Medarbejdere i ældreplejen: Øget brug af teknologier kan frigøre arbejdstid til borgernære opgaver

I en spørgeskemaundersøgelse blandt FOA’s medlemmer har ansatte inden for hjemmeplejen og plejehjem angivet, hvordan deres typiske arbejdsdage fordeler sig inden for otte arbejdsopgaver. 

Den arbejdstid, som de ansatte ikke har fordelt, indgår i kategorien øvrige arbejdsopgaver, herunder arbejdsgiverbetalte pauser. De ansatte inden for hjemmeplejen og plejehjem vurderer i gennemsnit, at godt 1/5 af deres arbejdstid går til opgaver med personlig pleje. 9,5 pct. går med medicinhåndtering, mens andre sundhedsfaglige ydelser udfylder 12 pct. af arbejdsdagen. Hertil kommer opgaver som rengøring, madhåndtering og forflytninger, som sammenlagt optager ca. 20 pct. af arbejdstiden. 

Respondenterne har også angivet, hvor meget arbejdstid der anvendes på dokumentation og registrering i løbet af en typisk arbejdsdag. Denne dokumentation og registrering går på tværs af de arbejdsopgaver, som respondenterne har angivet i ovenstående figur.  Respondenterne angiver, at de i gennemsnit anvender 65 minutter eller knap 15 pct. af en typisk arbejdsdag på dokumentation. Dette er en stigning ift. tidligere FOA-undersøgelser, som viste, at der blev anvendt 41-49 minutter pr. dag på dokumentation. 

Teknologianvendelse i hjemmeplejen og plejehjem

I spørgeskemaundersøgelsen har de ansatte inden for hjemmeplejen og plejehjem haft mulighed for at angive deres anvendelse af forskellige teknologier. Ca. 80 pct. af respondenterne anvender IT-systemer, apps og forflytningsteknologi mindst én gang dagligt. Derudover er sensorteknologi også relativt udbredt, hvilket ca. 35 pct. af respondenterne anvender mindst én gang dagligt. 

De ansatte inden for hjemmeplejen og plejehjem har for hver af de otte ovenstående teknologier vurderet, hvor mange minutter de ville kunne spare på en typisk arbejdsdag ved øget anvendelse. Den tid, der vurderes at kunne frigøres ved højere anvendelse, er forholdsvis ensartet på tværs af teknologier, og arbejdstidsbesparelsen vurderes at være mellem 8-17 minutter pr. teknologi per arbejdsdag. Dog er potentialet størst blandt teknologier, der kan afhjælpe administrative opgaver såsom medicinhåndtering, køre- og vagtplanlægning samt dokumentation. 

Samlet vurderer respondenterne, at 112 minutter eller ca. 25 pct. af deres arbejdstid kan frigøres ved øget anvendelse af de otte forskellige teknologier. 

Blandt de ansatte inden for hjemmeplejen og plejehjem er der generelt stor opbakning over for brugen af velfærdsteknologi. Mere end 80 pct. angiver, at de er positivt indstillet over for brugen af velfærdsteknologi i ældreplejen. Ligeledes mener mere end halvdelen (54 pct.), at velfærdsteknologi kan frigive mere tid til de borgernære opgaver. Samtidig svarer 4 ud af 5 dog også, at de frygter, at øget brug af velfærdsteknologi kan medføre, at borgerne vil savne den personlige kontakt til personalet, og 2 ud af 3 frygter, at øget brug af velfærdsteknologi ligefrem kan forringe kvaliteten af plejen. 

Begrænsninger for anvendelse af mere velfærdsteknologi 

Respondenterne peger selv på, at de største begrænsninger for implementering af mere velfærdsteknologi er manglende økonomi og manglende kendskab til teknologien. Henholdsvis 65 og 48 pct. peger på dette som de største begrænsninger for udbredelsen af mere teknologi på deres arbejdspladser. Hertil kommer 31 pct., som svarer, at teknologien ikke passer til den måde, der arbejdes på, og 26 pct., der svarer, at personalet mangler kompetencerne til at anvende teknologien.

Ifølge DI’s medlemmer er der en række områder, hvor  de oplever barrierer, der står i vejen for implementeringen af velfærdsteknologier. Bl.a. oplever DI’s medlemmer, at lovgivning, implementeringskraft og kassetækning står i vejen for, at velfærdsmedarbejderne får de løsninger, som kan frigive arbejdstid til mere borgernærkontakt.

·        Økonomi: Udvikling og implementering af store nye løsninger kan være en omkostningstung investering og en stor udgiftspost. Intern kassetænkning mellem forvaltningerne i kommunerne og kortsigtet kommunale budgetterfører ofte til, at kommunerne ikke køber ny teknologi, selvom businesscasen er god og robust.

·        Lovgivning: I dag er det et krav at vurdere, om ny lovgivning er digitaliseringsklar. Imidlertid er der fortsat en række udfordringer med den eksisterende lovgivning, som står i vejen for implementering af eksisterende teknologier. Fx fortolkes GDPR-lovgivningen visse steder meget hårdt eksempelvis ved sensorbaserede teknologier, samtidig med at fortolkningerne er forskellig på tværs af kommuner. Det forhindrer skaleringsmuligheder.

·        Implementeringskraften: I visse kommuner oplever DI’s medlemmer, at der mangler de rette kompetencer, og at organisationen ikke er gearet til at opbygge og vedligeholde disse kompetencer. Dette betyder, at arbejdsbesparende teknologier og digitale løsninger fravælges, selvom businesscasen anses som god og robust.

Metode:

Data er indsamlet via en elektronisk spørgeskemaundersøgelse udsendt til medlemmerne af FOAs medlemspanel i perioden 25. april til 6. maj 2024.

I alt blev der inviteret 6.458 erhvervsaktive medlemmer fra FOAs Social- og Sundhedssektor, som tilhører social- og sundhedsassistentgrupperne (dvs. social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejehjemsassistenter og plejere) eller social- og sundhedshjælpergrupperne (social- og sundhedshjælpere og hjemmehjælpere). Af dem har 2.240 gennemført undersøgelsen, der også indeholdt andre emner end velfærdsteknologi. Det giver en svarprocent på 35.
 
Spørgsmålene om velfærdsteknologi blev kun stillet til 1.064 medlemmer, der svarede, at de arbejder i ældreplejen herunder på plejecentre eller i hjemmeplejen. Ifølge Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) arbejder der i alt ca. 60.000 social- og sundhedsmedarbejdere på ældreområdet omregnet til fuldtidsstillinger. 

Stikprøven er undersøgt for repræsentativitet på parametrene tillidshverv og alder. Repræsentativitetsanalysen viste, at unge under 30 år og medlemmer i alderen 30-39 år er underrepræsenterede, mens medlemmer i aldersgrupperne 50-59 år og 60 år og derover er overrepræsenterede. Stikprøven er repræsentativ på medlemmer i alderen 40-49 år. Medlemmer med tillidshverv (dvs. tillidsrepræsentanter, fællestillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter) er overrepræsenterede i stikprøven, mens medlemmer uden tillidshverv er underrepræsenterede. Data er ikke vægtede for disse forhold.