Erhvervslivet bidrager med mere end 715 mia. kr. til samfundet

I 2023 bidrog de danske virksomheder og deres medarbejdere med 718 mia. kr. til statens og kommunernes budgetter. Det gjorde de gennem direkte og indirekte skattebetalinger og gennem lønnen til deres medarbejdere. Det dækker mere end halvdelen af de samlede offentlige udgifter.

Skatter og afgifter af medarbejdernes løn stod for mere end to tredjedele af virksomhedernes samfundsbidrag på godt 500 mia. kr. Samtidig udgjorde selskabsskatten mere end 100 mia. kr., hvilket svarer til 15 pct. af samfundsbidraget. De sidste knap 110 mia. kr. består af indirekte skatter og øvrige skatter, som blandt andet omfatter skat af selvstændigt erhvervsdrivende.

Virksomhedernes samfundsbidrag på 718 mia. kr. har aldrig været større, end det var i 2023. Det er steget med 14 mia. kr. siden 2022 og med mere end 140 mia. kr. henover de seneste ti år.

Bortset fra corona-året 2020 og et marginalt fald i 2018 har virksomhederne hvert år i den undersøgte periode øget deres samfundsbidrag. Det hænger især sammen med den stigende beskæftigelse i den private sektor, da det største bidrag kommer fra skatter og afgifter af medarbejdernes løn.

Derudover har der også været en stor stigning i virksomhedernes selskabsskat fra 2020 og frem. Det er især drevet af, at der er flere virksomheder, som betaler store beløb i selskabsskat. I 2020 var der (i løbende priser) fem virksomheder, som betalte mere end 1 mia. kr. i selskabsskat. Det var steget til syv og 14 virksomheder i henholdsvis 2021 og 2022. Det er især drevet af Novo Nordisk, som i 2022 betalte ca. ni mia. kr. i selskabsskat stigende til ca. 16 mia. kr. i 2023. I 2022 har de ekstraordinære høje energipriser medført, at der er en del energiselskaber i toppen af listen over de største betalere af selskabsskat.

De brancher, som bidrager mest til samfundet, er også nogle af de største brancher beskæftigelsesmæssigt. Det er især handel, industri og erhvervsservice, der hver især bidrager med mere end 100 mia. kr.

Selvom handel samlet set har det største samfundsbidrag, så er det industrien, der bidrager mest gennem selskabsskat med mere end 25 mia. kr. Det er især trukket af de allerstørste virksomheder – de såkaldte superstjerne-virksomheder – i industrien, der står for en stor del af selskabsskatten ¹. Til gengæld så har handel det største bidrag fra skatter og afgifter af medarbejdernes løn med end 100 mia. kr. alene herfra.

Med virksomhedernes samfundsbidrag på godt 715 mia. kr. er det muligt at finansiere en meget stor del af de offentlige udgifter. Virksomhederne kan eksempelvis finansiere forsvaret, politi, brand- og retsvæsen, miljøbeskyttelse, sundhedsvæsenet, det meste af uddannelsessystemet, ældrepleje og folkepension samt understøttelse – og stadig have 13 mia. kr. tilbage på kistebunden. Et stærkt erhvervsliv er derfor forudsætningen for et godt og velfungerende velfærdssamfund i Danmark.

Samlet set udgør virksomhedernes samfundsbidrag 55 pct. af de samlede offentlige udgifter. Reelt er bidraget dog langt større. For de resterende 45 pct af indtægterne kommer blandt andet fra beskatningen af indkomstoverførsler, af offentligt ansattes løn og af pensionsudbetalinger. Derudover stammer det også fra skat af udbytter og kursgevinster af private husholdningers opsparing.

Sådan har vi gjort

Al data stammer fra Danmarks Statistik (primært fra det brancheopdelte nationalregnskab), og alle beregninger er foretaget af DI.²  

I beregningerne tages der udgangspunkt i, at værdien af den samlede pro-duktion kan opdeles i fire overordnede kategorier og tilhørende skatteindtægter, som er det, denne analyse baseres på.

I alle beregninger er offentlig forvaltning og service fraregnet. Derudover er der set bort fra branchegruppen ”Boliger (branchekode LB)”, da den primært omfatter ejerboliger og derfor ikke bør medtages.

1.    Forbrug i produktionen
Indirekte skatter og afgifter pålagt de input, som virksomhederne anvender i produktionen. Det er blandt andet told, moms og produktskatter.
Indgår i denne analyse i indirekte vare- og ikke-varetilknyttede skatter

2.    Indirekte ikke-varetilknyttede skatter
Der er f.eks. tale om CO2-afgifter og ejendomsskatter. Subsidier (eksempelvis løntilskud) til virksomheder modregnes.

Indgår i denne analyse i indirekte vare- og ikke-varetilknyttede skatter

3.    Aflønning af medarbejdere
Der er tale om den direkte beskatning af lønindkomst, men også de afgifter, som er forbundet med anvendelsen af lønnen. Det kan f.eks. være moms og afgifter på udvalgte varer. Det antages, at den gennemsnitlige skatterate på indkomst og afledte afgifter er 49,6 pct.

Indgår i denne analyse i skatter og afgifter af medarbejdernes løn.

4.    Aflønning af kapitalapparat og selvstændige erhvervsdrivende
Her indgår blandt andet selskabsskat. Der indgår også skat på kapitalapparatet³ og skat af selvstændigt erhvervsdrivende. Der anvendes en skattesats på 33,6 pct. på kapital.

Selskabsskat indgår i denne analyse i selskabsskat mv., mens de resterende skatter indgår i øvrige skatter.

Fodnoter

1. Se analysen "Superstjerne-virksomhederne fylder stadig mere i dansk økonomi" fra 2023
2. Tidligere analyser af virksomheders samfundsbidrag var baseret på ADAM-modellen, hvor den offentlige sektor blev udskilt på anden vis. Det betyder, at der på de enkelte poster kan være afvigelser i forhold til tidligere opgørelser. Tidligere år er dog også genberegnet,, hvorfor reviderede data fra Danmarks Statistik også medfører afvigelser i forhold til tidligere.
3. Tidligere analyser har været baseret på ADAM-modellen fra Danmarks Statistik, hvor det har været muligt at lave en mere detaljeret opgørelse af skatteindtægter fra investeringer. Denne analyse er baseret på offentligt tilgængelige data fra Danmarks Statistik (via Statistikbanken) hvor det ikke er muligt at indhente lige så detaljerede oplysninger. Derfor er enkelte skatter af investeringer beregnet forholdsmæssigt ud fra den private andel af investeringerne.