Danske virksomheder bruger kunst og kultur, men der er potentiale for mere
42 pct. af de danske virksomheder gør brug af mindst én type kunst- eller kulturtilbud til deres ansatte, og blandt de største virksomheder med over 100 ansatte er det 57 pct. I Vestdanmark støtter virksomhederne især kunst og kultur for at bidrage til et aktivt lokalsamfund, mens øst-danske virksomheder lægger vægt på kulturens rolle i at løfte medarbejdernes arbejdsglæde.
Kunst- og kulturtilbud på arbejdspladsen er et af de håndtag, danske virksomheder kan skrue på, når de skal gøre sig attraktive over for potentielle medarbejdere. På samme måde er et attraktivt og aktivt lokalsamfund et vigtigt parameter, når virksomheder skal tiltrække arbejdskraft, der må flytte fra andre dele af landet for et job. En DI-analyse har tidligere vist, at 47 pct. af de privatansatte danskere mente, at kunst- og kulturtilbud på arbejdspladserne bidrager positivt til arbejdsmiljøet, mens 36 pct. mente, at kunst- og kulturtilbuddene øger arbejdsglæden. Og blandt de danskere, der på et tidspunkt er flyttet til en anden landsdel grundet arbejde, lagde 62 pct. vægt på det lokale kulturliv i forbindelse med flytteovervejelserne.
Der er altså en pæn del af befolkningen, som lettere kan trækkes til en arbejdsplads, som gør brug af kunst- eller kulturtilbud til deres medarbejdere. Og netop dét gør 42 pct. af virksomhederne i en spørgerunde blandt DI’s medlemmer. Det er især blandt de største virksomheder med over 100 ansatte, at kunst- og kulturtilbud er udbredte med en andel på 57 pct., men også blandt SMV’erne gør 37 pct. brug af forskellige former for kunst- eller kulturtilbud. Den mest udbredte form for kulturtilbud er at give sponsorater til kulturinstitutioner eller foreninger. Det gør 22 pct. af SMV’erne og 30 pct. af de store virksomheder med over 100 ansatte.
Særligt for de mindre virksomheder viser tallene, at jo mere indgribende engagementet i kunst og kultur er, jo mindre gør virksomhederne brug af de konkrete muligheder. Sponsorater må anses for at være en relativt enkel form for engagement i kunst og kulturlivet, hvorimod kunst- og kulturoplevelser som en integreret del af arbejdet kan virke som en mere indgribende og dermed uoverskuelig måde at bruge kunst og kultur på en arbejdsplads – både for store og små virksomheder.
En række af de muligheder der er for at arbejde med kunst og kultur på en arbejdsplads kan virke mere overkommelige hvis der er en vis volumen i form af en hvis arbejdsstyrke og dermed ofte også omsætning. Således er der langt flere større virksomheder med over 100 ansatte, der benytter sig af særlige tilbud til medarbejdere (26 pct.), kunst udstillet på arbejdspladsen (23 pct.) samt støtte til en kunstforening (11 pct.).
Sponsorater er en type af støtte til kultur, der især foregår i virksomhedernes omkringliggende miljø og i mindre grad på selve virksomheden. Netop de positive effekter på lokalsamfundet er da også den motivationsfaktor, som flest af de virksomheder, der støtter kunst- og kulturtilbud, nævner. 55 pct. af de virksomheder, der støtter kunst og kultur, fremhæver således, at støtten bidrager til et aktivt lokalsamfund. Det er især vest for Storebælt, at bidraget til lokalsamfundet er vigtigt: 61 pct. af de vestdanske virksomheder nævner som motivationsfaktor for at støtte kunst og kultur, at det bidrager til et aktivt lokalsamfund.
De næst- og tredjestørste motivationsfaktorer er at øge trivslen blandt medarbejdere og fastholde medarbejderne. Det nævnes som motivation af hhv. 49 og 34 pct. af virksomhederne. Øget trivsel er især en motivation øst for Storebælt, hvor det nævnes som en motivationsfaktor af 54 pct. af virksomhederne. Det er altså især de østdanske virksomheder, der har fået øjnene op for, at kunst og kultur kan bidrage til medarbejdernes arbejdsglæde, mens der blandt de vestdanske virksomheder kan være yderligere trivselsgevinster at hente ved at lægge større vægt på kunst og kultur på selve virksomheden.
Selv om der er gevinster at hente ved at udbrede kunst- og kulturtilbud til medarbejderne, er der en lille overvægt af virksomheder, der i det kommende år forventer at bruge færre ressourcer på kunst og kultur, end de har gjort i det forgangne år. Imens 18 pct. af de virksomheder, der i forvejen gør brug af kunst- og kulturtilbud, forventer at bruge færre ressourcer, forventer 6 pct. at bruge flere. Blandt den samlede gruppe af virksomheder – også dem, der ikke bruger ressourcer på kunst og kultur – er det 5 pct., der forventer at bruge flere ressourcer over det kommende år. Mere end tre ud af fire forventer dog at bruge den samme mængde ressourcer.
Forventningen om at bruge mindre på kunst og kultur over det kommende år kan især genfindes i de mindre virksomheder. 21 pct. af virksomhederne med under 100 ansatte forventer således at bruge mindre på kunst og kultur, mens det blot gælder 11 pct. af virksomhederne med over 100 ansatte.
Den lille overvægt af virksomheder, der forventer at bruge færre ressourcer på kunst og kultur det kommende år, kan afspejle, at flere danske virksomheder – som flere DI-analyser har vist – har oplevet et stigende økonomisk pres i de seneste år. Samtidig stilles der flere krav til virksomhederne om f.eks. investeringer i den grønne omstilling og digitalisering, og andre virksomheder presses af den internationale usikkerhed. Forbruget af kunst og kultur kan være et af de områder, hvor virksomhederne først vil holde igen, hvis der skal prioriteres økonomi til at imødegå disse eksterne forhold.