Endnu et år med fald i folkeskoleelever, der oplever høj trivsel

I skoleåret 2022/2023 er andelen af elever i 4.-9. klasse med højest trivsel 87,4 pct. på landsplan. Andelen af elever med højest trivsel er faldet med 2,4 procentpoint fra skoleåret 2021/2022 til skoleåret 2022/2023¹.

Skoleåret 2018/2019 var det første år, hvor det var obligatorisk for folkeskoler og specialskoler at gennemføre den nationale trivselsmåling. Her var andelen af elever med højest trivsel 91,5 pct. på landsplan. Andelen af elever med højest trivsel er således faldet med 4,1 procentpoint siden den første obligatoriske trivselsmåling.

På landsplan har andelen af elever med højest trivsel været faldende for hver trivselsmåling siden skoleåret 2019/2020². Selvom en stor andel af 4.-9. klasseeleverne oplever høj trivsel, er det bekymrende, at andelen har været faldende over tid.

Den høje trivsel falder især blandt piger

Generelt er andelen af piger med højest trivsel lavere end andelen af drenge med højest trivsel. Det er også særligt blandt piger, at der sker et fald i andelen, som oplever højest trivsel.

Både andelen af piger og drenge med højest trivsel er faldet over de seneste skoleår. På landsplan er andelen af piger i 4.-9. klasse med højest trivsel faldet med 2,9 procentpoint fra skoleåret 2021/2022 til 2022/2023. Til sammenligning er faldet blandt drenge 1,8 procentpoint.

Kønsforskellen i andelen af elever med højest trivsel har været stigende for hvert skoleår fra 2018/2019 til 2022/2023. Det indikerer, at der blandt pigerne gennem hele perioden har været et større fald i den høje trivsel end blandt drengene.

I skoleåret 2018/2019 var forskellen 1,5 procentpoint mellem andelen af drenge og piger i 4.-9. klasse med højest trivsel. Forskellen mellem drenge og piger med højest trivsel er i skoleåret 2022/2023 steget til hele 4,6 procentpoint. For dette skoleår er andelen af drenge med højest trivsel 89,7 pct, mens kun 85,1 pct. af pigerne  oplever samme høje trivsel.

Den høje trivsel er faldet i stort set alle kommuner

I 94 ud af 97 kommuner³ er andelen af elever i 4.-9. klasse med højest trivsel faldet fra skoleåret 2021/2022 til skoleåret 2022/2023. Det er således kun i tre kommuner, at andelen af elever med højest trivsel ikke er faldet.

Andelen af elever med højest trivsel er ikke faldet for Fanø-, Solrød- og Langeland Kommune fra skoleåret 2021/2022 til 2022/2023. Dog er andelene kun steget med henholdsvis 0,1, 0,7 og 0,8 procentpoint.

Det er særligt kommuner i Vest- og Sydjylland samt Nordsjælland, som har de største andele af elever med højest trivsel for skoleåret 2022/2023.

I skoleåret 2022/2023 har 93,2 pct. af 4.-9. klasseeleverne i Lemvig Kommune højest trivsel. Her er andelen faldet med 1 procentpoint siden sidste skoleår. Det er den største andel på tværs af alle kommuner. Lyngby-Taarbæk Kommune har den næststørste andel af elever med højest trivsel i skoleåret 2022/2023.

I Faxe Kommune er andelen af elever med højest trivsel 78,4 pct. i skoleåret 2022/2023, hvilket er den laveste andel på tværs af alle kommuner. Her er andelen af elever med højest trivsel faldet med 5,5 procentpoint siden sidste skoleår. Den næstlaveste andel af elever med højest trivsel findes i Halsnæs Kommune

På tværs af kommunerne er der betydelige forskelle størrelsen af andel elever med højest trivsel. Der er en forskel på 14,8 procentpoint fra Lemvig Kommune, der har den største andel af elever med højest trivsel, til Faxe Kommune, der har den laveste andel af elever med højest trivsel.

Gode skoleerfaringer har betydning for fremtidig uddannelse og beskæftigelse

Flere undersøgelser viser, at trivsel og gode skoleerfaringer i folkeskolen har betydning for elevernes videre vej gennem uddannelsessystemet og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Elevernes trivsel i folkeskolen hænger sammen med deres faglige udbytte⁴. Der er en signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat i de nationale test og elevernes oplevede trivsel i skolen. Den positive sammenhæng fastholdes, selv når der kontrolleres for elevernes køn, herkomst og forældres uddannelsesniveau.

Sammenhængen mellem elevers trivsel og faglige udbytte kan gå begge veje. Det kan være svært for elever at rykke sig fagligt, hvis de ikke trives. Omvendt kan det gå ud over elevernes trivsel, hvis deres faglige erfaringer med grundskolen er præget af nederlag og oplevelser af f.eks. faglig utilstrækkelighed.

Også senere i livet har skoleerfaringer en betydning for den enkeltes vej gennem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedstilknytning⁵. Har elever dårlige skoleoplevelser, er der større risiko for, at de senere tilhører gruppen af unge, der hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse. Modsat sænker gode skoleoplevelser denne risiko.

En høj trivsel i folkeskolen er derved med til at sikre de bedste forudsætninger for elevernes fremtidige uddannelse og beskæftigelse. 

Noter

1. For hver elev beregnes en ’trivselsscore’ fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Andelen af elever med højest trivsel viser elever, der har en score på over 3.
2. Trivselsmålingen for skoleårene 2019/2020 og 2020/2021 kan være påvirket af COVID-19-nedlukningen.
3. Opgørelsen dækker 97 kommuner, da der er ikke tilgængelig data for Læsø Kommune.
4. Børne- og Undervisningsministeriet (2016): Gode faglige resultater i skolen hænger sammen med god trivsel.
5. VIVE (2019): Unge uden job og uddannelse – hvor mange, hvorfra, hvorhen og hvorfor?