Indtægterne fra grønne afgifter vil falde med 20 mia. kr.

I takt med at den grønne omstilling gennemføres, vil indtægterne fra de grønne afgifter falde. Allerede i 2035 forventes de at være faldet med ca. 10 mia. kr., og i 2045 vil det tal være ca. 20 mia. kr.

Målet om et klimaneutralt samfund

Med klimaloven forpligter Danmark sig på at blive et klimaneutralt samfund i senest 2050. Som konsekvens heraf er den til enhver tid siddende regering lovgivningsmæssigt forpligtet til at bringe Danmark i en situation, hvor der i 2050 ikke må udledes drivhusgasser på dansk territorium – i al fald ikke uden, at en eventuel tilbageblivende udledning bliver udlignet af et tilsvarende CO2-optag via f.eks. kulstoffangst (CCS).

Sidenhen er målsætningen om et klimaneutralt samfund rykket frem, da regeringsgrundlaget fremrykkede målsætningen til 2045.

Selvom klimaneutralitetsmålsætningen i 2045 således endnu ikke er formelt vedtaget ved lov, vil udgangspunktet for denne analyse være at vise, hvordan provenuet fra diverse grønne afgifter vil blive påvirket, når vi når målet om klimaneutralitet i 2045.

Højere afgifter betyder ikke altid større indtægter

I de seneste år er der gennemført en række grønne skattereformer, der har haft til formål at reducere Danmarks CO2-udledning. Dermed har de bidraget til både at opnå målet om 70 pct. CO2-reduktion i 2030 og klimaneutralitetsmålet i 2045.

I 2020 medførte Aftale om grøn omstilling af vejtransporten, at det blev billigere at købe elbiler og dyrere at eje fossile person-, vare- eller lastbiler. Samme år gjorde Klimaaftale om energi og industri det dyrere at opvarme bygninger med fossilt brændsel og billigere at opvarme dem med el. I 2022 medførte Grøn skattereform for industri mv., at industrien blev pålagt en ny, højere CO2-afgift og at mange flere dele af økonomien blev pålagt CO2-afgifter. Senest er der derudover gennemført en forhøjelse af dieselafgiften og ind-gået en grøn trepart for landbruget, der lægger skinnerne til en CO2-afgift på f.eks. biologiske udledninger fra land- og jordbrug. Dertil kommer selvfølgeligt også den EU-lovgivning, der er gennemført i regi af European Green Deal – herunder særligt udvidelsen af EU’s CO2-kvotesystem, ETS.

Umiddelbart kunne man forvente, at de mange afgiftsforhøjelser ville øge statens provenu fra grønne afgifter. Realiteten er dog, at den gradvise grønne omstilling af samfundet på sigt vil medføre markant lavere skatteprovenuer fra grønne afgifter, i takt med at der er mindre diesel, kul og olie osv. at beskatte.

For langt de fleste grønne afgifter er der derfor tale om to modsatrettede effekter, der på kort sigt nogenlunde udligner hinanden og dermed holder skatteindtægterne i ro. Efter særligt 2030 vil provenuet dog falde drastisk, fordi de stigende afgiftssatser ikke er nok til at opveje det markante fald i forbruget af fossil energi mv. For naturgas medfører det f.eks., at provenuet fra afgiften bortfalder helt i 2029, når der ikke forventes mere naturgas at beskatte.

Alt i alt vil ca. 14 afgifter enten direkte eller indirekte opleve et provenutab i takt med, at den grønne omstilling gennemføres, og skattegrundlaget for de grønne afgifter udhules eller bortfalder helt.

Skatter og afgifter, der bortfalder helt

For en række af de ovenstående skatter og afgifter vil provenuet bortfalde helt i takt med, at målet om klimaneutralitet nås.

Det gælder f.eks. de fossile energiafgifter og de mindre afgifter, der er forbundet med udledning af fossile brændsler i f.eks. fremstillingsindustri. Det drejer sig bl.a. om afgifterne på naturgas, kul, og olie, samt de mindre afgifter på f.eks. svovldioxid (SO2) og kvælstof-oxid (NOx), der også er forbundet med deres afbrænding.

Dertil kommer også afgifterne på fossile brændstoffer som diesel og benzin, der også vil forsvinde helt i takt med, at transportsektoren vil overgå helt til vedvarende energikilder.

