Analyser

Kinas økonomiske betydning for Danmark

Kina er en af Danmark og EU’s største handelspartnere målt på direkte eksport og import. Samtidig er produkter og sjældne jordarter fra Kina kritiske i mange virksomheders produktion. På investeringsfronten fylder Kina mindre end i samhandelen. Den grønne omstilling afhænger af et samarbejde med Kina.

Vi har gennem de sidste 20 år øget vores samhandel med Kina markant. Kina er blevet en stadig vigtigere handelspartner for både Danmark og EU. Danmark importerer varer og tjenester for mere 95 milliarder kroner fra Kina (inkl. Hongkong), mens vores eksport beløber sig til mere end 100 milliarder kroner. Det gør Kina til vores fjerdestørste handelspartner på både import- og eksportsiden. For hele EU er Kina den tredjestørste handelspartner.

Anm.: Hongkong indgår i handelstallene for Kina

Kilde: Danmarks Statistik og Eurostat

Andelen af dansk eksport af varer og tjenester, som sælges til Kina og Hongkong, er blevet mere end fordoblet siden 2005. Kina og Hongkong køber til sammen lidt over seks procent af dansk eksport. Det er kun USA, Tyskland og Sverige, der køber flere danske varer og tjenester.

Kilde: Danmarks Statistik

Handelstal undervurderer Kinas betydning

Danmarks handel med Kina er reelt større end det, handelstallene viser. Beregninger på globale input-output-tabeller viser, at Kina og Hongkong har ca. 40 pct. større betydning for værdiskabelsen i Danmark end det, de rå eksporttal viser. Den større betydning skyldes, at en del af vores eksport til andre lande vi-deresælges til Kina eller forarbejdes til produkter, der ender i Kina.

Mange danske virksomheder anvender kinesisk producerede komponenter i de færdige produkter, som de producerer her i Danmark og efterfølgende eksporterer til andre lande. De kinesiske komponenter er med til at sikre, at danske virksomheder kan være konkurrencedygtige og producere en lang række produkter af høj værdi. Dette er med til at understøtte dansk eksport og de mange arbejdspladser, der er knyttet til eksporten.

Kina udvinder og forarbejder sjældne jordarter og andre råstoffer, som vi ikke kan få andre steder fra. Fra 2012-2016 stod Kina for 98 pct. af EU’s forsyning af sjældne jordarter.1 Disse er eksempelvis afgørende i produktionen af grøn teknologi som solceller, vindmøller og elbiler.2 Derudover importerer vi ami-nosyrer og andre kemiske forbindelser, som er nødvendige ingredienser til fremstillingen af aktive stoffer i medicin. Selvom en række af disse sjældne jordarter og råstoffer fylder ganske lidt i de samlede omkostninger, kan de være fuldstændig afgørende for produktionen. Dermed undervurderes betydningen af de konkrete komponenter.


Danske investeringer er rettet mere mod Vesten end Kina

Kina fylder ikke lige så meget i danske virksomheders investeringer i udlandet, som landet gør i handelstallene. Næsten tre fjerdedele af danske virksomheders investeringer i udlandet er placeret i EU, Storbritannien og USA. Kina og Hongkong udgør tilsammen blot 3,5 pct. af virksomheders samlede investeringer i udlandet.3

Kilde: Danmarks Nationalbank

Kinas andel af danske investeringer i udlandet har ligget på et meget stabilt niveau i en længere årrække. Det samme gør sig gældende med antallet af danske datterselskaber og ansatte i Kina. Antallet af danskejede datterselskaber i Kina har ligget meget stabilt omkring 400 i næsten ti år.


Flere virksomheder har nu en ”China+1”-strategi

Mens hovedparten af DI’s medlemmer vil fastholde deres nuværende engagement i Kina, er der samtidig næsten en fjerdedel, som vil mindske deres engagement i landet.4 Virksomhederne vil samtidig øge deres engagement i Indien og det øvrige Asien. Dette tyder på, at virksomhederne klart overvejer at få andre asiatiske alternativer til Kina – en såkaldt China+1 strategi.

Tendensen skyldes, at virksomhederne har et ønske om at mindske den sårbarhed, der kan være ved alene at have en tilstedeværelse i Kina – især i lyset af nedlukninger ifm. corona-krisen eller geopolitiske konflikter. Hertil kommer et generelt højt lønniveau i Kina sammenlignet med andre konkurrencedygtige lande i Asien, fx Indien, Indonesien og Malaysia.

Anm.: Figuren viser kun svar fra virksomheder, der i forvejen har et økonomisk engagement i de pågældende markeder (380 besvarelser).

Kina er afgørende i den grønne omstilling

Vi kan ikke komme uden om Kina, hvis vi skal løse de globale klimaudfordringer. Kina er verdens største udleder af CO2. Selvom Kina forventes at vende stigningen i sin CO2-udledning i de kommende år vil der være tale om marginale forbedringer i den kinesiske udledning. I 2030 forventes Kina at udlede næsten dobbelt så meget CO2 som EU og USA tilsammen.

Som verdens største CO2-udleder er det vigtigt, at Kina indgår i det globale samarbejde om at nedbringe klimabelastningen. Kina er også vigtig for den grønne omstilling, da landet står for udvindingen og forarbejdningen af hovedparten af de sjældne jordarter, som indgår i produktionen af maskiner og udstyr til den grønne omstilling. Det kan således blive meget svært at komme i mål med den grønne omstilling uden Kina.

Kilde: Climate-Action Tracker


 

Fodnoter

  1. EU-Kommissionen (2021): "Commission Staff Working Document: Strategic dependencies and capacities".
  2. DI har udgivet et notat om kritiske råstoffer og EU's Critical Raw Materials Act. Se DI Business-nyheden "EU's adgang til kritiske råstoffer skal sikres" fra marts 2023.
  3. Singapore kan godt fungere som transitland for danske investeringer i Sydøstasien, og dermed kan der være flere investeringer i Kina end investeringsstatistikken viser.
  4. DI Analyse: "Globaliseringen lider ingen nød i Danmark", november 2022.
Skrevet af:

Allan Sørensen Bastian Emil Ellegaard

Relateret indhold