Danske virksomheder dybt afhængige af USA – endnu mere end importtallene viser

I de seneste år har danske virksomheder været udsat for den ene internationale krise efter den anden. Især krigen i Ukraine, usikre globale forsyningskæder samt den generelle forsyningsrisiko har medført store forskydninger i, hvor danske virksomheder køber deres varer fra. Importen fra Vesten, især USA, er steget markant siden COVID-19. Men den faktiske afhængighed er endnu større. Med indirekte påvirkninger via globale værdikæder overstiger importen fra USA 230 mia. kr. i 2023. Det er således ikke kun eksporten, men også importen, fra USA, der er vokset eksplosivt i de senere år.

I en omskiftelig verden giver det mening, at danske virksomheder udøver ”friend-shoring” og køber varer fra lande, som man har et nært forhold til. Omvendt er afhængigheden af Rusland og Kina faldet markant siden 2021. Det skyldes sandsynligvis forsyningsrisici og frygt for handelskrig.

Danmark kan være afhængig af andre lande både direkte gennem import og indirekte via den globale forsyningskæde. Et eksempel er, at Kina i 2023 kun er den 9. vigtigste eksportør til Danmark. Men når man tager i betragtning, at Kina er en stor leverandør til de lande, Danmark importerer meget fra (f.eks. Tyskland og USA), rykker Kina op som den fjerde vigtigste importør til Danmark. For at få det fulde billede er det derfor nødvendigt at betragte hele forsyningskæden.

På baggrund af et omfattende dataarbejde har vi klarlagt Danmarks direkte samt indirekte import fra forskellige lande. Vi anvender globale input-output tabeller til at belyse Danmarks direkte import fra forskellige lande samt indirekte via den globale forsyningskæde. Det konstruerede datasæt omfatter alle varebevægelser på tværs af 45 lande i årene 2010-2023.

Øget afhængighed af Vesten, men Kina fortsat i top

Tyskland er fortsat det vigtigste land for Danmark (både direkte og indirekte), men er efterhånden tæt på at være overgået af USA. Det øgede engagement i USA stemmer godt overens med DI’s medlemmers tilkendegivelse i 2022, hvor næsten 50 pct. af virksomhederne med engagement i Nordamerika ønskede at øge det som reaktion på de seneste års uroligheder

Faldet i Danmarks direkte samt indirekte import fra Kina fra 2022 til 2023 er delvist drevet af en 25 procent reduktion af Danmarks direkte import fra Kina. Da andre EU-lande også har mindsket deres import fra Kina betydeligt (f.eks. ca. 20 procent reduktion i Tyskland og Sverige), er Kinas indirekte påvirkning på Danmark også reduceret. Dette fald stemmer overens med svarene fra DI’s medlemmer i 2022, hvor 22 procent af medlemmerne med engagement i Kina tilkendegav, at de ønskede at mindske deres engagement.

Selvom afhængigheden af Kina er faldet, rangerer Kina stadig højt blandt de lande, som danske virksomheder er afhængige af. Dette skyldes i begrænset omfang direkte import fra Kina, hvor Kina kun er det 9. vigtigste land. I stedet går Kinas indflydelse på Danmark gennem andre lande i den globale forsyningskæde. Her er Kina det næst vigtigste land for Danmark, kun overgået af Tyskland.

USA’s indflydelse på Danmark er støt stigende siden 2014

Afhængigheden af USA er især accelereret siden COVID-19 i 2020, men er ikke begrænset til denne periode. USA’s indflydelse på Danmark via import er tredoblet siden 2014. Dette har været en længerevarende tendens, hvor samhandelen med USA er stigende, mens indflydelsen på dansk produktion fra EU og Kina har været relativt stabil.

I tallene observeres dog en tendens til, at afhængigheden af EU har været stigende siden 2017. Stigningen i afhængigheden af både EU og USA kan sandsynligvis være forbundet med en global tendens til ”friend-shoring” eller ”near-shoring,” hvor forbrug og produktion flyttes til lande, som man har et venligtsindet forhold til.

Stigende direkte og indirekte import fra USA er især tjenester

I perioden 2019-2022 er dansk import fra USA steget med 88 procent. Den største del af denne stigning (71 procentpoint) skyldes tjenester, især finansielle services, som tegner sig for ca. ¾ af væksten. Derudover har den amerikanske industri bidraget med 9 procentpoint til den samlede stigning i importen.

Importen på Danmarks største importmarkeder kan give en idé om den indirekte påvirkning af forskellige brancher i USA. På alle de største markeder er importen fra USA vokset, men der er markante forskelle i industrisammensætningen af importen på tværs af disse markeder.

USA’s tjenesteeksport er vokset markant på Danmarks største importmarkeder. Det gælder især engros- og detailhandel, som pri-mært omfatter større bilimport, samt rådgivning og revisionsservices. Derudover ses en stigning i importen fra den amerikanske transportbranche, især transport via pipelines, altså olie og gas. Det er særligt relevant i lyset af krigen i Ukraine, hvor olie- og gasimporten fra Rusland blev kraftigt reduceret i 2022.

Samlet set viser data, at den stigende import fra USA ikke er en tendens, der kun gælder for Danmark. Importvæksten ses bredt på vo-res største importmarkeder, hvilket indirekte smitter af på Danmark. Især USA's tjenesteeksport er vokset markant i perioden, men der er betydelige forskelle mellem landene. Dette indikerer, at den stigende import fra USA ikke er begrænset til enkelte begivenheder eller brancher, men er bredt forankret og kommet for at blive.

Vesten mindsker afhængighed af Rusland, Kina og Indien øger

Krigen i Ukraine har sat tydelige spor i tallene. EU-landene har mindsket deres afhængighed af Rusland betydeligt, især i Østeuropa, hvor Rusland tidligere havde en vigtig status som leverandør. Afhængigheden af Rusland er således i 2023 nedbragt til en tredjedel af niveauet i 2021. Tilsvarende fald ses i Nordamerika, dog fra et betydeligt lavere niveau af afhængighed af Rusland. Tallene bekræfter derfor, at det i Vesten primært er EU-lande, der er eksponeret overfor Rusland.

Krigen i Ukraine har dog ikke nødvendigvis mindsket Ruslands globale indflydelse. Kina har, i modsætning til Vesten, øget afhængigheden af Rusland med ca. 50 procent. Endnu mere markant er ændringen i Indiens afhængighed af Rusland, som er blevet firedoblet siden 2021. Dette afspejler, at Rusland har fundet nye markeder, hvor eksporten har kunnet afsættes.

Reduktionen i Vestens import fra Kina er sket i 2023

En naturlig reaktion på USA’s handelskrig med Kina samt COVID-19 kunne være en reduktion i samhandelen med Kina. Det har dog ikke materialiseret sig i 2022, idet Vestens import fra Kina har været stigende fra 2019 til 2022. Kinas indflydelse på Vesten er derimod først blevet mindsket i løbet af 2023. Dette kan skyldes usikkerheden omkring globale forsyningskæder i 2022, risikoen for en eskalering af handelskrigen mellem EU/USA og Kina samt et øget fokus på forsyningssikkerhed, bl.a. gennem ”Critical Raw Materials Act” i EU og ”Inflation Reduction Act” i USA.