Ser man tilbage over de sidste knap 20 år, er provenuet fra ovenstående afgifter allerede faldet fra ca. 32 mia. kr. (i 2024-priser) til ca. 20 mia. kr. i 2023. På baggrund af de forventninger til energiforbruget af fossile brændsler og brændstoffer, der indgår i KF24, vil provenuet falde yderligere, så det udgør godt 12 mia. kr. i 2030 og dernæst ca. 10 mia. kr. i 2035. Herefter vil provenuet skulle falde yderligere frem mod 2045, hvor klimaneutralitetsmålet nødvendiggør, at der ikke længere kan være et forbrug af fossile brændsler.

Udover disse afgifter, vil statens indtægter fra salg af CO2-kvoter i EU’s kvotesystem, ETS, også blive påvirket mærkbart af den grønne omstilling og på sigt også gå mod nul i takt med, at CO2-udledningen fra kvotesektoren vil forsvinde. Frem til 2035 vil indtægtstabet være begrænset, idet det blot vil falde fra de nuvæ-rende 2,5 mia. kr. til 2,0 mia. kr. i 2035. Det skyldes, at de modsatrettede effekter – en forventet stigning i kvoteprisen og et fald i antallet af kvoter – samlet set nogenlunde udligner hinanden.

Selvom kvoteprisen forventes at stige yderligere efter 2035, vil det gradvise fald i antallet af kvoter frem mod 2045 imidlertid medføre, at kvotesalgsprovenuet samlet set falder og forsvinder helt i 2045. Til sammenligning var kvoteprovenuet forblevet nogenlunde uændret i fraværet af klimaneutralitetsmålet i 2045. I faste 2024-priser ville provenuet således have vendt tilbage til de ca. 2,5 mia. kr., der var udgangspunktet i 2025.

Skatter og afgifter, der påvirkes indirekte

Udover de indtægter, der bortfalder helt ved opnåelse af målet om klimaneutralitet, er der også en række skatteindtægter, der vil blive meget markant påvirket af målet om klimaneutralitet – om end pro-venuerne fra dem ikke bortfalder helt. Det gør sig ikke mindst gældende i transportsektoren, hvor f.eks. registreringsafgiften, den løbende grønne ejerafgift og den km-baserede afgift på lastbiler er langt lavere for eldrevne køretøjer end for køretøjer, der kører på fossile brændstoffer. Idet eldrevne person-, vare- og lastbiler dog ikke er fuldstændigt undtaget for afgift, vil statens provenu herfra således ikke bortfalde helt, om end provenutabet vil være markant.

I registreringsafgiften på elbiler er der eksempelvis indbygget et særligt bundfradrag for elbiler, der efter 2030 vil fastholdes på 137.000 kr. Selvom andre rabatelementer i registreringsafgiften for elbiler (f.eks. indfasningsprocenten) på sigt vil blive udfaset, vil det permanente bundfradraget bidrage til et varigt fald i provenuet registreringsafgiften opgjort per bil.

Dertil kommer, at også ejerafgiften på person- og varebiler vil opleve et markant lavere provenu frem mod 2045. Med udgangspunkt i de satser der vil gælde, når forhøjelsen af ejerafgiften er fuldt indfaset i 2026, betaler en gennemsnitlig elbil blot 780 kr. om året i grøn ejerafgift. Det skal sammenlignes med, at en gennemsnitlig benzinbil betaler ca. 1.600 kr. om året i ejerafgift, og en gennemsnitlig dieselbil betaler knap 5.600 kr.

For hver gang én dieselbil udskiftes med en elbil taber staten således ca. 4.800 kr. om året i tabt provenu fra den grønne ejerafgift.

Derudover vil en række andre grønne afgifter opleve et meget markant fald i indtægtsgrundlag, om end det ikke bortfalder helt. Det gælder f.eks. den km.-baserede vejafgift på lastbiler.

Skatter og afgifter, der vil opleve et stigende provenu

Selvom den grønne omstilling kraftigt udhuler skattebasen på de fleste grønne afgifter, kan der selvfølgeligt også være stigende indtægter fra afgifterne på de grønne energikilder, der fortrænger den fossile energi.

Det gør sig særligt gældende for energi frembragt ved biomasse og el. Da biomasse dog er undtaget for bl.a. CO2-afgift i Danmark, vil et øget forbrug af f.eks. træflis eller halm således ikke være forbundet med et øget skatteprovenu for staten.

Elafgiften vil dog opleve et stigende provenu, som imidlertid langt fra står mål med det medfølgende provenutab fra afgifterne på f.eks. naturgas og kul. Sammenligner man erhvervslivets afgifter på hhv. naturgas og el, skal man - når aftalen om en grøn skattereform for industrien er fuldt indfaset i 2030 - betale knap 40 gange så meget i energiafgift for den samme mængde energi frembragt ved brug af naturgas, som man skal ved energi fra elnettet.

