Fremgangen i dansk økonomi hviler på et usikkert grundlag

Fremgangen i medicinalindustrien (herunder især Novo Nordisk) har været den altafgørende årsag til, at væksten i dansk økonomi på overfladen har set ganske pæn ud over de seneste par år. 

I 2023 voksede dansk økonomi samlet set med 2,5 procent, hvoraf halvdelen af væksten kom fra medicinalindustrien. 

Væksten er således på ingen måde jævnt fordelt på tværs af erhvervslivet. Der er nogle ganske få meget store virksomheder, som driver en stor del af fremgangen i Danmark. Der er store dele af dansk erhvervsliv, som er væsentligt mere udfordrede end væksten i BNP giver indtryk af. I 2023 havde 29 pct. af alle danske virksomheder et driftsunderskud, hvilket er den højeste andel i mere end syv år¹. 

Dansk økonomi skønnes samlet set at vokse med 2,7 pct. i 2024. Men også i år skønnes en stor del af væksten fortsat at komme fra medicinalindustrien. Dertil kommer et betydeligt bidrag fra en antaget høj vækst i den offentlige sektor samt et bidrag fra genåbningen af Tyra-feltet. Uden disse bidrag skønnes alene en vækst på 0,9 pct. Dansk BNP skønnes samlet set at vokse med 2,4 pct. i 2025 og 1,6 pct. i 2026. Uden fremgangen i medicinalindustrien, gas fra Tyra-feltet og bidragene fra den offentlige sektor skønnes væksten, at blive på cirka én pct. om året. 

Regeringen forventer i deres økonomiske redegørelse en meget høj vækst i det offentlige forbrug og de offentlige investeringer i de kommende år, hvilket vil give et betydeligt bidrag til væksten især i 2024 og 2025. Der er dog betydelig usikkerhed, om de kan nå at øge det offentlige forbrug og investeringer som forventet i 2024, da dette vil kræve en meget høj vækst i slutningen af året.

På trods af genopretningen af købekraften og lavere renter, så har privat-forbruget og investeringerne udviklet sig ganske svagt i år. Der skønnes dog at være udsigt til stigende privatforbrug og øgede investeringer i takt med, at købekraften stiger og renterne falder. Væksten skønnes dog ikke at være større, end at forbrugs- og investeringskvoten kun stiger meget svagt. Det er nedenfor illustreret i scenarie-beregninger, hvordan dansk økonomi reagerer på en større eller mindre tilbøjelighed til at forbruge og investere.

Inflationen ventes at ende på 1,4 pct. i 2024, og der er udsigt til en inflation på 1,8 pct. i både 2025 og 2026. Inflation ventes også at være lavere i både eurozonen og USA, hvilket baner vejen for flere rentesænkninger. 

Beskæftigelsen fortsætter med at sætte rekorder. Det skønnes i prognosen at beskæftigelsen vil stige svagt i 2025 (på årsniveau), men på trods af fremgang i økonomien skønnes beskæftigelsen at aftage med ca. 10.000 personer i 2026. Beskæftigelsen er i de seneste år steget hurtigt i forhold til væksten i store dele af økonomien. En periode med svagt aftagende beskæftigelse vil sikre, at virksomhederne får styrket produktiviteten gennem en tilpasning i forholdet mellem produktion og beskæftigelse.

Udviklingen i de centrale hovedstørrelser i dansk økonomi bliver mere detaljeret gennemgået i det efterfølgende bilag.

Usikkerhed er den største vækstbarriere

Prognosen bør ses i lyset af ekstraordinær stor usikkerhed i de kommende år. Tilbageholdne forbrugere, manglende lyst til at investere og en amerikansk handelskrig kan spænde ben for udviklingen i økonomien.

Usikkerhed er således aktuelt den største vækstbarriere for danske virksomheder. 6 ud af 10 ser det som en af de største barrierer ². Det er særligt de makroøkonomiske forhold, som udgør en betydelig usikkerhed for virk-somhederne. Desuden bekymrer mange sig om internationale forhold såsom forsyningssikkerhed samt risiko for handelskrig – en bekymring, der ikke er blevet mindre efter valget af Trump som præsident i USA (svarene er indhentet før).

