Kommunale bygningers energimærkning

Investeringsbehovet for at opnå kravet i EED afhænger i høj grad af kvaliteten af de aktuelle bygninger. Ved at analysere fordelingen af energimærker på de kommunale kvm kan det kortlægges, at udkantskommunerne får de dyreste renoveringer, jf. figur 1.

Nye krav til energirenovering i kommunerne

I de kommende år skal kommunerne til at energirenovere deres bygninger, eftersom et nyt EU-direktiv kræver, at 3 pct. af den offentlige bygningsmasse hvert år energirenoveres op til energimærke B. Kravet vil have forskellige effekt fra kommune til kommune, da der er betydelig forskel på standen af hver kommunes bygningsmasse. Denne analyse kortlægger de kommuner, som ventes at få de største udgifter i forbindelse med energirenoveringer.

Analysens hensigt er at vise de områder, hvor offentlige byggerier vil skabe byggeaktivitet de kommende år. Det er forventeligt, at kommune med de laveste energimærkninger også vil have de største renoveringsprojekter de kommende år. Indsigten fra analysen er derfor også i hvilke områder, som byggevirksomheder skal forvente større efterspørgsel fra de kommende år.

Opgørelse af de kommunale bygninger og stand

For at opgøre den kommunale bygningsmasse anvendes Bygnings- og Boligregisteret (BBR), hvor der tages udgangspunkt i bygninger med kommunalt ejerforhold. Hertil knyttes energimærkninger hvor muligt. Den præcise fremgangsmåde kan der læses yderligere om i analysen Investeringsbehov til offentlige energirenoveringer.

I figur 2 fremgår det, at det hyppigste energimærke er C på tværs af kommuner, hvor 7.815.000 kvm har energimærke C, hvilket udgør 36 pct. af den kommunale bygningsmasse. Det næst hyppigste energimærke er D med 5.514.000 kvm, som udgør 26 pct. af bygningsmassen. Fordelingen er derfor pænt centreret om energimærke C og D, men hvor der er en forskydning mod energimærke A og B.

Rangering af kommuner

I de kommende år vil der være behov for energirenoveringer på tværs af kommuner. Derfor er det fordelagtigt at kortlægge de kommuner, som må ventes at have det største behov for energirenovering. Derfor indeholder indeværende analyse en rangering af Danmarks 94 kommuner(eksklusiv de små ø-kommuner), som viser, hvor stort et behov for energirenovering hver enkelt kommune har.

Rangeringen af kommunerne er baseret på kommunens fordeling af energimærker. Har kommunen mange kvadratmeter med dårlige energimærker(fx E, F og G), så vil kommunen ende i bunden af rangeringen. Af tabel 1 fremgår det, at Holbæk kommune har den dårligste stand af bygninger. Det er blandt andet baseret på, at kommunen har 83 pct. af deres kvadratmeter under C og blot 10 pct. med B eller A. Omvendt har Ishøj den bedste stand af bygningsmassen, hvor blot 13 pct. findes under energimærke C, mens hele 53 pct. er energimærket med A og B.

Tabel 1: Kommunerne rangeret efter energieffektivitet.

Andel bygninger i kommunen med et givent energimærke

Anm: I rangering er kommunerne Fanø, Læsø, Samsø og Ærø udeladt. Kolonnerne A-G angiver andelen (pct.) af kvm. under det pågældende energimærke.
Kolonnen ”moden” angiver andelen af en kommunes bygninger, som har energimærke C eller under. Dvs. moden til energirenovering.

Kilde: BBR, Energistyrelsen (EMO), og DI-beregninger