Selvom der således vil være et stigende elforbrug i mange sektorer, vil det stigende provenu fra elafgiften langt fra opveje provenutabet på de afgifter, der beskatter fossil energi. Dertil kommer, at el-afgiften på husholdningernes elforbrug vil falde fra de nuværende ca. 76,1 øre/kWh til 60,1 øre/kWh frem mod 2030 (i 2024-priser). Det medfører samlet set, at provenuet fra elafgiften på erhverv og husholdninger falder fra ca. 7,6 mia. kr. i 2025 til 6,9 mia. kr. i 2030. Efter 2030 vil provenuet igen stige, men dette kan alene henføres til, at den midlertidige rabat på elafgiften til elbiler bortfalder efter 2030. Derefter vil afgiften på el til elbiler stige fra 0,4 øre/kWh til de førnævnte 60,1 øre/kWh, der gælder for husholdningernes generelle elforbrug. Samlet skønnes provenuet fra elafgiften således at stige til 9,1 mia. kr. i 2035 og 10,5 mia. kr. i 2045.

Alt i alt vil nettoeffekten for de indtægtskilder, der påvirkes af den grønne omstilling således være et fald på ca. 20 mia. kr. i 2045 i umiddelbar effekt. Med til historien hører dog, at provenuet holdes nogenlunde stabilt indtil 2030 og at den gældende målsætning om 70 pct. reduktion i 2030 forventeligt vil kunne opnås uden, at staten samlet set oplever et markant mindre skatteprovenu fra de grønne afgifter. Efter 2030 begynder provenuet dog langsomt at falde, hvilket primært skyldes et fortsat fald i forbruget af fossile brændsler, som ikke modvirkes af stigende afgifter, da der ikke er planlagt flere afgiftsstigninger på de fleste grønne afgifter efter 2030.

Det største fald i de grønne afgifter indtræder dog efter 2035, hvor det bliver forbudt at købe benzin-, diesel- og plug in-hybridbiler i EU. Det har ikke bare en markant effekt på registreringsafgiften, men accelererer også provenutabet fra ejerafgiften samt afgifterne på benzin og diesel.

Samlet set er det særligt disse provenutab, der bidrager til det samlede provenutab på 20 mia. kr. Således står alene de transportrela-terede grønne afgifter for et provenutab på ca. 18,5 mia. kr., som dog reduceres til ca. 14,4 mia. kr. når man tager højde for den del af stigningen i elafgiftsprovenuet, der kan henføres til transportsektoren.

De grønne afgifters effekt på den finanspolitiske holdbarhed

At indtægtstabet fra de grønne afgifter er særligt udtalt efter 2035 er bemærkelsesværdigt af to årsager.

For det første fordi der i Finansministeriets mellemfristede fremskrivning kun tages højde for den udvikling i de grønne afgifter, der sker frem til 2035. Det skyldes, at Klima-, Forsyning- og Energimini-steriets klimapolitiske fremskrivning Klimastatus og -Fremskrivning 2024 (KF24), der danner grundlaget for forventningen til provenuet fra de grønne afgifter, kun går frem til 2035. Herefter antages der blot en langsigtet og meget svag reduktionstrend, som bl.a. ikke afspejler, at Danmark skal være klimaneutralt i 2045.

Konkret medfører det, at Finansministeriets regnemetoder alene tager højde for de økonomiske omkostninger ved målet om 70 pct. reduktion i 2030 og ikke gør det ift. målet om klimaneutralitet i 2045. Det medfører alt andet lige, at den finanspolitiske holdbarhed overvurderes i perioden efter 2035, som Finansministeriet også selv har påpeget i udgivelsen DK 2030 – Danmark rustet til fremtiden.

At det forholder sig sådan er, for det andet, særligt en udfordring fordi perioden med faldende indtægter fra grønne afgifter er tæt sammenfaldende med den periode, hvor der forventes underskud på de offentlige finanser. I Finansministeriets seneste mellemfristede fremskrivning, forventes underskuddet på de offentlige finanser således at være ca. 0,7 pct. af BNP i både 2035 og 2040, og ca. 0,2 pct. i 2045. Til sammenligning udgør det provenutab fra grønne afgifter, der ikke er taget højde for efter 2035 mellem 0,1 og 0,3 pct. af BNP i de enkelte år.