Højtuddannede indvandrere er en god forretning for Danmark

Denne analyse har fokus på de højtuddannede udlændinge, der kom til Danmark i perioden fra 2003 til 2020. De er klassificeret som højtuddannede, hvis de enten samme år eller året efter deres indvandring havde en jobfunktion, hvorom det gælder, at andelen med

en lang videregående uddannelse var mindst 50 pct. blandt de danske statsborgere, som havde en tilsvarende jobfunktion. Der har været en stigning i den årlige indvandring for denne gruppe. Især fra 2011 til 2017. Fra 2017 til 2020 er udviklingen stagneret til et niveau omkring 2.500 årlige indvandringer. Den lille nedgang i 2020 hænger sammen med covid-19, som i en periode begrænsede tilgangen af udenlandske medarbejdere.

Siden 2003 er i alt 25.400 højtuddannede udlændinge kommet til Danmark. Heraf var 14.600 fortsat bosat i Danmark ved starten af 2021. I virkeligheden er gruppen af højtuddannede udlændinge formentlig en del større, da det kun er de personer, som har en gyldig jobfunktion, der her kan vurderes som højtuddannede eller ej. For en del beskæftigede -  både danskere og udlændinge -  findes der ikke nogen oplysninger om jobfunktion, og her kan det i sagens natur ikke vurderes, om de er højtuddannede eller ej ud fra jobfunktionen.

Blandt de højtuddannede udlændinge, der kom hertil fra 2003 til 2020, er tyskere den klart største gruppe med 4.100 personer. Det er næsten dobbelt så mange som britiske statsborgere, som er den næststørste gruppe. På de følgende pladser findes statsborgere fra Kina, Italien, USA og Indien.

Mange højtuddannede udlændinge udvandrer relativt hurtigt igen. Efter tre år er omkring en tredjedel udvandret, og efter seks år er kun omkring halvdelen tilbage. Herefter falder sandsynligheden for at udvandre, og efter 10 år er 40 pct. fortsat bosat i Danmark.

I gennemsnittet bidrager en højtuddannet udlænding netto med 183.000 kroner årligt til de offentlige finanser. Her er der både taget højde for skattebetalinger, offentlige overførselsindkomster og træk på velfærdsydelser inden for sundheds-, daginstitutions- og uddannelsesområdet for både den højtuddannede selv og eventuel medbragt familie. Tallene er opgjort for året 2021 og vedrører bidrag fra de 14.600 højtuddannede udlændinge og deres medbragte familiemedlemmer, som kom til Danmark fra 2003 til 2020 og stadig var her ved starten af 2021.

I gennemsnit betaler en højtuddannet 240.000 kroner i skat inklusive skat fra medbragte familiemedlemmer. Her er der vel at mærke udelukkende tale om indkomstskat. Bidrag fra momsbetalinger indgår ikke.

På udgiftssiden er gennemsnittet 56.000 kroner per højtuddannet inklusive udgifter for medbragt familie. Den største udgiftspost er videregående uddannelser på 18.000 kroner. Det er især trukket af, at der er en relativt stor gruppe af de højtuddannede udlændinge, som er tilknyttet Ph.d.-uddannelser. Den næststørste udgiftspost er overførselsindkomster på 14.000 kroner. Sundhedsudgifterne vurderes som relativt beskedne med samlet 11.000 kroner i gennemsnit (5.000 for lægebesøg og medicintilskud og 6.000 for indlæggelser på sygehuse).

Alt i alt giver det et gennemsnitligt bidrag på 183.000 kroner til de offentlige finanser. De højtuddannede udlændinge er altså en god forretning for Danmark på grund af deres høje skattebetalinger og deres lave træk på velfærdssamfundets ydelser.

De højtuddannede udlændinge arbejder i mange forskellige jobfunktioner. I tabellen er 16 grupper af jobfunktioner vist med både deres antal i 2021 og deres gennemsnitlige nettobidrag. De 16 jobfunktioner omfatter 81 pct. af alle de højtuddannede udlændinge.

Alle de 16 jobfunktioner ligger i den såkaldte hovedgruppe 2, der omfatter arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau. Den klart mest almindelige jobfunktion for højtuddannede udlændinge er Undervisning og forskning ved universiteter og højere læreanstalter med et omfang på 5.711 personer svarende til over 39 pct. af de højtuddannede udlændinge, som var her i 2021. Det er mere end fire gange så mange som den næsthyppigste, som er Lægearbejde.

Nettobidraget for højtuddannede udlændinge, der arbejder med Undervisning og forskning ved universiteter og højere læreanstalter ligger med 143.000 kroner under gennemsnittet på 183.000 kroner, og gruppens store størrelse er altså med til at trække gennemsnittet kraftigt ned. Der er to jobfunktioner med et gennemsnitligt nettobidrag på 344.000 kroner. Det drejer sig om Lægearbejde og  Arbejde inden for finans og økonomi. Det er de grupper, som bidrager mest. De to store grupper Ingeniørarbejde og Virksomhedsadministration ligger også langt over gennemsnittet med 230.000 kroner og 287.000 kroner.

Grupperne med høje bidrag omfatter stillinger, hvor lønniveauet ligger relativt højt. Det giver sig udslag i højere skattebetalinger. Omkring nettobidrag for højtuddannede udlændinge gælder der den simple sammenhæng, at jo højere lønniveauet er, desto højere er nettobidraget.