Prognosen er udarbejdet efter kendt og vedtaget politik. Donald Trumps hårde valgretorik om told på udenlandske produkter er ikke lagt til grund for prognosen. Indfører USA omfattende told på udenlandske produkter vil det svække væksten i dansk økonomi.

Blandt de væsentligste usikkerhedsmomenter, som kan påvirke væksten i de kommende år, kan nævnes følgende:

Har forbrugerne lyst til at bruge penge?
Omsætter forbrugerne deres øgede disponible indkomster til forbrug, eller holder de på pengene. Prognosen forudsætter en nogenlunde uændret forbrugskvote, men træder forbrugerne på speederen eller bremsen, vil det påvirke tempoet i økonomien.

Vil virksomhederne øge investeringerne?
Virksomhedernes investeringskvote er faldet i lyset af de høje renter. Får vi et par år med lige så lav investeringskvote som i årene efter finanskrisen drevet af stor usikkerhed og fortsat høje renter, eller vender vi tilbage til mere normale tilstande?

Stiger det offentlige forbrug og investeringer som forventet?
De høje vækstrater i både det offentlige forbrug og de offentlige investeringer i 2024 (og 2025) kræver en stor vækst i sidste halvdel af 2024 for at nå den skønnede forbrugsvækst. Usikkerheden knytter sig bl.a. til timingen i de øgede forsvarsudgifter. Lavere vækst i de offentlige udgifter vil også føre til lavere BNP-vækst. 

Kommer der en handelskrig med USA?
Den nyvalgte præsident i USA, Donald Trump har i sin valgkamp varslet told på kinesiske og europæiske produkter. Det er fortsat usikkert, om Donald Trump fører sine valgløfter ud i virkeligheden, men i så fald vil det reducere dansk økonomi ganske betydeligt (en reduktion i BNP på 85 mia. kr. og et fald i beskæftigelsen på 30.000 personer frem mod 2027 ifølge en analyse fra DI³. En hård handelskrig kan føre til 0 vækst i dansk økonomi i 2026.

Hvor stærk er tysk økonomi?
Tysk økonomi er blot på samme niveau som for fem år siden. Alle internationale prognoser peger på en begyndende svag fremgang i tysk økonomi i 2025 og 2026. Tyskland har stadig store udfordringer i industrien, men stigende købekraft og lavere renter bør løfte væksten i Tyskland. Ifølge det anerkendte tyske IFO-indeks ligger erhvervstilliden i Tyskland her i efteråret stadig på et niveau, der peger på krise i tysk økonomi

Eskalerer de geopolitiske spændinger?
Der er store geopolitiske spændinger. Der er stadig krig i Ukraine, mens situationen i Mellemøsten heller ikke synes tæt på en løsning. Situationen giver usikkerhed om vækst, forsyningskæder og forsvarsbudgetter.

Fortsætter inflationen og renterne nedad?
Inflationen har kurs mod et normalt niveau i både eurozonen og USA, hvilket baner vejen for endnu flere rentesænkninger. Der er dog stadig usikkerhed om, hvor hurtigt renterne kommer ned på et mere normalt niveau. Det er særligt en risiko, at Donald Trump vil føre en inflationær politik, ligesom behovet for massive investeringer i forsvaret i de europæiske lande kan øge inflationen og dermed reducere mulighederne for rentesænkninger.

Det er vores vurdering, at risici klart hælder til den negative side. Usikkerhed er generelt skidt for udviklingen i økonomien, da virksomheder og forbrugere kan blive mere tilbageholdne med at bruge penge.

Scenarie: Betydningen af forbrugernes og virksomhedernes humør

For at illustrere betydningen af et par af usikkerhedsmomenterne er der beregnet to alternative scenarier.

Usikkerheden afspejler sig i forbrugertilliden, som fortsat ligger på et lavt niveau på trods af lav inflation, stigende købekraft, historisk høj beskæftigelse og faldende renter. Forbrugertilliden er faldet over de seneste måneder og afspejler samlet set pessimisme blandt forbrugerne.

