Rådgiverbrancherne giver Danmark 76 mia. kr. i skatteindtægter

De godt 10.000 danske virksomheder, der udgør rådgiverbran-cherne, bidrog i 2021 med ca. 76 mia. kr. i skatteindtægter. Branchernes bidrag er med til at fylde stats- og kommunekasserne i alle dele af Danmark og skabe jobs i alle dele af Danmark.

Rådgiverbranchens stigende bidrag

Den danske rådgiverbranche har over de seneste år gennemgået en rivende udvikling, der bl.a. kommer til udtryk ved branchens stigende bidrag til statskassen. Set over en 10-årig periode er rådgiverbranchens bidrag steget fra ca. 48 til ca. 76 mia. kr. om året, især på grund af højere lønudbetalinger til medarbejderne.

Med en procentuel fremgang på knap 60 pct. er rådgiverbranchen en af de brancher i Danmark, der har øget sit skattebidrag for-holdsmæssigt mest i de foregående ti år. Idet erhvervslivets samle-de bidrag i samme periode blot er steget med godt 30 pct., medfø-rer rådgiverbranchens fremgang også, at branchen i 2021 står for ca. en ottendedel af erhvervslivets samlede skattebidrag til sam-fundet. I 2011 var det tilsvarende tal en tiendedel.

At det stigende skattebidrag særligt kan henføres til den stigende beskatning af medarbejdernes løn er et godt eksempel på, at er-hvervslivets bidrag til statskassen består af mere og andet end sel-skabsskatten. Således udgør selskabsskattens andel af branchens samlede bidrag i de fleste år ca. en tiendedel, mens langt hovedparten henføres til skat på lønindkomst og derudover skatter på input, eksempelvis ejendomsskatter mv.

Med et samlet bidrag på ca. 76 mia. kr. er rådgiverbranchen med til at give et markant bidrag til finansiering af den danske velfærdsstat. Omregnes de 76 mia. kr. til offentlige udgifter svarer bidraget nogenlunde til samfundets samlede omkostninger til Folkeskolen og forskning og udvikling i sundhedsvæsenet. Rådgiverbranchernes bidrag kan dermed dække alle de midler, som samfundet investerer i at uddanne og danne vores børn samt de midler, sundhedsvæsenet bruger på at forske i kure mod livstruende sygdomme eller løsninger, som giver sundhedspersonalet mere tid med patienterne.

Rådgiverbranchens bidrag til arbejdspladser og vækst

Udover at bidrage til statskassen skaber rådgiverbranchen arbejdspladser i hele Danmark.

Ser man på, hvor mange danskere, der – uanset deres ansættelsesforhold – kan møde på arbejde i en rådgivervirksomhed, er det tal steget med ca. 40.000 personer over de seneste 10 år. Hvor knap 130.000 danskere var tilknyttet rådgivervirksomheder i enten fuld-tids-, deltids- eller bijob i 2011, er det tal nu steget til godt 170.000 danskere.

Opgjort i fuldtidsbeskæftigede svarer udviklingen også til en fremgang på ca. 40.000 personer. Således var antallet af fuldtidsbeskæftigede i branchen godt 90.000 i 2011 mod ca. 130.000 fuldtidsbeskæftigede i 2021.

Den stigende beskæftigelse i branchen kan også aflæses i rådgivervirksomhedernes stigende lønsum. Hvor virksomhederne udbetalte ca. 55 mia. kr. i løn til sine ansatte i 2011, er det tal nu steget til ca. 87 mia. kr. Renser man for inflation svarer det til, at lønudbetalingerne er steget fra 55 til godt 80 mia. kr. over perioden, svarende til en realstigning på ca. 45 pct.

Det er i den sammenhæng værd at bemærke, at end ikke effekten af corona-krisen, der generelt nedbragte erhvervslivets beskæftigelse og lønsum, har haft mærkbar effekt i rådgiverbranchen. Den har således oplevet en ubrudt stigning i branchens lønsum fra 2011 til 2021.

Ser man på forekomsten af rådgivningsvirksomheder, er en anden klar tendens i branchen, at gradvist flere nye iværksættervirksom-heder gør sig gældende. Således er antallet af rådgivervirksomhe-der steget støt de sidste år, svarende til, at der i de fleste år siden 2011 er kommet mellem 4.500 og 5.000 nye rådgivervirksomheder. Idet der tilsvarende er lukket væsentligt færre virksomheder i branchen, er den samlede tendens, at der siden 2011 er kommet over 7.000 nye rådgivervirksomheder.

Det stigende antal virksomheder og arbejdspladser i rådgiverbranchen kan mærkes i alle dele af Danmark. Selvom branchens arbejdspladser fortsat er koncentreret i og omkring København, giver branchen således job til flere tusinde danskere i alle landets regio-ner. Alene udenfor Region Hovedstaden er der knap 50.000 fuld-tidsjobs at få i rådgiverbranchen, og ser man på antallet udenfor selve København, er det tal godt 80.000 fuldtidsstillinger.

Sådan har vi gjort

Analysen er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik (ADAM-modellen). Der tages udgangspunkt i, at værdien af den samlede produktion i den private sektor – før denne pålægges moms og andre indirekte afgifter – per definition kan inddeles i fire overordnede komponenter: 1) forbrug i produktion, 2) indirekte ikke-varetilknyttede skatter, 3) aflønning af medarbejdere samt 4) aflønning af kapitalapparat og selvstændige erhvervsdrivende.

For hver af de fire komponenter beregnes de afledte skatter og afgifter. De består af henholdsvis indirekte skatter og afgifter pålagt input, som virksomhederne anvender i produktionen, indirekte ikke-varetilknyttede skatter betalt af virksomhederne, skatter og afgifter af den løn, som medarbejderne i virksomhederne modtager (og bruger) samt skatter og afgifter af den indkomst, der går til aflønning af virksomhedernes kapitalapparat og selvstændige erhvervsdrivende.

Analysen fokuserer særskilt på den private sektor opgjort ved den samlede produktion i ADAM fratrukket produktionen i brancherne boligbenyttelse samt offentlige tjenester. Herudover benyttes en række fordelingsnøgler baseret på andre datakilder, der anvendes til at fordele forskellige typer af skatter og afgifter. Det gælder bl.a. i forhold til fordelingen af indirekte skatter og afgifter, der pålægges virksomhedernes input i produktion, beskatning af lønindkomst for medarbejdere og selvstændige erhvervsdrivende samt selskabsskat.