En del af de højtuddannede udlændinge er på den såkaldte forsker-skatteordning. Den særlige skatteordning indebærer, at udenlandske forskere og nøglemedarbejdere har mulighed for at opnå særligt gunstige skattemæssige vilkår ved arbejde i Danmark. Inklusive arbejdsmarkedsbidrag var skattesatsen 31,9 pct. frem til og med 2017 og 32,8 pct. fra 2018. Forskerskatteordningen kunne frem til 2017 anvendes i op til fem år. Fra 2018 er tidsbegrænsningen hævet til 7 år.

Ordningen kan både anvendes af forskere, som er personer der udfører forskningsarbejde og såkaldte nøglemedarbejdere. For nøglemedarbejdere var lønkravet i 2021 på 69.600 kroner om måneden.

Det var lidt under en fjerdedel af de 14.600 højtuddannede udlændinge i 2021 som defineret her, der var på forskerskatteordningen i 2017. De har med et nettobidrag på 228.000 kroner et klart højere bidrag end gennemsnittet for de højtuddannede udlændinge på 183.000 kroner. Det hænger i høj grad sammen med, at nøglemedarbejdere på forskerskatteordningen lønmæssigt ligger i den høje ende, og derfor betaler de i gennemsnit relativt meget i skat. De ligger også lavere på udgiftssiden, hvor der især er markant færre udgifter knyttet til posten videregående uddannelser. Det skyldes, at forskere på forskerskatteordningen allerede er færdiguddannede forskere ved ankomsten og således ikke er under uddannelse i Danmark.

Metode og antagelser

Analysen er en opdatering af en tidligere analyse fra DI, hvor udgangspunktet var de højtuddannede indvandrede fra 2003 til 2016, som var i befolkningen i starten af 2017. Nu er fokus altså blot højtuddannede indvandrede fra 2003 til 2020, som var i befolkningen i starten af 2021.

Udgangspunktet for analysen er udenlandske statsborgere, der indvandrede til Danmark i perioden 2003 til 2020. Hvis de har haft flere indvandringer i perioden, er kun den nyeste medtaget. De er defineret som højtuddannede, hvis de havde et job med en højtuddannet jobfunktion enten i samme år, som de indvandrede eller året efter. Højtuddannede jobfunktioner er jobfunktioner, hvorom det gælder, at mindst halvdelen af de danske statsborgere med den pågældende jobfunktion havde en lang videregående eller forskeruddannelse.

For at blive regnet med som medbragt familie til en højtuddannet indvandrer kræves det, at familiemedlemmerne er indvandret samme år som den højtuddannede, og at de i dette indvandringsår var i samme familie.

Ved opgørelsen af indtægter og udgifter ses der på året 2021, hvor grundlaget er den del af de højtuddannede udlændinge, som var i Danmark i 2021. Der indgår både indtægter og udgifter fra hovedpersonen selv og fra eventuelt medbragt familie.

På indtægtssiden indgår alle direkte skattebetalinger i 2021. På udgiftssiden trækker alle former for offentlige overførselsindkomster fra. Skat og offentlige overførselsindkomster hentes direkte fra indkomstregistret. Derudover ses der også på forbrug af velfærdsydelser inden for sundhed, børnepasning og uddannelse. Via registre tilgængelige via Danmarks Statistiks forskerordning er der for både den højtuddannede udlænding og medbragte familiemedlemmer til den højtuddannede udlænding lavet opgørelser af antallet af lægebesøg, indlæggelsesdage på sygehuse, børn i daginstitutioner, folkeskole og studerende på gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser og på videregående uddannelser.

Der er anvendt data for året 2021 med undtagelse af indlæggelsesdage, hvor det nyeste tilgængelige registre er fra 2018. Her er tallene blevet fremskrevet til 2021-niveuaer ud fra udviklingen i antallet af lægebesøg for population i den tidligere analyse opgjort i 2017 og den nuværende i 2021.

Baseret på udtræk fra tabeller fra statistikbanken.dk. regnes der med følgende omkostninger for de forskellige velfærdsydelser.

Prisen per indlæggelsesdag på sygehus er fremkommet ved at dividere regionernes samlede nettoudgifter til sygehuse (tabel REGR31) med antallet af sengedage (tabel IND03). Her er det desværre kun muligt at udtrække tal fra 2018. Omfanget i 2021 er derfor blevet fremskrevet med samme udvikling fra 2018 til 2021 som for prisen per lægekonsultation.

Prisen per lægekonsultation (inkl. medicintilskud) er fremkommet ved at dividere regionernes samlede nettoudgifter til almen lægehjælp, special lægehjælp, medicin mv. (tabel REGR31 - alle koder fra 1.20.10 til 1.20.30) med antallet af lægebesøg (SYGK1).

Prisen per barn i daginstitution er fremkommet ved at dividere kommunernes nettoudgifter på dagtilbudsområdet (tabel REGK31 - alle koder fra 5.25.10 til 5.25.19) med antallet af fuldtidsomregnede 0-5-årige børn i daginstitutioner (tabel BOERN2).

Prisen per folkeskoleelev er fremkommet ved at dividere den offentlige forvaltnings samlede udgifter til folkeskoler og lignende (fra tabel OFF29) med antallet af elever i grundskolen (tabel SPECIAL1).

Prisen per elev på ungdoms- og erhvervsuddannelser er fremkommet ved at dividere den offentlige forvaltnings samlede udgifter til ungdomsuddannelser (tabel OFF29) med antallet af elever på gymnasiale og erhvervsuddannelser (tabel UDDAKT30 og UDDAKT34)

Prisen per studerende på videregående uddannelser er fremkommet ved at dividere den offentlige forvaltnings samlede udgifter til højere og videregående uddannelser  med antallet af studerende på videregående uddannelser (tabel UDDAKT40, UDDAKT50, UDDAKT60, UDDAKT70 og PHD3).