61.000 unge er hverken i job eller uddannelse

Der er godt 1,1 mio. unge i aldersgruppen 15-29 år (målt i 2021). Langt de fleste af de unge klarer sig godt. Ni ud af ti er i gang med en uddannelse eller i job.

I udgangspunktet er der 117.000 i alderen 15-29 år, der hverken er i uddannelse eller job, men i denne store gruppe indgår både førtidspensionister, personer med erhvervskompetencegivende uddannelser[1] og unge, som vi vurderer, holder sabbatår. Disse personer er trukket ud af gruppen, så vi ender på 61.000 ufaglærte unge, der hverken er i uddannelse eller job. Det svarer til 5 pct. af aldersgruppen.

Ud af disse 61.000 unge er der 46.000 unge, som højest har fuldført en grundskole. Knap 40 pct. af dem modtager ikke en ydelse. Det svarer til 17.000 unge, som ikke med sikkerhed er i kontakt med det offentlige system på baggrund af at være ydelsesmodtagere.

Derudover er der blandt de 61.000 unge også 15.000 ufaglærte studenter. De fordeler sig på 5.500 ufaglærte studenter i aldersgruppen 15-29 år, der modtager en ydelse (ekskl. førtidspension), og godt 9.000 unge i aldersgruppen 21-29 år, som ikke får en ydelse. Der er kun medtaget ufaglærte studenter uden ydelse i aldersgruppen 21-29 år for at tage højde for, at mange unge holder sabbatår. Det giver overordnet set mulighed for undervejs i uddannelsesforløbet at have to sabbatår eller et sabbatår og 10. klasse uden at blive medregnet i de 61.000 unge. Andre DI analyser har vist, at andel og antal ufaglærte studenter er steget og at det især er studenter med dårlige karakterer fra grundskole og gymnasium[2].

Hvis man ser på de enkelte aldersgrupper, er det især unge i 20’erne, som hverken er under uddannelse eller i job. Andelen er fortsat høj på 5,5 pct. for de 29-årige. Fordelt på køn er 55 pct. af gruppen mænd og 45 pct. er kvinder. Fordelt på herkomst har 77 pct. af de unge dansk herkomst, mens indvandrere udgør 14 pct. og efterkommere udgør 9 pct. Efterkommerne er dog en smule overrepræsenteret, da 7 pct. af de unge efterkommere mellem 15-29 år er i gruppen, mens det for unge med dansk herkomst gælder 5 pct. Det skal sammenlignes med, at de 61.000 samlet set udgør 5 pct. af de unge mellem 15-29 år.

Samlet set er der altså et stort potentiale i, at flere unge kommer enten i uddannelse eller job.

Blandt de 61.000 unge er langt den største gruppe på 25.000 i kontanthjælpssystemet, hvor de modtager uddannelseshjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejse samt overgangsydelse. De bliver dermed hjulpet af jobcentrene til at komme i uddannelse eller i job. Langt de fleste har dog udfordringer, som gør, at de ikke umiddelbart er klar til at starte på en uddannelse, da de ikke er visiteret åbenlyst uddannelsesparate men er enten uddannelsesparate eller aktivitetsparate.

Der er dog også mange unge, der ikke modtager en ydelse og derfor ikke nødvendigvis er i kontakt med eller får vejledning af det offentlige system. I alt drejer det sig om 26.000 unge.

Både antallet og andelen af ufaglærte unge i aldersgruppen 15-29 år, som hverken er i uddannelse eller job, er faldet i de seneste år, hvor der har været en stor efterspørgsel efter flere medarbejdere på arbejdsmarkedet. Således er antallet faldet fra 80.000 personer svarende til 7 pct. af aldersgruppen i 2017 til de knap 61.000 i 2021 svarende til 5 pct. af aldersgruppen.

[1] Der er godt 36.000 unge, som har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, men ikke er i job. For de fleste er der højest sandsynligt tale om en midlertidig periode uden arbejde. Det gælder for eksempel nyuddannede unge fra de lange videregående uddannelser, der ofte skal bruge lidt længere tid på at finde deres første job og derfor i gennemsnit har en noget højere ledighedsprocent end andre grupper på arbejdsmarkedet, men som ellers, når man ser på en lidt ældre aldersgruppe, har en høj beskæftigelsesfrekvens. Læs eventuelt analysen Ledigheden blandt nyuddannede akademikere er langt om længe faldet - DI (danskindustri.dk)

[2] Læs eventuelt analyserne For mange ufaglærte studenter to og fem år efter studentereksamen - DI (danskindustri.dk), Studenter med lave karakterer kommer oftere ikke videre i uddannelse - DI (danskindustri.dk), Ufaglærte studenter er typisk i beskæftigelse - DI (danskindustri.dk).

Sådan gjorde vi

Data, der ligger til grund for tabellerne, tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Data i RAS er indsamlet årligt i sidste uge af november. Fra RAS opnås kendskab om unges beskæftigelsesstatus. Man er beskæftiget, når man har, hvad der svarer til en times betalt arbejde i referenceugen. Beskæftigede er inkl. selvstændige.

For at opnå kendskab til målgruppens uddannelsesstatus sammenkøres RAS med Danmarks Statistiks Uddannelsesregister (UDDA). Fra UDDA opnås information om gruppens uddannelsesstatus samt højeste færdiggjorte uddannelse. Således kan data afgrænses til udelukkende at indeholde data om unge, der hverken studerer eller har opnået en kompetencegivende uddannelse (dvs. en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse). Data i UDDA er indsamlet 1. januar årligt, hvorfor data fra UDDA er indsamlet 5-6 uger senere end RAS. I analysen indgår unge som under uddannelse, hvis de er under uddannelse ifølge UDDA, selvom de også har et job og i RAS derfor har primær status som beskæftigede.

For at tage højde for at mange unge vælger at tage et eller flere sabbatår i forbindelse med gymnasiet, er unge i aldersgruppen 15-29 år, som har en studentereksamen men ikke modtager en ydelse, først medregnet fra de er fyldt 21 år.  Det giver generelt mulighed for at have to sabbatår efter gymnasiet eller at bruge et år i 10. klasse, på highschool eller lignende og derefter et sabbatår efter gymnasiet.

Slutteligt sammenkøres RAS og UDDA med Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM. Fra DREAM anvendes oplysninger om, hvorvidt målgruppen er på ydelse, hvilken eventuelle ydelsestype samt eventuelle visitationsgruppe (jobklar, aktivitetsparat, uddannelsesparat eller åbenlys uddannelsesparat). Da data i DREAM er indsamlet ugentligt, tager analysen udgangspunkt i DREAM-data for sidste uge af november årligt, således at observationstidspunktet for DREAM er overensstemmende med observationstidspunktet for RAS.

Der er flere unge hverken i job eller uddannelse i DI’s opgørelse end i Undervisningsministeriets og Reformkommissionens opgørelse. Det skyldes især, at DI har valgt at medtage unge op til 29 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og dermed udvider aldersgruppen og medtager ufaglærte studenter med en ydelse og ufaglærte studenter uden ydelse i aldersgruppen 21-29 år. Selvstændige indgår desuden ikke i DI’s opgørelse af unge hverken i job eller uddannelse. DI’s opgørelse afspejler beskæftigelsessystemet, hvor der netop skelnes mellem, om man er under eller over 30 år og om man har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Således modtager unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som søger økonomisk hjælp i kontanthjælpssystemet, ydelsen uddannelseshjælp og vil som udgangspunkt få en uddannelsesrettet indsats.