Den samlede erhvervstillid ligger omvendt på et højere niveau end det historiske gennemsnit. Dansk erhvervsliv er således forholdsvis optimistiske, hvilket står i overraskende kontrast til virksomhederne hos europæiske naboer.

Selv om den danske erhvervstillid ligger på et ganske positivt niveau, så er der aktuelt flere virksomheder, som melder om mangel på efterspørgsel, end der er virksomheder, som mangler arbejdskraft. Dette vidner om et meget delt erhvervsliv, hvor situationen bliver meget forskelligt opfattet fra virksomhed til virksomhed. 

Det er i denne prognose antaget, at væksten i de kommende år i højere grad vil blive trukket af øget privatforbrug og flere investeringer. Stigende købekraft og lavere renter giver både forbrugere og virksomheder et større økonomisk råderum, hvilket bør få dem til at forbruge og investere mere. Men der er aktuelt stor usikkerhed om hvor meget af fremgangen i økonomien, der vil blive omsat til forbrug og investeringer. 

Fortsætter husholdningerne med en meget forsigtig forbrugsadfærd samtidig med, at virksomhederne venter med at øge investeringerne, så kan væksten i BNP blive reduceret til 1,9 og 1,2 pct. i henholdsvis 2025 og 2026 (frem for de 2,4 og 1,6 pct i hoveforløbet). Breder der sig en udbredt optimisme, som fører til reduceret opsparing og stigende investeringskvote, så kan væksten stige til 2,8 og 1,9 pct. i 2025 og 2026. 

Den højere eller lavere vækst i økonomien vil også påvirke udviklingen på arbejdsmarkedet. Det er DI’s forventning, at den private beskæftigelse vil aftage med 15.000 personer frem mod udgangen af 2026. I det optimistiske scenarie vil beskæftigelsen i stedet stige med et par tusinde personer. Omvendt vil beskæftigelsen i det mere pessimistiske scenarie falde med næsten 35.000 personer frem mod udgangen af 2026. 

Scenarier for privatforbrug og investeringer

Privatforbruget er faldet i både 1. og 2. kvartal, hvilket betyder, at privatforbruget samlet set ligger på samme niveau som for et år siden. På trods af stigende købekraft, lavere renter og fremgang på arbejdsmarkedet, så holder husholdningerne fortsat igen med at bruge penge. Det ventes, at privatforbruget fremadrettet vil vokse nogenlunde i takt med de disponible indkomster.

I det negative scenarie vil husholdningerne holde igen, og privatforbruget vil vokse én pct.point langsommere end de disponible indkomster. Omvendt vil forbrugerne i det optimistiske scenarie skrue op for deres forbrugskvote og øge forbruget én pct.point mere end stigningen i deres disponible indkomster.

Virksomhedernes materielinvesteringer viser fortsat ikke tegn på bedring. Både vækstafmatningen i store dele af økonomien og de højere renter har dæmpet virksomhedernes investeringer i materiel. Det gælder særligt virksomhedernes investeringer i maskiner og transportmidler, men også intellektuelle rettigheder, herunder forskning og udvikling, er bremset op.

I det negative scenarie antages virksomhedernes materielinvesteringer at falde yderligere i 2. halvår 2024, hvorefter de stabiliserer sig på et lavt niveau. Det er tilfældet, hvis virksomhedernes investeringer reagerer mindre og langsommere på de ventede rentesænkninger samtidig med, at den lavere vækst og øgede usikkerhed på vores nærmarkeder rammer investeringslysten. Med disse antagelser skønnes investeringskvoten at være på samme niveau som i årene efter finanskrisen. 

I det positive scenarie antages det, at der kommer mere gang i virksomhedernes investeringer i takt med, at væksten vender tilbage og renterne kommer længere ned. Det antages, at investeringskvoten i dette scenarie kommer tilbage til det historiske gennemsnit siden 2000.

For at se prognosen i flere detaljer - download venligst analysen og dens bilag.

Fodnoter

1. DI-analyse: Virksomhederne har sværere ved at skabe et overskud
2. DI-analyse: Usikkerhed er en vækstbarriere for 6 ud af 10 virksomheder
3. DI-analyse: Handelskrige kan svække dansk økonomi med 85 mia. kr.