort set tilsvarende forskelle mellem virksomheder med lav og høj egenkapital. Efter fem år har en kvindelig iværksætter med en lav egenkapital (målt ved median) typisk ingen årsværk og en årlig omsætning på cirka 250.000 kr., mens de tilsvarende størrelser for en kvindelig iværksætter med en høj egenkapital er 1 årsværk og en årlig værditilvækst på godt 750.000 kr.